Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

IT, læsning og skrivning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "IT, læsning og skrivning"— Præsentationens transcript:

1 IT, læsning og skrivning
Ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet. IT, læsning og skrivning Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen

2 Forskningsprogram Medier og IT i Læringsperspektiv
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet

3 Mål Forskningsprogram for Medier og IT i Læringsperspektiv
At indkredse det læringspotentiale der knytter sig til medier og IT – både i og uden for uddannelsesinstitutioner.

4 Fokus Forskningsprogram for Medier og IT i Læringsperspektiv
Didaktisk design med it Nye organisationsformer i undervisning Brugergrænseflader i æstetisk perspektiv Læring med it i institutionelle og hverdagslivssammenhænge Udfordringer for fagligheden i videns- og netværkssamfundet

5 Deltagere Forskningsprogram for Medier og IT i Læringsperspektiv
20 – 25 forskere Med forskellige forskningsprojekter I samarbejde med kolleger på universitetet Kolleger på andre universiteter Og i samarbejde med erhvervslivet.

6 Ny uddannelse Kandidatoverbygningsuddannelse i It-didaktisk design
Læring og it Organisationer og it It-didaktisk design Projekt Teknologiworkshops Starter 1. september 2008 Men der er jo stadig også: Didaktik mshp. dansk!

7 Jeppe Bundsgaard Adjunkt, ph.d.
Digitalt indfødt… lad os bare kalde det… Nørd En periode med meget kritisk indstilling Undersøgelse af internettet – med udgangspunkt i skriftens opståen for år siden.

8 Jeppe Bundsgaard Adjunkt, ph.d.
Danskfagets it-didaktik Hvilke nye (dansk-)faglige udfordringer møder vi i netværks- og videnssamfundet? Hvordan kan it bruges til at forandre undervisningsformerne?

9 Disposition Informationskompetence Søgning er læsning
Surfesøgning Fuldtekstsøgning Forestillede kommunikationssituationer Kommunikationskritisk kompetence … Og skrivning

10 Informationskompetence

11 Information literacy To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information” (ALA §3).

12 Information literacy, Big6
Opgavedefinition Definer problemet Identificer informationsbehovet Informationssøgnings -strategier Bestem udvalget af kilder Prioriter kilderne Lokalisering og adgang Lokaliser kilderne Find informationen Informationsbrug Beskæftigelse (læse, se, lyt osv.) Træk informationen ud Syntese Organiser Præsenter Evaluering Bedøm produktet Bedøm processen (Eisenberg m.fl. 2000)

13 Information literacy The Association of College and Research Libraries (ACRL) siger, at den der søger: Identifies keywords, synonyms and related terms for the information needed Constructs a search strategy using appropriate commands for the information retrieval system selected (e.g., Boolean operators, truncation, and proximity for search engines; internal organizers such as indexes for books) Implements the search strategy in various information retrieval systems using different user interfaces and search engines, with different command languages, protocols, and search parameters

14 Søgning er Læsning

15 Tidligere: Læsning Lineær læsning Informationssøgning
fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

16 Hvordan læser man en hjemmeside?
Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

17

18 Hvad så I?

19

20 Hvad så I?

21

22 Hvad så I?

23 Hvordan orienterer vi os?
Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

24 Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

25 Visuel grammatik Skærmen er det dominerende sted for skrift
Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen som et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress

26 Visuel grammatik Grammatik Betydende elementer
Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv.

27 Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
Bogens tekster er lineært orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra. Osv.

28

29 Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

30 Søgning på nettet Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning.

31 Hvordan surfesøger man?
Hvor skal man starte sin surfesøgning? Linksamling Fx Et kendt indholdssite fx En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information: Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.

32 Surfesøgning I har fået besked af jeres lærer på at gå på og finde noget om jeres dyr. I må ikke bruge søgefunktionen! Jeres dyr er … emuen.

33 Kategorier Projekt! Kategorier
Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. Kategorier Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra.

34 Læsestrategier Man går fra det abstrakte til det konkrete.
At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori? Man går fra det konkrete til det abstrakte At forestille sig: Hvilke kategorier kunne mit konkrete projekt findes inden for? Netregistre kræver en række læsekompetencer: at kunne skimme mange kategorier, læse korte beskrivelser, vurdere kategorien i forhold til eget projekt afprøve om man er på rette vej og vende tilbage hvis ikke man er.

