Det åbne lands forvaltning 1-2

Præsentationer af emnet: "Det åbne lands forvaltning 1-2"— Præsentationens transcript:

1 Det åbne lands forvaltning 1-2
Anne Kristine Munk Mouritsen Landinspektør og Ph.D.

2 Litteratur Indholdsmæssigt overblik over følgende love og læse anførte afsnit/kapitler: Planloven (Kapitel 1, 3, 4, 5 og 7) Miljøbeskyttelsesloven (Kapitel 1) Naturbeskyttelsesloven (kapitel 1, 2 og 8) Landbrugsloven (Kapitel 1, 2, 3, 4, 5 og 6)

3 Kursustema ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.” (GrL. §73) GrL´s beskyttelse omfatter både den fuldstændige ejendomsret og begrænsede rettigheder, som f.eks. brugsrettigheder. Grundloven beskytter ikke: 1. En ret/anvendelse, der ikke eksisterer nu! (Eks. NBL§3 og lokalplaner) og 2. En ret, som almenvellet kræver afstået (Eks. vejanlæg, fredning) Disse to tilfælde åbner mulighed for at ”forvalte det åbne land”

4 Kursusforløb Emnet for første kursusgang: Arealanvendelse
Emnet for anden kursusgang: Anlæg og byggeri

5 Formål 1. kursusgang At give en grundlæggende forståelse for, hvilke instrumenter stat, amter og kommuner har - eller kan bringe i anvendelse med henblik på at påvirke arealanvendelsen i det åbne land.

6 Disposition 1. Konflikter og hensyn i landzonen
2. Planlægning og det åbne land 3. Arealreguleringen i det åbne land 4. Aktiv ændring af arealanvendelsen i landzonen 5. Opgaver og opgaveløsning

7 Hvad bruges det åbne land til ?
Landbrugsproduktion, råstofindvinding, grundvandsindvinding, udvidelsespotentiale for byerne, levested for dyr og planter, rekreation for befolkningen, etc. etc. Er der grundlag for konflikter ? Ja ! Arealanvendelsen i det åbne land er karakteriseret ved konflikten imellem: Benyttelse (erhvervsinteresser, landbrugsproduktion, råstofindvinding og byudvikling) og Beskyttelse (Natur, miljø- og kulturmiljøinteresser samt rekreative interesser)

8 Det åbne land for landbruget !
Planlægningen har siden 1969 beskyttet landzonen mod ukoordineret byggeaktivitet. landzonen skulle frit kunne tilpasse sig landbrugets behov inden for rammerne af Landbrugslovens generelle regler. Den politiske dagsorden og fokus gled langsomt fra produktion mod en sikring af miljøet (Vandmiljøplan I og II: Skærpet drikkevandsbeskyttelse, Kulturmiljøet og landskabelige værdier) Men landzonen var/er stadig forbeholdt jordbrugskommissionerne !

9 Sammenfattende fysiske planlægn. mht. arealanvendelse
PL § 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:…..3) ejendommes størrelse og afgrænsning,……6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,…..8) anvendelse af de enkelte bygninger, 9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,……. Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.

10 Enkeltsagsbehandlingen mht. arealanvendelse
PL § 9. Amtsråd...og kommunalbestyrelser skal virke for gennemførelse af regionplanens ….retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold. Men der skal ikke ansøges om ændret arealanvendelse i landbruget - dog VVM Se også PL§§35-37 (landzonebåndet)

11 Arealregulering/det åbne land
Naturbeskyttelse Beskyttelse af vandløb og drikkevand Kulturmiljøet Internationale beskyttelsesområder Fredning Vildtreservater Naturforvaltning/naturgenopretning (Kapitel 8, Naturbeskyttelsesloven) Områder med særlige tilskudsmuligheder VVM Landbrugslovens regulering af arealanvendelsen

12 Naturbeskyttelse §3 Beskyttede naturtyper (Lov om naturbeskyttelse, §3): NBL §3: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede……… Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

13 Naturbeskyttelse Sten- og jorddiger (Lov om naturbeskyttelse, §4):
NBL §4: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende

