Kommunikation med målgruppen

Præsentationer af emnet: "Kommunikation med målgruppen"— Præsentationens transcript:

1 Kommunikation med målgruppen 02.01.09
2. Kursusgang Kommunikation med målgruppen

2 Et lille indslag

3 Og hvad for noget? Hvad var det egentlig de sagde?
Hvilke budskaber var der? Hvad ville de have os til at gøre? Gør vi det så?

4 Rækkefølge og budskaber
Castello-ost – Legendarisk smag siden 1893 – Prøv også nyheden Dana Zola Honda bil – A Honda of passion – Den nye Accord – Honda The Power of dreams Danske Spil – Spil hver uge Betal via PBS – få penge via banken 3 mobil – Ingen dækker bedre end 3 – køb eazy internet for kun 299,- Besøg Verdens mest sikre rejsemål Norge – Vind en rejse på Visitnorway.dk Fordi verden er støjende nok – Perfekt i form og funktion AEG/Electrolux TDC Bredbånd og TDC Play og TDC TV Spar 2000 få 22 kanaler – Gør mere Nordea – Plus kunde – kun kontakt med en rådgiver Carlsberg light 30% kalorier 4.1 % alkohol –endelig et lightprodukt vi mænd kan forstå!

5 Dagens begreber Målgruppeopfattelse – fra kanyle til bruger
Informationsprocessen Forhold ved modtager Relevans Modtagerens forforståelser

6 Sepstrups fokus Sepstrups teori indeholder tre hoveddele:
En grundforståelse af kommunikationsprocessen En grundforståelse af modtageren Væsentlige forhold der påvirker kommunikationsprocessen (Sepstrup 2006, s. 127)

7

8 Definitioner af kommunikation
Laswells formel: Hvem siger hvad, i hvilken kanal, til hvem, med hvilken effekt? Udviklet på baggrund af de to verdenskrige og deres propaganda

9 Ændret målgruppe-position
Fra Modtager…...til Bruger!

10 Eksponering – big time! Speedbandits Advarsel!
- nøgen hud i dette indslag…

11 5000 indtryk om dagen Derfor er vi blevet gode til at sorterer de irrelevante fra... ...det gør at vi skal være rigtig gode for at nå folk med vores informationer

12 Kommunikationsprocessen
Sepstrups model over informationsprocessen Fig. 8 Kommunikationsprocessens forløb. Illustration fra Sepstrup (2007), p. 132 Kommunikationsprodukt

13 Dimensioner i modtagerens adfærd
De tre dimensioner: Inden for og uden for normalt medieforbrug Aktiv eller passiv opmærksomhed Nytteværdi og underholdningsværdi (Sepstrup (2006): ”Tilrettelæggelse af information, s )

14 Forhold ved modtageren,1
Livssituation Er en fællesbetegnelse for en række træk som: erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder, køn. To relevante grupper her er: Psykologiske karakteristika Er en samlebetegnelse for personlighedstræk som indadvendt, udadvendt, innovativ mm. En særlig rolle spiller målgruppens viden, holdning og adfærd. Sociale relationer De sociale relationer omhandler; hvilke, hvor mange og hvor hyppige kontakter en person har med andre mennesker. De har stor indflydelse på vores værdier og holdninger. Ex. hvorledes forholder organisationskulturen sig til indførelse af ny teknologi.

15 Forhold ved modtageren,2
Relevansopfattelse Relevans kan defineres subjektivt eller objektivt. Men det er mest virkningsfuldt, hvis der er tale om subjektiv relevans –altså relevans set fra målgruppens perspektiv. Informationsbehov Forskellen imellem, hvad man en person subjektivt mener at vide og gerne vil vide. Informationsbehovet er ikke nødvendigvis sagligt.

16 Forhold ved modtageren, 3
Informationsomkostning En persons besvær ved at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt. Målt i penge, tid, udsættelse og psykiske ressourcer,f.eks. hvor kompliceret er intranettet at anvende? ITU’s kursushjemmeside....:-( Informationsværdi Forventninger til udbyttet, brugbarheden, brugeroplevelsen ect.

17 Relevans og forforståelse
”For at tilegne os informationer og omsætte dem til viden skal vi opleve dem som relevante for vores liv, dvs. at vi har behov for dem og kan bruge dem til noget.” (Becker Jensen, 2003: Den sproglige dåseåbner, s. 121) To centrale begreber når man forsøger at forstå sin målgruppe er relevans og forforståelse.

18 Relevans Er det som den enkelte anser for væsentligt
Har stor betydning for om vi tilegner os information og er åbne for kommunikation

19 Forforståelse "I og med at man har afgrænset en bestemt målgruppe for sit budskab har man sagt, at budskabet kommer denne gruppe ved; den bør interessere sig for det. Men måske gør den det ikke, eller måske gør den det på andre måder, af andre grunde, end man forestiller sig." (Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 11) Undersøg derfor målgruppens forforståelse inden I begynder at kommunikere til dem.

