Lovgivning Oplysninger på etiketten Værnemidler og arbejdsmiljø

Præsentationer af emnet: "Lovgivning Oplysninger på etiketten Værnemidler og arbejdsmiljø"— Præsentationens transcript:

1 Lovgivning Oplysninger på etiketten Værnemidler og arbejdsmiljø
Håndtering og punktkilder Planteværnsmidler, som anvendes i Danmark, skal altid være godkendt af Miljøstyrelsen og være forsynet med en dansk etikette. Etiketten bestemmer, hvordan midlet må anvendes. Sidst i dette afsnit ses et eksempel på en etikette. Personlige værnemidler og arbejdsmiljø er vigtigt ved omgang med bekæmpelsesmidler. Senere i afsnittet er vist en tabel med forskellige handsketyper. I 2009 er der vedtaget regler for, hvordan midlerne skal håndteres i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjten. Reglerne omtales i sidste del af afsnittet.

2 Storlandmænd kriminelle efter råd fra deres konsulenter
Køber du midler med udenlandsk etikette, er det ulovligt. I pressen optræder heldigvis kun sjældent historier om ulovlig import af bekæmpelsesmidler, men her er et eksempel. Selv om et middel, man kan købe i f.eks. Tyskland, er identisk med et tilsvarende middel, som er godkendt i Danmark, så må man altså ikke uden videre importere midlet fra Tyskland. Der er dog mulighed for at få såkaldte parallelgodkendelser, og der skal under alle omstændigheder godkendes en dansk etiket og betales dansk afgift for parallelimporterede midler. Berlingske tidende

3 Godkendelsesordningen
Man må kun besidde og anvende pesticider, som er godkendt og har en dansk etikette I dag: EU godkender aktivstofferne og placerer dem på en positivliste. Medlemslandene godkender de formulerede produkter. Fremover: EU godkender aktivstoffer, men der kommer skærpede krav vedrørende iboende egenskaber Medlemslandene skal gensidigt godkende midler, som er godkendt i et land i samme klimazone Vurdering af midlernes aktivstoffer sker i dag i EU og fører til optagelse af det pågældende aktivstof på en positivliste, hvis der ikke er uacceptable virkninger for sundhed eller miljø. Godkendelse af de færdigformulerede midler sker i medlemslandene. EU’s positivliste kaldes ofte for ”Bilag 1” eller ”Annex 1”. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der godkender bekæmpelsesmidler. Der kan være forskel på de enkelte landes krav til godkendelse, således er visse midler godkendt i Sverige, men ikke i Danmark – og omvendt. Der er vedtaget en ny lovgivning i EU, som beskriver den fremtidige regulering af planteværnsmidler. Fremover vil man bl.a. stille skærpede krav til aktivstoffernes egenskaber, så aktivstoffer, der f.eks. vurderes at have for lang nedbrydningstid i miljøet eller er hormonforstyrrende, vil blive forbudt. Det skal også fremover være medlemslandene, der skal godkende de færdigformulerede midler, men her skal man fremover gensidigt godkende et middel, som er godkendt i et naboland inden for 3 klimazoner i Europa. Danmark bliver placeret i en nordlig zone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande, og skal altså principielt godkende midler, som er godkendt i disse lande. Den danske Miljøstyrelse kan dog fortsat tage mere vidtgående hensyn til eksempelvis grundvand end de øvrige lande.

4 Butisan Top fra Sverige Folicur fra Tyskland
Ukrudtsmidlet Butisan Top er godkendt i Sverige, men ikke i Danmark. Det må derfor IKKE opbevares på en dansk landbrugsbedrift, heller ikke hvis man driver landbrug i Sverige og kender midlet fra sprøjtearbejde i Sverige. Det andet eksempel viser Folicur-dunke med tysk etikette. Det tyske Folicur er godt nok identisk med det godkendte middel i Danmark, men der SKAL altså være dansk etikette på dunken, for at det er lovligt at opbevare og anvende midlet.

