Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.

Præsentationer af emnet: "Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen."— Præsentationens transcript:

1 Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen

2 Dagens program Opsummering fra sidst Komplicering af plansystemet – SMP Opgaven til i dag Helhedsorientering Nationale strategi for bæredygtig udvikling Opgaven til næste gang

3 Regionplanens hovedstruktur

4 Komplicering af plansystemet Nye politikker og emner oversvømmer systemet Modsatrettede mål og virkemidler Større krav om helhedsorientering

5 Plansystemet - 1974

6 Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Plansystemets udvikling - fra orden til kaos ?

7 Temaer i regionplanen § 6, stk 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for: 1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg, 3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 5)den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b, 6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, 7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

8 Og forsat …. 8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 10) beliggenheden af arealer til fritidsformål, 11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne, 13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

9 Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Strategisk miljøplanlægning Ny rullende planlægning med : Mål og planerMål og planer KonsekvensvurderingerKonsekvensvurderinger IndikatorerIndikatorer

10 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

11 Strategisk miljøplanlægning Ny rammestyringNy rammestyring EU og internationale konventioner spiller sammen med det natio- nale niveauEU og internationale konventioner spiller sammen med det natio- nale niveau Sammenhæng med Nationale handlingsplan for bæredygtig udviklingSammenhæng med Nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling

12 Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

13 Opgaverne Skovrejsning, gr. 12 Råstofplan - gr. 13 Fredningsplan - gr. 5 Landbrugsplan - gr. 15

14 Opgave : ”Planer og politik” Hvilke politikker gælder for ”området” –Natur- og miljøpolitisk redegørelse –udmelding til regionplan 2005

15 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 OPGAVER & PAUSE

16 Funktionsadskillelse er arealspecialisering

17 Sammenfattende planlægning

18 Helhedsorientering i planlægningen Formålsparagraffen i 1973-loven : –“Ved en sammenfattende fysisk lands- og region- planlægning tilstræbes det at tilvejebringe grundlag for: 1) at landets areal og naturressourcer udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet at arealanvendelsen fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse og at samordne de enkelte dispositioner inden for rammerne af den økonomiske samfundsplanlægning”

19 Helhedsorientering i planlægningen Formålsparagraffen i 1991-loven : –“Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i areal- anvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet”

20 Zoneringens problemer Funktionsadskillelse - ikke integration Afbødende foranstaltning - ikke forebyggelse Er dybest set uøkologisk - jf. biodiversitet og grundvandsbeskyttelse

21 Sektorintegration er svaret Teknologisk Økologisk landbrug eller bare ekstensivering eller måske en GMO- revolution Interessevaretagelsen Nye former for aktørinddragelse men også organisatoriske ændringer i forvaltningen

22 Flersidighed Forebyggelse i centrum Miljøhensyn integreres i alle aktiviteter Alle interesser kommer på banen

23 Integration er vigtig Strategisk miljø- planlægning Strategiske Miljø- konsekvensvurderinger Lokal Agenda 21 Økonomiske vurderinger

24 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 PAUSE

25 Udvikling med omtanke - fælles ansvar Agenda 21 fra Rio 1992 og UNGASS (Rio +5) fra 1997 Alle skal have lavet strategi inden verdenstopmødet i Johannesborg, september 2002

26 Udvikling med omtanke - Fælles ansvar Nationale strategi for bæredygtig udvikling opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

27 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1995 Fra økologisk råderum... Med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling er begrebet det økologiske råderum først og fremmest udtryk for en målestok for menneskers indvirken på miljøet og naturen i en større sammenhæng. Regeringen vil derfor i den kommende fireårsperiode forstærke indsatsen for at skabe bred forståelse blandt befolkning og erhvervsliv for at etablere en langsigtet dansk miljøpolitik, der sikrer det økologiske råderum

28 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Til afkobling FN´s særlige generalforsamling om bæredygtig udvikling i 1997 (UNGASS) opfordrede især de industrialiserede lande til at undersøge målsætningerne om en reduktion af ressource- forbruget og miljøbelastningen med en faktor 4 på mellemlangt sigt og en faktor 10 på langt sigt. Arbejdet med faktor 4 og faktor 10 viste, at faktor-perspektivet kan anvendes som udgangspunkt for analyser af produktions- og forbrugsmønstre i et livscyklusperspektiv og dermed danne baggrund for udvikling af helhedsorienterede strategier for reduktion af miljøbelastningen og ressourceforbruget.

29 Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer Afkobling

30 Udvikling med omtanke - Fælles ansvar Afkobling i bæredygtighedsstrategien

31 Udvikling med omtanke - Fælles ansvar 7. Ressourcer og ressourceeffektivitet

32 Stofkredsløbsplanlægning I Fredag d. 9. Maj om formiddagen Læsning fra humanøkologi-bogen: –artikel af P. Christensen : Plansystem og miljøplanlægning –artikel af P. Christensen : kvælstofkredsløb og vandmiljøplaner