20 Ekstra slides

21 Forforståelser Forhåndsinteresse Forhåndsviden Forhåndsholdninger
Holdninger til afsender Holdninger til budskabet/produktet/mediet Æstetiske holdninger Målgruppens selvopfattelse Betragter de sig selv som en del af målgruppen? F.eks. hardcore rygere

22 Hvilke forforståelser har I selv om målgruppen
Man har ofte nogle forforståelser om hvem målgruppen er og hvorfor de kunne tænkes at være målgruppe.  Det er vigtigt at få klarlagt disse forforståelser, så man ikke blindt lader sig styre af dem. Brug jeres forforståelser konstruktivt

23 Eksempler på forforståelser
Målgruppen for Iphones er ITU-studerende! Børn begynder at spille computerspil som treårige! Unge vil have alt på sms! Alle unge kan sende hundredevis af sms’er!    Kvinder med slør er undertrykte!

24 Gruppeøvelse: www.itu.dk
I kender den alle, men Hvem er den tænkte primære målgruppe - tror I? Hvem kunne ellers være målgruppen? Hvilke behov (og hvilke ikke!) opfylder den hos de tænke målgrupper?(Værdi, relevans, etc.) Hvordan eksponeres målgruppen for siden?

25 Teorier om kommunikation
Sepstrup og Rogers er teori om kommunikation og innovation De skal give os give os nogle fixpunkter i vores undersøgelser og i analysen - teori Senere har vi fokus på hvordan vi så arbejder med at undersøge et område – metode(teori) Ikke et ord om det hyperkomplekse samfund…

26 Fra kanyle til… Transmission
budskaberne bliver sendt uhindret fra afsender og til den ’forsvarsløse’ modtager – ’kanyleteori’. En-vejs perspektiv på kommunikationen, afsender planlægger kommunikationen ud fra objektiv vurdering af målgruppens behov.

27 …til bruger Forsvarsløs målgruppe – ”kanyleteorien”
Genstridig målgruppe Selektive filtre Problemløsende og behovsstyret målgruppe ”det enkelte menneskes adfærd er målrettet, også når det gælder (for)brug af mediernes indhold. Det enkelte menneskes mål, behov, forudsætninger og begrænsninger er udgangspunkt for anvendelse af information.” (Preben Sepstrup(2002), s. 35 – 43)

28 Grundantagelse Grundantagelse om målgruppens brug af information:
”Det enkelte menneskes mål, behov, forudsætninger og begrænsninger er udgangspunktet for anvendelse af medierne og deres indhold og hænger sammen med personens livssituation forstået som erfaringer, psykologiske, sociale og demografiske karakteristika og af kulturen og de samfundsmæssige ressourcer. (Sepstrup 2006:129) ”Modellen opfatter grundlæggende mennesket som problemløsende, hvormed ikke er sagt, at det løser sine problemer – endsige løser dem bedst muligt.” (Sepstrup :44)

29

30 Relevansopfattelsens betydning
”Sandsynligheden for, at en person bliver eksponeret, indledende og fortsat opmærksom, påvirkes alene af den subjektive oplevelse af emnets relevans. Relevansopfattelsen er afgørende for om der etableres en informationsproces, og for hvordan den forløber.” (Sepstrup (2002): ”Tilrettelæggelse af information”, s. 60) Dette gælder, hvad enten der er tale om en bannerreklame, et computerspil eller en blog.

31 Definition af relevansbegrebet
Sepstrups definition af relevans ”At noget er relevant betyder her som i almindeligt sprogbrug, at det er væsentligt, vedkommende og har betydning generelt eller i en bestemt sammenhæng.” (Sepstrup, 2006: ”Tilrettelæggelse af information”, s. 144)

32 Definition af relevansbegrebet, 2
Dahls definition af relevans udfra Schutz ”..begrebet relevans, der hos Schutz dækker over hele det problemkompleks, at ting kan blive tematiske eller ophøre med at være tematiske, og at det er bestemte aspekter ved disse ting, der bliver eller ophører med at være tematiske.” (Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26) Relevansopfattelsen er altså dynamisk. Poulsen beskriver at man både kan betragte relevans som et begreb (én relevans) og en proces (at temaer bliver relevante). (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.136)

33 Schutz terminologi, 1 Livsverden Horisont
I følge Schutz står vi alle placeret i vores egen livsverden med centrum i vores opfattelse af 'Her og Nu'. Livsverdenen har en åben struktur - vi er ikke fastlåste. Og den kan derfor ændre sig bla. ved refleksion. Horisont Livsverdenen er afgrænset af en horisont - hvor indenfor, man er styret af et pragmatisk motiv:   "Man ved det, der er relevant og bekymrer sig ikke om resten." (Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26)

34 Schutz terminologi, 2 Temaer
Indenfor denne horisont befinder vi os i forskellige situationer, karakteriseret ved forskellige temaer og planer for at realisere disse.

