Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Børn og børnekultur – I det åbne bibliotek Ahhhhr…. Min masterafhandling.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Børn og børnekultur – I det åbne bibliotek Ahhhhr…. Min masterafhandling."— Præsentationens transcript:

1 Børn og børnekultur – I det åbne bibliotek Ahhhhr…. Min masterafhandling

2 Hvad? – en problemformulering Hvordan bruges det åbne børnebibliotek, når personalet ikke er der? Hvordan påvirker børne- og ungdomskulturen det åbne bibliotekstilbud? Ændres relationen mellem personale og bruger?

3 Åbenhed – hvordan? Biblioteksfagligt betjent/selvbetjening, 24/7, bibliotek.dk Arkitektonisk – indretningsmæssigt åbne lyse rum, overskuelighed. Mao. Den nordiske stil Rum for alle Alder, køn, etnicitet, social status Tillid, imødekommenhed, frimodigt, åbenhjertigt rum med plads til nye ideer og lydhørhed (ordbogen)

4 Biblioteket er åbent - selvfølgelig Pige (11 år):”ja, det var ikke åbent om søndagen ligesom her – mærkeligt, ik” …Hvad kommer det mon til at betyde? Lang tradition og bevægelse hen imod Åbne Biblioteker Fra Hønsenet  24/7

5 Det åbne bibliotek som legested ”Det er jo ikke en legeplads” ??? Leg formelt børnebibliotekarens arbejde Opfordre, igangsætte, rådgive - de 10 bud Sådan var det ikke før 2008

6 Fremtidens Biblioteksbetjening af børn 2008 de 10 bud Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration Bibliotekerne udvider deres nettilbud Børn leger – på biblioteket Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Biblioteket skaber fællesskab – også for dem der er udenfor Biblioteket understøtter læring og dannelse Biblioteket skal ud hvor børnene er Bibliotekets ledelse satser på børnene

7 Det traditionelle børneliv Det aktuelle børneliv børn ofte i flok færre børn i familierne få organiserede aktiviteter færre flokke af børn god kontakt mellem yngre og ældre børn mindre tid fri for voksne yngre børn lærte en mangfoldighed af lege af de ældre børn flere organiserede aktiviteter, mere skole leg foregik ofte ude færre kontakter mellem yngre og ældre børn mange bevægelseslege børn er sammen med jævnaldrende legekammerater fandtes i nærheden af bosted børn mere inde, leg flytter ind i boligen få og veldefinerede sociale relationer legekammerater fysisk spredt hverdagen præget af skiftende sociale relationer (Jessen & Nielsen, 2003)

8 Det åbne bibliotek som legested ”de fleste mennesker – børn som voksne – har en ganske klar opfattelse af, hvordan man bør opføre sig, og hvad man kan forvente på et bibliotek. Den primære aktivitet handler om at finde og låne bøger, til nøds lidt musik eller et computerspil. Og så skal man vær stille.” Stine Liv Johansen (følgeforsker på legende familier i biblioteket)

9 ”Altså det er ikke fordi, jeg ikke vil rydde op, men de har rodet hele børnebiblioteket ud. Så vil du godt vide det ikke?”

10 Blikket – hvad ser vi? Rod, uorden og arbejde Hygge, leg, hulebygning, være i en legende stemning Rydde op? Hvad ved vi? Hente genstande til legen? Alder? Gøre sig umage?

11 Apollinske - Dionysiske Ordenssted System Organisere Ordne Rusen Kådhed Selvforglemmelse Flow ”at komme i leg” ”en legende stemning” Manglende oprydning: ligegyldighed, dovenskab, for godt til at rydde op?

