Zellervt05-2.4 Schütz1 Socialfænomenologi I den ”socialfænomenologiske optik fremstår samfundet som summen af alle de beslutninger, handlinger og erkendelser,

Præsentationer af emnet: "Zellervt05-2.4 Schütz1 Socialfænomenologi I den ”socialfænomenologiske optik fremstår samfundet som summen af alle de beslutninger, handlinger og erkendelser,"— Præsentationens transcript:

1 Zellervt05-2.4 Schütz1 Socialfænomenologi I den ”socialfænomenologiske optik fremstår samfundet som summen af alle de beslutninger, handlinger og erkendelser, der kan tilskrives bevidste og rationelle individer, for hvem verden er umiddelbart tilgængelig og meningsfuld”. (Wacquant 1996, 22)

2 Zellervt05-2.4 Schütz2 Alfred Schütz (1899-1959) Alfred Schütz … was a philosopher and sociologist. He was born in Austria and studied law in Vienna, but moved to the United States in 1939, where he became a member of the faculty of the New School for Social Research. He worked on phenomenology, social science methodology and the philosophy of Edmund Husserl, William James and others. ( http://www.wikipedia.org/wiki/Alfred_Sch%FCtz ) http://www.wikipedia.org/wiki/Alfred_Sch%FCtz

3 Zellervt05-2.4 Schütz3

4 Zellervt05-2.4 Schütz4 Forstående sociologi (http://www.wikipedia.org/wiki/Alfred_Sch%FCtz )http://www.wikipedia.org/wiki/Alfred_Sch%FCtz Schütz's principal task was to develop the phenomenological philosophy of Edmund Husserl as a basis for a philosophy of the social sciences. Although Schütz was never a student of Husserl, he, together with a colleague, Felix Kaufman, studied Husserl’s work intensively in seeking a basis for a “sociology of understanding” derived from the work of Max Weber. This work and its continuation resulted in his first book, "Der sinnhafte Aufbau der sozialen Welt" …. This work brought him to the attention of Husserl, with whom he corresponded and whom he visited until Husserl’s death in 1938.

5 Zellervt05-2.4 Schütz5 Forstående sociologi Den forstående sociologis (jf. 6-7*) problemstilling består i forståelsen af den sociale aktør i hans/hendes gøren og følen. 1.hvordan forstår samfundsforskeren den undersøgte sociale verden – dvs. hvad betyder den sociale verden for forskeren? 2.hvordan forstår den sociale aktør den sociale verden han/hun agerer i – hvad betyder den sociale verden for den sociale aktør? Der ligger 2 aspekter i denne forståelsesproblematik (jf. 7): *De angivne tal refererer – hvis ikke andet bliver indikeret – til Schütz-artiklen i kompendiet.

6 Zellervt05-2.4 Schütz6 Forståelse gennem interaktion Den sociale verden ”har ikke kun mening for mig, men også for dig og enhver” (9). Forståelse af den sociale verden sker i kooperation med andre mennesker. (9). ”Min erfaring af verdenen bliver bekræftet eller korrigeret gennem de andre menneskers erfaring, som jeg gennem fælles viden, fælles arbejde og fælles lidelser er relateret til” (9).

7 Zellervt05-2.4 Schütz7 verden som muligt handlingsfelt ”verden opfattet som muligt handlingsfelt for os alle sammen: det er det første og mest grundlæggende organiseringsprincip for min viden om den ydre verden i almindelighed” (9). Derefter kommer skelnen mellem naturlige ting sociale ting

8 Zellervt05-2.4 Schütz8 Naturlige og sociale ting Naturlige ting* =def. ting som er givet til mig, dig og enhver som de er – uden menneskelig indblanding. (9) Sociale ting = def. ting der kun er forståelige som menneskelige (mine og andres) handlingsprodukter (9). * Ved ’ting’ forstår Schütz objekter i bredeste forstand: både fysiske/legemlige og ideale/mentale (9)

9 Zellervt05-2.4 Schütz9 Forståelse af naturlige ting … ”… er begrænset til indsigt i deres eksistens, variationer, forandringer/ udviklinger i den udstrækning disse elementer er kompatible med alle mine og andres erfaringer inden for denne naturlige verden – både generelt og med grundlæggende antagelser om denne verdens struktur som vi alle sammen overensstemmende accepterer” (9-10). Forståelse af naturlige ting betyder ”reducerbarhed af kendte og afprøvede fakta til andre kendte og afprøvede fakta” (10). Reduktion er her en forklaring der fører bestemte fakta tilbage til andre, mere generelle fakta (jf. eksemplet om vegetationscyklusser, 10).

10 Zellervt05-2.4 Schütz10 eksempel Det på animationen viste blad skifter farve. Hvad skal du gøre for at forstå hvorfor det gør det? Hvilken reduktion skal du foretage – dvs. til hvilket generelle faktum kan du føre kendsgerningen, at bladet skifter farve, tilbage?

