Dansk økonomi under besættelsen

Præsentationer af emnet: "Dansk økonomi under besættelsen"— Præsentationens transcript:

1 Dansk økonomi under besættelsen 1940-45
Bemærk nogle paralleller til situationen under WWI: 1. Varemangel på grund af indskrænkning i handel og produktion, jf. dansk økonomis åbenhed og afhængighed af importerede inputs Endnu mere under besættelsen, da udenrigshandel næsten kun med Tyskland (80 pct. af både eks- og import)

2 2. En kraftig udvidelse af pengemængden – nu pga
2. En kraftig udvidelse af pengemængden – nu pga. tyskernes træk på Nationalbanken Til at betale for de tyske troppers ophold i Danmark + veje og anden infrastruktur (Værnemagtskontoen) Og til at betale for eksport af danske varer til Tyskland (clearingkontoen) (Modydelserne i form af energi og råvarer mv. var små)

3 3. Forsyningspolitik for at afbøde de værste følger af mangelsituationen
Men nu også tovtrækkeri med besættelsesmagten om ressourcer, herunder arbejdskraft til Tyskland Og nu i en alvorligere og mere langvarig mangelsituation også opmuntring til erstatningsproduktion

4 Men der var også noget nyt…
En mere effektiv indsats mod følgerne af likvididtets-udvidelsen, vha. Kassereservekrav til banker Nationalbankens og især statens salg af papirer til opsugning af ledige penge Bemærk især et pengeopsugende overskud på statens driftsbudget vedtages Dvs. nu fraviges kravet om balance.

5 Krigens økonomiske facit for danskerne
Bemærk forskellige målemetoder Fald i varer og tjenester til rådighed, fald i kalorieforbrug, mistet potentiel vækst: i 1945 var BNP det samme som i 1936 Et særligt problem var et stigende antal husvilde familier Bemærk dog at dette var en følge af huslejestoppet

6 Den økonomiske genopbygning 1945-50
Det fortsatte problem med overskudslikviditet, se S.Aa. Hansen s. 107, tabel XV.1. Søges bekæmpet ved fastholdt stram finanspolitik, bl.a. engangsskat på formuestigning Desuden en pengeombytning i juli Bemærk motiver Problemet løst o pga. vækst i transaktionsbehovet

7 Langsom deregulering Forskellige grupper havde motiver for at trække dereguleringen ud De professionelle økonomer ind i debatten En (måske overdreven) tro på virkningen af planlægning og samordning af den økonomiske politik En noget overdreven tro på finanspolitikkens effektivitet

8 Specielt genopbygningen af de internationale handelsforbindelser
Nu var UK igen den vigtigste handelspartner Konflikt om £-kursen. Hvilke interesser? Konflikt om prisen på landbrugsvarer (der forhandles centralt)

9 Forholdet var karakteristisk for de problemer der tyngede europæisk økonomi
Da valutaerne ikke var indbyrdes konvertible (dvs. ikke frit kunne omveksles) Måtte man balancere handelen i de bilaterale aftaler Værst var den manglende konvertibilitet med $. Alle ønskede $ til brug for genopbygningen, men få havde noget at sælge til USA Og lånemarkederne fungerede ikke…

10 Marshall-programmet som løsning
Dels en direkte gavehjælp i $, der muliggør import fra USA – det mest leveringsdygtige marked i maskiner, energi og andre råvarer Dels, meget vigtigt, fulgte med organisationen OEEC et krav til modtagerlandene om at genskabe deres indbyrdes arbejdsdeling

11 De konkrete elementer Den europæiske Betalingsunion EPU ( ) leder overgangen fra bilateral til multilateral handel. Konvertibilitet genskabt i 1958 incl. senere på året med $ Samarbejdsorganisationen OEEC (nutidens OECD) leder fra 1950 fjernelsen af de bilaterale aftaler og de kvantitative importreguleringer Bemærk betydningen af ligelighed og gensidighed i processen, ingen free-riding

12 Danmark under Marshall-programmet
Forholdsvis stor gavehjælp pr. indbygger Nok til at dække underskuddet på vare- og tjenestebalancen i nogle år Diskussion om, hvor godt den før så beskyttede danske industri klarede sig under liberaliseringen. Nu stærkere konkurrence men samtidig et europæisk opsving