Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik1 Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer. Mening.

Præsentationer af emnet: "Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik1 Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer. Mening."— Præsentationens transcript:

1 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik1 Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer. Mening dannes (ifølge fænomenologien) subjektivt, dvs. ”i” en bevidsthed. Bevidsthed/mening kan ikke empirisk iagttages (ses, høres, …). Andre menneskers bevidsthed kan ikke iagttages som objekter i verden eller direkte opleves som ens egen bevidsthed. Hvordan kan vi så vide, hvad vi selv eller andre mennesker mener? Hvordan kan vi vide, hvad vi selv mener? Fænomenologiens svar: oplevelse af det direkte givne (intuition, evidens) eller opfyldelse af signitive gennem intuitive akter. Det fænomenologiske problem: hvordan kan vi undersøge bevidstheden, dvs. meningsdannelsen? Svar: ikke empirisk, men fænomenologisk (jf. slide 2)

2 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik2 Det fænomenologiske svar Fænomenologi – dvs. læren om vores oplevelser, hvorigennem der danner sig meninger - undersøger logikken (”-logi”) i vores oplevelser (”fænomen”). ’Logik’ står her for sammenhængen mellem de oplevelser, vi oplever som meningsfulde. Fænomenologi undersøger altså fænomenernes logik (= meningssammenhæng). Bemærk: ligesom matematik og logik er fænomenologi ikke en empirisk videnskab. Vi kan ikke se eller lugte, at 2 plus 2 er lige med 4. Vi kan heller ikke se, at vi ser en hund; vi kan heller ikke lugte, at vi ser en hund.

3 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik3 Fænomenologi som bevidsthedsanalyse ”Vores bevidsthed og dens afspejling af virkeligheden kan måske jævnføres med et fjernsynsbillede. Vi er normalt ikke interesserede i fjernsynsbilledet som en ting i sig selv, men er mere optaget af, hvad det afbilder: en speaker, der sidder i sit studie; scener fra krigsskuepladser; politikere, der optræder på Folketingets talerstol, etc. Men man kan også betragte fjernsynsbilledet netop som en ting i sig selv, og spekulere på, hvorledes denne ting bærer sig ad med at afbilde andre ting. Vi vil så stille spørgsmålet om eksistensen af det, billedet afbilder, i parentes, så vi kan koncentrere os om billedet i sig selv. En god made at gøre dette på er at gå helt tæt til fjernsynsskærmen - så forsvinder afbildningen, og tilbage er bare et svirrende virvar af små farvede prikker. Alle fjernsynsbilleder opstår som et mønster af disse simple farvede prikker.” (o.c., 219) ”Det Husserl gør i sin fænomenologiske filosofi er, at han så at sige går tæt på bevidstheden, når den er i færd med at afbilde ting i verden, for at se, hvordan den bærer sig ad med at gøre det den gør. Han giver en detaljeret redegørelse for det, der foregår i en bevidsthed, når den er rettet mod ting i den ydre verden.” (Gregersen & Køppe 1994, 217f) Gregersen F. & Køppe S. 1994, Idehistorie, bind 1, Amanda

4 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik4 Intuition Grundlag for fænomenologisk forståelse/erkendelse: oplevelse af sammenhæng mellem re-præsenterende (signitive) og præsenterende (intuitive) akter. Gennem intuitive akter oplever vi ”sagen selv” eller ”sagen i egen person” (jf. næste slide).

5 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik5 fremtrædelseshierarki Signitiv (sproglig, symbolsk) intentiontræ Imaginativ intention Perceptiv intention epistemiske niveauer ikke-anskuelig, repræsentativ anskuelig, repræsentativ anskuelig, præsenterende

6 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik6 Psykisk behandling og hermeneutik Psykisk behandling betyder: … behandling med udgangspunkt i sjælen, behandling – af psykiske eller kropslige forstyrrelser – med midler, som først og fremmest og umiddelbart indvirker på menneskets psyke. (Freud 1905, ty. 289, eng. 283) ”Et sådant middel er først og fremmest ordet, og ord er også sjælebehandlingens vigtigste redskab.” (l.c.) HermeneutikHermeneutik = ”studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse”. (Føllesdal & Walløe & Elster 1999, 88) Psykisk behandling forstået som forsøget på at fremkalde de for patientens helbredelse gunstige betingelser (jf. Freud 1905, 301/292)