12 Efterladt rod – efterladte lege? Dreng 1: ”se, det er en ny bane” Dreng 2: ”ja” Dreng 3 kommer løbende, ”er det jeres tivoli?” Dreng 2: ”ja, du skal stå i kø” [henvendt til dreng 1] ”og du var ham der styrede billetterne” [til dreng 3] ”nej, hov det skal I ikke”

13 Ommøblering Matthias Faldbakken Dreichmanske Bibliotek Oslo De fleste morgner, Gråsten 3 uger i marts 2013

14 ”hvor er bordet? - der plejer at være et lille bord her” Dorte: ”Ja, det står derhenne nu” siger jeg og peger ind i den næste afdeling - ”plejer du at bruge bordet, når I er her?” Faren: ”ja, så kan det stå lige her” siger han, og peger på det smalle stykke mellem de to reoler der udgør passagen ind i billedbogsafdelingen ”så skal jeg ikke holde øje med hende hele tiden” Dorte:”nej… men det er lidt tungt sådan at rykke rundt med, synes du ikke? Måske I kan finde noget andet, hvis det er vigtigt med en afgrænsning og vil I sætte det tilbage inden I går?” Faren:”jov…” Næste morgen: 2 biler Hans regler, rum for leg både for barnet OG den voksne (Ham)

15 Internalisering – eksternalisering Eks. regel: ikke køre vildt i biler Internalisering = indarbejdet i barnet el. Den voksne ”man-kører-da-ikke-vildt-i-bilerne- på-biblioteket” Eksternalisering = Forhindring = uddelegeret til de fysiske omgivelser f.eks. Vi har ikke biler Vi har dem, kun når vi er der. Man skal låne en bil (så man ikke er for stor)

16 Flokken – om leg Hvem er flokken? Dorte:”du har tit din lillebror med, hvad laver I så herovre?” Stor pige:”altså jeg vil gerne lege med ham, vi leger alt muligt sån’ hvad vi finder på…” Lille pige:”vi spiller computer, men det gider han ik’, han er for lille”

17 Stor pige:”det er mest drengene, der spiller” Dorte:”hvorfor?” Den store pige smiler genert, men den lille pige svarer: ”de er åndsvage, det er min bror, de tror de har førsteret, så nogen gange vil de spille fodbold i hallen, så har vi dem (computerne)” Dorte:”der er nogen af jer der engang fik karantæne, vil I fortælle om det?” Lille pige:”det var …, … og min storebror. De må ikke en gang lege sammen og også nogen andre nogen, nogen store piger” Stor pige:”nogen gange når vi har været her mange og måske også sån’ længe så bliver det bare vildt og så glemmer man lige det der, hvad er det nu det hedder med andre”

18 Ørerne på stilke – 2 ting Det der med de andre hvorfor? Leg, en legende stemning, At glemme sig selv Biblioteket som mødested Dorte: ”hvorfor må de ikke lege sammen?” Stor pige: ”det ved jeg ikke” Dorte: ”men så leger de sammen her ovre eller hvad?” Lille pige: ”smart ikk” Bib. offentligt rum – det tredje sted Frivilligt/ufrivilligt ”skaber rum for fællesskab”

19 ”Det er mere så’n alvorligt” Distance – jeg er anderledes Fællesskab - tryghed Møde hinanden frivilligt/ufrivilligt Vidste du? Kan du huske den gang med ham der lugtede?

20 Hvad tænker vi som professionelle? Hvordan bliver rummet indtaget, brugt og opfattet? Sækkestoletesten! (hvad tænker vi før?) Er den rar at sidde i? Kan mor eller far komme op igen? Holdbarhed, til at rengøre? Signal: hygge, hjemlig atmosfære Fakta: ikke vellugtende, lidt uhyggelig voksen, uden børn, med et ærinde om at sove!

