Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet

Præsentationer af emnet: "Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet"— Præsentationens transcript:

1 Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Markvandringer november 2006

2 Jordens nitratindhold året igennem

3 Hvorfor efterafgrøder?
Vi mangler kvælstof, fordi… Det er vanskeligt at øge 1. årsudnyttelsen endnu mere Derfor må vi holde på det kvælstof, vi har ved at øge efterårsudnyttelsen

4 Undersåede efterafgrøder
Alm. Rajgræs og andre græsser Kålroer Cikorie Farvevajd

5 Efterafgrøder sået efter høst
Rug og vinterraps (overvintrene) Gul sennep og olieræddike

6 Såtidspunkt Så så tidligt som muligt
Rug og sennep er de arter, som bedst kan nå at lave et tæt plantedække, selvom såning først sker i sidste halvdel af august Vinterraps og olieræddike bør sås senest i midten af august

7 Strategi på sandjord i det sydlige og vestlige Jylland
Nedvaskning kan ske meget hurtigt Ofte store nedbørsmængder Jorden holder dårligt på vand og næringsstoffer Afgrødernes rødder vokser ikke så dybt Nitrat skal ikke ret dybt i jorden, før det reelt er tabt

8 Strategi på sandjord i det sydlige og vestlige Jylland
Undersåede efterafgrøder giver den sikreste og hurtigste etablering Tidligt høstede afgrøder giver hurtigere og større vækst i efterafgrøden Der bør bruges efterafgrøder, der overvintrer Efterafgrøden bør først nedmuldes om foråret Næsten altid positiv eftervirkning

9 Strategi på lerjord i de tørre egne af landet
Nedvaskningen er langsommere Lerjord holder bedre på vand og næringsstoffer Afgrøderne har dybere rødder Kvælstof, der er vasket uden for afgrødernes roddybde er ikke helt tabt, da det kan nås og hentes op af dybtrodede efterafgrøder

10 Strategi på lerjord i de tørre egne af landet
Brug udvintrende efterafgrøder eller nedmuld vinterfaste efterafgrøder i november Efterafgrøder bør kun overleve til om foråret forud for afgrøder med overfladiske rødder og bør da nedmuldes i det tidlige forår Vælg efterafgrøde med lavt C/N forhold (f. eks. bælgplanter) Ingen efterafgrøder forud for roer, kål o. a. afgrøder med meget dybe rødder

11 Udbytteeffekt Efterafgrøder påvirker udbytte og kvalitet af hovedafgrøderne Effekten er forskellig fra sted til sted og fra år til år Jo større udvaskningen ville have været, jo større er effekten af efterafgrøder Efterafgrøder mindsker altid udvaskningen

12 Udbytteeffekten er størst….
på sandjord ved høj nedbør hvor der bruges husdyrgødning o. lign hvor dæksæden er svagt gødet, så den giver plads til efterafgrøden

13 Udbytteeffekten er mindst…
på lerjord ved lille nedbør ved lavt kvælstofindhold i jorden ved kraftig dæksæd

14 En vigtig effekt af efterafgrøder..
er, at de øger jordens frugtbarhed, dvs., at dyrkningssikkerheden øges eller vedligeholdes på et høj niveau er, at de er en god investering på lang sigt, selvom de på kort sigt er økonomisk neutrale er, at de kan anvendes til at opfylde miljøkrav

15 Ulemper ved efterafgrøder
Måske høstproblemer i våde år Øget tørringsbehov Ingen bekæmpelse af rodukrudt om efteråret Ingen vintersæd Opformering af sædskiftesygdomme ….

16 Farvevajd En to-årig plante i korsblomst-familien
Meget dybt rodnet og effektiv kvælstofoptagelse til 2, 5 m’s dybde Foreløbige resultater viser god eftervirkning

17 Cikorie En to-årig plante, der kun danner roset det første år.
Dybt rodnet og optager effektivt kvælstof i 2 meters dybde Lav eftervirkning og tendens til gengroning

18 Efterafgrøder, udsædsmængde, såtidspunkt
Art Udsædsmængde kg pr. ha Seneste såtidspunkt Vintervikke 40 10.8 Fodervikke 40-50 Vintervikke-rug 40/40 Vinterraps 4-6 20.8 Foder-/olieræddike 11-12 Gul sennep 7-8 Foderraps 8-10 Rug 60 1.9