Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene

Præsentationer af emnet: "Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene"— Præsentationens transcript:

1 Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Specialkonsulent Jens Erik Jensen Landscentret | Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

2 Jeg vil koncentrere mig om følgende emner i mit indlæg: græsukrudt i vintersæd, tidselbekæmpelse med MCPA og bekæmpelsesindsats i vårsæd. Der er i 2005 gennemført to forsøgsserier med bekæmpelse af vindaks. Jeg vil præsentere resultater fra den ene forsøgsserie, hvor der i gennemsnit er optalt 60 vindaksstrå pr. m2 om foråret og 108 vindaksstrå før høst i ubehandlede parceller, altså pænt store vindaksbestande. Alle behandlinger i forsøgsplanen har omfattet Boxer, som er et stærkt middel mod vindaks. Der er kombineret med Stomp, Atlantis eller Lexus om efteråret eller Hussar eller Monitor om foråret.

3 Vindaks i vinterhvede 6 fs 2005 Oversigten s. 64
Diagrammet her viser vindaksplanter pr. m2 i maj som funktion af udgifterne til kemi+kørsel. 6 fs 2005 Oversigten s. 64

4 Vindaks i vinterhvede Oversigten s. 64
…og her er tilsvarende vist antal vindaksstrå pr. m2 før høst som funktion af omkostninger. Vi ser klart, at for hver krone, vi bruger, forøger vi effekten en kende. Da vindaks er en konkurrencestærk ukrudtsart, manifesterer denne sammenhæng sig også i bruttoudbytterne… Oversigten s. 64

5 Vindaks i vinterhvede Oversigten s. 64
…som ses her. Det fremgår, at der med de mest effektive behandlinger har været et merudbytte på over 21 hkg kerne pr. ha. Spørgsmålet er naturligvis, hvor den økonomisk optimale indsats ligger. Oversigten s. 64

6 Vindaks i vinterhvede Oversigten s. 64 0,8 Boxer + 5 Lexus
+ 1 Stomp P. 1 Boxer+0,03 DFF +0,15 Oxitril / 50 Hussar Dette kan vi belyse ved den blå kurve, som er nettoudbytte, altså bruttoudbytte fratrukket omkostninger til kemi og udbringning. Figuren antyder, at den optimale indsats i forsøgene har ligget omkring 330 kr. pr. ha. For en gennemgang af alle behandlinger, vil jeg henvise til selvstudium i Oversigten side 64, men jeg vil fremhæve to af behandlingerne. Blandingen af Boxer, Lexus og Stomp Pentagon, kendt som DLG-Mix, har udmærket sig med det største nettoudbytte. Til gengæld har den efterladt en uacceptabel stor mængde agerstedmoderplanter i afgrøden. Disse har formentlig ikke påvirket udbyttet negativt, men kan være bekymrende mht. opformering af stedmoder i sædskiftet. Den anden behandling, omfatter Boxer+DFF+Oxitril i efteråret, og opfølgning med Hussar om forået. Denne løsning har været dyrere både i kemi og den ekstra udbringning, men har forenet en effektiv bekæmpelse af vindaks med en meget tilfredsstillende bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og renhed ved høst. Oversigten s. 64

7 Vindaks – konklusioner
Optimal indsats kr. pr. ha Mange jævnbyrdige strategier Optimal indsats – Planteværn Online Indled bekæmpelse om efteråret Supplerende behandling forår ved meget vintersæd – undgå frøsætning Boxer/Stomp/Lexus/Atlantis basismidler efterår Atlantis/Monitor/Hussar basismidler forår Som konklusion på forsøgsserien, må vi sige at den optimale indsats har ligget omkring kr. pr. ha, når man samholder hensynet til et højt udbytte og en god renhed. Der er efterhånden mange midler med effekt mod vindaks til både efterårs- og forårsanvendelse, og følgelig kan der udpeges mange jævnbyrdige strategier. Planteværn Online er et glimrende værktøj til at optimere indsatsen mod vindaks og andet ukrudt i marken. Da vindaks er konkurrencestærk, anbefales at indlede bekæmpelsen om efteråret, og i et alsidigt sædskifte kan efterårsbehandling være tilstrækkelig. I sædskifter med megen vintersæd, kommer supplerende forårsbehandling ofte på tale for at undgå frøsætning og dermed opformering af vindaks. Lexus, Atlantis, Hussar og Monitor er alle såkaldte sulfonylureamidler, der virker på samme måde i planten. Der er heldigvis endnu ikke konstateret herbicidresistens hos vindaks, men det anbefales alligevel at forebygge evt. resistensudvikling ved at kombinere Boxer og Stomp, som har andre virkemekanismer med sulfonylureamidlerne.

