Landskonsulent Leif Knudsen

Præsentationer af emnet: "Landskonsulent Leif Knudsen"— Præsentationens transcript:

1 Landskonsulent Leif Knudsen
Plantedirektoratets normer - hvordan er de fastsat, hvor godt rammer de, og hvad koster undergødskningen? Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

2 Disposition Organisering af normarbejdet Landekvote
Fastsættelse af de enkelte normer Hvad koster undergødskningen?

3 Lov nr. 767 af 08/07 2004 : Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
§ 6. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder, jordboniteter og særlige vandingsbehov samt planperiodens kvælstofprognose og kan ved fast- sættelsen tage hensyn til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne reali- seres uden restriktionerne i kvælstoftilførslen. Ministeren fastsætter regler om, hvorledes markens størrelse og af- grøde fastsættes. Ministeren kan ved kvælstofnormerne fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling, herunder fast- sætte en øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm.

4 Fra VMP III aftalen: ”Der foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, så normerne fortsat som hovedregel fastlægges uden hensyntagen til proteinværdi, men således at normreduktionen maksimalt kan fastsættes til 10 % under det driftsøkonomiske optimum, som besluttet i VMP II, dog således at den samlede kvælstofkvote ikke kan overstige kvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af afgrødeforskydninger.”

5 Indstilling af normer til Plantedirektoratet
Normudvalget: DJF (formand) DMU PD LC Arbejdsgruppe Afgrødenormer LC (formand) DJF DMU PD Planteavls- konsulenter Arbejdsgruppe Husdyrnormer DJF (formand) LC DMU PD

6 Landekvoten Landekvoten for 2003/2004 danner udgangspunkt for landekvoten frem til 2015 Landekvoten korrigeres dog for ændringer i arealanvendelsen Landekvoten skal for hvert år: ikke være højere end kvoten for 2003/2004 ved samme arealfordeling og være mindst 10 pct. under den økonomisk optimale kvælstofmængde For at nå landekvoten reduceres de optimale kvælstofmængder så landekvoten nås

7 Landekvoten Landekvoten, dvs. den samlede kvote, var i 2003/ ton kvælstof – i princippet 10 pct. under kvoten i 1998 Den økonomisk optimale kvælstofmængde i 2005/2006 er beregnet til ton kvælstof Derfor er alle de indstillede økonomisk optimale kvælstofmængder reduceret med 14,3 pct., som er den reelle undergødskning

8 Resultatet Eksempel vinterhvede: Normudb.hkg/ha 48 62 66 80 85
JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudb.hkg/ha 48 62 66 80 85 N-norm, kg N/ha 152 154 171 165 176 Kilde: Plantedirektoratet

9 Forsøg: Optimal N-mængde + udbytte
Eftervirkning af husdyrg. (10 pct. gns. total N 5 år) Forfrugtsvirkning (beregnet ud fra vårbyg og vi.hvede) Jordtypekorrektion + prognose (fra KVADRATNET) Eftervirkning af efterafgrøder Kg N/ha JB 1+3 JB 2+4 Vandet sand-jord JB 5+6 JB 7-10 Korrek-tion +15 -10 -5 Udbyttekorrektion (fundet ved statistisk analyse) = Indstillet norm ved et indstillet standardudbytte, 0 forfrugtsvirkning, eftervirkning af husdyrgødning, Eftervirkning af efterafgrøder, JB 2-4 Omregning til jordtyper og normudbytte for jordtypen

10 Norm x reduktionsprocent Udbytte – trend - undergødskning PD: {
Indstillet norm JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudbytte 53 67 71 85 90 Indst. N-norm 177 180 200 193 203 Norm x reduktionsprocent Udbytte – trend - undergødskning PD: { Plantedirekt. JB 1+3 JB 2+4 Vand. JB 5-6 JB7-9 Normudbytte 48 62 66 80 85 N-norm 152 154 171 165 176

11 Sammenligning af ”optimale normer” med målte optima i vårbyg 1993-2005
250 y = 0,33*N+ 69 R2 = 0,36 200 150 Optimal norm,kg N/ha 100 50 50 100 150 200 250 Målt optimum, kg N/ha

12 Tab i kr. pr. ha ved undergødskning i forhold til
Beregnet ud fra 3 forsøg pr. ejendom pr. år Oversigten s. 184 Tab i kr. pr. ha ved undergødskning i forhold til optimal tilførsel forud fastlagt behov Planteavlsejendomme 48-109 Svineejendomme 86-137 Kvægejendomme -82-44 Gennemsnit, alle 196 55 Gennnemsnit, plante,svin 190 98

13 Opsamling Baggrunden for normerne er faglig
Indstilling af normerne sker af LC via DJF Plantedirektoratet reducerer normerne Landekvoten har været fastfrosset siden 1999 I fremtiden vil landekvoten blive korrigeret for faldende areal Undergødskningen koster kr. pr. ha På enkeltejendomme kan tabet være betydeligt større – eller mindre