Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Introduktion til kvantitative metoder Mandag den 19. marts, kl. 10.15 ved.

Præsentationer af emnet: "Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Introduktion til kvantitative metoder Mandag den 19. marts, kl. 10.15 ved."— Præsentationens transcript:

1 Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Introduktion til kvantitative metoder Mandag den 19. marts, kl ved Henrik Lolle

2 Hvad er metode? I samfundsvidenskab arbejder man med at beskrive, forklare, forstå, forudsige, kritisere eller ændre samfundsforhold. I arbejdet med at realisere sådanne målsætninger stilles forskeren overfor empiriske problemer – dvs. spørgsmål om hvordan noget forholder sig i den virkelige verden. Metode drejer sig om, hvilke fremgangsmåder en forsker kan benytte, når han/hun ønsker at besvare sådanne spørgsmål. Frit fra Ottar Hellevik (1994): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskap. p. 13

3 Deskriptiv og forklarende forskning
Social researchers ask two fundamental types of research questions: What is going on (descriptive research)? Why is it going on (explanatory research)?

4 Deskriptive forskningsspørgsmål
Deskriptive forskningsspørgsmål kan være mere eller mindre specificerede. F.eks.: Hvor tilfredse er brugerne af de forskellige kommunale serviceydelser i Danmark? Hvilke forskelle ses der i brugertilfredshed med den offentlige service i små og store kommuner?

5 Forklarende forskningsspørgsmål
De forklarende forskningsspørgsmål kan opdeles i eksplorative og hypotesetestende spørgsmål: Eksplorative: ? Skilsmisserate Skilsmisserate ? Hypotesetestende: Mindsket religiøsitet Skilsmisserate Psykiske lidelser blandt børn

6 Hvad er en teori, og hvilke krav kan man stille til teorier?
Én måde at definere en teori på: A social science theory is a reasoned and precise speculation about the answer to a research question, including a statement about why the proposed answer is correct.” Krav til sådanne teorier: En teori skal kunne være falsk (den skal være falcificerbare, jævnfør Popper). Jo flere empiriske implikationer, der er testbare i en teori, jo bedre. Jo mere konkret teorien er, jo bedre. Der skal være intern konsistens i en teori. Både citat og kravpunkterne er fra: King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba (1994): Designing Social Inquity. Princeton University Press.

7 Eksempel på teori Ofte vil teorier tage form af såkaldte deduktive systemer, hvor lavere ordens hypoteser afledes af højere ordens hypoteser. Durkheims teori til forklaring af selvmord kan fungere som eksempel: H1: Mangel på tilknytning til sine sociale omgivelser (individualisme) øger chancerne for, at en person begår selvmord. H2: Graden af individualisme er større blandt protestanter end blandt katolikker. H3: Selvmordsraten er derfor højere blandt protestanter end blandt katolikker. H4: I nogle tyske delstater er der langt flere protestanter end i andre. H5: Derfor er selvmordsraten forholdsvis høj i delstater med mange protestanter. H1 H2 H3 H5 H4

8 Teoriens og empiriens roller i forskningen
Et ofte benyttet skel i forskningen går mellem den deduktive og den induktive forskning. I den deduktive forskning starter forskeren med en teori, hvorudfra der udledes hypoteser om kausale sammenhænge/effekter. Via empiriske data og analyse testes hypoteserne og teorien. Teorien falcificeres eller modificeres. I den induktive forskning starter man i stedet med de empiriske data, hvorudfra der via analyse og fortolkning genereres ny teori. Den kvantitative forskning vil typisk benytte sig af den deduktive tilgang, men der vil ofte være tale om induktive elementer.

9 Undersøgelsesdesign Igennem undersøgelsesdesignet tilrettelægges den helt overordnede eller principielle strategi for besvarelsen af problemstillingen ved hjælp af empiri. I kvantitative undersøgelser benyttes ofte forskningsdesignet ’det klassiske eksperiment’ som en slags benchmark. I det klassiske eksperiment udvælges to grupper tilfældigt fra en population. Begge grupper måles på den afhængige variabel, og efter ’behandling’ af personerne i eksperimentgruppen foretages endnu en måling af personerne i begge grupper. På den måde isoleres effekten af ’behandlingen’. Andre typer af design: paneldesign, tværsnitsdesign, gentaget tværsnitsdesign, casedesign

10 Tværsnitsdesign, surveydata og kvantitativ metode
I den ordinære tværsnitsanalyse i form af eksempelvis en surveyundersøgelse forsøger man at efterligne det klassiske eksperiments isolering af effekter ved at ’kontrollere’ for forstyrrende faktorer. Principielt foregår dette ved, at man i undersøgelsen af en effekt sammenligner personer, der på alle andre målelige og betydningsfulde faktorer er ens. Og man benytter kvantitative metoder hertil, dvs. man benytter sig af inferentiel statistik.

