Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU.

Præsentationer af emnet: "Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU."— Præsentationens transcript:

1 Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU

2 Oplæg  Baggrund for undersøgelsen  Om undersøgelsen  Substitutionsbehandling 2009/2014  Afrunding  Kathrine Bro Ludvigsen, KABS VIDEN  Borgere i substitutionsbehandling  Medarbejdere på behandlingsenheder  Sidsel Schrøder, CRF  Michael Mulbjerg Pedersen, CRF  Kathrine Krøijer Hørsted  Morgan Bancroft, Birgitte Kryger Stephansen, Gitte Westphael, Maja Ingerslev Pedersen.  Rådet for Socialt Udsatte

3  Alle skal med - også dem, der ikke sigter på stoffrihed  Skadesreduktion sigter mod at reducere sundhedsmæssige, psykiske, sociale og økonomiske skader uden nødvendigvis at insistere på afholdelse eller stoffrihed  Sikre trivsel og livskvalitet ved at tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og ressourcer Baggrund

4  Implementering af skadesreduktionsprincippet resulteret i todeling af behandlingssystemet  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling  Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker Behov for kvalitetsløft - SFI 2009

5  Følger op på behovet  Afsæt i tematikker fremhævet i SFIs undersøgelse  Oplevede behov og imødekommelse  Kontakt og inddragelse  Undersøgelse af forgiftningsdødsfald (2014)  Understreger behovet for skærpet fokus på kontakt med behandlingssted og kvalitet af samlet tilbud RSU 2014

6  220 deltagere – 16 steder/10 kommuner  5 fokusgruppeinterviews (27)  SMD over borgere registreret i 2013  Geografisk placering (kommuner/byer)  Forløb i 2013/flow (små /store enheder)  Sammensætning af indskrevne(køn, alder)  Kontrolleret for opdeling på metadon, buprenorfin, andre opiater  SIB (Stofmisbrugere i behandling)  VBGS (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere) Tilrettelæggelse

7  Baggrund: Køn, alder, indkomst, arbejde/uddannelse, bolig, oplevet belastning, sideforbrug, år indskrevet, præparat, dosis  Behandling: Medicinsk & social, behov, hjælp, kontakt  Samlet behandling: Plan, sammenhæng, personale, regler, tilfredshed  Hvad består behandlingen af/hvordan foregår den: Hvordan påvirker den liv og hverdag ; Observation af hverdagen (åbningstider, fysiske rammer) Fokus

8  En-til-en interviews  20-30 min. (15 min- 1,5 time)  2-10 gange per sted  Fokusgruppe  1½ til 2½ time  1-2 dage per sted Bredde i oplevelse

9 Hvordan ser gruppen ud  22-66 år (gns. 46 år), ca. 1/3 kvinder  85 % på overførselsindkomst, 10 % under uddannelse/i arbejde, 80 % i egen bolig ( repræsentativt)  Indskrivning i behandling 1966-2014  15,2 år gns.  Flest indskrevet 1-5 steder - få op til 20  Aktuel enhed  8 måneder -28 år (gns. 7,4 år)  83 % i egen kommune  Over 50% forbrug af alkohol, illegale stoffer, ikke-ordineret medicin  50% problematisk

10 Oplevet belastning Work and Social Adjustment Scale (WSAS) (Mataix-Cols et al. 2005; Miles et al. 1951)Mataix-Cols et al. 2005Miles et al. 1951 Familie og forhold: Danne, fastholde tætte forhold til andre, inklusive de mennesker jeg bor sammen med Arbejde 5.4 45 % kunne ikke arbejde - 9 % oplevede slet ikke at være belastede Fritidsaktiviteter med andre’ 3.4 46 % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad Nære relationer’ 3.0, Eget hjem og fritidsaktiviteter alene 2.8 35- 39 % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad 012345678 Slet ikke Lidt Helt sikkert Udpræget Alvorligt Markant belastede ift. arbejde Udfordret ift. sociale aktiviteter Større gruppe noget påvirket af deres problemer Resten oplever en væsentlig eller markant belastning

11  Tillagt størst vigtighed  85 % ønsket præparat og dosis  88% primært på behandlingssted  Behandlingssted 1-4/uge  Apotek sjældnere end 14. dag  Metadonordineringer oftere apotek  Oftere ældre m problematisk brug  Hvornår er det optimalt med afhentning på apotek – og for hvem? Medicinsk behandling

12  Forskel på behandlingssteder  Ordineret metadon ift. buprenorfin  Ønsket dosis  Hvor hentes og hvor ofte  Information virkninger/bivirkninger  Inddragelse i justering af dosis/præparat  Oplysning om virkning/bivirkninger  Inddragelse i justering af dosis/præparat  39 % oplyst og 49 % inddraget Medicinsk behandling

13  50-70 % oplever en del af deres behov bliver mødt  30-40 % oplever ikke at blive hjulpet nok  34-39 % oplever en del ikke er relevant Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at…? Ikke relevantSlet ikkeLidtI nogen gradI høj grad Forbedre nære forhold1318142333 Styr på økonomi1422141832 Psykisk bedre621172729 Bedre helbred318163032 Blive stoffri2119112028 Problemer med kriminalitet37207531 Uddannelse/arbejde3932811 Kontrollere forbrug1513112139 Færre abstinenser13771558 Boligsituation342410112

