VMS Energi Lektion 4 9 Marts 2010 Dynamisk effektivitet og værdisætning af forbrug af samfundsressourcer over tid. (Fokus på forskellige rentebegreber.)

Præsentationer af emnet: "VMS Energi Lektion 4 9 Marts 2010 Dynamisk effektivitet og værdisætning af forbrug af samfundsressourcer over tid. (Fokus på forskellige rentebegreber.)"— Præsentationens transcript:

1 VMS Energi Lektion 4 9 Marts 2010 Dynamisk effektivitet og værdisætning af forbrug af samfundsressourcer over tid. (Fokus på forskellige rentebegreber.) Frede Hvelplund

2 I. Hvad er en rente?

3 Renten er den beregningsfaktor der bruges, når indtægter og udgifter fordelt over tid skal sammenlignes.

4 Omkostninger og indtægter (costs/benefits) fordelt over tid. (Spørgsmålet er, hvordan skal skal fremtidige betalinger sammenlignes med nutidige? Hertil bruges renten) = markeds ekstern omkostning = Omkostninger(costs) og indtægter (benefits) på markedet Tid Omkostninger Indtægter

5 Rentebegreber 1.Intern rente: Den rente ved hvilken nuværdien af indtægter og udgifter ved en investering er 0. 2.Kalkulationsrente: Den rente man anvender i kalkulationerne. Det vil typisk være en rente minus inflation. 3.Realrente: Markedsrente minus inflation. Hvis markedsrenten f.eks. er 6% p.a. og den årlige inflation er 2%, er realrenten 4% p.a. 4.Markeds lånerenten: Den rente man kan låne penge til på markedet. Der vil være flere forskellige renter alt afhængige af den sikkerhed man kan stille, og afhængig af hvilken type lån man tager. 5.Markeds indlånsrenten: Som 4, blot den rente man kan få, hvis man selv låner penge ud. 6.Beslutningsrenten: Den rente forskellige organisationer kræver for at gennemføre en investering.

6 II. Hvorfor en rente og hvilken rente?

7 Rentedannelsen i et land Renten i % 7 Låne udbud Låne efterspørgsel 150 mia kroner 14 2 Investering i mia. kroner

8 Forudsætningen bag denne logik er: a. At låne-og investormarkedet fungerer m.h.t. konkurrence information og viden. b. At de investeringer der sammenlignes er indbyrdes uafhængige. (Infrastruktur problemet) C. At de investeringer der sammenlignes kan sammenlignes over den relevante tidshorisont.

9 III. Rente og tidhorisont

10 Nuværdien af en fremtidig omkostning eller indtægt Nuværdi N af en omkostning eller indtægt på a om n år er ved rentefoden r % = a/(1+r) n N=20 år 100100 a 26 N Eksempel: N= 100/(1+0,07) n = 25,84 (ved renten 7% p.a.)

11 Nuværdi N af årlig indkomst/udgift a i n år ved renten r%: N= a((1+r) n -1)) : (1+r) n. r = a(1-(1+r) -n ) : r N=20 år a 26 N Eksempel: N= 100/(1+0,07) n = 25,84 (ved renten 7% p.a.) n=20 år a=10 N 106 Eksempel ( r= 0,07; n= 20; a= 10) N = 10 ((1+0,07) 20 - 1) ) : (1+r) 20. 0,07 = 105,96 Etc.

12 Nuværdi N af årlig indkomst/udgift a i n år ved renten r%: N= a((1+r) n -1)) : (1+r) n. r N=20 år a 26 N Eksempel: N= 100/(1+0,07) n = 25,84 (ved renten 7% p.a.) n=10 år a=16.000 N Eksempel : Investering: 100.000 kroner, renten: r= 0,06; levetid: n= 10år; årlig besparelse: a= 16.000 kroner. N er nuværdien af de årlige besparelser. Denne nuværdi skal være større end investeringen på de 100.000 kroner, for at investeringen kan betale sig. N = 16.000 ((1+0,06) 10 - 1) ) : (1+0.06) 10. 0,06 = ? I skal så finde ud af om N, nuværdien af indtægterne, større end investeringen på 100.000 kroner Investering 100.000 kroner

13 Nuværdien (primo 2004 værdien) af for 100 kr. sparet olie i 2024 ved forskellige kalkulationsrentesatser Nuværdi af for 100 kroner olie sparet i 2024 ved forskellige rentesatser. 2024. 2003.