11 Eksempel: V6 tyggegummi-undersøgelsen fra Århus Universitet
Undersøgelsen blev foretaget som et klassisk eksperiment Hvad kom der egentlig ud af undersøgelsen? Hvad nu, hvis undersøgelsen i stedet for var udført som et ordinært tværsnitsdesign?

12 Kausaldiagrammer Nogle eksempler på kausaldiagrammer med tre variabler (grå variabel er kontrol): Indirekte kausal sammenhæng Forklaring ved hjælp af påvisning af mellemkommende variabel (der er en effekt fra X på Y, men den er indirekte). X Z Y Spuriøs sammenhæng Forklaring ved påvisning af spuriøs sammenhæng ml. X og Y (ingen effekt fra X på Y). X Y Z X Z Y Direkte og spuriøs effekt Delvis forklaring ved påvisning af spuriøsitet (der er en effekt fra X på Y, men den er svagere, end den bivariate sammenhæng indikerer).

13 Operationalisering Ofte i opstarten af en undersøgelse sidder man ikke med færdige variabler, når man f.eks. uddrager hypoteser vedrørende sammenhænge. Man arbejder i stedet for med nogle begreber på mere eller mindre konkret niveau. Ethvert af de begreber, der arbejdes med, må gøres målbart. Det gælder således både for afhængige og uafhængige variable, herunder såkaldte bagvedliggende, mellem-kommende og interagerende variable. For at begreberne kan blive målbare, må man bevæge sig ned ad abstraktionsstigen fra de nogle gange højtsvævende begreber til de mere jordnære og konkrete aspekter og helt ned til specifikke spørgeskemaspørgsmål og svarkategorier.

14 Hvad operationaliseringen består i
Højtsvævende og abstrakt Identificere begreberne Lave nominelle definitioner ’Pakke begreberne ud’ (i dimensioner) Udvikle indikatorer på begreberne Eventuelt lave pilottest, hvor de endelige indika- torer findes Jordnært og konkret

15 Gyldighed og pålidelighed (validitet og reliabilitet)
De to begreber gyldighed og pålidelighed angår store dele af forsknings- eller udredningsprocessen. Gyldighed handler om, hvorvidt et givet mål er en gyldig indikator for det begreb, fænomen, eller hvad der nu er tale om, som man ønsker at belyse. Er svar på tilfredshedsspørgsmål vedrørende biblioteksservicen en gyldig indikator for servicekvaliteten? Og er antal år brugt på uddannelse et gyldigt mål for ens uddannelsesniveau? Pålidelighed handler om, hvor vidt der undervejs i processen er sket tilfældige målefejl. Det kan f.eks. være sjuskede interviewere, vanskeligt forståelige spørgsmål, sjuskede indtastere, dårlig instruktion af indtastere og mange andre ting. Er målet pålideligt, er det til at stole på, dvs. det måler ens hver gang. Men selvfølgelig kan én og samme person ændre holdninger, så man kan ikke være sikker på, at målet viser det samme ved flere målinger af samme respondentskare.

16 Kombinationer af gyldighed og pålidelighed
Ikke pålidelig og (naturligvis) ikke gyldig Pålidelig, men ikke gyldig Pålidelig og gyldig Begrebet der skal indfanges Kombinationen ikke pålidelig, men gyldig kan logisk set ikke forekomme! Måling

17 Forskellige aspekter af gyldighed/validitet
Indholdsvaliditet (content validity) Overensstemmelse mellem teoretisk og operationel bestemmelse. Det drejer sig her om at være omhyggelig med operationaliseringen fra teori og hypoteser til det operationaliserede begreb, der måles. Det er imidlertid vanskeligt ligefrem at teste indholdsvaliditeten formelt. Begrebs- eller konstruktionsvaliditet (construct validity) Overensstemmelse mellem målingers faktiske og teoretiske forventede resultat. Har man f.eks. en stærk forvisning om en teoretisk sammenhæng mellem to parametre, og har man samtidig for den ene parameters vedkommende en gyldig og pålidelig indikator, så vil empirisk påvisning af sammenhæng sandsynliggøre, at det andet parameter ligeledes er gyldigt målt. Kriterievaliditet (criterion validity) Overensstemmelse mellem måling af fænomen og kriterievariabel. Kriterie-variablen kan enten være en gammel kendt og afprøvet variabel, men der kan også være tale om, at man blot foretager flere forskellige operationaliseringer. Hvis disse korrelerer, kan dette tolkes derhen, at man er på rette spor i sit forsøg på måling af fænomenet.