14 Naturbeskyttelse Fortidsminder (Lov om naturbeskyttelse, §§12-13):
NBL § 12: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. Stk. 2. De typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i bilaget til loven. NBL § 13: På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor

15 Naturbeskyttelse Klitfredede arealer (Lov om naturbeskyttelse, §8):
NBL §8: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede: 1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune, 2) arealer inden for 300 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, og 3) arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om sandflugtens bekæmpelse. Stk. 3. De arealer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, skal være afmærket på stedet. Klitfredning efter stk. 2, nr. 2, revideres løbende. Stk. 4. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, 2) landbrugsmæssig drift af arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, og 3) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.

16 Naturbeskyttelse Strandbeskyttelseslinie (Lov om naturbeskyttelse, §15): NBL § 15: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Forbudet i stk.1 gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, bestående forsvarsanlæg, havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, kyststrækninger, der er klitfredede, jf. § 8 og § 9, og andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

17 Naturbeskyttelse Sø- og åbeskyttelseslinie (Lov om naturbeskyttelse, §16): NBL § 16: Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3) bestående forsvarsanlæg, 4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 5) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og 6) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

18 Naturbeskyttelse Fortidsmindelinie (Lov om naturbeskyttelse, §18):
NBL § 18: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i § 12. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er nævnt i § 13, og beplantning i eksisterende haver og 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

19 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Områder med særlige drikkevandsinteresser (Lov om vandforsyning §§10-11 og Lov om planlægning §6). Vandforsyningslovens §10: Amtsrådet foretager med bistand fra kommunalbestyrelserne en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening samt ……. Vandforsyningslovens §11: På grundlag af kortlægningen og under hensyn til den igangværende og forventede erhvervs- og befolkningsudvikling gennemfører amtsrådet en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer. Denne vandressourceplanlægning omfatter: 1) en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, …... Planlovens §6, Stk. 3: Regionplanen og …..skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i …. amtskommunen …….. indeholde retningslinier for: ….12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, ……

20 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Sikring af vandløbskvaliteten (Lov om vandløb) VL § 1: Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. VL § 2: Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. VL § 3: Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.

21 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Bræmmer (Lov om vandløb, §69) VL §69: Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog §29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.

22 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Beskyttelse og fordeling af vandmængden (Lov om vandforsyning) VFL §1: Loven har til formål at sikre 1) at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2, 2) en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, 3) en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning. VFL§2: Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster. VFL §18: Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse.

23 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Beskyttelse af vandkvaliteten (Lov om miljøbeskyttelse, §27). MBL §27: Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden amtsrådets tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet.

24 Beskyttelse af vandløb og drikkevand
Okkerpotentielle områder (Lov om okker, §§1 og 2) OL §1: Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. OL §2: Udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet må i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3.

25 Kulturmiljøet Kulturmiljøet (Bl.a. Lov om planlægning, §6)
Planlovens §6, stk.3: Regionplanen ………skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i ………amtskommunen …… indeholde retningslinier for: …, 8) varetagelsen af bevaringsværdier …., ……

26 Internationale naturbeskyttelsesområder
Habitatområder (Habitatdirektivet samt Bkg. nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder) Direktivet forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU Den natur der skal bevares er Natur, der er i fare for at forsvinde Natur med en begrænset naturlig udbredelse Natur, der er karakteristisk for bestemte områder i Europa De dyr og planter der skal bevares er De truede og sårbare De sjældne De, der kun lever inden for små områder.

27 Internationale naturbeskyttelsesområder
Fuglebeskyttelsesområder (Fuglebeskyttelsesdirektivet samt Bkg. nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder) Direktivet forpligter bl.a. medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle. Af fuglene på liste l i fuglebeskyttelsesdirektivet er der 16 arter, som yngler her i landet og som skal sikres levesteder. Det er bl.a.: Hvepsevåge og sortspætte, som der er udpeget skove for Rørhøg, hedehøg, hjejle og tinksmed, som der er udpeget moser og heder for Klyde, der er udpeget strandenge for Flere arter af terner, som der er udpeget øer og holme for Desuden er der udpeget områder for 36 fuglearter, som er regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter.