5 Eksempel på etikette for skade- dyrsmidlet Fastac 50.
Etiketten for skadedyrsmidlet Fastac 50 er vist i fuld størrelse i bilaget. Første side er vist her. Det er sprøjteførerens opgave og ansvar at have læst etiketten og dens anvisninger, inden sprøjtearbejdet går i gang. Da der jævnligt sker ændringer i godkendelsesvilkår, er det meget vigtigt at vide, hvilke vilkår, der fremgår af etiketten. I det følgende er nogle af teksterne fra etiketten fremhævet.

6 Godkendelsestekst for Fastac 50
‘Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i korsblomstrede afgrøder, korn, græs, bederoer, majs, kartofler, ærter, kål, gulerødder, bælgfrugt, æbler, pærer, blommer, kirsebær, jordbær, hindbær, prydplanter på friland og i væksthus, tomat og agurk i væksthus, planteskolekulturer og skovkulturer.’ Beskriver, i hvilke afgrøder midlet er godkendt, men husk også at tjekke brugsanvisningen. Godkendelsesteksten på etikettens forside beskriver, hvilke afgrøder Fastac 50 er godkendt til. Midlet må altså f.eks. anvendes i korn, men ikke nødvendigvis mod alle mulige skadevoldere i korn. Her skal man se midlets brugsanvisning, som er mere omfattende end godkendelsesteksten.

7 Behandlingsfrist for Fastac 50
Må ikke anvendes senere end 6 uger før høst i korn. Må ikke anvendes senere end 1 måned før høst i raps og sennep. Må ikke anvendes senere end 4 uger før høst i græs. Må ikke anvendes senere end 3 dage før høst i tomater og agurker. Må ikke anvendes senere end 14 dage før høst i andre spiselige afgrøder og foderafgrøder. Behandling af blomstrende raps og sennep må kun foretages uden for biernes flyvetid - fra kl til kl (dansk sommertid). Her ses behandlingsfristerne for Fastac 50 angivet i forskellige afgrøder. Den sidste sætning er egentlig ikke nogen behandlingsfrist, men beskriver alligevel en begrænsning vedrørende behandlingstidspunkt, nemlig at midlet pga. det firkantede bimærke (Farligt for bier) ikke må anvendes i biernes flyvetid.

8 Afstandskrav for Fastac 50
‘Må i landbrug ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Må i frilandsgrønsager og frugtbuske ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Må i skovbrug, planteskoler og frugttræer ikke anvendes nærmere end 50 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.).’ De danske afstandskrav er fastlagt for at forebygge, at sprøjtemiddel via afdrift forårsager uønskede effekter i vandmiljøet. Kravene er fastlagt pr. middel og er faste. Man kan altså ikke se bort fra afstandskravet, hvis vinden bærer bort fra vandløbet, og man kan heller ikke reducere afstanden, hvis man anvender afdriftsreducerende udstyr. I andre lande, f.eks. Tyskland og Sverige har man afstandskrav, som afhænger af vejr og sprøjteteknik.

9 Andre forbehold for Fastac 50
’Må ikke anvendes til andre skadevoldere end de i brugsanvisningen nævnte, og brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides. Opbevares utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Emballagen må ikke genanvendes.’ Den første sætning er vigtig og betyder, at man er nødt til at læse brugsanvisningen for at afgøre, om Fastac 50 er godkendt mod en bestemt skadevolder. Under forbehold er angivet en række standardtekster. Man er nødt til at læse videre i brugsanvisningen for endegyldigt at konstatere, om et middel er godkendt mod en given skadevolder i en afgrøde. I dette tilfælde er Fastac 50 altså kun godkendt mod de skadevoldere, som er nævnt i brugsanvisningen, der kommer lidt længere fremme i etiketteteksten.

