Samfundsøkonomi 11 Uge 20. Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker.

Præsentationer af emnet: "Samfundsøkonomi 11 Uge 20. Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker."— Præsentationens transcript:

1 Samfundsøkonomi 11 Uge 20

2 Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker

3 Kombination af finanspolitik og konkurreneevnepolitik kan være løsningen

4 Målkonflikter - ADAS

5

6 Vækst og udvikling Hvad bestemmer output (BNP) på lang sigt? indkomstdannelsesmodellen og IS/LM- modellen behandler det korte sigt AD/AS modellen behandler det mellemlange sigt Vi vil nu se på, hvad der er afgørende for output på lang sigt

7 Vækst- definitioner 1.Hvad er vækst? (p. 383-84) - Stabil stigning i output over tid –Vækst: ((BNP1-BNP0)/BNP0) x 100% –’Vækst’ ifølge bog: (BNP1/Bf1)- (BNP0/Bf0) /(BNP0/Bf0) x 100 %’ –Et velstandsmål = bliver der mere produktion per menneske = 1,9 % 1870-1994 for dk –Produktivitet – der divideres i stedet med L = antal beskæftigede

8

9 Danmark ikke unik- parallel udvikling i andre lande, fx USA

10 Hvorfor er vækstens størrelse vigtig? –Angiver udviklingen i forbrugsmuligheder –Vækst per capita positivt korreleret med (p. 383): Levetid Børnedødelighed Analfabetisme

11 3.Hvad driver [skaber/øger] væksten? (p. 386). Arbejdskraft, L Kapital, K Uddannelse, e Teknologi, t Institutionelle faktorer, i

12

13

14 Større output med samme mængde arbejdskraft

15 Større output med samme mængde kapital

16 Større output med samme mængde kapital (og arbejdskraft)

17 Hvorfor er teknisk fremskridt/teknologisk udvikling afgørende for den langsigtede vækst og hvad bestemmer den? Fordi de løbende/permanent øger produktiviteten = gør arbejdskraften stadigt mere effektiv Tekniske fremskridt bestemmes ifølge bogen af grundforskning og anvendt forskning (p. 338 – meget snævert).

18

19 Vækst på verdensplan- de faktiske tal Store forskelle mellem grupper af lande Konvergens – divergens? Nogle mønstre Relevant at se på grupper af lande. Rige lande, vækstlande, ulande.

20 20 Levestandard : Faktor 3.1 for USA, faktor 10.2 for Japan Vækstraten : Før 1973 – levestandard fordobles på 16 år; Efter 1973 – levestandarden fordobles på 35 år. Konvergens : Frankrig og Japan er kommet op i niveau. Er dette generelt? Tabel 10.1: Udviklngen i output Table 10-1 The Evolution of Output per Capita in Four Rich Countries Since 1950 Annual Growth Rate Output per Capita (%) Real Output per Capita (1996 dollars) 1950-19731974-2000195020002000/1950 France 4.01.85,51922,3714.1 Japan 7.42.32,41724,67110.2 United Kingdom 2.41.87,64122,1882.9 United States 2.42.110,60133,3083.1 Average 4.12.06,54425,6343.9

21 21 Figur 10.2 – Konvergens OECD Lande med lavt GDP-niveau i udgangspunket (x-aksen) har typisk højere vækst (y-aksen) Men dette er de riges klub, OECD…

22 22 Ingen umiddelbar sammenhæng mellem vækst og niveau for 99 lande Figur 10.3 – Konvergens - Verden 22

23 23 Dele af Asien konvergerer mod OECD niveau, mens Afrika ikke viser tegn på konvergens. Figur 10.4 - Konvergens Fire Tigers: Singapore, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea 23

24 Konklusioner på disse data? Bl.a. :Institutioner er vigtige.

25 Hvad er institutionelle forhold? –Pålidelige myndigheder (lav korruption, velfungerende offentlig sektor, skatteinddrivelse fungerer) –Velfungerende retsvæsen –Beskyttelse af ophavsrettigheder –Forenkling af virksomhedsregler –Etableringsmuligheder –Velfungerende finansielt marked –(Normer mellem/i virksomheder, på arbejdsmarkedet)

26 Hvad “laver” det institutionelle system? -Det reducerer usikkerhed og skaber information. -Det skaber incitamenter. -Det regulerer samarbejde og konflikter. -Det kanaliserer resurser.