7 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik7 Sprog som terapeutisk middel Grundlaget for, at vi kan behandle psykiske eller kropslige sygdomme med sproglige midler, er, at bevidsthed (meningsfulde oplevelser/fænomener) kan være årsag for kropslige, fysiske virkninger. Freud 1905: ”Lægmanden synes nok, det er ubegribeligt, at man ”kun” med lægens ord skal komme kropslige og psykiske sygdomme til livs. Han vil mene, man forventer, at han skal tro på trylleri. Og dermed tager han ikke helt fejl.” (ty. 289, eng. 283)

8 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik8 Freud: vekselvirkning mellem krop og sjæl ”Forholdet mellem det kropslige og det psykiske (…) er en vekselvirkning” (ty. 291/ eng. 284). Der findes psykiske årsager for kropslige forandringer – både normale (fx emotionelle udtryk: mimik, gestikulation; sindsbevægelser/affekter) og sygelige (fx stress-symptomer, neurasteni) (jf. ty. 293, eng. 286) Øvelse: Prøv selv at finde ud af, hvilke billeder der passer til følgende følelsesord: frygt, foragt, vrede, sorg, overras- kelse, glæde.

9 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik9 Hermeneutik Forståelse: erkendelse af et andet subjekts hensigt eller betydning ”på grundlag af alle slags tegn, som det psykiske liv udtrykker sig ved” (Ricoeur 2002, 51). Udlægning/fortolkning: erkendelse af skriftlige eller på en lignende måde meningsfikserede tegn (dokumenter, monumenter). (Ricoeur 2002, 51) Studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse. (Føllesdal, Walløe, Elster 1999, 88) Fortolkningskunst, forståelseslære (Lübcke 1996, 184)

10 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik10 Forståelse = indsigt i meningen med noget. Fx: 1.F. af et tegns mening, f.eks. f. af meningen med et ord el. en skreven tekst (modsat den blotte sansning af en lyd el. af klatter på papir). 2.F. af formålet med en handling og derved meningen bag den (modsat sansningen af en blot fysisk bevægelse). 3.F. af meningen med en social institution (modsat den blotte iagttagelse af fysiske bygninger og mennesker i bevægelse). Da f. er indsigt i meningen med noget, vil en teori om f. nødvendigvis være knyttet snævert sammen med en teori om mening. (jf. Lübcke 1996, 137)

11 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik11 Hvad forstår vi? (Føllesdal & Walløe & Elster 1999, 87)  personer (og visse dyr)  handlinger (og andre mere eller mindre bevidste aktiviteter, der udføres af disse personer og dyr)  produkter af disse handlinger, som sproglige udtryk (i skrift og tale), kunstværker, videnskab, brugsting, institutioner, … At forstå en person er at vide, hvad vedkommende kan bringe til udtryk, at kende hans eller hendes personlighed, meninger, holdninger, værdier og følelser. At forstå en handling er at vide, hvad den udtrykker, dvs. at kende dens hensigt og de meninger, holdninger, værdier og følelser, der ligger bag den. Hvad angår handlinger, er der ikke nogen forskel mellem forståelse og forklaring

12 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik12 Forståelse: udtryk, handling, produkt, mening … forståelse … har at gøre med udtryk. En person har noget at udtrykke. Det udtrykker han/hun i en handling, f.eks. ved at sige eller skrive noget, at synge, eller at give sig til at løbe osv. Produktet, hvis der er et sådant af handlingen, f.eks. det sagte eller skrevne, er også et udtryk for det, personen ville udtrykke. Det, der således kommer til udtryk, kalder vi mening, og alt det, der udtrykker mening, hvad enten det er handlinger eller produkter af handlinger, kalder vi meningsfuldt. (jf. Føllesdal & Walløe & Elster, 1999, 87)

13 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik13 Fortolkning, udlægning 1.Den proces, som vi gennemgår på vejen til forståelsen af en mening. 2.Resultatet af en sådan forståelsesproces. (Lübcke 1996, 438)

14 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik14 Psykoanalyse videnskabsteoretisk set Psykoanalyse kan opfattes som forståelses- og fortolkningsmetode af patientens meningsytringer – sprog og sindsbevægelser – for at opspore symptomernes mening. Analytikeren antager, at symptomernes mening er oprindeligt bevidste (meningsfulde, jf. fænomenologi), men af en eller anden grund ”uacceptable” årsager, der gennem fortrængning - symptomdannelse (kropsudtryk) - er gjort ”ubevidst” (= kropsligt). Husk: kognitionsvidenskab siger, at meningsdannelse er en oversættelse (metafor!) af kropsbestemte (senso-motoriske) erfaringer til begrebslig tænkning – og omvendt. Psykoanalysen siger: kropslige symptomer er udtryk (oversættelser) af bevidste/psykiske oplevelser. Analytikeren oversætter kropslige og sproglige ytringer til oplevelser, der er (den oprindelige) årsag for disse ytringer.

