Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 1 Vækst og udvikling - politikker, metoder og virkemidler Kursusgang 5 Disposition: 1.Perspektivet.

Præsentationer af emnet: "Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 1 Vækst og udvikling - politikker, metoder og virkemidler Kursusgang 5 Disposition: 1.Perspektivet."— Præsentationens transcript:

1 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 1 Vækst og udvikling - politikker, metoder og virkemidler Kursusgang 5 Disposition: 1.Perspektivet i denne kursusgang 2.Sammenfatning på de ”juridiske” virkemidler 3.Opg. 1 4.De økonomiske virkemidler 5.Opg. 2 6.De ”politiske” virkemidler

2 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 2 Perspektivet er… At fokusere på de virkemidler, der benyttes især i den offentlige forvaltning til opnåelse af de af lovgiveren fastlagte mål, herunder såvel forbedret adfærdspåvirkning som fjernelse af barrierer. Tankegangen tager overordnet sigte på at skabe en ramme om forskningen i virkemidler og deres anvendelighed [Basse i: Basse og Jensen (red.)1992, s. 123]. Mål- sæt- ning Virke- midler Op- byg- ning Effek- ten Adres- sat

3 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 3 De ”juridiske” virkemidler Kommunen som forvaltningsmyndighed betjener sig af de ”juridiske” virkemidler, fx: Lokalplan (”byggeret”) og andre planer Forvaltningsakt (fx byggetilladelse) Anvendelse af lovgivningens retsregler i øvrigt (fx PL’s §14-forbud, MBL’s påbudsmuligheder,…)

4 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 4 Tre bud på sammenhængen mellem planlægning og enkeltsagsbehandling (1) Planlægning i stedet for enkeltsagsbehandling Planlægningen kan løse (næsten) alle problemer Den gode planlægning realiserer sig selv – er proaktiv

5 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 5 Tre bud på sammenhængen mellem planlægning og enkeltsagsbehandling (2) Enkeltsager styres af planlægning (planstyret enkeltsagsbehandling) Planlægning er et ”beredskab” og en rettesnor for enkeltsagsbehandlingen – dvs. planlægningen forebygger eventuelle problemer National planning decisions Regional plan regulations Municipal plan regulations Local plan regulations Building permit (Building act § 16), other permits and implementation

6 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 6 Tre bud på sammenhængen mellem planlægning og enkeltsagsbehandling (3) ”Hvis man alene henholder sig til princippet, at enkeltsager styres af planlægningen, og princippet om ” at anvende planer i stedet for enkeltsagsbehandling”, overser man nemt, at enkeltsagsbehandlingen ofte er så løsrevet fra planerne, at planerne under enkeltsagsbehandlingen blot betragtes som eet af flere vilkår for enkeltsagsbehandlingen, og at enkeltsagsbehandlingen normalt har et andet udgangspunkt end intentionen om at realisere en plan – nemlig et konkret ønske om at realisere et projekt. Man overdriver betydningen af planer som vurderingsgrundlag for enkeltsager.” [Groth og Møllgaard, ”Fysisk planlægning i mindre kommuner”, SBI- Byplanlægning 57, 1989] Planer og enkeltsager tilhører to forskellige ”verdener” Planlægning er ofte blot en nødvendig processuelt forudsætning for at gennemføre dét projekt, man ønsker at realisere.

7 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 7 De tre bud… …udtrykker at planlægningen kan have mindst to forskellige roller – dels rollen som politikformulering (1 og 2), dels rollen som virkemiddel (2 og 3). I virkeligheden spiller den formentlig alle tre roller – alt afhængigt af situationen.