11 Zellervt05-2.4 Schütz11 Forståelse af sociale ting og handlinger ”Jeg kan ikke forstå en social ting uden at reducere den til den menneskelige aktivitet, der har skabt den, og derudover uden at forbinde denne menneskelige aktivitet med de motiver, der har sat den i gang.” (10)

12 Zellervt05-2.4 Schütz12 eksempel Forestil dig du kommer fra en anden planet og ser mennesker, der bruger den på animationen viste genstand på den viste måde (at trykke på knapperne og fremkalde nogle lysende tegn på skærmen). Hvordan kan du som ”alien” finde ud af, hvad det er for en genstand og hvad menneskerne gør med den? Hvilken slags reduktion skal du foretage?

13 Zellervt05-2.4 Schütz13 Teori af den sociale handlen motiver Sociale ting – modsat naturlige ting – er kun forståelige hvis de kan reduceres til menneskelige aktiviteter. Menneskelige aktiviteter bliver kun forståelige ved deres for-at- og fordi-motiver. (13) Dvs. en teori af den sociale verden bør være en teori af den sociale handlen. Sociale handlinger er begrundet i handlingernes motiver.

14 Zellervt05-2.4 Schütz14 motivformer Der findes 2 forskellige motivtyper: for-at-motiv = hensigtsmotiv/intention: A gør B for at opnå C fordi-motiv = grund/årsagsmotiv: fordi eller på grund af B gør A C

15 Zellervt05-2.4 Schütz15 Motiv-eksempler Min datter Anna går i folkeskole for at lære nogle færdigheder, der gør det muligt for hende som voksen at arbejde med noget, der hjælper dyr eller mennesker til et bedre liv. Min søn Florian rejser rundt i verden, fordi han ikke vil være afhængig af en vækstøkonomi og et politisk system, som efter hans opfattelse er inhumant og miljøskadeligt.

16 Zellervt05-2.4 Schütz16 Forstående sociologi delkonklusion ”I cannot understand other people’s acts without knowing the in-order-to or the because motives of such acts.” (12) Dvs. for at forstå en bestemt social verdens fænomener skal jeg reducere disse fænomener til de handlinger, der har produceret dem. For at forstå disse handlinger skal jeg reducere dem – dvs. føre dem tilbage til eller begrunde dem med – handlingernes årsags- eller hensigts-motiver.

17 Zellervt05-2.4 Schütz17 Motivforskningens begrænsninger Schütz siger, at man hverken kan eller behøver at kende samtlige motiver af en handlings aktør (jf. 12). Det ville betyde at kende aktørens forståelseshorisont, livsplan (overordnede hensigter), personlig erfaringsbaggrund og den unikke situation, som vedkommende er determineret af (jf. 12). Sådan en ideal forståelse ville kun være mulig på grundlag af en fuldstændig identitet af forskerens (ego) og den sociale aktørs (alter ego) bevidsthedsstrøm, dvs. en identitet af forskerens og aktørens ego.

18 Zellervt05-2.4 Schütz18 Motivforskningens begrænsninger forts. En anden begrænsning for udforskningen af en handlings motiver er de forskellige grader af bekendtskab med aktøren – dvs. intimitets- og anonymitetsgrader (jf. 12).

19 Zellervt05-2.4 Schütz19 Typiske motiver, typiske handlinger Schütz mener, at vi kan undgå vores forståelsesbegrænsninger ved at reducere andre aktørers handlinger til typiske motiver og deres reference til typiske situationer, typiske mål og typiske midler (jf. 12). Bemærk: denne reduktion af det unikke til det typiske svarer til den fænomenologiske reduktion opfattet som væsensskuen. Metoden (fænomenologisk reduktion) består i, at man varierer alle foranderlige træk i et fænomen indtil man finder frem til fænomenets essentielle/ væsentlige træk.

20 Zellervt05-2.4 Schütz20 Fænomenologisk reduktion eksempel Min søn har valgt ikke at udøve en konventionel profession i et vesterlandsk samfund, men i stedet for uden penge at rejse rundt i verden og på den måde at lære andre mennesker, samfund og kulturer på deres egne vilkår at kende. Undersøger jeg motiverne for min søns rejseaktivitet og abstraherer fra denne aktivitets empiriske og derfor foranderlige træk, så finder jeg frem til typiske motiver for alle mulige slags rejsende (i en bestemt historisk epoke eller også gennem hele menneskehedshistorien). Dvs. jeg abstraherer (husk: epoké!) fra min søns personlige egenskaber og data (alder, køn, udseende, familie, opvækst, uddannelse, profession, økonomi osv.), de specifikke trafikmidler han tager i brug, hans forskellige geografiske udgangspunkter og destinationer samt hans tilfældige (situative) forudsætninger og hensigter. På den måde kan jeg finde frem til essentielle rejsegrunde, der kan gøres gældende for enten alle mulige slags eller for en bestemt type rejsende.