35 Jeg kan få en blog på Jubii… Men hvor?

36 Jubii er uegnet for børn…
Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! - og heller ikke infoguide På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)

37 Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).

38 Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.
Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

39 Surfesøgning fordrer at man…
Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

40 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling
Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

41 Surfesøgning fordrer at man…
Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

42 Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).
Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

43 Surfesøgning fordrer at man…
Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

44 Forestillinger om kommunikationssituationer

45 Betaler Warner Bros. Coca-Cola?
Interview med grupper af elever fra 6. og 9. klasse Eleverne arbejdede med en række opgaver på min hjemmeside. Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson. I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra her, havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine at Coca-Cola havde indgået en aftale med Warner Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for at reklamere for den første Harry Potter-film. Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om Pias oplysninger var sande og hvad der lå bag dem.

46 Ib Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem). Okayyye. Inger Åhr, århar. Coke music. (Ib kører med musen fra den ene runde kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste – han og Inger læser navnene op på skift) Vanilie Coke, Oh! American [Idol Elisabeth [Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt) (klikker på Youth Partnership – og Elisabeth trækker sin tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se. Bare lav den større nu. Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde). [uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der kører på siden)] [uhørligt]

47 Elisabeth Jeg tror ikke der er så meget der. [uhørligt] Inger [uhørligt] (Elisabeth og Ib kigger nærmere på skærmen efter andre muligheder) Ib Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge. Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Ib kører med musen hen over bjælken med muligheder oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne) ”What do you think?” Det kan vi godt gå ind på det her. Så prøver vi. (Ib klikker) ”Name”, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de specifikke sider de netop har været inde på osv.) År, skuffende. Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge det til at skrive noget der? Ja, men, det er fordi vi sender så noget til dem og så får vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.

48 Elisabeth og Ib Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt og perifert orienterede læsning Forskellige indholdslæsestrategier: Ib forestilling om S1 er meget vag og flydende bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt står klar til at svare ærligt og redeligt på de spørgsmål Ib stiller Elisabeth er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes spørgsmål i centrum for sine meddelelser (hun er ikke den intenderede modtager for meddelelsen). hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde ind i de områder af hyperteksten hvor svaret på hendes spørgsmål kunne være at finde.

49 Type I S2 forestiller sig en diffus afsender (ofte omtalt som ”de” – også selv om der kun er en person som S1). O for S1 og teksten formodes at være det O S2 søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ status – når det står der må det passe. Type II S2 forestiller sig hvem der er afsender og gør sig derudfra overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes. Dvs. S2 har en forestilling om dele af S1s forudsætninger og intentioner, men sikkert mindre om interesser. Type III Som II. Men med kritisk stillingtagen til S1s forudsætninger og interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en undersøgelse af indholdet på siden. Type IV Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller deres forudsætninger, interesser og mål.

50 Type 3 En gruppe elever ser den side som Pia har sine oplysninger fra. Michael er fra vores hidtidige samtale klar over at jeg ønsker en vurdering af troværdighed Han læser at en engelsk boghandlerkæde har forbudt Harry Potter. Michael Najm, det der ser ikke umiddelbart specielt sandfærdigt ud. (Læser) Der. (Griner og læser op fra siden) Naj. Det ikke sandfærdigt. Man forbyder Harry Potter på grund af er for magisk. Jaer. Den tror vi på (Smiler. Klikker vinduet med Save Harry frem igen). Men det står der jo der.

51 At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst I
Læseren kommer til et hyperlink, hvor konteksten tyder på at den er relevant Læseren opstiller en hypotese om indholdet af den forestillede potentielle tekst på baggrund af linkets nære og fjernere kontekst. På sider på et site undersøges: linkets fremtræden (placering, grafik, effekter) teksten på linket, beskrivelsen af teksten. linkets kontekst (den omkringstående tekst) På søgemaskiners linksider undersøges: sidens titel, nøgleordenes kontekst domæne og øvrig url.