15 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik15 Øvelse: forståelse Han-behaviorist til hun- behaviorist efter samleje: ”For dig har det været storartet, men hvordan har det været for mig?” (Searle 1993, 51) Og et signal danser. Denne funktion tænker og tænker. Den der spørger en kold læser, er en fejl. Lyde sitrer ved en analyse. Motorer taler ved siden af motivet. Metallet kalder på de dårlige motiver. Hvem pirrer de stive bølger – retningen. I dag stråler kompositionerne … (G. Stickel, Autopoem, 1969) Hans mester lune ønskede sex viede millioner med ham om forretningshuset udeblevet mandatar fru måneder nye lader lokale værtinde paragraf pengebøde liderlige genstande fortidige første borgerkvinde …   

16 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik16 *Ricoeur: tekst som model for en forklarende (humanvidenskabelig) hermeneutik Han prøver at vise, at overgang fra dialogisk tale til tekst er en form for meningsobjektivering, der kan opfattes som model for genstanden af en hermeneutisk – både forstående og forklarende – meningsvidenskab. Det viser han gennem forskellen mellem tale- og skriftsprog og mellem situativ interaktion og handling som (praktisk) tekst. Skrift og handling som tekst er objektiveringer (= genstandslig- gørelser) og derigennem nedfældninger eller fikseringer af mening. Ricoeur opfatter den med den hermeneutiske tradition forbundne modsætning mellem forståelse og forklaring som en forhindring på vejen til en humanistisk videnskabsteori. Han vil udvikle hermeneutik som både forståelses- og forklaringsmetode.

17 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik17 *Diskurser har 4 dimensioner (R 50-51) Diskurs (modsat sprog som system) = sprogbegivenhed – tale- eller skrivehandling Tekst = skriftsproglig diskurs Diskursdimensioner diskursinstans: diskurs er realiseret tidsmæssigt og i nutid subjekt: modsat sprog som system har diskurs et subjekt (taler, skribent) verden: modsat sprog som tegnstruktur henviser diskurs til den verden kommunikation: modsat sprog som kommunikationsforudsætning har diskurs en konkret adressat

18 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik18 *Talehandlingens niveauer og i hvilken udstrækning de kan ”objektiveres” i skrift/tekst 1.lokutionær*: udtale en meningsfuld sætning (handlingen at tale) – ”gider du at åbne døren?” 2.illokutionær**: realisere en bestemt handling (idet vi taler) – opfordring 3.perlokutionær***: realisere noget gennem en handling (ved at tale) – bevirke, at du åbner døren (R 52) *udvendiggøres i sætningen; sætningen bliver et udsagn (identisk sætningsindhold, kan godt udtrykkes i skrift); ** udvendiggøres vha. grammatiske udsagnsmodi (indikativ, imperativ, konjunktiv) + kropsudtryk (dvs. kan kun delvis udtrykkes i skrift); ***kan ikke udvendiggøres med grammatiske midler (dvs. kan ikke udtrykkes i skrift ) – den perlokutionære handling virker gennem direkte indflydelse på følelser og stemninger (husk Freud 1905: psykisk behandling med sproglige midler som ”trylleri”)

19 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik19 *Forskel talesprog (dialog) – skriftsprog (tekst) Tale: 1.Nutidig, flygtig diskurs  lokution (mening) + illokution (hensigt) + perlokution (virkning) 2.Subjektets mening  hensigt = (subjektiv) mening 3.Tilfældig, ostensiv reference  omverden, situation 4.Diskurs  synlig tilhører (du) Skrift: 1.Nedfældet diskurs  udsagn/ noema: lokution  illokution  perlokution 2.Forfatterens mening  hensigt  tekstens (objektiv) mening 3.Universel reference  verden = fælles mening af forsk. omverdener 4.Diskurs  usynlig læser (publikum)