8 Jeg vil springe til vor velnok grådigste græsukrudtsart, nemlig agerrævehale, her fotograferet i en stor bestand i en bornholmsk forsøgsmark, med en smuk rundkirke i baggrunden. Oversigten s. 65

9 Agerrævehale Grådigste ukrudtsart i korn Midler hidtil
Lexus og Topik (kun hvede) Primera Super (al vintersæd) Nyt middel fremover Atlantis (hvede, rug, triticale) Desværre har vi til dato kun to forskellige typer kemi med tilstrækkelig effekt mod agerrævehale, Lexus og Topik er specialmidler, som kun kan anvendes i vinterhvede, medens Atlantis og Primera Super har bredere anvendelse. Det er værd, at notere, at Lexus og Atlantis har samme virkningsmekanisme, det samme gælder de to såkaldte –fop-midler Topik og Primera Super. Desværre må vi sige, at der for agerrævehales vedkommende allerede findes resistens i Danmark mod disse ukrudtsmidler. Oversigten s. 65

10 Agerrævehale 5 fs 2005 Oversigten s. 66 20 40 60 80 100
20 40 60 80 100 Rel. biomasse af agerrævehale Ubehandlet 100 200 300 400 500 Agerrævehale aks pr. m2 ved høst 1,5 Boxer+10 Lexus+0,2 Topik* 10 Lexus+1,5 Stomp P 250 Atlantis* 2 Boxer+0,2 Topik* 300 Atlantis* Jeg vil fremdrage nogle forsøgsled fra årets forsøgsserie omfattende fem forsøg. Middelnavne skrevet med blåt indikerer efterårsanvendelse, mens grøn skrift betegner forårsbekæmpelse. Tokimbladet ukrudt er i forsøgsled markeret med stjerne bekæmpet med DFF+Oxitril i efteråret. Af biomassebedømmelserne af agerrævehale, som kommer ind her, ses at der har været bedst effekt af strategier, som omfatter forårsbehandling. Betragter vi antal agerrævehaleaks pr. m2 ved høst går denne tendens igen, dog har effekten af 300 g Atlantis været skuffende i årets forsøg, formentlig fordi agerrævehaleplanterne er blevet for store. Dette viser sig også i… efterår + forår *Grundbeh. med DFF+Oxitril Oversigten s. 66

11 Agerrævehale 5 fs 2005 LSD Oversigten s. 66 Udbytte, hkg pr. ha 40 45
50 55 60 65 70 75 80 Brutto Ubehandlet Netto 1,5 Boxer+10 Lexus+0,2 Topik* 10 Lexus+1,5 Stomp P 250 Atlantis* …udbytterne, idet der er en god sammenhæng mellem udbytte og agerrævehalebestanden i foråret. Der er opnået jævnbyrdige nettoudbytter for flere af de viste behandlinger. Kombinationen Boxer+Lexus+Topik synes at have været bedst til at forene et stort nettomerudbytte med en meget høj effekt mod agerrævehale. 2 Boxer+0,2 Topik* 300 Atlantis* LSD Oversigten s. 66

12 ×: Bekæmpelse indledt efterår
●: Ubehandlet eller forårsbehandlet Denne figur samler resultaterne af de seneste tre års forsøg. Hver prik eller kryds viser et forsøgsled i et af de 12 forsøg. Blå kurve og prikker viser forsøgsled, som er ubehandlede eller forårsbehandlet, mens røde krydser og stiplet kurve viser forsøgsled, hvor bekæmpelsen er indledt om efteråret. Figuren viser, at store bestande af agerrævehale kan give udbyttetab på omkring 50%, og at agerrævehale, som får lov at stå uforstyrret til om foråret, er tre gange så tabsvoldende som planter der er svækket af efterårsbekæmpelse eller er spiret frem sent i efteråret. s. 66

