A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og.

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og Birte Boelt

2 Flerårig frøavl af rød svingel -Forsøg fra 1997 – 2005 PernilleSuzetteTamara

3 Flerårig frøavl af rød svingel - Udlægget (6 kg pr. ha) sået samtidig med dæksæden mellem kornrækkerne - Ukrudt er bekæmpet kemisk - Afbrænding

4 Formål -at vurdere rødsvingels egnethed til flerårig avl -at afprøve forskellige rækkeafstande og vurdere deres påvirkning af udbyttepotentialet -at se på vekselvirkninger mellem sorter, rækkeafstande og høstår

5 Avlen af rødsvingel i 2006, opdelt efter antal høstår Kilde: Plantedirektoratet

6 Skududviklingen  Udbyttenedgang i ældre marker for græsser med udløbere (3. og 4. års marker)  Tætte marker bliver mere vegetative og der dannes færre frøbærende stængler Lys Varme Vand Næring Mangel på lys m.m. eller stærk buskning AssimilationKraftige skud KuldeSmåaks = blomstring Ingen kuldeBuskning fortsætter Svage skudGolde skud

7 Reproduktiv udvikling i relation til stængelbasis diameter (procent frøbærende stængler) Veludviklede skud i efteråret har større sandsynlighed for at udvikle en frøstængel.

8 Efterbehandlingen af frømarkerne Flerårige marker skal holdes åbne efter frøhøst -Afbrænding af frøgræshalm -Alternativt -gentagne afpudsninger -udnyttelse af genvæksten -let harvning af marken.

9 Rødsvingel 3. års 2000 - 2002

10 Frøudbytter

11 Udbyttevariation Man taler om stor udbyttevariation i 1. års marker, men i både forsøg og praksis ses en ligeså stor variation i de ældre marker Gennemsnitlig udbyttevariationen: 1. års markerne 899-1257: 358 kg/ha 2. års markerne 841-1401: 560 kg/ha 3. års markerne 1086-1217: 131 kg/ha 4. års markerne 726-1147: 421 kg/ha 5. års markerne 537-926: 389 kg/ha

12 Planteværn og vækstregulering 1. år 1998: Gallant, CCC 1999: Tilt, Gallant 2000: 2. år 1999: Boxer 2000: Gallant 2001: CCC 3. år 2000: 2001: CCC 2002: CCC, Ariane 4. år 2001: CCC 2002: CCC, Ariane 2003: CCC, Moddus 5. år 2002: CCC, Ariane 2003: Ariane, CCC, Moddus 2004: Ariane, Matrigon, Folicur

13 Stykomkostninger 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 1. år2. år3. år4. år5. år Markens alder Udgift kr./ha Gødning Planteværn Vækstregulering

14 Andre omkostninger  Maskin og arbejdsomkostninger  Afbrænding  Afpudsning  Gødningsudbringning  Sprøjtninger  Høst (omkostningerne og værdisættelsen afviger fra bedrift til bedrift)  Rense og analyseomkostninger

15 Det samlede regnestykke.. Etableringomkostningerne afholdt i 1. og 2. år

16 5. års marken  I 5. årsmarkerne er DB negativt (-979).  Lave udbytter i 2 ud af 3 år  Supplerende sprøjtninger mod 2- kimbladet ukrudt  Sen afbrænding  Udbytte på 926 kg/ha det sidste år

17 Så derfor:  Ja – der er økonomi i 3. års rødsvingel  Men - vær kritisk!

18 Rødsvingel – 6. års frøhøst.. Rødsvingel 6. år