35 Schutz’s 3 typer af relevans, 1
Tematisk relevans Når man i mødet med noget fuldstændigt nyt og ukendt (ex. australske stammedanse) bliver nysgerrig og forsøger at forstå, hvad disse handler om. Og om de er relevante for en. Fortolkningsrelevans Med udgangspunkt i velkendt viden forsøger man at definere, hvorledes et nyerfaret objekt passer ind, ex. mail fra en ny kilde eller virus?

36 Schutz’s 3 typer af relevans, 2
Motivationsrelevans Mest almindelige form for relevans. Ting bliver relevante, fordi de passer ind i vores mål eller planer. Eks. at tjekke rejseplanen, fordi vi skal nå et tog. Der eksisterer en dynamik internt imellem disse relevansformer. Fra tematisk til motivationsrelevans, men også den anden vej.

37 Relevanssystem, 1 Disse relevansformer er nært forbundne og optræder grupperet i kategorier i forhold til forskellige temaer i et relevanssystem (Schutz, 1970: 43). Vores relevanssystem danner udgangspunkt for, hvorledes vores bevidsthed selekterer og fortolker påvirkningerne i vores livsverden.

38 Relevanssystem, 2 For vi er ikke lige interesseret i alle dele af den virkelighed, der omgiver os. Vores bevidsthed inddeler og strukturerer verden i områder af større eller mindre relevans, udfra en opfattelse af, hvad der er interessant eller væsentligt (Schutz, 1970).

39 Kontakt For at nå målgruppen med en uopfordret henvendelse (hvad mange former for kommunikation kan betragtes som) er det nødvendigt at skabe kontakt. Vel og mærke en kontakt, der opleves som relevant af den anden. ”Derfor skal nye emner rejses som relevante temaer indenfor en horisont, hvis de overhovedet skal gøres til genstand for diskussion.” (Dahl, 1993: ”Har du overvejet at ændre hele dit liv?”, s. 26)

40 Forskellige former for relevans
Jørgen Poulsen undersøger i ”Måskelæser-projektet” årsagerne til, at folk læser avis. Poulsen finder forskellige motiver, der er styrende for relevansen: Viden Oplevelse Identitet (Poulsen 1998: ”Måskelæserne”, s. 42)

41 Interaktionsformer Transmission Consultation
Information produceret og skabt af afsender, men selekteret af bruger, ex. netavis. Conversation Informationen flyder i begge retninger imellem 2 eller flere brugere, ex. , chat… Registration Information skabt af brugeren samles af afsender, ex. brugerens adfærd på et site.

42 Det interaktive publikum
Jenkins formulere, at den nye deltagende kultur baseres på tre tendenser: Brugerne har mulighed for at arkivere, kommentere, tilegne sig og recirkulere medieindhold. Brugerne (i subkulturer) skaber og promoverer selv medieproduktioner. Tværmediale produktioner fordrer mere aktive tilskuere. (Jenkins 2003, s. 280)

43 Lidt kritik af Sepstrup
Sepstrups udgangspunkt er kommunikation information og ikke interaktion. Sepstrups begreb informationsbehov ville i et interaktionsperspektiv blive til interaktionsbehov, konkretiseret ved, ex: Informationsbehov Funktionalitetsbehov Fællesskabsbehov Underholdningsbehov/spilbehov

44 Definition af kommunikation - dialog og interaktion
En nyere kommunikationsdefinition: 'Social interaction through messages'  (John Fiske, 1990:2) Det hyperkomplekse samfund er en udbygning af den tankegang

45 Andre nøglebegreber Social kontekst Kultur Identitet Hverdagsliv

46 Kommunikationsopfattelse, 2
Dialog fokus på den mening folk skaber i deres liv, og den måde hvorpå, det lykkedes dem at opnå deres mål, i bestemte situationer – information som konstruktion afsender ser kommunikationsplanlægning som dialog

47 Kommunikationsopfattelse, 3
Interaktion Målgrupper tager selv aktiv del i selektion og skabelse af kommunikationen. Kommunikation kan derfor også opfattes som interaktion, både imellem afsender og modtagere, men også modtagerne internt imellem. Dette kan både foregå i sociale grupper som en sorggruppe, eller digitalt i et community om musik på intranettet.

48 Ændret målgruppe-position
Fra Modtager... ...til Bruger (user) Brugeren betegner en mere aktiv målgruppe, der i mange sammenhænge også fungerer som afsender, ex. i på en blog eller i et community. Brugeren er som publikum aktiv og kritisk opmærksom. (Jenkins 2003, s. 279)

49 Dagens begreber Målgruppeopfattelse – fra kanyle til bruger Relevans
Informationsprocessen Forhold ved modtager Modtagerens forforståelser