Studieprocessamtale og forsinkelsessamtale

Præsentationer af emnet: "Studieprocessamtale og forsinkelsessamtale"— Præsentationens transcript:

1 Studieprocessamtale og forsinkelsessamtale
Temaarrangement den 7. december 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

2 Samtale som vejledningsredskab
Fokuspunkter Faser og refleksive processer i et studieløb for den studerende Den faglige og personlige afklaring Det mere-end-individuelle: en generel studiekompetence A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

3 Studieprocessamtalen
Studieprocessamtalen blev udviklet af studievejlederne ved Æstetik og Kultur, IÆF i 2004. Studieprocessamtalen er en form for helhedsvejledning, der er tiltænkt at skulle løse en række opgaver i studievejledningen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

4 Realisering af samtalerne:
Samtalerne er obligatoriske og arrangeres af studievejlederen. Samtalerne foregår i grupper af studerende på op til 6 sammen med en studievejleder. den studerende har på forhånd fået udleveret et handout med spørgsmål, er blevet bedt om selv at overveje sine svar og om at diskutere sine svar i sin faste læsegruppe. Herefter afholdes samtalen, der varer en time med 6 tilfældigt tilmeldte studerende. Det samlede holds samtaler holdes i samme uge. Således er holdet samlet set optaget af disse overvejelser og kan bruge pauser, læsegruppemøder og sociale anledninger. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

5 Samtalens indhold En studieprocessamtale udspinder sig over tre elementære spørgsmål: Hvordan befinder jeg mig? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

6 Plan for placering af samtalerne
Ba: 2. og 3. semester Suppleringsfag: 2. semester Ka.uddannelse: 2. semester A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

7 Handout ba 2. semester A A R H U S U N I V E R S I T E T
2.semester, BA-uddannelsen Hvordan befinder du dig på studiet? Overvej f.eks. spørgsmål som: I hvor høj grad er dine forventninger til og ambitioner for dit studium på ÆK blevet indfriet? / Hvordan svarer din oplevelse af det at læse på ÆK til dine forventninger til studiet? Hvordan oplever du relationen mellem studiet på ÆK og dine øvrige interesser? Hvordan strukturerer du din arbejdsuge? Hvordan er omgangstonen på holdet? Hvordan er forholdet mellem undervisere og studerende? ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Hvad kan du? Overvej hvilke færdigheder/kompetencer du synes, en bacheloruddannelse i Æstetik og Kultur giver dig. Hvor ser du dine faglige svagheder og styrker? Hvilke arbejdsformer arbejder du bedst med? Hvordan ser du din egen rolle i gruppearbejde? Hvordan har du oplevet eksamensformerne – hvilke eksamensformer passer bedst til dig? ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________________ Hvad vil du? Overvej hvilken retning du gerne vil give dit studium fremover - og hvorfor? Overvej f.eks.: Hvilke aspekter af fagligheden på ÆK har din primære interesse? (Hvordan kan du understøtte dine interesser i dit videre studieforløb? (f.eks. ved valg af supplerings- og kandidatuddannelse)) Hvilke tanker gør du dig om dit videre studieforløb og evt. om din fremtidige karriere? Andre emner som du ønsker at berøre i samtalen: A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

8 Studieprocessamtalen i praksis handoutet til den studerende
Forberedelse til studieprocessamtaler En studieprocessamtale er en mulighed for: begyndende faglig afklaring at få fokus på egne kvalifikationer og kompetencer at træffe mere kvalificerede valg at reflektere over egen studieproces at etablere en karrierebevidsthed på et tidligt stadium Studieprocessamtalen varer max. 1 time og foregår i grupper af ca. 5-6 personer. Grupperne sammensættes tilfældigt, men din forberedelse til samtalen skal foregå i samarbejde med din læsegruppe. Her skal I i fællesskab diskutere spørgsmålene på de følgende sider. Afsæt minimum ½ time til formålet og sørg for at holde en rimelig stram form på diskussionen, så I får tid til at komme omkring alle emnerne. Alle skal reflektere individuelt over spørgsmålene – det er altså ikke meningen, at I skal nå frem til de samme svar. Det betyder, at alle skal tage personlige notater undervejs i diskussionen. Desuden er der lavet plads på forberedelsesarket til, at den enkelte kan foreslå øvrige emner eller spørgsmål, som man gerne vil diskutere eller have svar på i løbet af samtalen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

