Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter"— Præsentationens transcript:

1 Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
Landskonsulent Poul Henning Petersen Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter er på vej som del af Pesticidplanen. Det betyder, at Miljøstyrelsen i løbet af foråret sender en bekendtgørelse i høring. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

2 Så meget som muligt skal ”afsættes” i afgrøde/marken
Et grundlæggende princip for de nye regler er, at så meget som muligt af bekæmpelsesmidlerne skal ud på det areal der sprøjtes. Et centralt punkt bliver, at restsprøjtevæsken skal fortyndes og udsprøjtes i den behandlede afgrøde. Ideelt set er sprøjten helt ren, når sidste mark forlades. På den måde undgår man, at pesticiderne spildes, udtømmes eller afvaskes i mængder, der kan blive til en punktkilde.

3 Fylde- og vaskeplads Påfyldning af kemi og rengøring i marken
eller Der er lagt op til, at påfyldning af kemi og vask af marksprøjter enten skal ske i marken eller på en plads med opsamling af spildevand. Hvis påfyldning af kemi og vask sker i marken, må det ikke ske samme sted gang på gang og det vil kræve noget udstyr. En vaskeplads med opsamling kan være forskellige tekniske løsninger. Ofte vil det være en støbt betonplads, men kunne f.eks. Også være en plastmembran dækket med grus. Ubefæstede arealer vil ikke være en mulighed, dvs. på grus og lign. Spildevand fra befæstede pladser skal opsamles enten i en gyllebeholder eller en eller anden form for spildevandsbeholder. Spildevand opsamlet i gylle vil selvfølgelig blive spredt ud på det areal der får gylle. Spildevandet der er opsamlet separat vil kunne udbringes på dyrkede arealer. Hvis der er afgrøde på det areal hvor det spredes, skal spildevandet udlægges, så der ikke er risiko for pesticidrester i afgrøden. på befæstet plads med opsamling

4 Løsninger Bedrifter, der ikke har omfattende sprøjteopgaver, kan håndtere pesticiderne i marken Husdyrbrug kan opsamle spildevand i gyllebeholder Store planteavlsbrug, maskinstationer mfl. vil have behov for investeringer i anlæg med opsamling af spildevand Opgradering af ældre marksprøjter Der vil selvfølgelig blive såvel nogle praktiske og som nogle økonomiske konsekvenser.

5 Opsamling af spildevand i gyllebeholder
Landbrugets byggeblad vil fortsat være gældende Landscentret har allerede et byggeblad for vaskeplads med opsamling i gyllebeholder. Det vil fortsat være gældende, måske suppleret med nogle få detajler om driften af vaskepladsen. Mange husdyrbrug vil med få ændringer af eksisterende forhold kunne leve op til de nye krav. Findes på

6 Udbringning af spildevand fra opsamlingsbeholder
Forår og sommer ”Dosis” må ikke overstige 1/10 af godkendt dosis Efterår ”Dosis” må ikke overstige 1/50-1/100 af godkendt dosis Udbringning med f.eks. marksprøjte gyllevogn, slamsuger Skal udlægges i afgrøder Miljøstyrelsen foreslår nogle grænser for hvor høj koncentration af pesticid der må være i spildevand, der skal udbringes på landbrugsjord. Det bør ikke være et problem at overholde de nævnte grænser. Hvis spildevandet udbringes med marksprøjte, vil det ikke blive et problem at komme under de nævnte grænser. Ved udbringning i afgrøder skal spildevandet udlægges, så der ikke kommer pesticidrester i afgrøden. På bar jord kan spildevandet udbringes på anden måde.

7 Pesticidindhold i spildevand
Mængde kan beregnes Spild Indvendig rengøring Udvendig rengøring Areal, tankvolumen på sprøjte, afgrøder Opstilling af standardscenarier? Der findes skøn over hvor meget pesticid der spildes ved påfyldning og rengøring. Mængden kan derfor beregnes og indgå ved i den byggeansøgning man skal indlevere til kommunen. Jeg forestiller mig, at der skal laves en række standardscenarier som en del af vores byggeblad, som vil passe til de fleste bedriftstyper. På den måde kan det også beregnes, hvor stort et areal spildevandet skal spredes på.

8 Spildevand i opsamlingsbeholder
Eksempel: Sprøjtning af 1000 ha, udvendig rengøring i marken ”Maksimalt” spild: 300 g Spildevand kan forår-sommer spredes på 2 ha ”Maksimalt” spild er beregnet ud fra en worst case betragtning, men ved egentlige uheld kan spildet naturligvis blive meget større.