8 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 8 Sammenfatning på sammenhængen ml. planlægning og enkeltsagsbehandling Hertil kommer MBL’s påbudsmuligheder i fx områder, der er udpeget som byomdannelses- områder Etc. … som eksempler på mere proaktive ”juridiske” virkemidler Politisk beslutning Bygherres projektønske Projektet ønskes realiseretProjektet ønskes ikke realiseret Projektet stemmer med planlægningen (1) Projektet tillades Tilladelse kan gives umiddelbart –dog kræves evt. dispensation jf. PL §19, eller tilvejebringelse af en (projekt)lokalplan ved lokalplan-pligtigt projekt, jf. PL §13 stk. 2 eller 3 (2) Planlægningen ændres og projektet afvises eller ændres Forbud efter PL §14 og tilvejebringelse af lokalplan (og evt. kommuneplantillæg). Dvs. plan-lægningen ændres, hvorefter projektet enten kan afvises eller ændres i overensstemmelse med planlægningen Projektet stemmer ikke med planlægningen (3) Planlægningen ændres og projektet tillades (evt. efter ændring) Planlægningen ændres, jf. PL §22, stk. 1, hvorefter projektet kan tillades umiddelbart (se (1)). I så fald er der tale om: (3a) Enkeltsagsstyret planlægning (vægtning af planlægningens “legaliseringsaspekt”). Men planændringen kan imidlertid også afstedkomme evt. ændringer af det ansøgte projekt, navnligt hvis der indkaldes til foroffentlighed i planprocessen. I så fald vil der være tale om: (3b) Planlagt enkeltsagsbehandling (vægtning af planlægningens “legitimeringsaspekt”) (4) Projektet afvises Forbud efter PL §12; eller projektet afvises umiddelbart, hvis der foreligger lokalplan, som projektet strider imod. (evt. nødvendigt med forbud efter PL §14)

9 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 9 Sammenfatning på de ”juridiske” virkemidler Alle byggeprojekter (omfattet af BL’s § 2), som er politisk uønskede, kan forhindres (forudsat en saglig planlægningsmæssig begrundelse kan gives, og de forvaltningsretlige grundsætninger i øvrigt er overholdt) Kun i meget ringe omfang kan de ”juridiske” virkemidler sikre realisering ”på rette tid og sted”

10 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 10 Opgave 1 om ”De politiske og retlige virkemidler” Læs de to artikler og afgørelsen fra NKN Diskuter med udgangspunkt i følgende spørgsmål: –Hvad er stridens kerne? –Hvordan løses striden – og til fordel for hvem? –Hvordan vil I karakterisere de involverede aktørers handlemåde? –Hvad siger sagen om plansystemets gennemslagskraft?

11 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 11 De ”økonomiske” virkemidler Kommunen som fællesskabsmyndighed betjener sig af de ”økonomiske” virkemidler – fx: Kommunal grundkøb på det fri marked Kommunal grundsalg på det fri marked Indføjelse af klausuler i et skøde ved salg af kommunal ejendom Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan Ekspropriation til byudviklingsformål på baggrund af kommuneplan Offentlige investeringer i teknisk infrastruktur Offentlige investeringer i byggemodning og udstykning Offentlige investeringer i ”kommunal erhvervsfremme” Offentlige investeringer i social infrastruktur

12 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 12 Kommunen som fællesskabsmyndighed … kan agere som udviklingsaktør, og ved hjælp af de ”økonomiske” virkemidler kan den varetage en række ulovbestemte opgaver, som rummer en række påvirkningsmuligheder overfor private virksomheder o.l. med henblik på at få dem til at ”trække på samme hammel” som kommunens udviklingsstrategi. Kommunens dobbeltrolle som både forvaltningsmyndighed og fællesskabsmyndighed (hvor den har rådighed over både de ”juridiske” og ”økonomiske” virkemidler) rummer en stort potentiale for at agere strategisk i erhvervsudviklingssammenhæng.

13 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 13 De ”økonomiske” virkemidler følger af: Grundlovens § 82 (kommunalt selvstyre –under statens tilsyn) Den kommunale skatteudskrivningsret Traditionen (for at stille forskellige ydelser til rådighed for borgerne – fx parker, medborgerhuse, etc.)

