05-05-2006 1 Arbejdsgruppen Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Torben Falck Ørntoft, Klinisk Biokemisk afd., Skejby Sygehus.

Præsentationer af emnet: "05-05-2006 1 Arbejdsgruppen Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Torben Falck Ørntoft, Klinisk Biokemisk afd., Skejby Sygehus."— Præsentationens transcript:

1 05-05-2006 1 Arbejdsgruppen Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Torben Falck Ørntoft, Klinisk Biokemisk afd., Skejby Sygehus Overlæge professor Vibeke Hjortsdal, Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Johannes Jakobsen, Neurologisk afd. F, Århus Sygehus Overlæge professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus Overlæge professor Allan Flyvbjerg, Medicinsk Endokrinologisk afd. M, Århus Sygehus Chefsygeplejerske Kirsten Bruun, Århus Sygehus Professor institutleder Jens Christian Djurhuus, Aarhus Universitet Professor prodekan overlæge Else Tønnesen, Aarhus Universitet Vicekontorchef Charlotte Toftgård Nielsen (formand), Sundhedsstaben Fuldmægtig Ole Andersen (sekretær), Sundhedsstaben

2 05-05-2006 2 Grundsætninger for Århus Universitetshospital Der er en uløselig sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling og dermed behandling. Dette formål udmøntes dagligt i universitetshospitalets sammenvævede struktur, hvor forsknings- laboratorier og forskningspersonale integreres i hospitalernes arbejde. Al uddannelse skal være forskningsbaseret. Forskningen er grundlag for undervisningen og uddannelserne og dermed medarbejdernes kvalifikationer

3 05-05-2006 3 Overordnet model Arbejdsgruppen anbefaler, at placeringen og dimensio- nering af forsknings- og undervisningsfaciliteterne tager udgangspunkt i en decentral organisation for dermed at fastholde og udvikle synergien mellem forskning, uddannel- se og klinik. Arbejdsgruppen forestiller sig en geografisk tredeling for placeringen af forsknings- og undervisningsfaciliteterne på: –Afdelingsniveau –Blokniveau –Sygehusniveau

4 05-05-2006 4 Omdrejningspunktet for forskningsfaciliteterne De humane ressourcer findes på afdelingsniveauet. Den flydende overgang mellem forskning, undervisning og klinik er helt nødvendig i forhold til rekruttering af klinikerne til forskningsaktiviteter. Som en del af udviklingen mod et mere evidensbaseret sundhedsvæsen er det nødvendigt, at stadig flere med- arbejdere inden for andre fag end det lægelige uddanner sig til at drive klinisk forskning. Forskningens fokus inden for disse fag er patientrelate- ret og praksisrelevant. → Afdelingsniveauet er det naturlige omdrejnings- punkt for forskningsfaciliteterne for alle faggrupper

5 05-05-2006 5 Omdrejningspunktet for undervisningsfaciliteterne Det er grundlæggende vigtig, at der bliver op- bygget et stærkt studiemiljø med gode faciliteter og nærhed til klinikken og lokaliteterne for den teoretiske undervisning. Et godt studiemiljø specielt for de lægestuderen- de kan etableres på blokniveauet De øvrige sundhedsuddannelser vil kunne have stor glæde af at indgå i sådanne stærke studie- miljøer. → Blokniveauet er det naturlige omdrejnings- punkt for undervisningsfaciliteterne.

6 05-05-2006 6 Også undervisning på afdelingsniveau Volumen på bl.a. uddannelserne til sygeplejerske, social- og sundhedsassistent samt bioanalytiker er meget stort, og undervisningen er meget kliniknær Behovet for øget fokus på den patientnære undervisning, der ofte fungerer ud fra et mesterlæreprincip Stadig flere patienter behandles ambulant i stedet for stationært. Der skal derfor satses på undervisnings- faciliteter integreret i ambulatorierne. → Der skal indtænkes plads til undervisning på afdelingsniveauet

7 05-05-2006 7 Afdelingsniveau Mindre og specialorienterede forskningslaboratorier Mindre og specialorienterede lokaler/faciliteter til færdighedstræning Lokalefaciliteter i forbindelse med ambulatorier til brug for supervision, refleksion og læring. Kontorfaciliteter til et PhD miljø samt kontorer til kliniske vejledere, kliniske adjunkter, lektorer og forskningsan- svarlige og undervisningsansvarlige Tidssvarende undervisnings- og mødelokaler Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for ca. 200 m 2 pr. afdeling til ovenstå- ende faciliteter i gennemsnit – ca. 100 m 2 til forsknings- og færdighedslaboratorier (det ”våde”) og ca. 100 m 2 til kontor-, undervisnings-, mødelokaler (det ”tørre”).

8 05-05-2006 8 Blokniveau Fælles laboratoriefaciliteter Faciliteter til eksperimentelle undersøgelser af smådyr Faciliteter til ikke-invasive undersøgelser af raske forsøgspersoner og grupper af patienter Klinisk Forskningsafsnit Faciliteter til holdundervisning Læsepladser til de studerende Færdighedslaboratorier Fagspecifikke faciliteter for det faglige fællesskab Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for ca.1000 netto m 2 til ovenstående blokfaciliteter pr. blok eller 7000 netto m 2 for alle blokke.

9 05-05-2006 9 Sygehusniveau Avancerede laboratoriefaciliteter Medicoteknik Tværgående forskningsenheder og infrastruktur - Understøttelse af klinisk forskning - Epidemiologi og folkesundhed - Undervisning og administration Billeddannelse Staldfaciliteter ”Clinical trial unit” (fase 1) Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for ca. 2.000 netto m 2 til hvert core center, det vil sige i alt ca. 12.000 netto m 2.

10 05-05-2006 10 Samspil med de basale institutter og andre fakulteter Arbejdsgruppen anbefaler, at der på syge- husniveau skabes gode fysiske rammer for forskningsprojekter på tværs af institutterne/- fakulteterne.