Konteksten for mediestudier

Præsentationer af emnet: "Konteksten for mediestudier"— Præsentationens transcript:

1 Konteksten for mediestudier
Rum, perception, autopoiesis, mening, det biologiske, det bevidste og det sociale, dobbelt kontingens, kommunikation, sociale systemer. Tække og Holmqvist 2002a (p. 5 –16), Tække 2002a (p (fra 2.8 til 2.11)) Tække 2003a (p. 1-8) Luhmann 2000 kapitel 4. (p ).

2 Overblik Biological system Psychic system Social system
Media of perception Tech. media for communication Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space Media of reproduction

3 Hvad er rum Oldtid. Hesiod (ca. 700 f.kr.)
"Chaos er visselig opstået først, men siden derefter Gaia (jorden, den første gud), bred over bringen, et urokket sæde for alle evige guder, (bla. Bla.). Erebos (mørke) fødtes af Chaos og dertil Natten, den sorte, men af Natten igen er Dagen og Æteren rundet, født af hende, da svanger hun blev ved Erebos´ favntag."

4 Hvad er rum William Gibson: Neuromancer (1984)
- Cyberspace. En fælles hallucination, som milliarder af legitime brugere opfatter hver dag, i alle lande, (...). En grafisk fremstilling af data, abstraheret fra lagrene i enhver computer i hele menneskehedens system. Ufattelig kompleksitet. Linier af lys anbragt i bevidsthedens ikke-rum, klynger og stjernebilleder af data. Mytologi og kunst  videnskab

5 Filosofi Thales (625 – 545) Pythagoræerne behandlede rummet udfra begrebet kenon, der betyder tomrum. Archytas ( ): Ved verdens ende? Demokrit: Atomisme. Parmenides: universet er et kompakt plenum, et kontinuert uforanderligt hele. Der er ikke noget tomt, for det tomme er ingenting, og det som ingenting er, er ikke.

6 Platon Hulelignelse – camera obscura Idé, sanseindtryk og rum (chora)
"vanskelig og dunkel form [at bringe] frem i lyset. (...) den er al Tilblivelses Beholder eller deres Amme". Det eksisterer altid, det kan ikke tilintetgøres, det giver alt Plads, der fødes, men selv begribes det uden Sansning ved en Slags uægte Ræsonneren og er vanskelig at tro paa.

7 Hvad er rum Aristoteles: Topos, sted – rum er ingen selvstændig dimension Descartes: tredimensionelt koordinatsystem med uendeligt lange akser. Leibniz Newton

8 Kant Rummet er ikke noget empirisk begreb der er abstraheret fra erfaringen af ydre ting. Thi for at sansefornemmelser kan henføres til noget uden for mig (dvs. til noget der er på et andet sted i rummet end der hvor jeg befinder mig) og for at jeg skal kunne forestille dem som uden for hinanden og ved siden af hinanden, for med andre ord at kunne forestille dem ikke blot som forskellige steder, må rumforestillingen allerede være forudsat. Rummet er en nødvendig a priori forestilling der ligger til grund for al ydre anskuelse. Rummet er intet diskursivt eller, som man siger, alment begreb om tingenes relation, men er en ren anskuelse.

9 Heidegger “ As Dasein goes along its ways, it does not measure off a stretch of space as a corporal Thing which is present-at-hand; it does not `devour the kilometres; bringing-close or de-severance is always a kind of concernful Being towards what is brought close and de-severed” “The readiness-to-hand which belongs to any such region beforehand has the character of inconspicuous familiarity, and it has it in an even more primordial sense than does the Being of the ready-to-hand.”

10 Merleau-Ponty . "Jeg behøver ikke forestille mig det ydre rum og min egen krop for at kunne bevæge den sidste ind i den første. Det er tilstrækkeligt, at de eksisterer for mig, og at de udgør et vist handlingsfelt udspændt omkring mig." “The constitution of a spatial level is simply one means of constituting an integrated world: my body is geared onto the world (…) to a perceptual ground, a basis of my life, a general setting in which my body can co-exist with the world.”