20 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik20 Skriftlig diskurs mangler talens para-lingvistiske og ikke- sproglige udtryksmidler Ricoeur undersøger, hvordan og i hvilken udstrækning mening kan objektiveres*. Han vil opnå en objektiv begrundet humanistisk videnskabsteori (= hermeneutik). Interpersonelle kommunikationsteorier undersøger, hvordan (objektiverbar) mening kan realiseres subjektivt (= fænomenologi + hermeneutik?). *I forbindelse med objektiveret (skriftligt nedfældet) mening skal fortolkningen (dvs. læseren) yde hele meningsarbejdet (jf. Ricoeur 2002, 53). I psykoanalysen er det analytikeren, der fortolker patientens objektiverede meninger (symptomer, kropsudtryk og sprogytringer) med den hensigt, at patienten forstår symptomernes/ytringernes mening – dvs. som repræsentanter for sygdommens psykiske (oplevelse!) årsag.

21 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik21 *Talemening, tekstmening, sprogmening Talemening = sprogmening (semantik) + handlingsmening (pragmatik) Tekstmening = sprogmening (syntaks, tekstgrammatik, leksikon) Sprogmening = nedfældet, ”størknet”, standardiseret, systematiseret handlingsmening (jf. Wittgenstein: sprogspil = tale + handling)

22 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik22 Handlingers ”nedskrivning”, handlingsspor ”En handling afsætter ’spor’, den sætter sit ’mærke’, når den bidrager til fremkomsten af sådanne konfigurationer, som bliver dokumenter for den menneskelige handling.” (59) Historie som journal over menneskenes handlinger. (60). ”Takket være denne aflejring i social tid bliver de menneskelige handlinger ’institutioner’ i den betydning, at deres meninger ikke længere falder sammen med deres agenters hensigter.” (l.c.) Institution (stat, familie, undervisning, religion, m.fl.) = menneskelige handlinger, der er blevet til en varig indretning (handlingsramme) med en varig social betydning. Dokumenter = genstandsliggjorte handlingsspor (artefakta: værktøj, køretøj, påklædning, kunstværker, bøger m.fl.) Psykoanalytikeren kan bruge dokumenter for patientens (sygdoms)historie som fortolkningsnøgle for hans/hendes symptomer/udtryk/ytringer.

23 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik23 Forståelse og forklaring Forståelse opfattedes inden for hermeneutik (fx Dilthey) som elementær menneskelig evne, der ikke kan reduceres til (føres tilbage til) noget andet (Ricoeur 2002, 62). Forståelse beror på, at man ikke kan tage fejl i det, man er bevidst om. Vi har direkte tilgang til det, der foregår i vores egen bevidsthed. Formoder vi på grund af bestemte tegn, at en anden også har bevidsthed, så kan vi prøve at sætte os i den andens sted og på den måde (per analogi: indføling, indlevelse) gætte, hvad der foregår i ham/hende. Forståelse er en subjektiv erkendelsesmetode, fordi den prøver at leve eller føle sig ind i andre subjekters bevidsthed. Den undersøger ikke objekter, men hvordan bestemte subjekter oplever bestemte objekter. Forståelse er ikke en begrundelsesmetode. Begrundelse er indirekte: man prøver at erkende/forstå noget på grund af noget andet. En sådan indirekte erkendelsesmetode kalder man forklaring. Psykoanalytikerens forståelse af patientens udtryk og sproglige ytringer samt eventuelle handlingsdokumenter (livshistorie!) kan give grundlag for en (årsags)forklaring af patientens sygdomssymptomer (hvorfor er jeg syg?).

24 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik24 *Humanvidenskabernes metodologiske paradoks Paradokset hænger sammen med Diltheys påstand, at humanvidenskaber prøver at forstå tegn på og udtryk af menneskelig bevidsthed, mens naturvidenskaber prøver at forklare empirisk observerbare objekter og hændelser. Forklaring beror på, at man gennem gentagne iagttagelser finder regelmæssige eller lovmæssige sammenhænge mellem forskellige typer af fænomener. Man inducerer (slutter) fra disse gentagne iagttagelser af sammenhængen til en generel sammenhæng eller naturlov. En sådan lov giver os mulighed at forudsige, at der under lignende omstændigheder vil ske lignende virkninger. Problemet med forståelse som videnskabelig metode er, at forståelse – forstået som ubegrundet indlevelse eller indsigt i et andet subjekts oplevelser – ikke har kriterier for at kunne skelne mellem forståelse og misforståelse. Videnskab forbindes med, at man ikke bare mener noget, men også har en grund for at mene det (kan begrunde eller påvise, at det er sandt).

