Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Zellerpsyk-videnskabsteori 21 viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Zellerpsyk-videnskabsteori 21 viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse."— Præsentationens transcript:

1 zellerpsyk-videnskabsteori 21 viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse = ”oversættelse” af information til mening Mening: informationsbearbejdelse Sandhed: data Begrundelse: argumentation Mødets program

2 zellerpsyk-videnskabsteori 22 Erkendelsesteori - meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 er erkendelsesteori (erkendelsesteori ) ”navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.”erkendelsesteori Én af disse undersøgelser går ud på, hvad bevidsthed er. Det svarer til problemstillingen: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget? Blandt moderne videnskabsteorier er det især fænomenologi der beskæftiger sig med erkendelse og viden som bevidsthedsfænomener.fænomenologi Vender man problemstillingen informationsteoretisk, så lyder den: Hvordan kan vi udfra en modtaget information om noget danne os en mening om dette? Lübcke, P. red. 1996, Politikens filosofi leksikon, Copenhagen: Politikens Forlag

3 zellerpsyk-videnskabsteori 23 Kognitionsvidenskab (jf. VT-Glossar: kognitionsvidenskab)kognitionsvidenskab Bevidsthed er kropsliggjort Tænkning er størstedels ubevidst Abstrakte koncepter er vidtgående metaforiske.metaforiske Lakoff & Johnson 1999, 3 tænkning opstår på grundlag af vores hjerners, kroppes og kropslige erfaringers natur. (Lakoff & Johnson 1999, 4) abstrakt tænkning er evolutionær, dvs. udvikler sig (bygger på og bruger) laverestående organismers sanselige og motoriske slutningsformer (l.c.). tænkning er ikke universel som en del af universets struktur, men som en evne, som alle mennesker har tilfælles. Det er måden, hvorpå vores bevidsthed er kropsliggjort (forbundet med kroppen) (l.c.). tænkning er kun delvis bevidst og størstedels ubevidst (l.c.) tænkning er ikke fuldstændig bogstavelig, men vidtgående metaforisk og billedmæssig (l.c.). tænkning er ikke følelsesløs, men emotional engageret (l.c.).

4 zellerpsyk-videnskabsteori 24 Bevidsthedsmodel - meningsdannelse omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand

5 zellerpsyk-videnskabsteori 25 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand Omverden (omverden): ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit, som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (lyseblå cirkel i centrum).omverdensubjekt Omverden (omverden): ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit, som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (lyseblå cirkel i centrum).omverdensubjekt Omverden - informationsmiljø

6 zellerpsyk-videnskabsteori 26 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger, g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som kilde/ sender til subjektet som modtager.genstande rummet egenskaberrelationervirkersansbare information g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger, g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som kilde/ sender til subjektet som modtager.genstande rummet egenskaberrelationervirkersansbare information Genstand

7 zellerpsyk-videnskabsteori 27 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand sanse: sansning ”oversætter” (transducerer) omverdenens virkninger på (signaler til) subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder, at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter.transducerersignalerhukommelsetænkning percepter sanse: sansning ”oversætter” (transducerer) omverdenens virkninger på (signaler til) subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder, at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter.transducerersignalerhukommelsetænkning percepter sansning

8 zellerpsyk-videnskabsteori 28 hukommelse omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand huske: at huske er en bevidsthedsproces, hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Disse bruges som sammenlignelses-mønstre. Hukommelsen kan opfattes som et ”lager” af erkendelses- mønstre (type, skema, frame).Hukommelsen huske: at huske er en bevidsthedsproces, hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Disse bruges som sammenlignelses-mønstre. Hukommelsen kan opfattes som et ”lager” af erkendelses- mønstre (type, skema, frame).Hukommelsen hukommelse

9 zellerpsyk-videnskabsteori 29 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer, som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer – hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning /antagelse (hypotese) om, at det sansede er en bestemt type ting (begreb). Processen foregår som digitalisering, dvs. som oversættelse/omkodning af analog oplevelse til symbolsk repræsentation. Her: sproglig repræsentation af g1 som terning ”Tern(g1)”.tænkninghypotesebegreb digitaliseringanalog tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer, som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer – hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning /antagelse (hypotese) om, at det sansede er en bestemt type ting (begreb). Processen foregår som digitalisering, dvs. som oversættelse/omkodning af analog oplevelse til symbolsk repræsentation. Her: sproglig repræsentation af g1 som terning ”Tern(g1)”.tænkninghypotesebegreb digitaliseringanalog tænkning: konception (begrebsliggørelse)

10 zellerpsyk-videnskabsteori 210 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand perception percepter/koncepter: er resultat af sansningers bearbejdelse til en genstandsopfattelse (mening/ intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet.meningintention intentionalitet

11 zellerpsyk-videnskabsteori 211 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk, at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. proposition En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk, at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. proposition tænkning: proposition

12 zellerpsyk-videnskabsteori 212 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det, der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. (jf. slide 19)følelse føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det, der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. (jf. slide 19)følelse Ifølge denne opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os, om det, vi oplever, er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære. Ifølge denne opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os, om det, vi oplever, er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære.