14 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 14 De ”økonomiske” virkemidler er berammet af kommunalfuldmagten ”Med kommunalfuldmagten udtrykkes, at kommunalbestyrelsen, såfremt krav om lovhjemmel ikke følger af legalitetsprincippet, har bemyndigelse til på egen hånd at stille ydelser til rådighed for borgerne med de begrænsninger, der følger af de almindelige retsgrundsætninger” [Garde og Mathiassen 1991, s. 27]

15 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 15 Hvad begrænses kommunalfuldmagten af? 1.Legalitetsprincippet 2.De almindelige retsgrundsætninger –Domstolspraksis –Ombudsmandspraksis –Tilsynsmyndighedernes praksis og vejledende udtalelser –Kommunernes administrative praksis

16 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 16 Ad. 1: Hvad indebærer legalitetsprincippet i f.t. de ulovbestemte opgaver indenfor kommunalfuldmagten? Lovgivningen (og dens forarbejder) kan direkte eller indirekte forhindre kommunen i at anvende sine økonomiske midler til et givet formål, fx –Udbudsbekendtgørelsen (direkte) –Reguleringslovgivningen (IM’s skr. Af 16. juni 1984, j.nr. 112/1500-3/84), hvor lovhjemmel til at løse fx et forureningsproblem udelukker kommunen fra at betale for den forurenende virksomheds flytning

17 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 17 Ad. 2: Hvad er de almindelige retsgrundsætninger? Almennyttekriterium – krav om generelt sigte (fælles behov og interesse hos kommunen som samfund), forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner/- virksomheder (favoritisme, forskelsbehandling, vilkårlighed, magtfordrejning) Lokalitetsprincippet – afgrænser kommunens opgaver og interesseområde udadtil, dels territorialt i forhold til andre kommuner, dels til andre administrative niveauer, fx staten Intensitetskriteriet – går på graden af indgreb i f.t. den private sektor (fx konkurrenceforvridning)

18 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 18 De almindelige retsgrundsætninger kan pindes mere ud (men der er ingen autoritative definitioner og de er vanskelige at vægte i f.t. hinanden) Lovgivningen Almennytte Kommunal interesse Lokalitetsprincip Forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner Berigelse af kommunen Forholdet til den private sektor Forholdsmæssighed Saglige hensyn og lighed Økonomisk forsvarlighed [Garde og Revsbech 2002, s. 13-33]

19 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 19 Grænsen mellem lovlig og ulovligt anhænger først og fremmest af argumenterede hensyn og modhensyn (1) Kan en kommune – –Yde støtte til opførelsen (facadeudformningen) af en retsbygning? –opkøbe en mindre støjende virksomhed mhp. at formå den til udflytning? –Yde støtte til etablering af en fragtmandscentral?

20 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 20 Den kommunale interesse har afgørende betydning Særligt vægtige kommunale interesser er: Byplanmæssige interesser (pga. kommunens traditionelle og aktuelle rolle byplanmyndighed; muligt at yde støtte til fx en retsbygnings facade, trods lokalitetsprincippet) Miljømæssige interesser (pga. kommunens rolle som miljømyndighed; muligt at anvende kommunale ydelser til løsning af miljøproblemer som der ikke er lovhjemmel i miljølovgivningen til at løse, fx også til skorstensforlængelse nær en daginstitution) Interesser i infrastruktur (fx billigsalg af byggegrund til fragtmandscentral – trods almennytte- og intensitetskriteriet)

21 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 21 Den kommunale interesse bygger på -: Traditionen – fx er der tradition for at kommunerne stiller forsyningsvirksomhed til rådighed for borgerne –Vand, varme, gas, el, –Jord –Veje –Og anden infrastruktur (social såvel som teknisk) Kvalificeret formål –Staten kunne forventes at støtte et analog formål (fx kunstmuseum) –Regler og interesser, der er undergivet kommunalbestyrelsens administration (enhedsforvaltning)