11 Opsamling En modtager, der giver form til alt hvad der kommer i den. (Ideer) Er der før objekterne En anskuelsesform En gearedhed Et substratum som vi dels er skabt i og som vi dels kan løs-koble til mediering på flere realitetsplaner.

12 Oplevelsessituationen
Ifølge Pryds er vi tilstede under filmforevisningen, i det tidsrum, filmen foregår. Vi er inde i det virtuelle billede, tiden er sammenfaldende som under filmforevisningen, men indgangen er åbnet til parallelverdenens rum. "Vi går heller ikke ind i virkeligheden, vi er i virkeligheden, dvs. i et nærvær i spatio-temporal forstand". (Pryds 1997 p. 172)

13 Diskussion – hvis der er tid
Bliver cyberspace mere end ready-to-hand? Hvad er bevægelse i cyberspace? Er cyberspace parallelt til det geografiske rum? Sætter cyberspace anderledes rammer end det geografiske rum? Og er der kategoriale forskelle på de to rum? Hvad skal vi fokuserer på substans eller processer? Er cyberspace der før de objekter det giver rum til? Hvad er virtualitet

14 Overblik Biological system Psychic system Social system
Media of perception Tech. media for communication Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space Cyberspace Media of reproduction

15 Autopoiesis De molekylære bestanddele er inkorporeret i et netværk af integrerede komponenter på en sådan måde, at de hele tiden vha. deres organisation frembringer og opretholder det netværk, gennem hvilket de netop selv bliver frembragt. Perturbator Proces Iteration

16 Perturbation “Når vi beskriver en autopoietisk enhed som havende en bestemt struktur, bliver det klart for os, at interaktionerne (så længe de er tilbagevendende) mellem enhed og miljø vil bestå i gensidige forstyrrelser (perturbationer).” Perturbator Proces Iteration

17 Strukturel kobling Biological system Psychic system Social system
“Vi taler om strukturel kobling, når som helst der er en historie af tilbagevendende interaktioner, der fører til strukturel overensstemmelse mellem to (eller flere) systemer.” Perturbation Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space

18 Liv Biologisk differentierer vi mellem fænotype og population
Det er miljøet/omverdenen der er perturbatoren (selektionspresset) på den autopoietiske funktion. FX temperatur, fødegrundlag… Systemet er ikke lineært dirigeret udefra, men strukturelt koblet til miljøet, hvilket giver et spillerumm lige med de potentielle muligheder for at adapte til det / til at løskoble det /måder at overleve på. Det er naturens tilfældige kombinatoriske eksperimenter der giver form til fænotyper der enten lever og giver deres gener videre eller dør og tager deres gener ud af evolutionen. Det er generne der giver kompleksiteten I fylogenesen. Reproduktionsmediet er liv; det er liv der fortsættes på mange forskellige måder. Enhver form (fænotype) ændre populationen set som et medie der giver nye muligheder for nye genetiske kombinationer I forhold til selektionspresset.

19 Mening Descartes: Jeg kan tvivle på alt, men ikke på at jeg tvivler
Brentano: Vrøvl ! Man kan ikke tvivle uden at tvivle på noget Intentionalitet Husserl den fungerende bevidsthed. det prærefleksive ! Noget der strømmer af sted sammen med min umiddelbare oplevelse af et bestemt fænomen og medbestemmer oplevelsen jeg har.

20 En vase Medbetydninger

21 Perception Ifølge to Fritz Heider er et medie en løs kobling af elementer. Et objekt er til at perciperer som en figur på en baggrund som en distinktion mellem et medieplan og et tingsplan. Det er via medier at man kan perciperer ting på afstand. Man kan se, høre, lugte eller føle ting.