27 27 Økonomer er enige om, at manglen på institutioner er årsagen til mange landes manglende vækst og velstand Institutioner er de systemer, som beskytter den økonomiske udvikling Privat ejendomsret, intellektuel ejendomsret, korruptionsbekæmpelse og lignende Tilstedeværelsen af disse institutioner har stor betydning for specielt udviklingen og adoptionen af teknologiske fremskridt Institutioner og vækst 27

28 28 Stærk sammenhæng mellem institutioner og GDP per capita Ekspropriation/Ejendomsret

29 29 AS-AD som udgangspunkt Husk den basale struktur i AS-AD modellen : Output er bestemt af samtidig ligevægt på arbejdsmarkedet, pengemarkedet og varemarkedet Aggregeret udbud (AS) giver prisniveauet for et givet outputniveau Aggregeret efterspørgsel (AD) giver outputniveauet for et givet prisniveau 29

30 30 Figur 13.1 - AS-AD med produktivitet 30 AS-kurven Stigning i output giver stigning i pris AD-kurven Stiging i pris giver fald i output A er et givet produktivitetsniveau

31 31 Figur 13.2 - Øget produktivitet på kort sigt Effekter af stigende produktivitet? Antag at produktiviteten stiger.AS forskydes nedad, da omkostningerne pr. enhed falder Men hvad med AD-kurven? Teknologisk fremskridt giver optimisme, konkurrencevneforbdring giver export (AD-kurven forskydes til højre)Effektiviseringer giver frygt og pessimisme (AD-kurven forskydes til venstre) Kan empirien hjælpe os? 31

32 32 Figur 13.3 - Sammenhængen mellem Y og A Tæt sammenhæng mellem vækst i output (BNP) og vækst i produktivitet 32

33 33 Teknologi og arbejdsløshed Findes der teknologisk arbejdsløshed, hvor maskiner overtager arbejdet? Begrebet stammer fra depressionen i 1930‘erne og fik et comeback i DK i 1970‘erne og 1980‘erne Forskellige typer af teknologisk udvikling. Procesinnovationer og produktinnovationer. 33

34 34 Empirisk set Det er ikke meget i teorien eller empirien, som peger på, at høj produktivitetsvækst giver høj arbejdsløshed (teknologisk arbejdsløshed) På kort sigt synes der ikke at være en direkte systematisk sammenhæng På mellemlang sigt er der snarere den modsatte sammenhæng: Højere produktivitet giver en lavere arbejdsløshed 34

35 35 Figur 13.5 - Empirisk set Ti års gennemsnit af produktivitet og arbejdsløshed: Ikke den store sammenhæng - Højere produktivitetsvækst giver lavere arbejdsløshed 35

36 Innovationssystemer Nationale innovationssystemer Bredere forståelse af, hvad der skal til, for at at land er konkurrencedygtig på lang sigt.

37 Innovationssystemer

38 Viden Hvor ”lokaliseret” er viden? Hvis den er relativt lokaliseret, bliver viden en vigtig produktionsfaktor. Hvis der er en sammenhæng mellem uddannelse og viden, bliver uddannelse vigtig for et lands konkurrencevne.

39 Opsummering På lang sigt er den teknologiske udvikling afgørende for væksten For u-lande vil tilvækst i beskæftigede og kapitalapparat også være vigtig Konvergens mellem rige lande Divergens mellem rige og fattige lande Institutionelle forhold er vigtige for vækst Nationale innovationssystemer et centralt begreb Viden som vigtig produktionsfaktor