22 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 22 Sammenfatning: Grænsen mellem lovlig og ulovligt anhænger først og fremmest af argumenterede hensyn og modhensyn (2) State MarketCivic society En kommune kan anvende skattekroner til Grundkøb Grundsalg Off. investeringer …ved af argumentere med Byplanhensyn Miljøhensyn Infrastrukturhensyn …også selvom kommunen derved kommer til At støtte enkeltvirksomheder Tabe penge Og som en bieffekt formår en virksomhed til at etablere sig/står sig godt i konkurrencen med andre kommuner Men kommunen skal respektere: Almennyttekriteriet Lokalitetskrincippet Intensitetskriteriet …af hensyn til: Beskyttelseshensynet overfor andre kommuner, Beskyttelseshensynet til konkurrencen i den private sektor

23 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 23 De ”økonomiske ” virkemidlers muligheder Særligt kvalificerede hensyn eller kommunale interesser berettiger i visse tilfælde til at lade andre – normalt vigtige – hensyn vige! Kommunefulmagten sætter nok grænser, men: Kommunalfuldmagten rummer også strategiske (realiserings)muligheder. Fx hvor en kommune med rygstød i en godt gennemarbejdet planlægning – hvori en solid og saglig planlægningsmæssig argumentation kan hentes – ønsker at ”købe uønskede interesser bort” Arealforvalterens indgående kendskab og evne til at anvende de muligheder, der ligger på grænsefladen mellem planlægning og kommunalfuldmagten åbner op for at tænke i –Samarbejdsstrategier ml. kommune og privat erhverv (Tulip-sagen vs. Storcentersagerne i 1990’erne), –Aktiv planrealisering i fx byomdannelsen og i byudviklingssammenhæng på grænsen til til åbne land

24 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 24 Hvem kontrollerer kommunernes anvendelse af de ”økonomiske” virkemidler? Tilsynsmyndighederne (regionale tilsynsråd samt Indenrigsministeriet) –Vejledende udtalelser (på forlangende) –Handler ex officio, hvis tilsynsmyndigheden finder anledning til at kontrollere iværksatte dispositioner (efter klage eller dagspressens ”kulegravning”)

25 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 25 Tilsynsmyndighederne før 1980 Indtil Lov. Nr. 629/1980 var kommunerne underlagt et ”værgemålstilsyn”. Kommunernes skulle forlods bede om tilladelse, når de ville anvende kommunale skattekroner til ejendomsdispositioner og jordpolitik (approbation) Hvile-i-sig-selv-princippet og (senere) salg-til- markedspris-princippet blev håndhævet. (Disse retningslinier var udtænkt af tilsynet uden hjemmel i lovgivningen!!!)

26 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 26 Tilsynsmyndighederne efter 1980 Siden Lov. Nr. 629/1980 var kommunerne underlagt et ”legalitetstilsyn”. Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse LBK nr 968 af 02/12/2003 (Gældende) § 50 a. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan statsamtmanden sætte beslutningen ud af kraft. § 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan statsamtmanden pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. § 50 c. Statsamtmanden kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. Stk. 3. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