14  Stort set alle behov for hjælp med fysiske/psykiske problemer  Mange behov for stofrelateret hjælp, økonomi, forhold  Især de dårligst fungerende oplever behov for hjælp Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at…? Ikke relevantSlet ikkeLidtI nogen gradI høj grad Forbedre nære forhold1318142333 Styr på økonomi1422141832 Psykisk bedre621172729 Bedre helbred318163032 Blive stoffri2119112028 Problemer med kriminalitet37207531 Uddannelse/arbejde3932811 Kontrollere forbrug1513112139 Færre abstinenser13771558 Boligsituation342410112

15 DagUgeMånedÅrSjældnereAldrig Kontaktperson6292513919 Læge133532237 Psykiater01552070 Psykolog02551772 STK32194856 Kontakt - hyppighed og efterspørgsel Stor gruppe med lidt behandlingskontakt (læge, psykiater, psykolog) Efterspørgsel signifikant for alle faggrupper Ingen sammenhæng mellem belastning og grad af kontakt på nær STK Sjældnere årlig udskiftning af kontaktperson 54 % 41 % 52 %

16 Karantæne51 Overvåget medicinoptrapning efter udeblivelse39 Fuld dosis skal indtages på sted, på trods af ønske om at dele den op49 Ikke medicin med hjem til længere tid ad gangen24 Daglig afhentning af medicin39 Urinkontrol30 Ikke afhentning på apotek på trods af ønske33 Stikmærkekontrol6 Kontrol og sanktioner Ikke signifikant forskel på borgere i metadon/ buprenorfinbehandling på nær urinkontrol (buprenorfin 48 % - metadon 24 %)

17 Kontrol og sanktioner

18  Modsætning mellem oplevelse af nødvendighed - personlig hjælp?  Nogle gange nødvendigt for fælles miljø - sjældnere meningsfuldt ift. til egen livssituation - eller at forklaring/effektuering ikke giver mening Kontrol og sanktioner

19 Samlet behandling  Manglende sammenhæng (30 %)  Stor sammenhæng (20 %)  Mest belastede: Manglende indflydelse, hjælp og støtte, ikke velkommen, afslag  Personalet opsøgende, dygtige, vejledning/gode råd til at forbedre egen livssituation, aflysninger af aftaler/aktiviteter

20 Tilfredshed  Mest tilfredse  Sted  Køn (kvinde)  Kontakt m. kontaktperson/læge  Mindre belastet  Buprenorphin  Mindst tilfredse  Længerevarende metadonbehandling uanset belastning  8 spm (0 – 24)  Gennemsnit 16,8  Ganske mange godt eller meget tilfredse med behandlingen

21  Mange tilfredse - stor gruppe utilfreds  Længerevarende substitutionsbehandling færrest tilbud  Efterspørgsel på behandling og kontakt  Mere opsøgende indsats, aktiviteter  Psykiske problemer men lidt psykologisk/psykiatrisk behandling  Stor forskel på behandlingssteder  Læge og kontaktperson  Kontrol og sanktioner nødvendigt og udfordrerende  Mere inddragelse og sammenhæng Tendenser 2009/2014

22  En hjælp i hverdagen som øger livskvaliteten  - også en afhængighed af behandlingsstedet  ”Denne afhængighed er et grundlæggende vilkår for brugernes syn på centeret og personalet, og dermed for kontakten mellem brugere og behandlere” (Jöhncke 1997)  Sociale og strukturelle udfordringer  Tæt monitorering/involvering (Jenkins, 2012)Jenkins, 2012  Politiske dagsordener og økonomiske ressourcer Tilfredshed og kontakt - dilemmaer og paradokser

23  …ensomhed og social isolation  …risici ved ikke at være i behandling  … hvad er alternativet  …mangelfulde eller besværlige procedurer  …uigennemskueligt ift. kontrol og sanktioner  … behov for diskretion, tavshedspligt og hensyn  … utryghed og risiko for tilbagefald  Ønske og fravalg

24  Behandlerlogik: Hyppigt fremmøde er en måde at få kontakt, støtte og hjælpe – men også og kontrollere sidemisbrug/salg  Deltagerlogik: Risiko for netop det modsatte Ønske og fravalg

25  ”Altså så betyder et par timer her meget, at man kan komme og være lidt social [...] så man ikke sidder og kukkelurer derhjemme”  ”[…] Du sidder inde på et kontor, hvor der også sidder X og X og X [behandlere]”  ”Jamen nu efter jeg har fået det [medicin] jeg vil have, så holder jeg mig mest fra lægen af […]”  ”Nogle gange når man skynder sig at gå lige når man har fået sin medicin, så handler det om, at man faktisk prøver at passe på sig selv”

26  Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling Hvis alle skal med

27  Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  1: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet hvis relevant - også ved langvarig substitutionsbehandling Hvis alle skal med