13 Agerrævehale – konklusioner
Start bekæmpelse om efteråret Gør indsatsen færdig om foråret Flere effektive løsninger i årets forsøg Vær opmærksom på resistens Forebyg ved alsidigt sædskifte og jordbearbejdning Skift mellem Topik/Primera Super og Lexus/Atlantis Boxer har pæn effekt ved 3 liter pr. ha Kerb i vinterraps alternativ virkemekanisme Vi kan på de seneste års forsøg konkludere, at bekæmpelse af agerrævehale altid bør indledes om efteråret og gøres færdig i foråret. Da agerrævehale er en af de arter, som hurtigt kan opformeres ved megen vintersæd og reduceret jordbearbejdning, har vi samtidig peget på nøglen til forebyggelse af problemer med denne art. Det er vigtigt at skifte mellem de to virkningsmekanismer, som specialmidlerne repræsenterer, men der er samtidig grund til at notere, at Boxer i landsforsøgene har vist en pæn effekt ved 3 liter pr. ha, og ligesom Kerb i vinterraps har en alternativ virkningsmekanisme, som man kan udnytte til at forebygge resistensudvikling. Oversigten s. 66

14 Enårig rapgræs er genstand for stadig større bevågenhed
Enårig rapgræs er genstand for stadig større bevågenhed. Her ses arten i en åben hvedeafgrøde, hvor den har dannet et tykt tæppe i bunden. Der er i år igangsat en ny forsøgsserie til at belyse bekæmpelse af enårig rapgræs på sandjorde, hvor den ofte er et problem. Oversigten s. 68

15 Enårig rapgræs Skyggetolerant – tilpasningsdygtig
Små planter med få frø i bunden af tætte afgrøder Store tuer med stor frøproduktion i tynde afgrøder Op til 7 generationer pr. år – opformering trods god effekt hvert år Ingen beh. holder 10 måneder Enårig rapgræs – en sniger! Denne ukrudtsart er skyggetolerant og kan tilpasse sig meget forskellige lysforhold. I tætte afgrøder danner den meget små planter med en lille frøproduktion, der kan vedligeholde arten, mens den i tynde afgrøder som sagt kan danne store tuer. Da arten kan have op til 7 generationer pr. år, er det klart at ingen efterårsbehandling kan holde 10 måneder frem til høst. Skal vi kort beskrive arten må betegnelsen ”en sniger” være nærliggende.

16 Almindeligste arter i vinterhvede Ændringer fra 1967-70 til 2001-04
På sidste års plantekongres præsenterede Christian Andreasen sine resultater af sine ukrudtsundersøgelser i forskellige afgrøder. Det var meget tydeligt, at enårig rapgræs har vundet stærkt frem de seneste 15 år og nu har fortrængt både fuglegræs og agerstedmoder som de almindeligste ukrudtsarter på danske sædskiftemarker. Chr. Andreasen, KVL

17 Frekvens af enårig rapgræs Ændringer fra 1987-89 til 2001-04
Enårig rapgræs har – ikke overraskende – været en højdespringer i næsten alle afgrøder. Chr. Andreasen, KVL

18 1 fs med meget stor bestand 2005
Agerrævehale 1 fs med meget stor bestand 2005 Merudbytte op til 38 hkg pr. ha 2 l Boxer pr. ha gav bedst effekt og nettoudbytte Når det går helt galt, kan det se ud som på dette foto. I et enkelt af årets forsøg har der været en ekstremt stor bestand af enårig rapgræs, hvor bekæmpelse har givet merudbytte på op til 38 hkg kerne pr. ha. I dette forsøg gav en relativt stor indsats med 2 liter Boxer pr. ha både den bedste effekt og det største nettoudbytte.

19 Enårig rapgræs 5 fs 2005 Oversigten s. 69 10 20 30 40 50
10 20 30 40 50 Antal enårig rapgræs pr. m2 i maj Ubehandlet 20 40 60 80 100 Rel. biomasse af enårig rapgræs 0,8 Boxer+5 Lexus+1 Stomp P 2 Stomp P* 1 Boxer* 0,5 Boxer+5 Lexus* I de fem andre forsøg har der været væsentligt mindre bestande af enårig rapgræs. Her ses effekterne vurderet ved optællinger om foråret eller ved relativ biomassevurdering. Der er opnået effekter på omkring 90% i flere forsøgsled. Bedst effekt er opnået, hvor efterårsbehandling med Boxer er suppleret med Atlantis om foråret. Atlantis alene har ved 125 g pr. ha givet effekter på omkring 80% og er således klart mere effektivt end Hussar, der hidtil har været det bedste bud på en forårsløsning. 0,5 Boxer+125 Atlantis* efterår + forår *Grundbeh. med DFF+Oxitril Oversigten s. 69

