Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Bindevæv 7 For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Bindevæv 7 For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev."— Præsentationens transcript:

1 Bindevæv 7 For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev.
En anden vævsart er bindevævet. Det ligger lidt i navnet, at bindevævet binder sammen. Dvs. det er en gruppe af vævstyper, der holder sammen på tingene – sammen på organismen. For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev. Spec bindev.

2 Vævsarterne Epitelvæv Bindevæv Muskelvæv Nervevæv Overfladeepitel
Kirtelepitel Bindevæv Egentligt bindevæv Specialiseret bindevæv Muskelvæv Skeletmuskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur Nervevæv Bindevæv opdeles i to overordnede vævstyper, nemlig egentligt bindevæv og specialiseret bindevæv. Her er vi igen godt hjulpet af navngivningen, da det egentlige bindevæv er det, der egentligt binder elementer sammen og holder dem hvor de er, altså holder dem fikseret. Det specialiserede bindevæv er i stedet væv, der har en specialfunktion. I denne gruppe har vi bl.a. knoglevæv, brusk, blod og fedtvæv. Forside Tabel Skitse Egtl. bindev. Spec bindev.

3 Bindevæv binder… Overflade-epitel Basalmembran Underliggende bindevæv
med blodkar Blodkar Her er en skitse af noget overfladeepitel (det blå), der støtter på noget bindevæv (der er grønt), som indeholder blodkar, der er røde. Det forholder sig sådan med bindevæv, at det er rigt på ECM, og har forholdsvist få celler, hvilket jo er i modsætning til epitelvævet, der har næsten intet ECM og mange celler. Det jeg har forsøgt at skitsere her er, at bindevævet er det, der holder epitelet på plads og som lader blodkar komme op mod epitelet, så cellerne i epitelet kan modtage næringsstoffer i form af glukose og ilt fra blodet. Disse diffunderer gennem bindevævets ECM op til epitelet – og modsat vej diffunderer CO2 og andre produkter fra epitelets celler gennem bindervævet til blodkarrene. Forside Tabel Skitse Egtl. bindev. Spec bindev.

4 Egentligt bindevæv Basalmembran Epitel Bindevæv Blodkar Forside Tabel
Her er samme scenario, bare ikke i blå, grøn og postkasserød, men i en HE-farvning. Vi ser flerlaget overfladeepitel, hvor de violette kerner ligger tæt, omgivet af cytoplasma og i grænsen mellem epitelet og det underliggende bindevæv har vi basalmembranen, som dog ikke kan ses, da dette er en HE-farvning. I bindevævet ser man, at kernerne er længere fra hinanden end i epitelet. Det, der er farvet lyserødt er her både cellernes cytoplasma og det er også kollagene fibre, altså ECM. Dette farves nemlig samme farve som cytoplasma, derfor kan det ikke umiddelbart ses hvor der er cytoplasma og hvor der er kollagene fibre. Man ved fra andre farvninger, at cytoplasma i bindevævets celler (som hedder fibroblaster) ikke er specielt stort, så langt det meste der ikke er kerner her i bindevævet, er ECM. I bindevævet ligger der blodkar, de kan se, da ERC i dem er farvet lidt mørkere end ECM i bindevævet. Blodkar er beklædt med enlaget pladeepitel, endotel, men det er svært at se i denne forstørrelse. Der er flere blodkar end de, der er sat pile til her på billedet, faktiske er alle de steder, hvor man ser en lidt mørkere pinkfarvning i bindevævet, er blodkar. Den struktur, der her har det flerlagede epitel mod lumen, er altså bundet fast til det omkringliggende væv med bindevæv. Dette bindevæv har så udenfor dette billede fast i andre strukturer, som holder systemerne på plads i forhold til hinanden. Blodkar Forside Tabel Skitse Egtl. bindev. Spec bindev.

5 Specialiseret bindevæv
Bruskvæv Blod Fedtvæv Her ser vi nogle af de typer bindevæv, der har specialiseret sig til en mere specifik funktion end blot at holde fast og fiksere andre elementer. Brusk består primært af ECM, med cellerne liggende i små huller, lacunae. Derfor har det den faste og elastiske konsistens, som man kender fra at have tygget i brusk. Blod derimod er et af de vævstyper man kender uden at kende til histologi, men som altså hører ind under vævsarten bindevæv. Det har rigeligt ECM, men ECM består ikke af mange bindevævsfibre – mere af flydende grundsubstans, som vi, når det gælder blodet, kalder plasma eller serum afhængigt af, om vi medregner koagulationsfaktorerne. På billedet fa blod ser man primært en masse ERC og et par andre blodlegemer, nemlig i dette tilfælde nogle neutrofile segmentkernede leukocytter, en eosinofil og en monocyt. Fedtvævet er farvet med en bindevævsfarvning (Masson trikrom), der gør de kollagene fibre grønne. Vi kan altså her se tynde vægge at fibre, der omgiver nogle store hvide arealer. Disse hvide arealer er der, hvor der var fedt i cellernes cytoplasma. Spredt omkring ser man de mørkere farvede kerner, der ligger helt perifert i fedtcellerne. Fedtcellernes eneste rolle er at oplagre triglycerider til ”dårlige tider” altså til kroppen har brug for at forbrænde mere energi end der er i kredsløbet, i det tilfælde kan energien mobiliseres herfra. Disse tre typer specialiseret bindevæv har altså hver sin egen rolle i organismen, som de er eneforvalter af. Forside Tabel Skitse Egtl. bindev. Spec bindev.


Download ppt "Bindevæv 7 For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google