25 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik25 *Det afgørende spørgsmål: forståelsens grundlag På hvilket grundlag forstår vi en meningstilkendegivelse eller et meningsudtryk og kan afgøre om vi forstår dem rigtigt eller misforstår dem? Humanvidenskabernes metodologiske paradoks består altså i:  hvis vi vil begrunde/forklare vores forståelse, så har vi brug for et objektivt grundlag  hvis vi kun empirisk iagttager bevidsthedens objektive tegn, så kan vi i bedste fald forklare regelmæssige sammenhænge mellem bestemte tegn og bestemte bevidsthedsfænomener, men ikke forstå disse.

26 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik26 *Ricoeurs løsningsforslag for det metodiske paradoks ”Min hypotese er den, at den slags objektivering, der rummes i diskursens status som tekst, giver et bedre svar på det problem, Dilthey har fremlagt.” (63) ”Dette svar hviler på den dialektiske* karakter af forholdet mellem det at forklare og det at forstå, sådan som den virkeliggøres i læsning.” (l.c.) Dialektisk* er et forhold mellem to ting, der på den ene side er forskellige, men på den anden sider hænger – på en eller anden måde – sammen eller er dele af en højere enhed. Ricoeur påstår altså, at læsning af tekster som objektiverede bevidsthedsytringer forbinder eller ophæver forståelse og forklaring i en højere enhed.

27 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik27 *Tekstens objektivitet og humanvidenskabelig forklaring Fra tekstens objektivitet ”stammer mulighed for at forklare, som på ingen måde kommer fra et andet felt, men slægter den tekstmæssige objektivitet på” (Ricoeur 2002, 63). Tekstens objektivitet består i 1.nedskrivning af meningen 2.meningens adskillelse fra forfatterens hensigt 3.udfoldelse af ikke-ostensive referencer 4.dens adressaters universelle spredning. (l.c.) Objektiveringsprocessen finder sted i tegnenes sfære”og medfører forklaringsprocedurer” (l.c.).

28 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik28 *Fra forståelse til forklaring ”Adskillelsen af mening og hensigt* skaber en fuldstændig original situation, som avler forklaringens og forståelsens dialektik.” (Ricoeur 2002, 64) *Ricoeur taler her om forskellen mellem leksikalsk/objektiv mening og situativ/subjektiv interpretation (’hensigt’). ’Objektiv’ er meninger – forståelse af tegn –, der ikke bare gælder for mig, men for alle brugere af et tegnsystem. Hvert sprog, der bruges af et fællesskab af sprogbrugere, råder over et objektivt forståelsesgrundlag i form af mere eller mindre fastlagte betydninger af sprogets ord – i form af et leksikon. Dertil kommer grammatiske regler for, hvordan vi meningsfuldt kan forbinde ord i sammensatte udtryk og sætninger.

29 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik29 Objektiv forklaringsgrundlag for subjektiv fortolkning Et sprogs objektive meningsgrundlag (leksikon + grammatik) skal man lære gennem socialiseringen i et sprogfællesskab. Det samme gælder for ikke-sproglige, men konventionelle udtryksformer. Har man lært det, så kan man tage udgangspunkt i forståelsen af et ords eller udtryks leksikalske mening for at interpretere (gætte) denne objektive mening mhp. den helt specifikke (dialogiske eller tekstuelle) anvendelsessammenhæng. En bestemt dialog eller tekst anvender et sprogs objektive forståelsesgrundlag i forbindelse med en bestemt aktuel kontekst (dialogsituation) eller i forbindelse med bestemte tekstgenrer (rapport, fortælling, afhandling) og forfatterhensigter. Tekstlæsning eller interpretation af bevidsthedsudtryk i det hele taget er gætteri af tekstens eller udtrykkets specifikke mening på grundlag af ordenes eller udtrykkets objektive (leksikalske, konventionelle) mening. Man kan altså forklare en interpretation på grundlag af denne objektive mening.