20 Enårig rapgræs LSD Oversigten s. 69 60 65 70 75 80 85
Udbytte, hkg pr. ha Ubehandlet 0,8 Boxer+5 Lexus+1 Stomp P 2 Stomp P* 1 Boxer* 0,5 Boxer+5 Lexus* Bruttomerudbytterne har i forsøgene været relativt jævnbyrdige, og nettoudbytterne afspejler, at man ikke må overreagere ved bekæmpelse af enårig rapgræs. 0,5 Boxer+125 Atlantis* LSD Brutto Netto Oversigten s. 69

21 Enårig rapgræs Fokus på sædskifte og etablering
Vær opmærksom – men ikke hysterisk! Umuligt at holde marken helt ren 1 l Boxer ~ 1,2 l Stomp Pentagon Atlantis giver bedre muligheder for forårsbekæmpelse end Hussar Nøglen til håndtering af enårig rapgræs er at fokusere på et alsidigt sædskifte og en god etablering og overvintring af vintersæden. Det er umuligt at holde marken helt ren, selv ved høje kemidoser. Forsøgene har vist, at 1 l Boxer svarer til 1,2 l Stomp Pentagon, derfor er de to midler cirka lige gode krone for krone mod enårig rapgræs. Det er værd at notere, at Atlantis fremover giver bedre muligheder end hidtil for forårsbekæmpelse af enårig rapgræs. Oversigten s. 69

22 Alm. rapgræs ‘Østdanmarks vindaks’
Breder sig, særligt i vintersæd på de bedre jordtyper Tre års forsøg med logaritmesprøjtning Erfaringer fra praksis En anden rapgræsart, som vinder frem, er almindelig rapgræs. Den har i folkemunde fået ry som Østdanmarks vindaks, idet den især findes på de bedre jordtyper. Vi har gennem de seneste tre år samlet en god mængde viden om bekæmpelse af alm. Rapgræs, dels via forsøg med logaritmesprøjtning, dels via erfaringer fra praksis. Oversigten s. 70

23 Atlantis WG mod alm. rapgræs efterår
Rel. biomasse 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dosis, g/ha 1000 200 300 Det nyligt godkendte Atlantis har god effekt mod alm. Rapgræs. Her ses biomasse af rapgræs som funktion af Atlantis doseringen ved efterårsbekæmpelse gram Atlantis pr. ha har givet god effekt i forsøgene, og effekten ved forårsbehandling har flere steder været bedre. Oversigten s. 70

24 Alm. rapgræs Ubehandlet Monitor forår
2,5 g/ha 5 g/ha Monitor forår god effekt af ca. 5-7 gram pr. ha Topik efterår eller forår god effekt af 0,1 liter pr. ha Atlantis efterår eller forår god effekt Boxer og Stomp nogen effekt Effekt af Lexus og Hussar utilstrækkelig Ubehandlet 12,5 g/ha Monitor forår Forsøgene har i øvrigt vist, at Monitor er en meget effektiv løsning ved forårsanvendelse. Denne parcel er behandlet med faldende dosis af Monitor, og når vi sammenligner med den ubehandlede parcel til højre, kan vi se, at der er praktisk taget fuld effekt helt ned til 5 g Monitor pr. ha. Topik har også god effekt og kan ligesom Atlantis anvendes såvel efterår som forår. I øvrigt har forsøgene vist, at Boxer og Stomp har nogen effekt mod alm. Rapgræs, hvor denne spirer frem fra øverlige jordlag, mens både Lexus og Hussar har vist sig at have utilstrækkelig effekt. 25 g/ha Oversigten s. 70

25 Så tager vi et stort spring
Så tager vi et stort spring. Tidselbekæmpelse har været et varmt emne de seneste år. MCPA er den bedste løsning blandt de selektive midler, mens glyphosat før høst eller i stub kan være et alternativ.

26 Tidselbekæmpelse med MCPA
MCPA-midler revurderet 2005 Fortsat godkendt i korn under strækning (stadie 30-39) mod bl.a. tidsler Fremtidig maksimaldosering 1,33 liter pr. ha pr. år God sprøjteteknik, korrekt sprøjtetidspunkt MCPA-midlerne er blevet revurderet i Den gode nyhed er, at midlerne fortsat er godkendt i korn i strækningsvækst, mens den dårlige nyhed er, at maksimaldoseringen er reduceret til 1,33 liter pr. ha både i korn og i græs. Den reducerede dosering vil kræve fokus på god sprøjteteknik og korrekt sprøjtetidspunkt for at opnå det bedste resultat.