28 Internationale naturbeskyttelsesområder
Ramsarområder (Ramsarkonventionen, samt Bkg. nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder). Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land.

29 Fredning Fredning (Lov om naturbeskyttelse, kapitel 6.)
NBL §1: Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen …... 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder….. 3) at give befolkningen adgang …... NBL §33: Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette kapitel…… Stk. 3. En fredningssag kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening.

30 Vildtreservater Vildtreservater (Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning med senere ændringer, kapitel 5) Jagt- og vildtforvaltningslovens §33: For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljø- og energiministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet. Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed

31 Naturforvaltning/-genopretning
Naturforvaltning/naturgenopretning (Lov om naturbeskyttelse, kapitel 8) NBL §55: På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren kan 1) erhverve fast ejendom …, 2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og 3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet…… NBL §57: Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten……. NBL §60: Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.

32 Området med særlige tilskudsmuligheder
Skovrejsningsområder og minusområder (Lov om planlægning, §6) Planlovens §6, stk. 3.: Regionplanen …skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i ……… amtskommunen ……indeholde retningslinier for: ………7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,….

33 Området med særlige tilskudsmuligheder
Vådområder (Lov om planlægning, §6) Planlovens §6, stk. 3.: Regionplanen …skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i ……… amtskommunen ……indeholde retningslinier for: ……9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,…

34 Området med særlige tilskudsmuligheder
Særlige Følsomme Landbrugsområder - SFL-områder (Lov om planlægning, §6) Planlovens §6, stk. 3.: Regionplanen …skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i ……… amtskommunen ……indeholde retningslinier for: ……6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,…

35 VVM VVM (Lov om planlægning, §§6c og 35)
§ 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7. § 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1………kan først meddeles, når de fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.

36 Landbrugsloven om arealanvendelse
Forsvarlig drift (Landbrugsloven, §§7 og 7a) § 7. En landbrugsejendom skal opretholdes som selvstændigt brug og holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne drives af beboerne……... Stk. 2. Ejendommen skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, til husdyrsundhedsmæssige forhold samt til natur og miljø. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for landbrugsejendommes og landbrugsbedrifters forsvarlige drift, herunder om 1) maksimum for dyrehold på den enkelte ejendom og bedrift, 2) krav til andel af egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold, 3) opførelse af nye bygninger og anlæg på en landbrugsejendom og 4) størrelse, beliggenhed og karakter af den bolig, hvorfra bopælskravet skal opfyldes. § 7 a. Jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil. Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås, at jorderne anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Ingen del af jorderne må tages i brug til anden anvendelse, herunder til udnyttelse af forekomster i jorden, såsom sten, grus, sand, ler, kridt og tørv, jf. dog stk. 2, nr. 1 og 2.

37 4. Aktiv ændring af arealanv. i landzonen
Principielt to metoder når det drejer sig om det offentliges muligheder for aktivt at gennemføre planlægning i det agrare landskab når denne forudsætter ændringer i arealanvendelsen på frivillig basis: Støtteudbetalingsmetoden og Ejendomsudformningsmetoden.

38 Støtteudbetalingsmetoden
Denne planlægningsmetode indebærer, at der udbetales økonomisk støtte eller kompensation for at få ejeren eller brugeren af et areal til at udvise en ønsket adfærd. Eks.: Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, Vandforsyningslovens §13d Kommunalfuldmagten Skovrejsningsstøtte

39 Ejendomsudformningsmetoden
Metoden indebærer, at der ved en analyse og afvejning af ønskede ændringer i de agrare områder foretages en gennemgribende omstrukturering af ejendommene (jordfordeling) og eventuelt en ændring af retstilstanden på de enkelte ejendomme.

40 Eksempel: Geddal

41 5: Opgaver Gennemgang af domme/kendelser
NKO242/2002 – NBL§3 KFE – NBL§3 KFE – Fredningssag NKO253/ Strandbeskyttelseslinie ØLD af 18/10-96 og HRD af 21/ Bræmmer Fremlæggelse - og hvis tid film om jordfordeling ved Geddal Strandenge