Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kronologiforløb i 1G Danmark år

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kronologiforløb i 1G Danmark år"— Præsentationens transcript:

1 Kronologiforløb i 1G Danmark år 1000-2000
Efterkrigstiden & velfærdsstaten

2 Disposition…. Den politiske udvikling i DK 1945-73
Teknologisk udvikling med fokus på medier og kommunikation Sociale forhold – udviklingen af velfærdsstaten Ændrede tankemønstre: Ungdomsoprøret, generationskløften & den sexuelle revolution

3 Grundlovsændringen 1953 Parlamentarismen grundlovsfæstes
Landstinget afskaffes Mulighed for folkeafstemninger (d.v.s. direkte demokrati) + indførelse af spærregrænse Nye paragraffer efter besættelsen §71, stk1: De politiske frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger må på grund af hans politiske eller religiøse overbevinsing underkastes nogen form for frihedsberøvelse. §78, stk.2: Foreninger, der virker ved, eller søger at opnå deres mål ved vold (…) bliver at opløse ved dom. Overdragelse af suverænitet

4 Det politiske billede Opgave
Se på tabellen på næste slide (Kühle s. 191). Hvad kan du sige om udviklingen i det politiske billede i Danmark fra befrielsen (1945) frem til 1973?

5 Kilde: Ebbe Kühle: Danmark, historie, Samfund.

6 Udviklingen i det politiske billede 1945-1973
De fire ”gamle” partier er fortsat dominerende. Det Radikale Venstre har ofte rollen som tungen på vægtskålen SF nuancerer billedet i begyndelsen af 1960’erne og spiller en betydelig rolle. Jordskredsvalg i 1973.

7 Medier og kommunikation
1910 Trykte medier dominerer En købstad har fire aviser Politik diskuteres mest på vælgermøder og i aviser 1970 Visuelle medier dominerer Mange aviser er bukket under. TV dominerer. Politik diskuteres på TV og politikerne skal formå at ”sælge sig selv” med præcise budskaber

8 Hvad er ”nyt” i dagligdagen i 1970 (Noget som er kommet til inden for 50 år)
Biler Flyvemaskiner TV Telefoner (….) Kan vi vurdere betydningen?

9 Sociale udviklingstendenser…
Opgave: Hvad forstår vi ved velfærd? Hvad forstår vi ved en velfærdsstat?

10 Velfærd og velfærdsstat
”Det at trives på baggrund af en tryg og materielt god tilværelse” Nudansk leksikon Politikens forlag. Man taler om et ”nationalt kompromis” omkring opbygningen af velfærdsstaten i Danmark Dvs: Alle de store politiske partier går ind for velfærdsstaten.

11 Velfærdsstaten ”Velfærdsstatsmodellen går ud på at skabe en
stor offentlig sektor, der gennem en aktiv skatte- og socialpolitik søger at sikre en fortsat økonomisk vækst og opnå fuld beskæftigelse. Samtidig vil man fremme lighed og økonomisk udjævning mellem samfundets klasser og skabe social tryghed for udsatte grupper.” Larsen, Henrik Bonne m.fl.: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2006.

12 Velfærdsstatens ”guldalder” (1950’erne og 1960’erne)
Med medlemsskabet af NATO i 1949 var den ydre tryghed sikret  indre tryghed. Universel velfærdsstat  velfærd for alle (ikke kun ”værdigt trængende”) Folkepension til alle (1956) Offentlig sygesikring ( ) Store forbedringer for borgerne i en lang række sammenhænge.

13 Kilde 38 www.danmarkshistoriskoversigt.systime.dk
Kilde 38 er et udklip fra Socialdemokratiets principprogram fra 1961 Hvad er ifølge Socialdemokratiet afgørende principper for velfærdssamfundet?

14 Ændringer i en helt almindelig families dagligdag 1945-73:
De store cirkulationssystemer (Vand, lys, kloak, gas, (fjern)varme) i boligerne. Arbejdstiden falder (til 41,75 timer i 1971) mens det generelle lønniveau stiger. Stigning i produktionseffektivitet og arbejdstempo, samt generel velstandsstigning Kvindernes position på arbejdsmarkedet manifesteres ( stigende husstandsindkomster)

15 Konsekvenser af udviklingen:
Overvej: Hvilke konsekvenser får denne udvikling for f.eks: Børnene i familierne Fødevarer (familiernes spisevaner) Familiernes forbugsvaner

16 Konsekvenser af udviklingen
Børn: Opfostring / opdragelse af børn bliver i stigende et samfundsanliggende (vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner) Fødevarer: Boom i markedet for færdigvareproduktion (mindre tid på madlavning) Forbrug: ”Køb og smid væk mentaliteten”

17 Andre tendenser 1945-1973 Folk får færre børn
Landsbyerne og landsbyfællesskabet dør ud mange steder ( urbanisering) Sogne slås sammen Skoler på landet lukkes Den individualistiske tilværelsesforståelse vinder frem (ifølge historikeren Ebbe Kühle)

18 Ungdomsoprøret – en tendens i tiden.
Ungdomsoprøret var en bevægelse, som fandtes i USA og Vesteuropa i 60’erne og 70’erne: Oprør mod de herskende politiske ideologier. Oprør mod traditionelle strukturer i institutioner (f.eks. skoler) og familien. Antiautoritært

19 Ungdomsoprøret i Danmark
: Protestmarcher mod atomvåben 1964ff: Protester mod USA's krig i Vietnam 1968: Protest mod Sovjets invasion i Tjekkoslovakiet 1968: Protester på universiteterne (oprør mod professorvældet) 1969: Miljøprotester – mod strandforurening og atomaffald 1969: Rødstrømperne demonstrerer for ligeløn : Slumstormere (kulminerer, da Bådsmandsstræde kasserne besættes i 1971 og Fristaden Christiania udråbes.

20 Generationskløften o. 1970 De årige havde oplevet tider med stor knaphed og havde set velfærden udvikle sig fra begyndelsen. De årige havde oplevet 30’ernes kriser & 2. verdenskrig. De kunne glæde sig over, at der ikke længere var krig, varemangel og arbejdsløshed. De så en kæmpe forskel mellem deres egen opvækst og deres egne børns (legetøj, tryghed, TV, sommerferie…) De årige var vokset op i efterkrigstiden og opfattede velstand og materielle goder som noget selvfølgeligt – de havde jo aldrig set eller oplevet andet. De kunne ikke forstå, hvorfor den ældre generation knoklede løs og lagde vægt på den pæne, polerede facade og bekymrede sig om fremtiden.

21 Den sexuelle revolution
1966: P-pillen frigives 1967: Ophævelse af forbud mod skriftlig pornografi 1969: Ophævelse af forbud mod billedpornografi 1971: Sexualundervisning bliver obligatorisk i folkeskolen 1973: Den frie abort vedtages i folketinget.


Download ppt "Kronologiforløb i 1G Danmark år"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google