21 Zellervt05-2.4 Schütz21 Individuel og social handlen interaktionsmodel Egentlig findes ikke sådan noget som isolerede handlinger af isolerede aktører. Social handlen er altid en handlen under indflydelse af andre aktørers handlinger. (jf. 13-14) Der findes kun en abstrakt forskel mellem: Individuel handling = handling af en isoleret aktør Social handling = handling, som involverer andre menneskers indstillinger og handlinger og orienterer sig efter disse (jf. 13, gensidig relation (correlation), intersubjektiv tilpasning)

22 Zellervt05-2.4 Schütz22 Prototypisk handlingssituation (jf. 14) Et menneske (jeg) i centrum af en social verden rundt omkring vedkommende, forbundet med en individuel anden (alter ego) som jeg-et deler tid og rum med. Min sociale handling orienterer sig ikke kun mod den andens fysiske eksistens, men mod den andens handling, som jeg gennem min handling forventer at bevirke. ”Prototypen af alle sociale relationer er en intersubjektiv sammenhæng af motiver.” (14)

23 Zellervt05-2.4 Schütz23 Intersubjektiv motivsammenhæng (jf. 14) Når jeg planlægger min handling, forestiller jeg mig at du vil forstå min handling og … … at din forståelse af min handling vil motivere dig til en bestemt reaktion og … … på den måde forudsætter jeg, at min handlings for-at-motiv vil blive til din reaktions fordi-motiv – og omvendt. Schütz’ interaktionseksempel: aktør A stiller et spørgsmål SP til aktør B. A på en førfremtidig måde anticiperer, at B vil have besvaret A’s spørgsmål; dvs. at B’s forståelse af SP virker som fordi- motiv for B til at besvare SP med svaret SV. Her virker SP som fordi-motiv for B og SV som for-at-motiv for A.

24 Zellervt05-2.4 Schütz24 Socialfænomenologiens metodologi Problemstilling: hvordan er det muligt videnskabeligt – dvs. vha. objektive begrebsudtryk - at beskæftige sig med subjektive sociale fænomener? (jf. 16) Socialforskeren skal træde ud af den sociale verden, indskrænke sine for-at- motiver til en oprigtig beskrivelse og forklaring af den observerede sociale verden (16-17) Han/hun kan dog som menneske blandt andre mennesker benytte sig af sine erfaringer af den sociale verden. Han/hun kan sende spørgeskemaer rundt, tale med vidner, konstruere typiske cases (17). På den måde indsamlede data skal efterfølgende vha. af et begrebsskema til strukturering af den undersøgte sociale verden teoretisk bearbejdes (17).

25 Zellervt05-2.4 Schütz25 Socialvidenskabeligt begrebsskema: konstruktion af idealtyper Teknikken består i, at socialforskeren erstatter de observerede menneskelige aktører gennem ”marionetter”, dvs. gennem konstruktion af aktør-idealtyper (17). Teknikken kan man kalde en socialfænomenologisk væsensskuen. Den idealtypiske aktør udrustes bagefter med  idealtypiske for-at- og fordi-motiver (17) og  passende livsplaner og et erfaringsgrundlag – som udgør idealaktørens sociale forståelseshorisont hhv. handlingshorisont (jf. Bourdieus ’habitus’) (17-18) og  passende idealtypiske sociale handlingssituationer og til sidst med  passende idealtypiske interaktionspartnere med idealtypiske motiver til at reagere på en idealtypisk måde på den idealtypiske aktør (18).

26 Zellervt05-2.4 Schütz26 4 postulater til konstruktion af sociale idealtyper Den socialfænomenologiske konstruktion af sociale idealtyper skal – for videnskabelighedens skyld – opfylde følgende postulater: 1.Relevans: konstruktionen tager udgangspunkt i en problemstilling som udgør rammen (grænsen), inden for hvilken idealtyperne er meningsfulde. 2.Adækvathed: alle videnskabelige termer til beskrivelse af en idealtypisk handlingssystem skal være forståelige både for aktøren og interaktionspartneren. 3.Logisk konsistens: systemet af sociale idealtyper skal være kompatibel (i overensstemmelse) med den formale logiks principper. 4.Kompatibilitet: systemet af sociale idealtyper skal bestå af videnskabeligt verificerbare hypoteser som skal være kompatible med helheden af videnskabelig viden. (18-19)

27 Zellervt05-2.4 Schütz27 øvelse Undersøg det viste videoklip som ”forstående socialforsker” i Schütz’ forstand. Dvs. prøv at forstå situationen ud fra aktørernes handlinger hhv. disse handlingers (typiske) for-at- og fordi-motiver. Hvad der det typiske ved situationen? Hvad er det typiske ved de enkelte aktørers handlinger og motiver?

28 Zellervt05-2.4 Schütz28 videoklip Jf. skrivebord: stoffer-klip