10 Teksten viser den første del af brugsanvisningen for Fastac 50
Teksten viser den første del af brugsanvisningen for Fastac 50. Hele brugsanvisningen findes i bilaget. Den fremhævede tekst viser godkendelsen i korn. Fastac 50 er altså godkendt til bekæmpelse af bladlus, kornbladbillens larve, thrips og fritfluer i korn. Midlet er derimod IKKE godkendt til bekæmpelse af hvedegalmyg. Det kan være vanskeligt at holde styr på sådanne detaljer, hvis man ikke nærlæser etiketten. Selv om midlet virker mod hvedegalmyg, er det altså ikke godkendt, med mindre der samtidig bekæmpes f.eks. bladlus i afgrøden. Bemærk også, at maksimaldoseringen i korn er 0,4 liter pr. ha mod fritfluer og 0,25 liter pr. ha mod de øvrige skadevoldere. Korn: Mod kornbladbillens larve og mod bladlus sprøjtes med 0,25 ltr. pr. ha. Der sprøjtes så snart, der findes bladlus på ca. 40% af planterne. Ved angreb af thrips, der især angriber vinterrug, anvendes Fastac 50 med 0,25 ltr. pr. ha. Til bekæmpelse af fritfluer anvendes 0,4 ltr. pr. ha.

11 Off-label godkendelser
En off-label godkendelse tillader en anvendelse, der ikke er beskrevet på etiketten. Gives til arealmæssigt mindre afgrøder, mod skadevoldere, som optræder i mindre omfang mv. I Danmark findes off-label godkendelser særligt til frøgræs, gartneriproduktioner og juletræsdyrkning. Bruger skal være i besiddelse af en off-label vejledning. En opdateret oversigt over godkendelse findes i Middeldatabasen ( Som følge af, at det bliver stadigt dyrere at få midler godkendt, prioriterer kemikaliefirmaerne ikke altid godkendelsen i arealmæssigt mindre afgrøder - eller til anvendelser, der er sjældne. I sådanne tilfælde kan der somme tider søges om off-label godkendelse. Der foreligger et stort antal off-label godkendelser, som kan ses i Middeldatabasen ( Vær opmærksom på, at du skal være i besiddelse af off-label vejledningen (brugsanvisningen), før du anvender midlet. Vær endvidere opmærksom på, at off-label godkendelsen gælder helt specifikt til et bestemt middel. Hvis f.eks. der er givet en off-label godkendelse til Command CS, må man ikke anvende parallelproduktet TO Clomazon, selv om midlerne er identiske. Tilsvarende gælder, at hvis der f.eks. er givet off-label godkendelse til Folicur EC 250, så må man ikke anvende Orius 200 EW, selv om der er tale om samme aktivstof. Vær opmærksom på dette ved levering af midler, idet leverandøren behøver besked, hvis der er krav om, at han ikke må levere parallelprodukter i stedet for originalprodukter.

12 Afgrøde Middel Udløbsdato Vejledning Alm. rajgræs til frøavl Catch
I Middeldatabasen ( kan man vælge menupunktet 7 og få vist denne oversigt over alle gældende off-label godkendelser. Ved at klikke på overskrifterne kan man sortere listen efter afgrøde og middelnavn. Ved at klikke på middelnavnet, får man mere information om det pågældende middel. Ved at klikke på teksten under ”Vejledning” får man vist off-label vejledningen på skærmen. Denne vejledning skal man skrive ud, hvis man ønsker at benytte sig af den pågældende off-label-godkendelse. Afgrøde Middel Udløbsdato Vejledning Alm. rajgræs til frøavl Catch Off-label godkendelse af Catch til ukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs, ital. rajgræs, hybridrajgræs, rødsvingel, stivbladet svingel, strandsvingel, engsvingel, rajsvingel, engrapgræs, alm. rapgræs, hundegræs og timothe.