27 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 27 Hvile-i-sig-selv-princippet og salg-til-markedspris-princippet er ikke lovgivning – og navnlig ikke set i lyset af begrebet ”kommunal interesse” (1) Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme § 1. Salg af kommunens faste ejendomme skal, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, ske efter forudgående offentligt udbud, jf. dog § 2. § 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 2. Offentligt udbud kan endvidere undlades ved 1) salg til staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, 2) salg af en nedlagt tjeneste- eller lejebolig til den hidtidige beboer, der har haft boligen til rådighed i forbindelse med sit kommunale ansættelsesforhold, 3) salg til en kommunalt ansat af en ejendom, der som følge af dens beliggenhed nær den pågældendes tjenestested er af særlig betydning for udførelsen af tjenesten, 4) salg af et areal under 2.000 m2, som ikke selvstændigt kan bebygges, eller 5) salg til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Stk. 3. Med tilsynsmyndighedens samtykke kan offentligt udbud endvidere undlades ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. § 3. Offentligt udbud skal ske ved annoncering i den lokale presse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter, på hvilke vilkår ejendommen udbydes til salg. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendommen udbydes til en fastsat pris, forudsat at prisen svarer til markedsprisen. Stk. 3. Ved annonceringen skal angives ejendommens beliggenhed og størrelse samt oplysning om, hvortil der kan rettes henvendelse om udbudsvilkår. Udbydes ejendommen til en fastsat pris, skal det ved annonceringen angives, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris. § 4. Købstilbud skal være skriftlige. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. § 5. Salg kan først ske, når der er forløbet 14 dage efter den første annoncering af ejendomssalget, jf. § 3, stk. 1. § 6. Kommunalbestyrelsen kan forkaste alle indkomne tilbud. Stk. 2. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste købstilbud, kan ske, såfremt der herved varetages en saglig, kommunal interesse. Stk. 3. Hvis der i tilfælde, hvor en ejendom er udbudt til en fastsat pris, fremkommer højere købstilbud, skal de tilbudsgivere, der har afgivet tilbud om køb af ejendommen til den udbudte pris, have mulighed for at fremkomme med supplerende tilbud. Salg til en lavere pris end en udbudt pris kan kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. § 7. Når der er forløbet eet år efter et offentligt udbud, kan salg kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991. Indenrigsministeriet, den 20. juni 1991 Thor Pedersen

28 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 28 Hvile-i-sig-selv-princippet og salg-til-markedspris-princippet er ikke lovgivning – og navnlig ikke set i lyset af begrebet ”kommunal interesse” (2) Hvile-i-sig-selv-princippet og salg-til-markedspris-princippet lever dog videre som (ulovhjemlet) lovgivning Men virkeligheden er, at der er – –Sket en generelt opblødning af tilsynets tidligere meget restriktive politik –Større handlespillerum for kommunerne –Retsklarhed mht. tilsynets kompetence –Et evt. retligt efterspil om, hvorvidt en kommunealbestyrelse er skyld i tabsgivende dispositioner er et bevisspørgsmål, som Angår en pragmatisk afvejning ml. ”almennytte” contra ”almenskade” I sidste ende er et domstolsanliggende

29 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 29 Opgave 2 Læs lovforslaget igennem m. uddraget af de tilhørende bemærkninger! Diskuter i grupperne med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke nye økonomiske realiseringsmidler introduceres? Hvordan vurderer I de fremtidige muligheder for at understøtte – og samarbejde med – private i f. m. virkeliggørelse af planpolitikker?

30 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 30 De ”politiske” virkemidler De politiske virkemidler: Beslutnings- og forhandlingsproces “Slutprodukt” 2: Brug af retlige eller økonomiske realiseringsmidler “Slutprodukt” 3: Aftale “Slutprodukt” 1: Plan eller anden beslutning

31 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 31 “Slutprodukt” 1: Plan eller anden beslutning “Kommuneplanlægningen kan anvendes som et politisk strategisk grundlag for indsatser og handlingsplaner for, hvordan der sikres en rimelig forsyning med servicefaciliteter og skabes grundlag for beskæftigelsesmuligheder og indkøb, så de mindre bysamfund og landdistrikterne kan fastholde og eventuelt tiltrække nye beboere”[1].[1] [1] Jf. Indenrigsministeriet 1997, s. 309. Lovgivningsmæssige begrænsninger De retlige virkemidlers karakter Rammestyrings- princippet m.v. Spillerummet for den kommunalpolitiske vilje

