Digital videoformidling Netværksdistribution For indholdsproducenter.

Præsentationer af emnet: "Digital videoformidling Netværksdistribution For indholdsproducenter."— Præsentationens transcript:

1 Digital videoformidling Netværksdistribution For indholdsproducenter

2 Digital videoformidling Tirsdag 17/2 Netværksdistribueret video Lyssætning Log/Capture øvelse

3 Digital videoformidling De to valg Streaming video server –Live transmission (breaking news) –Mange samtidige brugere (scalability) –Lange videosekvenser Download via webserver –Progressiv download (simuleret streaming) –Ingen ’tabte’ frames –Ingen firewall blokering –Korte videosekvenser Situationen 2004

4 Digital videoformidling To udfordringer Database-genererert webindhold –Større teams af designere/programmører –Flere teknologier mixes (text, animation, lyd/video, XML) –Metadata, dokumentation Båndbredde landskabet –Popularisering af ’bredbånd’ (DSL/3G) –Redefinition af ’bredbånd’ (I2/I3) I2 udvikles under NSF, USA I3 er pt. Ikke under udvikling, Sverige

5 Digital videoformidling Fremtidens internet Kvantespring som følge af –vBNS (very-high-performance Backbone Network Service) Påbegyndt 1995 ’next generation internet’ –Abilene Påbegyndt 1999, 2.4 gbps (Gigabit/sek) –GigaPOPs Knudepunkter mellem højhastigheds netværk –IPv6 IP protokollen inkl. ’multicasting’ (en pakke til mange) TV-Broadcast over netværk bliver realistisk

6 Digital videoformidling www streaming Stor uklarhed på området (er streaming=video?) Store udgifter til hosting (storage / bandwith) Webudvikling integreret med video er krævende –Multidisciplinært (høj grad af specialisering) –Formater og platforme har lavt standardiseringsniveau Nye protokoller ifht. HTTP og TCP/IP HTTP streaming = progressiv download –Tænkt som en midlertidig løsning, har stadig værdi –Udviklet af Apple til Quicktime 3.0 –Ingen streaming server nødvendig –Velegnet til små filer (segmentering)

7 Digital videoformidling Streaming protokollen RTSP (real-time streaming protocol) Realtime er kodeordet (dvs. live) Open standard som ikke understøttes af MS Ofte kaldt true streaming i modsætning til HTTP streaming Der gemmes ingen ’pakker’ på klienten - –Bortset fra 3-10 sek. cache –dvs. kopiering er vanskelig Beregner antal opkoblinger, båndbredde og justere konstant datastrømmen Windows Media technologies er alternativet som ikke ligger under W3C

8 Digital videoformidling Pakker til tiden ?

9 Digital videoformidling Tabte pakker ?

10 Digital videoformidling IP header Udviklet til det tekstbaserede www Headeren indeholder data om hvor pakkerne skal sendes hen Denne information sørger for at alle pakker ender samme sted Der etableres en point-to-point forbindelse (Unicast) –Serveren ’snakker’ med hver enkelt computer –Man kunne kalde dette for ’narrowcasting’

11 Digital videoformidling

12 Unicast til masserne kræver flere videoservere, som hver kan håndtere de mange brugere Kræver at indholdet lægges ud på regionale servere Data kommer hurtigere frem og færre tabte pakker Duer kun til on-demand video Ved krævende live-transmissioner må der benyttes satellit distribution mellem serverne

13 Digital videoformidling Edge delivery

14 Digital videoformidling Multicast Data kopieres undervejs Man undgår at sende de samme data flere gange Der ’åbnes’ ikke en ny forbindelse til serveren, hver gang en klient sender en request IP multicast protokollen bruges idag i lokale netværk Universiteter og større virksomheder kan benytte denne protokol i intranet broadcasts På internettet er det først med IPv6 og I2 at multicasting for alvor bliver en mulighed On-demand begrebet skiftes ud med ’kanal-skift’ som vi kender det fra radio/tv

15 Digital videoformidling

16 Streaming platforme Windows media player –MS udvikler både player og tilhørende codec –MS udvikler lukkede-standard protokoller (mms) Realnetworks –Udvikler både player og tilhørende codec –Udvikler server baseret på åbne standarder (RTSP) Apple Quicktime –Apple udvikler kun player –Codec leveres af bl.a. Sorenson –Server baseret på MacOS og Linux (RTSP)

17 Digital videoformidling Hvilken platform? De nyeste codecs fra real,win og sorenson er så gode, at de ikke i sig selv er afgørende Server platformen har afgørende indflydelse –Kan man nøjes med en webserver –Hvormange samtidige brugere –Skal der betales løbende afgifter (Real) Hvis man benytter de nyeste codecs skal brugeren alligevel igennem en (mindre) installation Hvad er forretningsmodellen for real ? Hvordan opføre playeren sig overfor brugeren ? (aggressiv og udspekuleret som real ?)

18 Digital videoformidling Andre funktionaliteter udover video ? –Quicktime tracks, flash –Windows powerpoint Er materialet under 10 min. –Reklame, instruktion, kortfilm –http streaming –Ingen ’tabt’ information Er det en lang præsentation, hel film –True streaming –Edge unicast (dyrt) –Eller multicast over intranet –Hurtigere og mere flydende

19 Digital videoformidling Encoding - streaming Standalone encoder software –Quicktime pro (30$) –Window media encoder (gratis) –Realproducer (199$) 3 part software –Discreet ’mediacleaner 6’ understøtter alle 3 Export fra NLE –Premiere –Final cut pro –Avid CPU krævende - ikke RAM krævende

20 Digital videoformidling Datarate Brug gerne templates/wizards –Framesize (hvormange pix. pr. Billede?) –Framerate (hvormange billeder pr. Sek.) –Quality (kompressionsgrad, sml. jpeg) –Metode (hvor smart er algoritmen?) Billedekvalitet afhænger af flere faktorer –Hvor ensartet er billedet (textur,detaljer, kontrast) –Hvormeget ændres fra frame til frame –Er billedet komprimeret i forvejen ? Kilden skal være højopløselig

21 Digital videoformidling Datarate Datarates/Bitrates måles i bit eller bytes (8 bit) 4 kBps = 32 kbps (anbefales til 56K modem) 12kBps = 96 kbps (anbefales til ISDN) 28 kBps = 225 kbps (anbefales til 256DSL) Med http streaming kan datarate være højere end true streaming –Når netværket ikke ’kan følge med’ pauser sekvensen indtil cache er fuld –Høje bitrates kan leveres til modems, hvis man gider vente!