ROMANTIKKEN 1800-1840 Eksistentialismen: Individet i centrum. Mennesket skaber sin egen tilværelse = eksistens og identitet igennem valg og handling. Eksistentialisterne.

Præsentationer af emnet: "ROMANTIKKEN 1800-1840 Eksistentialismen: Individet i centrum. Mennesket skaber sin egen tilværelse = eksistens og identitet igennem valg og handling. Eksistentialisterne."— Præsentationens transcript:

1 ROMANTIKKEN Eksistentialismen: Individet i centrum. Mennesket skaber sin egen tilværelse = eksistens og identitet igennem valg og handling. Eksistentialisterne betragter mennesker som subjekter i et ligegyldigt, dobbelttydigt og absurd univers, hvor ingen mening er givet. Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse. Eksistentialismen beskæftiger sig med en række grundlæggende begreber som angst, frihed, identitet, ansvar, valg, og den menneskelige bevidsthed om både eksistens og død. Alle disse begreber, hævder eksistentialisterne, er basis for den menneskelige eksistens og kan ikke forklares ud fra en naturvidenskabelig tilgangsvinkel eller andre tilgangsvinkler, hvor man forsøger at forklare begreberne ud fra en distanceret anskuelsesform. Det handler om at træffe valg og tage ansvar for de valg, man træffer. Tilværelsen kan ikke forklares ud fra en teori eller indordnes under et system. Tilværelsen er til hver en tid uafsluttet og uden universel mening. Når der ikke er noget foruddefineret mål med livet, bliver alle situationer til et individuelt valg. Erkendelsen af, at der ingen mening er med tilværelsen, medfører, siger eksistentialisterne, stor usikkerhed og angst. Den eneste måde at overkomme angsten og meningsløsheden er at træffe valg. Kun igennem valg og handling kan tilværelsen give mening (hvis du træffer valget, at det ikke er noget der giver mening så er der heller ikke noget der gør, og omvendt) – men kun for den enkelte. Hvert valg er med til at skabe og forme ens eksistens og identitet. Det er således op til den enkelte at skabe sit liv ud fra, hvad der er sandheden for vedkommende. Man er selv ansvarlig for hvert et valg, man tager; et forkert valg er kun din egen skyld. Hverken ens opvækst, samfundsforholdene eller andre ydre ting kan bære skylden for dine valg. Det eksistentialisterne bl.a. gjorde oprør imod var tanken om, at menneskelig natur var noget, der afhang af ens essens (biologiske egenskaber, miljø, arv og andre lignende forhold, man traditionelt har ment kunne forklare, hvorfor et menneske handlede, som det gjorde). Kierkegaard nægtede, at man overhovedet kunne tale om en menneskelige natur som et begreb, der kunne fastslå, hvordan et menneske ville opføre sig eller være. Eksistentialismens opgør med rationalismen Eksistentialismen er på den baggrund fundamentalt uenig med både rationalismen og positivismen. Rationalismens ide om, at mennesket generelt er en rationelt og vidende skabning, der anskuer verden ud fra en objektiv, videnskabelig vinkel, og som træffer sine beslutninger baseret på rationelle beslutninger, forkastes fuldstændig af eksistentialisterne. Det samme gør ideen om, at mennesket opførsel kan forudbestemmes ud fra essensen. Eksistentialisterne er modstandere af at man overfører den naturvidenskabelige positivisme og rationalitet til filosofien og psykologien. Eksistentialisterne forkaster også rationalisternes definition af væren, som et rationelt princip eller de mest generelle principper, som alle levende væsner har til fælles. Væren kan kun forstås i relation til de førnævnte begreber som angst, frihed, valg og identitet. Det giver ingen mening at tale om væren uden at se den i sammenhæng med disse begreber.

2 Eksistentialismen Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855)
Teolog og filosof. Kirkekampen: Kirken var en politisk arena og ikke til for Gudsdyrkelse. Delvist fascineret af HCA, men Kritiserer også. B Dødsårsag: Ukendt. Nogle mener tuberkulose, andre en hidtil ukendt virus i rygmarven. Men han var syge i 8 uger og inden han faldt om på gaden havde han hostet blod op. Stadierne på livets vej Kierkegaards eksistensfilosofi kredsede omkring menneskets forskellige "stadier på livets vej". De bliver behandlet i flere forskellige værker, men der kan gives en samlet oversigt: Spidsborgeren. Kierkegaard mener at mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv, men det gør spidsborgeren ikke. Denne person har endnu ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig konformitet og vane. Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed. Mellemstadie: Ironi el. Ironikeren. Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi. En ironiker der med tiden bliver fortrolig med selvet, vil tage springet mod at blive: Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst. Mellemstadie: Humor. Det religiøse stadie. Dette er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former: Religiøsitet A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken). Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder. Set med et helheds perspektiv handler det om, at opnå en selverkendelse og selvindsigt som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan, og skal accepteres af den du er, før man groft sagt finder "mening". Kristen eksistentialisme er en filosofisk skole som kan spores tilbage til værker af filosoffen Søren Kierkegaard ( ). Den hviler på tre antagelser taget fra Kierkegaards unikke forståelse af kristendom. Den første var, at universet i bund og grund var et paradoks og at det største paradoks af alle var den ophøjede forening af Gud og menneske i personificeringen af Kristus. Den anden var at have et personligt forhold til Gud fortrænger alle moralsæt, sociale strukturer og fælles normer. Den tredje var at det at følge sociale regler dybest inde var et personligt æstetisk valgt gjort af individer. Derfor mente Kierkegaard at hver person individuelt må træffe de valg som ligger til grund for hans eller hendes eksistens. Ingen pålagte strukturer — selv bibelske bud — kan ændre individers ansvar for at søge at behage Gud på hvilken personlig og paradoksal måde Gud kan behages. Hvert individ lider af ubeslutsomhedens kvaler indtil han eller hun tager "troens spring" og forpligter sig til et bestemt valg. Hver person har ansvaret for sin egen frie vilje og med det faktum, at et valg, selv et forkert valg, skal træffes for at man virkelig kan leve.

3 Guldhornene Adam Oenschläger (1779-1850)
Skuespiller, jura og forfatter. Største værker: ”Guldhornene” (digte 1803) og ”Der er et yndigt land” (Aladdin). Kendte temaer: Romantikkens kernepunkter (særligt i nationalromantikken) Ungdomsven med H.C. Ørsted og de inspirerede hinan- den. Oehlenschläger forsøgte sig i årene som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning, og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet. Det var i de første år, at Oehlenschläger skabte sit navn. Efter Digte 1803, Poetiske Skrifter I-II og Nordiske Digte udnævnes han i 1810 til professor i æstetik ved Københavns Universitet. Han skrev indtil sin død kort efter sin 70 års fødselsdag i 1850.

4 Nationalromantikken (1807-1820)
Organismetanken Platonisme Panteisme Den svundne guldalder

5

6

7

8

9

10 Universalromantikken (1800-1807)

11 Universalromantikken (1800-1807)

12 Universalromantikken (1800-1807)

13 Universalromantikken (1800-1807)
Her ser i et nyt eksempel på hvordan romantikken kan inddeles. Begrundelsen for at perioden udvides til 1870 er at i 1872 udkommer Darwins: ”Arternes oprindelse”, som får danskerne til at være optaget af ”naturen onde luner”.

14 Lektier Læs ”Der er et yndigt land”.
Find ord og sætninger, som viser det er fra romantikken og særligt fra Nationalromantikken. Find et billede fra Biedermeier (romantikken) og forbered lidt ord om hvorfor du har valgt dette billede.