13 Forbudte midler Forbud kan skyldes
EU-regler (aktivstof ikke optaget på positivliste). Nationale regler (f.eks. midler, som vurderes at true grundvandet). Forbudte midler skal bortskaffes senest 3 måneder fra forbudsdato. En oversigt over forbudte midler kan findes i Middeldatabasen ( Bemærk, at nogle MCPA-midler er tilladte, andre er forbudte. Dette kan forvirre, se etikettens registreringsnummer! I forbindelse med den første store revurdering af midler i Danmark i 1990’erne, blev der indført forbud mod en række bekæmpelsesmidler, bl.a. fordi Miljøstyrelsen vurderede, at nogle af midlerne udgør en trussel mod grundvandet. Siden er visse andre midler blevet forbudt i Danmark og tilføjet den danske forbudsliste. I de senere år er flere forbud kommet til som følge af EU-vurderingen af aktivstofferne. Hvis et aktivstof ikke bliver optaget på positivlisten, skal det forbydes i hele EU. Når Plantedirektoratet ved kontrolbesøg finder forbudte midler, indstilles en bøde på minimum kr., og der kan blive tale om fradrag i EU-støtten. Bemærk, at nogle af forbuddene kan være lidt misvisende. F.eks. optræder MCPA 750 på listen over forbudte midler, men samtidig markedsføres et middel ved navn SweDane MCPA 750 med samme aktivstof-indhold, som er helt lovligt at opbevare og anvende. Hvis man er i tvivl, kan man i Middeldatabasen finde midlernes registreringsnumre. Det forbudte MCPA 750 har nummer 49-40, mens det lovlige SweDane MCPA 750 har nummer For tiden er Plantedirektoratets praksis ikke at sanktionere disse gamle MCPA-midler. Spørg din planteavlskonsulent, hvis du er i tvivl.

14 Middel Forbuds-dato Tekst Barnon Plus 2005.08.01
I Middeldatabasen kan du finde en liste over midler, som er forbudte, og som dermed ikke må opbevares på bedriften. Gå ind på ( og vælg menupunktet 5, så får du vist denne oversigt over midler, som er forbudte i Danmark. Ved at klikke på overskrifterne kan man sortere listen efter middelnavn eller forbudsdato. Ved at klikke på middelnavnet, får du mere information om det pågældende middel. Under ”tekst” er der givet en kort beskrivelse af årsagen til forbuddet. Bemærk, at listen omfatter mange midler, men ikke alle gamle midler fra før 2001 er med på listen. Hvis du er usikker på, om et gammelt middel er forbudt, så kontakt din planteavlskonsulent, eller aflevér det på den kommunale modtageplads. Middel Forbuds-dato Tekst Barnon Plus Anvendelsesforbud på grund af manglende notifikation af aktivstoffet (flamprop-M) i forbindelse med EU-revurdering - Liste C - se f.eks. afsnit om forbudte midler i håndbogen Vejledning i Planteværn.

15 Fareklassifikation af midler
Midler klassificeres med faresymboler: Almindelige nuværende symboler Fremtidige symboler Risikosætninger (R-sætninger) Sikkerhedssætninger (S-sætninger) Se etiketten eller Middeldatabasen! N Miljøfarlig Giftigheden af et middel er bl.a. angivet ved faresymboler på etiketten. Her er vist de nuværende symboler og de symboler, der frem til 2015 gradvist bliver taget i brug på midlernes etiketter. Bemærk, at der fremover bliver færre faresymboler. Faren ved midlerne er endvidere beskrevet gennem de såkaldte risikosætninger, f.eks. R36 Irriterer øjnene. De såkaldte S-sætninger beskriver sikkerhedsforskrifter, f.eks. S23 Undgå indånding af aerosoltåger. Bemærk, at midler mærket ”Meget giftig” eller ”Giftig” altid skal opbevares bag lås, mens øvrige midler skal opbevares utilgængeligt for børn. I praksis anbefales altid at opbevare planteværnsmidler bag lås.

16 Krydsoverensstemmelse
Følgende områder er omfattet i 2009: Risiko for forurening af jord, grundvand og undergrund (krav 1.1). Der må kun besiddes/anvendes godkendte plante-beskyttelsesmidler (krav 2.18). Brugen af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal, og midlerne må kun anvendes på de afgrøder og i de doseringer, de er godkendt til (krav 2.19). Bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre (krav 4.9 og 4.10). Bemærk, reglerne bliver revideret hvert år, tjek altid de nyeste regler! I de senere år er modtagelse af støtte fra EU’s enkeltbetalingsordning blevet knyttet sammen med overholdelse af en række gældende regler. Ved manglende overholdelse, kan der ske reduktion i støtten. Der er et stort antal såkaldte krydsoverensstemmelseskrav, som skal overholdes. Kun få af disse har med brugen eller håndteringen af planteværnsmidler at gøre. I oversigten til venstre er vist de aktuelle. I praksis er det kun sjældent, at krav 1.1 kommer i spil, men vær især opmærksom på, at der ikke sker punktkildeforurening i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjter.