32 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 32 “Slutprodukt” 2: Brug af retlige eller økonomiske realiseringsmidler Politisk beslutning Bygherres projektønske Projektet ønskes realiseretProjektet ønskes ikke realiseret Projektet stemmer med planlægningen (1) Projektet tillades Tilladelse kan gives umiddelbart – dog kræves evt. dispensation jf. PL §19, eller tilvejebringelse af en (projekt)lokalplan ved lokalplan- pligtigt projekt, jf. PL §13 stk. 2 eller 3 (2) Planlægningen ændres og projektet afvises eller ændres Forbud efter PL §14 og tilvejebringelse af lokalplan (og evt. kommuneplantillæg). Dvs. plan-lægningen ændres, hvorefter projektet enten kan afvises eller ændres i overensstemmelse med planlægningen Projektet stemmer ikke med planlægningen (3) Planlægningen ændres og projektet tillades (evt. efter ændring) Planlægningen ændres, jf. PL §22, stk. 1, hvorefter projektet kan tillades umiddelbart (se (1)). I så fald er der tale om: (3a) Enkeltsagsstyret planlægning (vægtning af planlægningens “legaliseringsaspekt”). Men planændringen kan imidlertid også afstedkomme evt. ændringer af det ansøgte projekt, navnligt hvis der indkaldes til foroffentlighed i planprocessen. I så fald vil der være tale om: (3b) Planlagt enkeltsagsbehandling (vægtning af planlægningens “legitimeringsaspekt”) (4) Projektet afvises Forbud efter PL §12; eller projektet afvises umiddelbart, hvis der foreligger lokalplan, som projektet strider imod. (evt. nødvendigt med forbud efter PL §14) De ”juridiske” virkemidler – forbuds-, påbuds- og procesmuligheder – giver magt til at hindre det kommunalpolitisk uønskede samt legaliserer et ønskede, evt. rent taktisk

33 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 33 “Slutprodukt” 2: Brug af retlige eller økonomiske realiseringsmidler Hensynet til borgernes integritet, herunder forsvarlig adfærd ved disposition over kommunens aktiver Hensynet til den private erhvervssektor Hensynet til overordnede myndigheder og andre kommuner Den kommunale interesse OverdragelseEjerråden Arealerhvervelse Videresalg til bestemt ejer/ejergruppe Begunstigende videresalg Køb på det fri marked Ekspropriation Servitutpålæg Skødeklausul Off. investering på ejendommen el. omkringliggende arealer Lokale udviklingmål/-politikker jf. fællesskabsmyndighedskomptencen Planmål/-politikker jf. plansystemet/myndighedskompetencen Økonomiske realiseringsmidler (arealerhvervelse og -salg, off. investering) Retlige realiseringsmidler (planlægning, regulering, forbud) De ”økonomiske” virkemidler giver en vis magt til at fremme det kommunalpolitisk ønskede

34 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 34 “Slutprodukt” 3: Aftale Forbudstrusler I kølvandet på de retlige virkemidler ligger navnlig det forhold, at kommunerne kan - men ikke nødvendigvis behøver - at forbyde enhver uønsket disposition, der ansøges om, hvilket kan give grundlag for at regulere og styre igennem “forbudstrusler”. “Forbudstrusler” kan gøde jordbunden for en aftale med den pågældende grundejer, som herefter må indgå på nogle af kommunen stillede vilkår, for ikke at forbuddet skal blive en realitet. “Forbudstruslens” effektivitet og gennemslagskraft vil være under indflydelse af, hvor langt kommunen i givet fald er villig til at gå i bestræbelserne på at besværliggøre grundejerens eller virksomhedens disposition i forsøget på at få en aftale i stand. Servitutter m. detaljeret regulering I kølvandet på de økonomiske virkemidler ligger muligheden for at pålægge kommunalt erhvervede ejendomme servitutter med et mere detaljeret og intensiv regulering end det er muligt på et offentligretligt grundlag (gennem PL), når en kommunal interesse forfølges. Den detaljerede servitutregulerings effektivitet og gennemslagskraft vil være under indflydelse af dels den potentielle købers vilje til at lade sig binde af servitutten (set i f.t. pris), dels den kommunale interesse styrke (”kvalifikation”)

35 Michael Tophøj Sørensen Vækst og udvikling… Kursusgang 5 35 Sammenfatning på de ”politiske” virkemidler De ”politiske” virkemidler kan karakteriseres som politisk bestemte måder at gribe planlægningen og virkemiddelanvendelsen an på – strategisk såvel som rent taktisk.