27 Ubehandlet 120 l pr. ha 240 l pr. ha Parvis bedømmelse
Oversigten 2004 side 104 Ubehandlet 120 l pr. ha 240 l pr. ha Parvis bedømmelse Tidselbekæmpelse er vanskelig at belyse i traditionelle parcelforsøg, idet tidselbestanden ofte varierer betragteligt over mindre arealer. Derfor er der i 2004 indledt forsøg med et nyt design, hvor der er sprøjtet med alm. marksprøjte. Den midterste bomsektion har været lukket, således at man får et ubehandlet område. På hver side af sprøjtesporet er der afprøvet en behandling, her to vandmængder på hhv. 120 og 240 l pr. ha, som i dette tilfælde er opnået ved anvendelse af hhv. ISO 015 og 030 fladsprededyser. De to vandmængder er kombineret med to doser på hhv. 0,5 og 1,0 liter MCPA pr. ha, således at der i alt er afprøvet 4 behandlinger udover udbehandlet. Opgørelsen af effekt er foretaget ved parvis bedømmelse af biomasse i behandlede og ubehandlede naboområder. Derved tages højde for den uhomogene forekomst af tidsler. Det bemærkes, at der er anvendt en moderat fremkørselshastighed på 6 km i timen.

28 Tidselbekæmpelse - sprøjteteknik
3 fs. 2004 100 Ubeh. 120 l vand 80 240 l vand 60 Relativ tidselbiomasse LSD 40 20 Første års effekten i tre forsøg i 2004 kommer her. Tidselbiomassen i ubehandlet er pr. definition 100. Ved 120 l vandmængde har effekterne af 0,5 og 1,0 l MCPA været 50 hhv. 70 pct, hvorimod der ved 240 l vand pr. ha er opnået effekter på hhv. 65 og 80 pct. På trods af forskellige effektniveauer i enkeltforsøgene (pga. forskellige tidsel-udviklingstrin), er forskellene behandlingerne imellem klart statistisk signifikante, både hvad angår vandmængde og som forventet for doserne. Der er ikke observeret vekselvirkning mellem vandmængde og dosering. Hvis I fastholder øjnene på dette diagram, mens jeg skifter… Ubeh. 0,5 1,0 MCPA-dosis, l pr. ha Oversigten s. 119

29 Tidselbekæmpelse - sprøjteteknik
3 fs. behandlet års effekt vurderet 2005 100 Ubeh. 120 l vand 80 240 l vand 60 LSD Relativ tidselbiomasse 40 20 … vil I se andet års effekterne vurderet i 2005, idet der ikke er sket nogen opfølgende behandling. Det er klart, at andet års effekterne er klart dårligere, men effekten af 1 liter MCPA pr. ha ved 240 liter vand er stadig over 70%. Ubeh. 0,5 1,0 MCPA-dosis, l pr. ha Oversigten s. 119

30 Tidselbekæmpelse – sprøjteteknik
240 liter vand pr. ha klart bedre end 120 liter pr. ha. Sjældent mere end 80% blivende effekt af behandling 1 l MCPA pr. ha giver størsteparten af den opnåelige effekt Forsøgene viser altså klart, at 240 liter vand er bedre en 120 liter pr. ha. Fra litteraturen og erfaringer i praksis ved, vi at der sjældent kan opnås mere end 80% blivende effekt af en behandling, det er derfor glædeligt at 1 liter MCPA pr. ha giver størsteparten af den opnåelige effekt.