17 Foto: Hans Thostrup Denne plet skyldes overløb ved fyldning af en marksprøjte. Det er ikke muligt at give retningslinier for, hvornår en fylde- og vaskeplads vil kunne blive sanktioneret efter krav 1.1 i reglerne om krydsoverensstemmelse. Det kan ikke udelukkes, at det vil kunne ske i et tilfælde som vist her. Hvor der foregår et omfattende sprøjtearbejde, bør der især være skærpet fokus på, om aktiviteterne kan give anledning til forurening.

18 Krydsoverensstemmelsen i forbindelse med planteværnsmidler omfatter p
Krydsoverensstemmelsen i forbindelse med planteværnsmidler omfatter p.t. ikke: Afstandskrav til vandløb og søer. Sprøjtefrister. Bortskaffelse af emballage – dog kan ulovlig afbrænding være omfattet, da der er risiko for forurening af jord eller grundvand jf. krav 1.1. Anvendelse af værnemidler. En række bestemmelser er ikke omfattet af krydsoverensstemmelse, men ved overtrædelse kan man naturligvis straffes ifølge gældende lovgivning. For de fleste midlers vedkommende er der i dag afstandskrav til vandmiljøet, se Middeldatabasen eller håndbogen Vejledning i Planteværn for en oversigt over midlernes afstandskrav. Vær også opmærksom på midlernes sprøjtefrist, som enten kan være angivet som et vækststadie for afgrøden (f.eks. Må ikke anvendes senere end afgrødens stadie 31), et tidsinterval før høst (f.eks.. Må ikke anvendes senere end 35 dage før høst), eller en dato (f.eks. Må ikke anvendes senere end 1. august). Det er ulovligt at afbrænde kemikalie-emballager, da en sådan praksis giver stor risiko for forurening. Det er en god idé at anvende personlige værnemidler, men det er p.t. ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.

19 Arbejdsmiljø og bekæmpelsesmidler
Kun lille risiko ved korrekt anvendelse af godkendte midler. Følg instruktionerne på etiketten. Begræns eksponering. Brug personlige værnemidler. Planteværnsmidler gennemgår en omfattende sundhedsmæssig vurdering, inden de godkendes. Dette sigter bl.a. på, at oplysningerne på etiketten kan medvirke til at sikre en fuldt forsvarlig anvendelse. I praksis bør man altid begrænse kontakt med bekæmpelsesmidlerne mest muligt. Denne del er dit ansvar som sprøjtefører. Det er en god idé altid at ligge inde med et lager af de nødvendige personlige værnemidler. Disse bør opbevares i nærheden af kemikalierummet, så de er let tilgængelige. Hvis du er arbejdsgiver, er det dit ansvar, at værnemidlerne til ansatte findes og er i orden. En god løsning er, at hver enkelt medarbejder har et skab eller lignende til opbevaring af de personlige værnemidler.

20 Arbejdsmiljø – eksponering
Kilde: Sjelborg et al., 2007 Figuren viser den procentvise fordeling af eksponering (sum af pesticid på værnemidler, arbejdstøj og på den bare hud) på mandskab under fyldning af sprøjte og udsprøjtning i frugtplantager. Ved en landbrugssprøjtning fordeler eksponeringen sig på nogenlunde samme måde. Figuren viser, at hænderne er de mest udsatte dele af kroppen, men at også andre kropsdele belastes. Den mest risikofyldte arbejdsgang er fyldning af sprøjten. Derfor bør man ved fyldning være særligt påpasselig, både for helbredets og miljøets skyld. Læs mere i Grundbog for Sprøjteførere, side 44.