30 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik30 Psykoanalyse som subjekt-objekt- og subjekt-subjekt- tolkningsproces ”Den psykoanalytiske terapi er et eksempel på en vekslen mellem subjekt-objekt relationer og subjekt-subjekt relationer. Analytikerens neutralitet bidrager til at reducere dennes subjektivitet, og i sine analyser af patienten vil analytikeren delvist forholde sig objektiverende til den analyserede Men i tolkningerne og kommunikationen omkring tolkningerne vil der etableres et hermeneutisk subjekt-subjekt forhold, og det er i sidste ende netop denne vekslen mellem de to typer relationer, der gør, at den analyserede til slut i terapien kan forholde sig analyserende til sin egen subjektivitet.” (Køppe 2003, i Collin & Køppe 2003, 242) ”… det er karakteristisk for de hermeneutiske tilgange til psykoanalysen, at de konsekvent tager deres udgangspunkt i terapiens subjekt-subjekt relation og det grundlæggende forhold, at det er i samtalen mellem to subjekter, at der konstrueres et betydningsfelt, som de to subjekter er enige om. Terapien er i højere grad et spørgsmål om, at den analyserende leverer et materiale til dette betydningsfelt, og at begge subjekter må forholde sig fortolkende til materialet. Ud fra dette materiale konstrueres en fortid, parallelt med at der konstrueres en fortolkning med en række niveauer ud fra en given tekst.” (Køppe 2003, 243)

31 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik31 Gætteri, validering og cirkularitet Tekstlæsning eller kulturforståelse drejer sig ikke om forfatterens eller aktørens mening under skrivningsprocessen eller handlingen, men om tekstens eller handlingens mening på grundlag af et sprog-, samfunds- og kulturfællesskabs (sprog)konventioner, normer og vaner. Der findes ikke regler for rigtig gætteri, men regler for validering af gætterier.* En grundlæggende regel er, at helhed og del må hænge sammen i en interpretation af meningsytringer. Man kan kalde det en teksts/ytrings (og interpretations) indre meningslogik. Denne er grundlaget for forståelsens cirkularitet: delene må give mening for helheden og helheden for delene. En meningshelhed er mere end kun summen af delenes meninger. *Ricoeur forbinder gætteri med begrebet forståelse og validering med begrebet forklaring (jf. Ricoeur 2002, 68)

32 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik32 Humanistisk validerings logik Ifølge Ricoeur er tekst-fortolkningslogikken en holistisk, kvalitativ sandsynlighedslogik hhv. valideringslogik* (Ricoeur 2002, 66). Fortolkning er valideret gætteri. Den begrundes i en samling indicier (jf. o.c, 66) og kan ”sammenlignes med lovfortolkningens juridiske procedurer” (o.c., 65). Grund for denne særegne logik er tekstens (og andre meningsbærende størrelsers) holistiske karakter.holistiske ”Gætteri og validering står i cirkelforbindelse med hinanden.” (o.c., 66). *Kants ”kritik af dømmekraften” lægger fundamentet for en holistisk valideringslogik (Ricoeur 2002, 64) Valideringslogikkens (fortolkningslogikkens) falsifikationskriterium: en god fortolkning må være mere sandsynlig end rivaliserende fortolkninger.

33 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik33 Øvelse: forståelse-fortolkning Undersøg efterfølgende øvelsestekst mhp. tekstforståelsen (leksikalsk, syntaktisk, tekstuel) og prøv at fortolke tekstens mening. Kan du gætte tekstens dybere mening – dvs. gætte hvordan den mulige verden ser ud, der giver teksten mening? Kan du begrunde/validere dit gæt?

34 Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik34 Øvelsestekst (Jorge Luis Borges) Elvira de Alvear Alting havde hun, og langsomt blev hun forladt af alting. Vi har set hende væbnet med skønhed. Morgenen og den hede middag viste dem, fra deres højdepunkt, de smukke riger på jorden. Aftenen udviskede dem. Stjernernes gunst (det uendelige og allestedsnærværende net af årsager) gav hende den lykke at ophæve afstande som med arabernes magiske tæppe og at forene begær og besiddelse; og digtets gave, som forvandler virkelige smerter til en musik, til en lyd, til et symbol, og en lidenskab, og i blodet havde hun slaget ved Ituzaingó, og vægten af laurbær og nydelsen ved at fortabe sig i tidens urolige strøm (dens flod og labyrint) og aftenens langsomme farver. Alle disse ting forlod hende, bortset fra en. Hendes generøse venlighed fulgte hende til rejsens ende, længere end galskaben og formørkelsen, nærmest som en engel. Det første, jeg for mange år siden så hos Elvira, var smilet, og det var også det sidste.