Kapitel 8 Omkostningsbegreber

Præsentationer af emnet: "Kapitel 8 Omkostningsbegreber"— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 8 Omkostningsbegreber
Driftsøkonomi Kapitel 8 Omkostningsbegreber

2 Disposition 8.1 Omkostningsinddelinger 8.2 Offer-omkostninger
8.3 Særomkostninger 8.4 Omkostningsmæssig afhængighed 8.5 Omkostninger ved forenet produktion 8.6 Afskrivninger

3 8.1 Omkostninger Anskaffelse forbrug produktion afsætning Udgifter
Produktionens værdi Indtægter Udbetalinger indbetalinger

4 Begreber Ind- og udbetalinger er objektive begreber
Udgifter og indtægter er bogholderimæssige posteringer baseret på fordringer Omkostninger er det mindst objektive begreb Omkostninger kan opgøres på mange måder afhængig af formålet

5 Omkostningsbegrebet Ved opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat
Ved forbrugskontrol Ved lønsomhedsanalyser Ved valg mellem alternative muligheder

6 Regnskabsmæssige inddelinger af omkostninger
Inddeling efter art, sted og formål Omkostningsarter (materialer, løn, gager, serviceydelser, IT-omkostninger, kontorudstyr, renter, husleje, porto, tlf., .) Omkostningssted (organisatorisk) Formål Produkter = omkostningsbærere (produkter, kunder, projekter) Produkt-direkte / produkt-indirekte omkostninger Fordelingsprincip = full-cost princippet Bidragsprincippet: Alene fordeling af de variable omkostninger Direkte variable omkostninger Indirekte variable omkostninger fordeles efter fordelingsnøgler

7 Regnskabsmæssige inddelinger, fortsat
Stykomkostninger og kapacitetsomkostninger Knytter sig til en resultatopgørelsesmodel Stykomkostninger: Materialer og løn Særbestemte og sambestemte omkostninger Efter likviditetssynspunkt Kontante = Udbetalingskrævende Kalkulatoriske = Beregnede ikke-udbet.krævende Afskrivninger, beregnet husleje af egne bygninger, beregnet rente af anvendt egenkapital, beregnet driftsherreløn, Baserer sig på at produktionsfaktorerne tilfører produktionen/virksomheden værdi ved deres anvendelse Offeromkostninger / Opportunity cost, altså den bedst mulige anvendelse af en produktionsfaktor

8 Driftsøkonomiske inddelinger af omkostningerne
Inddeling efter reaktion på beskæftigelses-ændringer Opdeling i faste, semivariable og variable omkostninger Hvor faste er de faste omkostninger? Hvad bruger vi opgørelsen af de faste omkostninger til? Hvorfor er de variable omkostninger interessante? Opgørelsen afhænger af disponeringsperiodens længde! Beslutningsrelevante og –irrelevante Påvirkes de af en bestemt handling? Faste / variable omkostningers beslutningsrelevans Sunk cost er allerede afholdte beslutnings-irrelevante og irreversible omk. Reversible og irreversible omkostninger Kan omkostningerne afvikles igen ved produktionsnedgang? Betydning for køb, leje, leasing Ansættelse / anvendelse af vikarbureauer Overenskomst / Tjenestemandsansættelse i det offentlige

9 8.2 Offeromkostninger Forbrugsdefinitionen (regnskabsmæssig)
Omkostninger er det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer, der er medgået til at gennemføre virksomhedens produktion og salg. Offerdefinitionen Omkostninger er det, man sætter til, dvs. det man ofrer, ved at gennemføre virksomhedens produktion og salg.

10 Offeromkostninger Offerdefinitionen kaldes også den beslutningsorienterede omkostningsdefinition Inkluderer det tabte dækningsbidrag ved den bedste alternative anvendelse Faste omkostninger indgår ikke (sunk cost) Afhængig af sammenligningsgrundlaget Brutto (VO + mistet DB) / netto (mistet DB) Mistet DB er opportunity cost

11 Eks. Sammenlign 2 alternativer:
DB1 (alternativ 1) > DB2 (alternativ 2) Alternativ 1 er altså bedre Omskrivning DB1 = OMS1 – VO1 > DB2 hvorfor OMS1 > VO1 + DB2 D.v.s. omsætningen ved 1 skal kunne dække både De variable omkostninger og Alternativ 2’s DB

12 Offeromkostninger Driftsøkonomisk sammenligning af alternativer
Absolut eller relativ fordelagtighed Nul-alternativet (altså sammenligningsalternativet er ingenting at gøre) Totalmetoden eller offermetoden Totalmetoden sammenligner 2 absolutte tal Offermetoden måler afstanden mellem alternativerne

13 Eksempel 1 p. 203 - totalmetode
Alternativ 1 Produktion Alternativ 2 Udleje Forskel Omsætning VO DB FO Gevinst 50.000

14 Eksempel 1 p. 203 – offer-metode
Omsætning Variable omkostninger Dækningsbidrag Mistet DB ved udlejning Difference Lejeindtægt ved udlejning Mistet DB ved produktion Difference

15 Eksempel 2 p. 204 – Total-metoden
Alternativ 1: Acceptèr ordren Omsætning 76.000 Komponent-omkostninger 120 300 36.000 Andre omkostninger 32.000 I alt omkostninger 68.000 Dækningsbidrag 8.000 Alternativ 2: Salg af komponenter til markedspris 400 48.000 Variable omkostninger 12.000