9 Spildevand i opsamlingsbeholder
Måling af spild på maskinstation, der sprøjter omkring 3500 ha 250 g aktivstof pr. år

10 Biobed bliver ikke tilladt
Et aktivstoffer som bentazon i Basagran har vist sig at blive udvasket fra et biobed. Miljøstyrelsen anser derfor ikke et biobed som en egnet løsning, selv om det yder langt bedre sikring end grusbelagte arealer. Foto: Eskil Nilson

11 Udstyr på sprøjte Præparatfyldeudstyr eller injektion Skyllevandstank
Spuledyse til indvendig rengøring En del af det udstyr sprøjtefabrikanterne har udviklet for at forbedre arbejds- og miljøforhold vil blive et krav. Det gælder præparatfyldeudstyr, som med afmålingsskala og spuledyse til rengøring af tom emballage har vist sig meget effektivt til at minimere spild af koncentreret middel. Skyllevandstank bliver også obligatorisk. Ved at medbringe rent skyllevand svarende til 10 procent af sprøjtetankens volumen er det muligt at foretagen 50 gange fortynding i marken, så restsprøjtevæsken kan sprøjtes ud på det behandlede areal. Endelig forventes en spuledyse at blive et krav, så den indvendige rengøring kan ske i marken. Foto: Hardi Foto: Hardi

12 Udstyr til udvendig rengøring, med mindre spildevand opsamles
Udvendig rengøring skal ske i marken, med mindre vaskevandet opsamles. Et krav om udstyr til udvendig rengøring vil derfor kunne imødeses, hvis vask skal foregå i marken. Det optimale vil være, at rengøre sprøjten udvendigt i marken efter hver sprøjtedag, så den altid holdes ren. Indendørs parkering eller på vaskepladsen skal sikre, at regn ikke skyller sprøjtemidlerne af sprøjten på uhensigtsmæssige steder.

13 Vandforsyning – der skal sikres mod overløb og tilbagesugning
Kontraventil, ingen kontakt mellem vandforsyning og væske i sprøjten samt vandur eller separat vandtank Vandforsyning En væsentlig kilde til spild kan være overløb. Der vil derfor blive krav om enten et vandur der styrer den mængde vand der fyldes på sprøjten eller at der påfyldes vand fra en buffertank, hvor der ligeledes er sikring mod overløb. Det blive muligt at påfylde vand på ejendommen uden befæstet fyldeplads, hvis kemien påfyldes i marken.

14 Afstandskrav Krav om afstand mellem fylde-/ vaskeplads og boringer/brønde/vandmiljø Der vil blive et afstandskrav.

15 Sund fornuft Sikker opbevaring af kemikalier
Ingen afløb til kloak, dræn eller vandløb Spild i forbindelse med uheld opsamles Hold afstand til brønde og boringer Opbevar tom emballage indendørs Beredskab Omtanke Regler alene sikrer ikke mod forurening med pesticider, men det gør omtanke i det daglige arbejde. Arbejdet med de koncentrerede midler udgør en særlig risiko, fordi der skal så lidt aktivstof til at give en forurening, der kan måles. Tænk derfor på at spild af koncentreret middel skal opsamles eller opsuges med savsmuld eller kattegrus at afmåle middel over et fast underlag, så spild enten kan fyldes i sprøjten eller opsamles som affald - brug en plastbalje eller lign. tom emballage bør opbevares indendørs indtil bortskaffelse, så eventuelle rester ikke skylles af med nedbøren. at kemikalierummet bør være sikret mod afløb i tilfælde af uheld at medbringe en sæk sugende materiale, en skovl og affaldsposer i tilfælde af uheld, hvis der transporters midler med i marken eller rundt mellem flere ejendomme. Endelig er det en god forebyggende indsats, at eventuelle medarbejdere kender baggrunden for arbejdsrutinerne og er instrueret om indsatsen, hvis der sker uheld og spild.

16 90% reduktion af pesticider i vandløb
Rådgivning og regler 90% reduktion af pesticider i vandløb (tidsvægtet middelkoncentration maj-september) Rådgivning på bedrifter Stramning af lovgivning m.m. Sund fornuft og regler vil få effekt. Det er påvist i Skåne, hvor belastningen i en bæk blev reduceret med 90 procent. Fra 1995 blev der gennemført en oplysningskampagne og der blev ydet rådgivning. Fra 1998 kan effekten af opstramninger i lovgivningen måles. 1995 Rådgivning om håndtering svarende til vores miljøtjek. ny lagstiftning med bl a strängare krav på säker hantering av pesticider och skyddsavstånd till vatten ett 5-årigt myndighetsprogram (REKO) med ekonomiskt stöd till lantbrukare om uppfyller miljökrav 1999 – Miljöledning Betodling (MBO), ett handelskontrakt mellan betodlare och Danisco med miljökrav (Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004)

17 Beskyt små vandforsyninger
Undersøgelse i 628 boringer/brønde i 4 amter viste at grænseværdi var overskredet i ca. 1/3 at 95 procent af overskridelserne skyldes BAM og triaziner at der ikke var sammenhæng mellem fund og afstand til fylde-/vaskeplads Det betyder ikke, at fylde-vaskepladser ikke udgør en risiko I en tredjedel af de små vandforsyninger overskrider indholdet af pesticider grænseværdien for drikkevand (Brüsch et al. 2004). Der er ikke påvist en sammenhæng mellem fund af pesticider og afstand til fylde- og vaskepladser, men det må formodes, at punktkilder på disse pladser samt sprøjtning for tæt på brønd eller boring kan være årsag, hvor der findes midler som anvendes landbrugsmæssigt.


Download ppt "Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google