21 Fastac 50: Hvilke værnemidler?
Etikette/leverandørbrugsanvisning Der findes mange forskellige værnemidler til brug ved sprøjtearbejde, og mange forskellige kilder til information om, hvad der er nødvendigt til en given opgave. Det nemmeste er at læse på midlets etikette eller leverandørbrugsanvisningens punkt 8, hvad der skal bruges. Her er vist et eksempel for skadedyrsmidlet Fastac 50. Direktoratet for Arbejdstilsynet har udarbejdet nogle pjecer, som anviser, hvilke værnemidler, man skal anvende ved forskellige opgaver. Disse pjecer kan rekvireres fra Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord og findes elektronisk på ved at følge menupunkterne Jordbruget > Branchevejledninger > Personlige værnemidler. Endvidere kan der for de fleste midler i Middeldatabasen findes en vejledning vedr. personlige værnemidler. Denne er imidlertid ofte lidt mere vidtgående end nødvendigt, da den er lavet automatisk ud fra midlernes fareklasser og R-sætninger. Middeldatabasen

22 Gennembrudstid for nogle handsketyper
Det er altid en god idé at anvende beskyttelseshandsker. Selv billige engangshandsker giver en bedre beskyttelse end ingen handsker. Beskyttelseshandsker fremstilles af stoffer som nitril, vinyl eller latex. Nitril anbefales ofte, når der skal håndteres pesticider. Nitril har en god evne til at modvirke gennemtrængning af de fleste kemikalier. Da kemikalierne har forskellige evner til at trænge gennem de forskellige materialer, som handskerne fremstilles af, er det ikke muligt at pege på en bestemt handske, som er mest sikker i alle situationer. Men hvis man ofte arbejder med bestemte pesticider, kan man få oplyst gennembrudstiderne for forskellige handsketyper og de aktuelle midler. Spørg handskeleverandøren. Tallene under de enkelte handsketyper er varenumre på egnede og testede handsker fra KLC. (Kilde: Grundbog for Sprøjteførere). Oversigten findes også i bilaget. Kilde: Grundbog for Sprøjteførere, 2008

23 Arbejdspladsbrugsanvisninger
Bedrifter med ansatte skal altid have en Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for farlige stoffer, herunder planteværnsmidler. Tilsyn foretages af Arbejdstilsynet. APB’en består af leverandørbrugsanvisninger samt et tillægsskema med bedriftsspecifikke oplysninger. APB’en skal opbevares tæt på kemikalierummet, så ansatte har adgang til oplysningerne. Alle bedrifter med ansatte skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Du kan finde et værktøj til at lave en arbejdspladsbrugsanvisning på internet-adressen: Her taster du relevante oplysninger om din bedrift og markerer, hvilke planteværnsmidler, du har på bedriften. Der produceres et skema, som skal udskrives og opbevares i en mappe sammen med alle de såkaldte leverandørbrugsanvisninger. Leverandørbruganvisninger kan for de mest gængse midlers vedkommende findes i Middeldatabasen, men ellers kan du kræve en leverandørbrugsanvisning udleveret af sælger/leverandør, når du køber planteværnsmidler og andre kemikalier. Har du abonnement på LandbrugsInfo, så husker programmet dine bedriftsoplysninger og midler fra gang til gang, og du kan så let revidere APB’en, når du får nye midler.

24 Ny lovgivning Obligatorisk indberetning af sprøjtejournaler.
Omlægning af pesticidafgifter i forhold til deres mulige belastning. Obligatoriske eftersyn af marksprøjter. For tiden er der megen fokus på planteværnsmidler i medier og i den politiske verden. Det må forventes, at der de kommende år vil blive indført nye/skærpede regler på nogle områder, f.eks. en ordning for obligatorisk indberetning af sprøjtejournaler. Der sker forøgelse og en omlægning af pesticidafgifterne, så de i højere grad kommer til at afspejle midlernes mulige effekt på sundhed og miljø. Der vil i løbet af nogle få år formentlig også blive indført obligatoriske syn af marksprøjter, som allerede er indført i vores nabolande. Det opfølgningskursus, som du deltager i lige nu, er også resultatet af en ny lovgivning.