16 Eksempel 2 p. 204 – Offer-metoden
Omsætning 76.000 Komponent-omkostninger 120 300 36.000 Andre omkostninger 32.000 I alt omkostninger Mistet DB ved salg 100 Difference -4.000

17 8.3 Særomkostninger Hvad koster det en flervareproducerende virksomhed at producere en vare? Fordelingstankegang Omkostningskalkulation Fordeling af alle omkostninger (full-cost) Varens egenpris Årsags-tankegang Hvilke omkostninger kunne være sparet, hvis man ikke havde produceret varen? Varens særomkostninger eller specialomkostninger Offerbetragtning – sammenligning af de 2 alternativer: Varen med eller ikke med i produktionssortimentet Komme-til / Falde-fra kalkuler

18 Eksempel 4 –p. 207 Forudsætninger Enh.pris Vare A Vare B I alt
Produktion 1.000 500 Råvareforbrug i kg 1.500 Råvareomkostninger 180,00 Maskintid pr. stk. (timer) 1 Maskintimer i alt Lønomkostninger 140,00 70.000 Samlede omkostninger

19 Eksempel 4 –p. 207 – Full-cost
Full cost princippet Fordeling I alt Vare A Vare B Råvarer 90.000 Løn 70.000 Afskrivninger 60.000 40.000 20.000 Egenpris pr. stk. 360,00

20 Eksempel 4 –p. 207 – Særomkostn.
Falde-fra omkostninger ved ikke at producere Vare A Enhed Pris/enhed I alt Råvarer (kg) 500 140,00 70.000 200,00 Råvarer i alt Lønninger 1.000 Vare A's særomkostninger Falde-fra omkostninger ved ikke at producere Vare B Enhed Pris/enhed I alt Råvarer 500 140,00 70.000 Lønninger Vare B's særomkostninger

21 8.4 Omkostningers afhængighed
Formel omkostningsmæssig afhængighed Jf. eksempel 4 vil en fordobling af Vare B’s produktion påvirke Vare A’s omkostninger efter full-cost princippet. Rent regneteknisk!! Reel omkostningsmæssig afhængighed Når flere varer er fælles om en variabel produktionsfaktor og dennes pris ikke er konstant Jf. eksempel 4 hvor råvareprisen falder Råvareomkostningerne er her en sambestemt omkostning

22 Eksempel 4 –p. 204/209 Forudsætninger Enh.pris Vare A Vare B I alt
Produktion 1.000 Råvareforbrug i kg 2.000 Råvareomkostninger 170,00 Maskintid pr. stk. (timer) 1 Maskintimer i alt Lønomkostninger 140,00 Samlede omkostninger

23 Eksempel 4 –p. 207/209 – Full-cost
Full cost princippet Fordeling I alt Vare A Vare B Råvarer Løn Afskrivninger 60.000 30.000 Egenpris pr. stk. 340,00

24 8.5 Forenet produktion Forenede omkostninger/ fællesomkostninger
Kan ikke fordeles Separate omkostninger Typisk pakke- og emballageomkostninger Hvordan separeres de forenede omkostninger? Restværdimetoden Baserer sig på at der er et hovedprodukt + biprodukt(er) Omkostninger til hovedprodukt er de samlede omkostninger minus salgsværdien af biprodukterne. Fordelingsmetoden Passende fordelingsnøgle?

25 8.6 Afskrivninger Vender vi tilbage til i forbindelse med investering/finansierings-delen Afskrivninger på tidsbasis og/eller ydelsesbasis Afskrivningsfaktorer A = Anskaffelsessummen S = Scrapværdien (Kassationsværdien) n = Levetiden Bt= Bogført værdi ved slutningen af år t dt = Afskrivning i år t i = Renten, skrevet som en decimalbrøk Tidsbasis: Maskiner og ejendomme afskrives normalt over tid Biler / rullende materiel afskrives normalt over både tid og anvendelse (kørte km) Råstofdepoter afskrives på ydelsesbasis, f.eks. Grusgrave (antal udgravede m3), oliekilder (1000 ton/tønder), kildevandsdepoter (antal hl), m.m.

26 Afskrivningsmetoder Progressive afskrivninger Lineære afskrivninger
Fx ved samme beløb i rente og afskrivning i alle år Lineære afskrivninger Samme afskrivning i alle år Degressive afskrivninger Høj afskrivning i begyndelsen og herefter faldende

27 Rette linies metode Årlig afskrivning Bogført værdi ved årets slutning
d = (A-S)/n Bogført værdi ved årets slutning Bt = A – (t/n*(A-S)) Gennemsnitlig årlig omkostning ((A-S)/n) + (i*((A+S)/2) Afskrivningsmodeller.xls

28 Rette linies metode 2

29 Saldometoden Skattemæssig procent 25% Beregnet procent
p = 1 – (S/A)1/n = Afskrivningsmodeller.xls

30 Saldometoden 2

31 Annuitetsmetoden Afskrivning + rente = konstant
Den årlige kapitaltjeneste Afskrivningsmodeller.xls

32 Annuitetsmetoden 2

33 De tre metoder sammen