31 Tidselbekæmpelse - sprøjteteknik
100 A B C CD D 80 60 Relativ tidselbiomasse 40 20 I 2005 er der igangsat et forsøg efter en ændret forsøgsplan, hvor såvel MCPA-dosis og vandmængde som dysetyper afprøves. Der er igen opnået klart bedre effekt af 1 liter MCPA pr. ha end 0,5 liter pr. ha, ligesom der er effekt af at øge vandmængden til 240 liter pr. ha. Derimod er det interessant, at der ikke har været forskel på fladsprededyser (vist med røde søjler), lowdriftdyser (blå søjler) og injet-dyser (orange søjler) ved samme MCPA-dosis og vandmængde. Ubehandlet 1 fs. 2005 0,5 l/ha, F-030, 240 1,0 l/ha, F-030, 240 0,5 l/ha, LD-015, 120 1,0 l/ha, LD-015, 120 1,0 l/ha, Injet 015, 120 1,0 l/ha, Injet 030, 240

32 Tidselbekæmpelse, konklusioner
Ikke forskel på dysetyper ved samme dosis og vandmængde Indsats over flere år essentiel Sprøjtevæske skal ramme tidslerne Moderat fremkørselshastighed Tilstrækkelig vandmængde Gode temperaturforhold Kombinér med glyphosat før høst eller i stub Sammenfattende peger forsøgene på, at en flerårig indsats mod tidsler er bydende nødvendig, ligesom det er vigtigt at ved valg af fremkørselshastighed og tilstrækkelig vandmængde at sikre sig, at tidslerne rammes af sprøjtevæsken. Endelig er det værd at erindre, at MCPA ligesom andre hormonmidler kvitterer for gode temperaturforhold omkring sprøjtetidspunktet, og at en kombination af MCPA i afgrøden med glyphosat på genvækst i stub kan være en god ide. Oversigten 2005 side 119

33 Optimal indsats mod ukrudt i vårbyg?
Analyse af 116 Landsforsøg i vårbyg Almindelige blandinger: Express, Oxitril, Starane 180, Harmony Plus, DFF, Hussar Alle omkostninger og nettoudbytter genberegnet med aktuelle priser Til slut vil jeg se lidt på indsatsen mod ukrudt i vårbyg. Til det formål er 116 landsforsøg i vårbyg i de seneste 7 år blevet analyseret. Forsøgene har omfattet herbicidblandinger, der er ganske almindelige i praksis. For at gøre forsøgene sammenlignelige, er alle omkostninger og nettoudbytter genberegnet med aktuelle priser for kemi og udbringing.

34 Optimal indsats i 116 Landsforsøg gns. 155 tokimbl. ukrudt pr
Optimal indsats i 116 Landsforsøg gns. 155 tokimbl. ukrudt pr. m2 i ubehandlet Gns. i fsg. 140 kr. Gns. indsats 2004 208 kr. De 116 forsøg fordeler sig således med hensyn til den økonomisk optimale indsats. I gennemsnit af de 116 forsøg har den optimale indsats været 140 kr. pr. ha, svarende til en kemiudgift på ca. 75 kr. pr. ha. Fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, kan vi beregne, at indsatsen i gennemsnit har været 208 kr. pr. ha, når vi fraregner MCPA til tidselbekæmpelse og forbrug af flyvehavremidler. 97 ud af 116 forsøg eller 84% af forsøgene havde optimal indsats under208 kr. pr. ha, dvs. kun 16% af forsøgene havde optimal indsats over 208 kr. pr. ha

35 Indsats og ukrudt i 116 landsforsøg
Gns. i fsg. 140 kr. Gns. indsats 2004 208 kr. Hvordan har disse forskellige indsatser så påvirket mængden af restukrudt? Diagrammet viser, at der kun er opnået moderat bedre effekt på tokimbladet ukrudt ved at øge indsatsen, og ukrudtsmængden retfærdiggør derfor ikke den høje indsats.

36 Herbicidindsats i vårbyg – konklusioner
I gennemsnit er omkostningerne til kemi i vårsæd for høje!! Kend dine markers ukrudtsbestand Når middelvalget er korrekt, er en lille indsats optimal Der er penge at hente! Jeg vil konkludere, at omkostningerne til kemi i vårsæd i Danmark generelt er for høje. Der er penge i at kende sine markers ukrudtsbestande, således at man kan vælge den korrekte kombination af midler. Middelvalget spiller langt større rolle end doseringen, og med reference til den igangværende kampagne ”Markbrug mod nye mål” kan vi konkludere at der er penge at hente ved at spare på krudtet mod ukrudtet!

37 Hvis du vil vide mere… Hussar-effekt først sikker ved >10 grader
Primus, Starane 180 og Harmony Plus god effekt mod snerlepileurt Starane XL god effekt mod burresnerre, fuglegræs, kamille, snerlepileurt m.fl. Og meget andet… Som sædvanlig blev der ikke tid til at omtale alle emner, men Oversigt over Landsforsøgene egner sig glimrende til videre selvstudium!