1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.

Præsentationer af emnet: "1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet Nyborg Strand 18. november 2008

2 2 Social skævrekruttering i uddannelsessystemet Sociale forskelle på det danske arbejdsmarked Er den sociale skævrekruttering et resultat af forskelle i forudgående kvalifikationer? Hvilken rolle spiller ambitioner og selvtillid? Bidrager lærere og studievejledere til ’mønsterbrud’?

3 3 Datagrundlag: ”Et spørgsmål om klasse?” (2006) Alle personer, der boede i Danmark i 2001, født i perioden 1954-1971 1,4 millioner personer (totalpopulation) ”Catching up Qualifications or Fooling Around”? (2007) En spørgeskemaundersøgelse til en repræsentativ stikprøve af studenterne fra 2007-årgangen Svarprocent: 81

4 4 Social oprindelse og uddannelsesniveau, personer født 1954-1971: Uddannelse: Faders erhverv: Grund skole Erhvervs- praktik KVUMVULVUTotal Leder/ejer1,62,33,63,75,22,8 Akademiker0,90,82,53,910,92,4 Højere funktionær 1,11,95,06,612,63,7 Ufaglært40,825,915,613,66,625,0

5 5 Udviklingen over tid RESTGRUPPEN: Færre børn af ufaglærte havner i ’restgruppen’: 46% i 1981 vs. 35 % i 2001. Men nedgangen har været endnu større i andre sociale grupper. Relativt set kommer arbejderbørnene således dårligere ud over tid. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling mellem 1900 og 1970. Derefter gik den relative sociale mobilitet i stå. GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med ufaglærte forældre: 29% i 1982 vs. 45% i 2002.

6 6 Social oprindelse og indkomst på forskellige uddannelsesniveauer: Uddannelse: Faders erhverv: Grund skole Erhvervs- praktik KVUMVULVU Leder/ejer +15,4+14,5+13,2+10,8 Akademiker +14,2+12,6+10,1+5,5+4,3 Højere funktionær +11,1+10,7+8,2+8,3+4,7 Ufaglært0,0

7 7 Oprindelse og indkomst blandt mandlige universitetskandidater: Uddannelse: Faders erhverv: JuristØkonomIngeniørLæge Leder/ejer +19,6+10,8+10,1+1,2 Akademiker +15,5+6,3+2,3+1,0 Højere funktionær +8,1+2,7+5,20,0 Ufaglært0,0

8 8 Forklaringer på social skævrekruttering: Økonomi Værdier Social position Kulturelle forskelle Kulturel deprivation

9 9 Social oprindelse, gymnasiekarakterer og andel med opnået LVU:

10 10 Ambitionsniveau efter social oprindelse blandt 2007-studenterne:

11 11 Selvtillid efter social oprindelse blandt 2007- studenterne:

12 12 Andel, der vil læse på universitetet, efter selvtillid og social oprindelse blandt 2007-studenterne:

13 13 Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer:

14 14 Påvirkningskanaler:

15 15 Påvirkningskanaler efter social oprindelse:

16 16 Planlagt uddannelse blandt børn af faglærte/ufaglærte:

17 17 Planlagt uddannelse blandt børn af faglærte/ufaglærte:

18 18 Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil læse på universitetet efter påvirkningskilde:

19 19 Mere information om uddannelse og ’social arv’ http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/Foolingaround/foolin garound.htmhttp://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/Foolingaround/foolin garound.htm http://www.socsci.aau.dk/ccws/debat/klasse/klasse.htm