14 IV. Anvendelse af renten i planlægningen

15 Rente og “grønne” teknologiske ændringer En kalkulationsrente så høj som 3-7% kan ikke anvendes: 1. Når der er tale om sammenligning af udviklingsscenarier med vidt forskellige træk på knappe naturressourcer. (investeringerne vil da ikke kunne sammenlignes i en relevant tidsperiode, fordi den ene vil opbruge sine ressourcer) 2. Når der er tale om omfattende ændringer af teknologiske systemer. 3. Når det er en meget lang tidshorisont, der analyseres (mere end 20-30 år) I disse tilfælde skal en meget lavere kalkulationsrente anvendes.

16 V. Anvendelse af renten på markedet

17 Beslutningsrenten

18 VI. Rente og “optimalt” forureningsomfang

19 Opfattelse af CO2 reduktionsomkostningerne i Neoklassisk Økonomi (VST side 237) 0 10203040 5 10 15 20 25 30 % CO2 reduktion Marginalomkostning i US $ pr. tons reduktion Marginalomkost ning/ tons CO2 reduktion Marginal skadesomkostning (markedseksterne omkostninger) Optimalt forureningsniveau

20 Optimal forurening afhængig af den valgte rentes højde Skadesomfang ved lavere rente Reduktions omkostninger ved lavere rente Optimalt forureningsomfang ved lavere rente

21 VI. Rente og “teknologisk forandring

22 Rentens højde og teknologivalg. Renten er ikke teknologineutral!

23 Eksempel Dansk energipolitik 2007 Henrik Lund 2007

24 45% VE: Samfundsøkonomisk overskud på 15 mia.kr/år 30% VE: Samfundsøkonomisk underskud på 5 mia.kr/år konkrete tekniske og økonomiske analyser af hvert enkelt forslag konkrete forslag baseret på input fra industrien 3% realrente ”..forenklede og generelle antagelser” *) ”…generel økonomisk model…” *) 6% realrente *) ministeriets egne ord

25 Problemet ved et højt realrente krav Alex Dubgaard eksempel: Havet stiger og oversvømmer hele landet inklusiv Himmelbjerget om 500 år. Og værdien af (i dag) realkapital i fast ejendom og jord er vurderet til knap 3000 milliarder kroner. Hvad skal indgå i cost-benefit analysen som omkostning ved Danmarks undergang om 500 år, hvis kalkulationsrenten er 5 %? Hvor mange penge skal vi sætte til side i dag til 5 % p.a. til de danskere, der lever om 500 år? Svaret er 76,29 kroner! Det viser, hvorfor det går helt galt, når man over så mange år lader en fast kalkulationsrente køre eksponentielt.

26 Lidt fra diskussionen om renten 6% Kritikken: IDA fremhæver i energiplan 2030 at markeds realrenten er ca. 3% Forskningschef Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, kritiserer den høje rente på 6% og foreslår at sænke renten til 3-4 procent. De fleste andre lande bruger en lavere rente (Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Frankrig) 3-4 procent. De økonomiske vismænd anbefaler at sænke kalkulations renten Stern-rapporten opererer med en rente på 1,4 procent Finansministeren: Den er fagligt velbegrundet. Det er ikke politik. Man stemmer ikke partipolitisk om vi skal lægge rente på 12 eller 14 procent, siger Thor Pedersen. Finansministeren bekræfter, at der er indlagt en risikopræmie i kalkulationsrenten.