9 Vigtige erfaringer fra første generation af samtaler:
at de er kollektive, foregår i plenum og i et tidsligt forløb henover en uddannelse det giver indsigt i læringens virkning på den enkelte gennem den fælleserfaring/kollektive. at refleksionen foregår i mundtlige formuleringer af den enkeltes kompetencer, som kammerater lytter til og går i dialog med. træning i at sprogliggøre, hvad jeg kan, ønsker og vil. At samtalerne for det enkelte hold foregår over en uge, dvs. hver enkelt studerende kan regne med at studiekammeraterne går og tumler med samme spørgsmål.  der bliver skabt en studiekultur, hvor refleksion i fællesskab over studieprocesserne er legale og udvikles. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

10 Hensigter og formål med studieprocessamtalen
at udvikle de studerendes bevidsthed om og evne til at udtrykke sig om egen studieproces, dvs. faglige valg, kompetencer og arbejdslivsperspektiver. at styrke den studerendes oplevelse af læringsmæssig og faglig progression gennem den studerendes indsigt i egen studieproces og faglige tilegnelse. at kvalificere udviklingen af undervisning gennem de studerendes styrkede kompetencer til at evaluere læringsforløb A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

11 - at udvikle kompetencer
Studieprocessamtalen er fomuleret som et redskab til at udvikle reflekterende og evaluerende kompetencer hos såvel studerende som undervisere. den studerende: kompetenceopbyggende i forhold til at arbejde evaluerende og reflekterende med egen studieproces, kompetencer og faglige profil underviseren: kompetenceopbyggende i forhold til at forholde sig aktivt til den studerendes læringsproces, til den studerendes arbejde med stoffet, og dermed til at udvikle faglige forløb, der indfrier studieordningens hensigter. studerende og undervisers reflekterende og evaluerende kompetencer udmøntes i sammenhæng i studieordningerne, så læringsmål og undervisningstilrettelæggelse hænger sammen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

12 - at styrke studiekulturen
at indgå i og styrke en studiekultur på universiteterne, som anser den personligt faglige afklaring som et naturligt og myndiggørende element i de studerendes faglige processer. at bygge den personlige, faglige kompetencerefleksion ind i de akademiske studieformer, så den ikke er udenoms-arrangementer, den studerende kan opsøge - men et indbygget refleksionsniveau i uddannelserne, som også faglærene forholder sig eksplicit til. At anerkende generelle studiekompetencer som specifikke og efterspurgte arbejdsmarkedskompetencer. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

13 Nye generationer af vejledningsformer og -samtaler er på vej
Nye specialeregler er en aktuel anledning til at øge, differentiere og systematisere vejledningstilbud på ka-uddannelserne. Ex IÆF: vejledningstilbud på institut- og fag-niveau: 1. Semester: fagniveau 2. Semester: institutniveau: 4+4 og specialeskrivning fagniveau: studieprocessamtaler for alle ka-studerende varetaget af VIPer. 3. semester: Institutniveau: 4+4, specialeskrivning og karriere 4. og 5. semester: Speciale kreds A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

14 Rammer for forsinkelsessamtalen
Er rammerne omkring forsinkelsessamtalen klare og hensigtsmæssige? Hvordan følges der op på forsinkelsessamtalerne? Hvem har myndighed hertil? Og hvor langt går myndigheden? Hvordan kan forsinkelsessamtalerne forankres i det faglige studiemiljø? Hvordan skal forsinkelsessamtalerne faciliteres? A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

15 Forudsætninger: samtaleteknik og anerkendelse
studieprocessamtalerne er struktureret ud fra systemisk samtaleteknik, som bl.a. anvendes i Kollegial Supervision. Nødvendig fortsat kompetenceopbygning af vejledere og faglærere, der varetager studieprocessamtaler. Nødvendig ledelsesmæssig anerkendelse af at understøtte en generel studiekompetence. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi

16 referencer Lene Tortzen Bager Studieprocessamtale som led i udvikling af universitetsuddannelse Kirsten Floris & Hanne Leth Andersen Gruppe- og mentorvejledning: praksis og perspektiver Elektronisk på web: A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet/Teologi