22 Fritz Heider Ting er ikke transmitterede, men til at percipere på basis af en distinktion: Hvad er figur og hvad er baggrund. Inspirerede af Maturana kan vi sige at perception ikke er en adækvat spejling af en ydre verden, men en system intern konstruktion. Luhmann abstraherer differencen mellem ‘medie’ og ‘ting’ ved at erstatte begrebet ‘ting’ med George Spencer Browns begreb om ‘form’.

23 George Spencer Brown: Form
Form er distinktionen mellem indikation og distinktion. Distinktionen indeholder det hele: Indikationen som distinktionen markerer. den ikke indikerede resterende del af verden (som det indikerede er distingveret fra). Og distinktionen selv der adskiller det indikerede fra det ikke indikerede . Distinktionen indeholder også sit eget motiv fordi de to sider er asymmetriske, den ene side markeret den anden side umarkeret.

24 George Spencer Brown: Form
Denne asymmetri er iagttageren, den tredje værdi (den første værdi er det indikerede og den anden er det ikke indikerede), der drager distinktionen. Brown giver et eksempel på at drage en distinktion ved at tegne en cirkel på et plan flade: I operationen kommer cirklen til syne som indersiden (det indikerede), samt ydersiden (det ikke indikerede, resten af verden), samt enheden mellem de to sider – nemlig differencen.

25 Notation F = M  UM: “F” er form, “M” er markeret “UM” er umarkeret og distinktionen er ””. Det er to aksiomer: Den første er kondenserings aksiomet   = . Den anden er ophævelses aksiomet(the form of cancellation): “The value of a crossing made again is not the value of the crossing”:   = .

26 Meaning Mening = Aktuel  Potentiel.
Det der bliver sagt må differentieres fra hvad der ikke bliver sagt, men ville kunne have været sagt – og får på denne måde sin mening via den simultane repræsentation af aktualitet og potentialitet Man forstår fx hvad det betyder at få 7 i karakter fordi det ikke er 03 eller 9. NB: kondensering

27 Meaning Mening er mening ikke andet, den er selvreferentiel, og inkluderer sig selv i sin aktualitet på potentialitetssiden af krydset, som en af de videre muligheder for oplevelse og handling. Mening kan kun opnå aktuel realitet ved at henvise til anden mening – hvilket i tilfældet af tautologi bliver uproduktiv. Rekrusiviteten bliver kun produktiv hvis den knyttes til betingelser. Disse betingelser emergerer som et resultat af systemers historie hvor selektioner allerede er foretaget, hvilket giver en meningsgrænse (membran). NB. kondensering and kanselering.

28 Form og medie i meningssystemer
Luhmann abstraherer differencen mellem ‘medie’ og ‘ting’ ved at erstatte begrebet ‘ting’ med George Spencer Browns begreb om ‘form’ (form medie). Mediet består altid af en potentiel kobling mellem aktualitet og potentialitet. Formen består altid af en aktuel kobling af aktuel og potentiel. Hvad der er form i et medie kan selv løskobles til at være medie for yderligere formdannelse. FX: plast, legoklods, legohus, legoby

29 De tre meningsdimensioner: Sagsdimensionen
Man skelner mellem dette og andet. Det aktuelle er således et bestemt objekt, menneske eller sag, mens det potentielle (den horisont tilsammen med hvilken det aktualiserede får sin mening) består af andre objekter, personer eller sager. Hvis man analyserer ud fra sagsdimensionen, vil der altid være en indre horisont og en ydre horisont; man kan enten bestemme et fænomen ved nærmere at betegne det, eller ved at betegne hvad det ikke er

30 De tre meningsdimensioner: Socialdimensionen
Socialdimensionen konstitueres af løse koblinger af konsensus og dissens, som to horisonter. De er sociale fordi de altid implicerer nogen at være enige med hhv. uenige med, noget fælles. For at uenighed skal kunne give mening må der i andre tilfælde være enighed og omvendt. Når vi bevæger os mod en af horisonterne vil den anden hele tiden være konstitueret på den umarkerede side af socialdimensionsformen. At specificere enighed er implicit at specificere uenighed og omvendt.