21 Hvem bestemmer, når vi ikke er der? ”der var også en gammel dame der sendte os hjem” 3 piger ca. 10 år ”må vi spørge om noget?” ”er det rigtigt, at hende den dame der er her nogle gange, hun bestemmer her på biblioteket i weekenden?” Jeg bliver egentlig lidt overrasket. …”ahr… ” jeg trækker lidt på det…

22 Hvem bestemmer, når vi ikke er der? Må man blande sig? – ja Når de gør det? – ahh….. (jeg får ind imellem lyst til at sige nej) Normer bliver til i fællesskab? SKAB DE RAMMER! …. HVEM HAR MAGTEN? Når man åbner et rum op og siger; alle med lånerkort er velkomme, tag hensyn til hinanden, men find selv ud af det. Så vil der være måder at sige noget på generationer imellem, som nok ikke altid er lige konstruktivt og DEN vender begge veje - og gælder i øvrigt også imellem voksne

23 Konsekvens? ”Her er skide hyggeligt” ”jamen var det ikke, du var smidt ud fra?” ”jov, men det er jo hyggeligt alligevel og de siger bare jeg skal passe godt på biblioteket, så nu er jeg sådan en slags vagt i weekenden” Vagt i weekenden?

24 Overvågning - det stramme, velmenende blik, social kontrol eller det panoptiske øje? Social kontrol Verbalt; jeg er ældre, respekter mig og gør som jeg siger Personalet diskuterer børn der spiser slik dagen lang og ”bor” på biblioteket Familier der kender hinanden eller børn fra skolen, kvarteret møder hinanden på biblioteket. Lille by, lille samfund. Alt vedr. synet – den almægtige konge, bibliotekar, kamera?

25 Overvågning – kamera – fjernsyn – reality! Pige 1:”har du set, vi vinker hver gang vi kommer?” Pige 2:”Vi leger også nogle gange fjernsyn…” de griner… ”men det er mest i weekenden, hvis der ikke er så mange” Dorte:”hvor leger I det? Her i indgangen eller ved et af de andre kameraer?” Pige 1:”der omme” Dorte:”vil I vise mig, hvor det er?” de griner og går foran der om… Pige 2:”har du ikke set det? Dorte:”naje, det har jeg ikke, - i hvert fald ikke endnu”

26 Pige 2:”vi laver det sådan her, og så er det scenen” de tager alle kurvene ned af puffen og sætter dem i forlængelse af hinanden ”så er det scenen” Dorte:”det lyder sjovt, synger I eller?” Pige 2:”det sån’ lidt forskelligt. Hva’ er klokken?” Dorte:”3 minutter over 2” Pige 2:”så skal jeg være hjemme nu, farvel” Alle 3 piger småløber ud af biblioteket.

27 Og hva’ så? Vi har opnået det vi ville = præventiv overvågning Loyalitetskonflikt Relationsopbygning til børn og brugere – Loyalitet over for systemet ? Almen viden: vi kigger ikke på overvågningen = udhule troværdighed, tryghed og præventive effekt der er overvågningens primære formål?

28 Dorte er en??? Overvågning kommer til kort? Vi kan se hvem der kommer /går Store armbevægelser eller specifik placering ift.? Ansvarsfølelse (de diskuterer, peger, snakker på tværs m.v.)

29 Det åbne bibliotek for alle Dreng 11 år:”det øh vi er dårlig til det med kortet. Så har vi bare den aftale at vi lige banker på” Dorte:”Er det noget med at I også nogen gange venter på at andre går ind og så bare går med?” Dreng:”ah… må man det?” Dorte:”det ved jeg ikke, må man det?” Dreng:”altså der sker jo ikke noget ved det, men der er nogen de vil ikke ha det” Dorte:”naj, det er også sån’ lidt. Egentlig skal alle jo logge ind, for at der sådan er lidt styr på det” Dreng:”Mmm, men vi gør det lidt”

30 Det åbne bibliotek – Vores sted Tager biblioteket til sig som deres eget sted Fastlagt deres egne kriterier for åbenheden. De holder åbent bibliotek på egne vilkår og sætter deres egne regler. Biblioteket er åbnet af børn


Download ppt "Børn og børnekultur – I det åbne bibliotek Ahhhhr…. Min masterafhandling."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google