13 zellerpsyk-videnskabsteori 213 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand  bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter):akter  erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger, tænkning (jf. forstand og fornuft)  perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger)  følelser (had/kærlighed, frygt, osv.)  stemninger (vemod, angst., osv.)  bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter):akter  erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger, tænkning (jf. forstand og fornuft)  perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger)  følelser (had/kærlighed, frygt, osv.)  stemninger (vemod, angst., osv.) bevidsthed 1. betydning

14 zellerpsyk-videnskabsteori 214 omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse percepter huske Tænke: Tern(g1) føle bevidsthed subjekt genstand bevidsthed som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. bevidsthed, 2., 3. betydning Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed (jf. jeg/selv), dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation). jeg/selv Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed (jf. jeg/selv), dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation). jeg/selv

15 zellerpsyk-videnskabsteori 215 Sammenhæng af bevidsthed i 1. og 2. betydning: oplevelse-intentionalitet ”Sammenhængen mellem brugen af ordet 'bevidsthed' i 1. og 2. betydning bygger på, at - med undtagelse af de primitive sansedata og måske selvbevidstheden - er bevidsthed en genstandsbevidsthed, dvs. en række bevidstheds- tilstande, der er rettede imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet).intentionalitet Følgelig har det været nærliggende at lade ordet 'bevidsthed' dække såvel oplevelsen af noget ('b.' i 1. betydning) som meningen om dette noget ('b.' i 2. betydning).” (Lübcke 1996, 55) Følelse som forklaret ovenfor er en integration (samspil, samvirkning) af oplevelse og mening. Sammenhængen mellem bevidsthed som (subjektiv) oplevelse og som (objektrettet) genstandsbevidsthed eller meningsdannelse er fænomenologiens egentlige undersøgelsesmål.

16 zellerpsyk-videnskabsteori 216 Mentale objekter J.-P. Changeux 1983 kalder det psykologiske grundelement for mentalt objekt (jf. Køppe 1990, 252). Der findes ifølge Changeux 3 slags mentale objekter: percepter erindringsbilleder koncepter ”Mentale objekter er psykiske repræsentationer, som ’processeres’ i de højerestående psykiske funktioner, og til hver psykisk repræsentation svarer en materiel enhed” (Køppe 1990, 252).

17 zellerpsyk-videnskabsteori 217 Psykisk repræsentation - mening Freud 1891 (jf. Køppe 1990, 250) opfattede relationen ”mellem sansereceptorer og hjernen som en repræsentation, hvilket indebærer en forarbejdning eller en omarbejdning. Receptorerne gengiver ikke deres registrering i en én-til-én relation i hjernen – de gentages derimod ’ligesom et digt indeholder alfabetet’”. Dvs. sanseindtrykkene (”bogstaver”) bearbejdes i hjernen til en meningsfuld tekst og de samme sanseindtryk kan være elementer (informationsbærere) i forskellige mentale objekter (meningsoplevelser).

18 zellerpsyk-videnskabsteori 218 Percepter, erindringsbilleder, koncepter (Køppe 1990, 252) Percepterne er baseret på direkte information fra omverdenen, og de er lokaliseret i de primære og sekundære cortexzoner. Erindringsbillederne er ikke direkte baseret på information fra omverdenen, men gengiver kun denne flygtigt. De er lokaliseret i ikke nærmere præciserede neuronnetværk. Begreber har oftest slet intet sensorisk indhold. De er enten baseret på neuroner i associationszonerne, eller også involverer de neuroner i mange forskellige zoner.

19 zellerpsyk-videnskabsteori 219 Følelse – konfiguration af neuronkomplekser, opmærksomhed ”Følelser opstår på grundlag af en konfiguration af neuronkomplekser, en totalitet af integrationscentre, hvorved de enkelte grupper er forbundet på helt bestemte måder.” (Changeux 1983, 144, jf. Køppe 1990, 252) Opmærksomhedens, dvs. det retikulære systems, betydning for ordning (digitalisering) af sanseindtrykkene (informationer): ”Opmærksomheden er hos mennesket en af de vigtigste højerestående psykiske funktioner, idet bevidstheden uden opmærksomhed ikke blot ville være forvirret, men simpelthen ude af stand til at skelne omverdenen. Bevidstheden ville blive oversvømmet af sanseimpulser” (Køppe 1990, 253)

20 zellerpsyk-videnskabsteori 220 Spatio-temporale spændingsmønstre Husk (fra 1. Forelæsning, slide 9): Nervebanerne transporterer ikke substanser, men strømimpulser hhv. elektriske impulsmønstre, der transmitterer eller transducerer information. Impulserne består i spatio- temporale spændingsmønstre, der spreder sig tredimensionalt i hjernens neurale netværk i et tidligt forløb (jf. Køppe 1990, 259)


Download ppt "Zellerpsyk-videnskabsteori 21 viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google