31 De tre meningsdimensioner: Tidsdimensionen
Er for meningssystemer fortolkningen af realiteten ud fra en skelnen mellem fortid og fremtid. Fortid og fremtid optræder som horisonter, og man kan følgelig ikke opleve eller handle i dem, men kun tematisere eller intendere dem. Tidsrummet mellem fortid og fremtid er nutiden. Der gives to opfattelser af nutiden: en hvor nuet ses som et punkt og hvor nuet ses som vedvarenhed. Disse to tidsopfattelser udgør de to horisonter der giver tid som meningsdimension.

32 Dobbelt kontingens Begrebet fremkommer gennem udelukkelse af nødvendighed og umulighed. Noget er kontingent, når det hverken er nødvendigt eller umuligt; når det altså kan være sådan, som det er, men også kunne være muligt på anden måde. Sociale systemer opstår kun ved at begge parter oplever dobbelt kontingens og ved, at ubestemmeligheden af en sådan situation for begge fører til strukturdannelse.

33 Det sociale Psychic system Social system
Consciousness Social system Communication I denne cirkel afhænger bestemmelsen af et hvert element af de andre og netop heri består enheden, det sociale. Adfærd reducerer den ubestemthed der kommer af den rene dobbelt kontingens.

34 kontingens Psychic system Social system Consciousness Communication
”Samtidig med at han erfarer perspektivernes ikke-identitet, erfarer han også identiteten af denne erfaring på begge sider. For begge er situationen derved ubestemmelig, ustabil, utålelig. I denne erfaring konvergerer perspektiverne, og muliggør en interesse i at negere denne negativitet, en interesse i at underlægge sig en bestemmelse” (SoSy p. 163)

35 Kommunikation og Handling
mindst to informationsbehandlende processer (psykiske systemer) selektive samordninger organiserer det sociale. Overførselsmetaforen 4 forbehold Kommunikation er en selektionsproces ”Den selektion, som aktualiseres i kommunikationen, konstituerer sin egen horisont; den konstituerer allerede det, som den vælger, som selektion, nemlig som Information” p. 181)

36 Kommunikation Kommunikation er enheden af tre selektioner.
En information er valgt mellem andre mulige, er en selektion ud af et repertoire af muligheder Information  meddelelse = forståelse.  Minus intentionalitet og sproglighed mht. kommunikationsbegrebet (p. 192) Meddelelsen selv er til at begynde med kun et selektionstilbud. Det er først reaktionen, der afslutter kommunikationen, og det er først udfra denne man kan aflæse hvad der er fremkommet som enhed.

37 Tema og bidrag Temaer vare længere end bidrag og knytter dem sammen
Bidrag/tema, aktualitet/potentialitet For at kunne koordinere bidrag må temaer have et sagligt indhold Tidsligt: man kan genkalde sig temaer, de kan være nye eller gamle, allerede kedelige, eller endnu interessante Temavalgets sociale aspekt.

38 Kommunikation og handling
Kommunikation kan ikke iagttages direkte, man kan kun slutte sig til den. For at iagttage sig selv, må et kommunikationssystem derfor flage med at det er et handlingssystem. (p. 206) Den løbende fremstilling af enkelthandlinger i sociale systemer kan bedst forstås som medløbende selvbeskrivelse, gennem hvilke de elementære enheder markeres således at de giver holdepunkter for tilslutningshandlinger. P. 209). Tilfældighed og adfærd  socialt system  handling

39 Form  Medie og Autopoiesis
Omverden, fremmedreference. Proces: system Selvreference. Medie: de potentielle koblinger af A  P socialt system Iterativ kommunikation om meningsgrænsen. Kommunikation = form i mediet Form = aktuelle koblinger af A  P Refleksion (reentry) af System omverden. Beslutninger, Konditioneringer, Semantikker Konfirmerede former  negerede former Meningsgrænse

40 Overblik Biological system Psychic system Social system
Media of perception Tech. media for communication Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space Media of reproduction