Pernille Ulla Andersen, VIA University College,

Præsentationer af emnet: "Pernille Ulla Andersen, VIA University College,"— Præsentationens transcript:

1 Eksterne læringsmiljøer hvorfor og hvordan inddrages de i undervisningen?
Pernille Ulla Andersen, VIA University College, Ulla Hjøllund Linderoth, VIA University College,

2 Indhold Eksterne læringsmiljøer – hvad og hvorfor?
Udbytter ved besøg i eksterne læringsmiljøer Planlægning og den nye folkeskolereform Praktiske øvelser Opsamling og afrunding

3 Hvad forstås ved et eksternt læringsmiljø?
Alternativt? Uformelt? Eksternt? Def.: Alternativer til skolen, som tænkes ind i en formel eller uformel kontekst. Omfatter naturen, museer, sciencecentre og virksomheder.

4 Hvorfor samarbejde med eksterne læringsmiljøer?
NAT-PLUS: Skole og virksomhedssamarbejde – elevernes udbytte Teori-praksis Dannelse: Synlighed af fagene Motivation 0,

5 Læringssyn: Konstruktivisme
Viden er en aktiv mental skabelsesproces – viden kan ikke føres ind i individet Derimod konstruerer individet viden via mental omstrukturering og processer. Jean Piagets stadieteori og skemaer

6 Assimilation og akkommodation
Problem /forstyrrelse Assimilation Akkommodation EX: Planter og dyr: Alt der kan bevæge sig blandt de levende organismer er dyr i en eller anden form: pattedyr, fugle, krybdyr, fisk  bakterier Bakterier er ikke dyr er opbygget på en helt anden måde, der findes andre levende organismer, det er ikke et kriterium at de kan bevæge sig. Hvad med virus?

7 Hvordan kan de eksterne læringsmiljøer bidrage til en konstruktivistisk læringsforståelse?
Der er mulighed for og frihed til at udforske det som er personligt meningsfuldt og interessant (forforståelser) Der er mulighed for at lære på den måde og i det tempo, der passer den enkelte bedst (læringsstile og intelligenser) Der er mulighed for at lære sammen med andre (sprogets betydning) Der er mulighed for at få autentiske oplevelser med ægte objekter og fænomener (læringsstile og motivation)

8 Syv udbytter ved museums- og virksomhedsbesøg (efter Ansbacher, 2002 og Quistgaard, 2010)
Tilføjelse til oplevelsesbanken Udvikling af kropslig viden Ændring af følelser og attitude Opstået aktiv nysgerrighed, interesse og bevågenhed Opnåelse af forståelse Udvikling af praktiske eller mentale færdigheder Opnåelse af information og faktuel viden

9 Hvorfor eksterne læringsmiljøer set fra lærerens perspektiv?
En engageret og faglig dygtig underviser Pædagogisk formidling og differentiering i forhold til elevernes klassetrin At eleverne får lov til at røre, mærke, se, imitere eller prøve genstande selv At der er plads til dialog og spørgsmål med eleverne

10 Lærerens rolle i eksterne læringsmiljøer
”Turisten” (eller elev nr. 26) Stiller spørgsmål på lige fod med eleverne Opgiver sin rolle som lærer Læreren som ”brobygger” Faglig facilitator af læreprocesser Forbinder børnenes erfaringer fra skolen til oplevelserne på stedet Tager billeder og notater til efterbearbejdning Uddyber formidlerens spørgsmål Efter Hyllested 2007 Film

11 Planlægning af besøg Sodavandsbesøg
Det planlagte besøg – før, under og efter -> Samarbejde mellem lærere og eksterne formidlere er vigtigt! Men kan være vanskeligt….!

12 Folkeskolereformen I den nye folkeskole får eleverne en længere og mere varieret skoledag. Mere tid betyder mere tid til at lære mere. Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og er lærerigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn. Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved, eller hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan åbne sig for det omgivende samfund, så eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden. Og lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af.

13 Aktiviteter udendørs Gå samme to og to.
Beskriv hvordan en græsplæne ser ud. Skriv stikord. Udenfor: Undersøg græsplænen og suppler jeres stikordsliste over beskrivelsen af en græsplæne.

14 Levende og ikke levende
Saml så mange forskellige genstande fra naturen som muligt på 3 minutter. Sorter tingene i levende og ikke levende. Hvad kendetegner de to grupper af ting (levende og ikke levende)? Er der nogle ting, der skal skifte kategori?

15 TAK for opmærksomheden!
Læs mere på: Eksterne læringsmiljøer og naturfagsundervisning

16 Kilder Linderoth, U.H. og Andersen, P.U. (2014): Eksterne læringsmiljøer og naturfagsundervisning. NTS-centret. Hyllested, T. (2009). Formelle og uformelle læringsmiljøer. I E. Andersen (red.): Naturfagslærerens håndbog (91-104): Frederikshavn: Dafolo. (pdf) Trine Hyllested: Når skolen tages ud af skolen. MONA nr Film