52 At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst II
Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra sin forestilling. Læseren vurderer indledende den faktiske tekst, før hun læser den nærmere kigger på form og fremtræden (herunder billeder, layout, mængden af indhold, formuleringer, stavning osv.) kigger efter fremhævede ord, skimmer og overblikslæser tager hensyn til den tidligere kontekst (fx ”når den foregående side linkede hertil, må der være noget brugbart”)

53 Fuldtekstsøgning

54 Find noget om emuen… Gå på og find noget om emu-fuglen
Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

55 Google: Fuldtekstsøgning
I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsestrategi: Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

56 Søgeordsudvikling, del I
Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, undlad emneord, undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

57 Søgeordsudvikling, del II
Udvikling af søgeord på baggrund af forhåndsviden om emnet samtaler med mere vidende undersøgelser i bøger osv. undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg. Forsøg med søgeord indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

58 Søgeoperatorer i Google
-ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået

59 Fragmentlæsning

60 At vælge fra og måske til
Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge fra og måske til ved at vurdere en potentiel tekst

61 Tekstuel og kontekstuel viden I
Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

62 Tekstuel og kontekstuel viden II
Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

63 Overblikslæse fragmenter
Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster Er et første indtryk af søgeresultatet Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller Til at forfine søgeordene. Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse

64 At finde en relevant side
Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse). Undersøge siden nærmere med fokuslæsning. Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kommunikationskritisk læsning).

65 Eksempel Webinterview om Ringenes Herre Tre 9. klasseelever
Hvad betyder ordet Amon på Sindarin- sproget?

66 Michael: Fordi... (skriver)... man søger på.
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael: Fordi... (skriver)... man søger på. Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael: Ringenes Herre eller? Susanne+Eva: Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen). Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta. Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael: Joe, det kan vi godt prøve. Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).

67 Michael: Nej. Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva: Mnn. Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva: Bare prøv. Det kan være vi...

68 (Efter ca. 30 sekunder på linksiden
klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt]. Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt].

69 Michael:. (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den
Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var? Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva: Der står ikke rigtig noget. Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva: Det tror... Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne: Det kan vi da godt. Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene).

70 Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael: Og så i parentes. Eller hvad? Eva: Nej bare skriv det... Michael: Sindarin. Eva: Ja. Michael: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen). Eva: Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen). Michael: Der? Eva: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter en rum tid kommer siden frem). Michael: (De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

71 Michael: Udtale i elversprog.
Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca sekunder, Michael maksi- merer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god. Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael: (Klikker). Det er så A jo. Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som findes... Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva: Ja.

72 Den typiske fuldtekstsøger
Forbereder ikke sin søgning, Søger med ét eller to søgeord, Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere, Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af, Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål, Lader sig let aflede, Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne, Er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og … Opgiver efter forholdsvis kort tid.

73 Spørg eksperten  Hvor gamle bliver emu-er?

74 Læseaspekter, fuldtekstsøgning
Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Fragmentoverblikslæsning Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Fragmentlæsning Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede? Fokuslæsning Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?

75 Kommunikationskritisk kompetence

76 Et eksempel: Islam og tørklæder
Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

77 Hvem siger det? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

78 Resume Eleverne skriver i deres opgave:
Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

79 Lidt analyse… www.danskkultur.dk Kulturerklæringen:
”For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...] 4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer”

80 En metode Metafor Deixis Modalitet

81 Og en billedanalyse…

82 Kommunikationskritiske kompetencer
Kontekstanalyse at analysere baggrunde og forudsætninger, interesser og mål for producenter af tekster At kende og forstå betydningen af og handle i forhold til kontekster Institutionsanalyse Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv. distribueret meddelelsen Hvem er intenderet modtager Platformsanalyse Hvad betyder platformen (fx tv, , www) for meddelelsen

83 Tekstuel og kontekstuel viden III
Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge: Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.) Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden. Osv.

84 Kommunikativ kompetence ved halvoffentlig kommunikation
Kommunikation med ukendte og uerkendte fremmede Det er vigtigt at … Udvikle måder at overveje kommunikationssituationen på Udvikle en strategi for intentionel overvejelse af implikationerne af at publicere en given tekst, billede, video osv. Dvs.: Analysere mulige scenarier. At udvikle empati med sit eget fremtidige jeg…

85 Og skrivning… Skrive små bøger på internettet www.bundsgaard.net/2ab
Udarbejde hjemmesider Lave dynamiske lærebøger (www.dynamitbogen.dk) Deltage i webparlamenter (www.webparlament.dk) Lave klassens egen avis med Redaktionen (www.ekstrabladet.dk/skole) Osv… 

86 Læs mere… Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik – med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget Ark. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Artikler ”Søgning er læsning” (forthcoming) I: Viden om læsning III. ”Kommunikationskritisk kompetence” I Bundsgaard, Jeppe et al. (forthcoming): En kompetencevinkel på dansk. Gyldendal. ”Forestillinger om kommunikationssituationer” (2002). I Rapport fra Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 9).


Download ppt "IT, læsning og skrivning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google