Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Videndelingsystemer – byrde eller lettelse? På vej mod den e-parate skole Lilla Voss.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Videndelingsystemer – byrde eller lettelse? På vej mod den e-parate skole Lilla Voss."— Præsentationens transcript:

1 Videndelingsystemer – byrde eller lettelse? På vej mod den e-parate skole Lilla Voss

2 Kilde: technology-supported learning, 1992 lærerløn indeks færdigvarer Uddannelse: Løn ca. 80% Fremstillings virksomhed: Løn 40% - eller lavere

3 løn Øvrig drift Kilde: technology-supported learning, 1992

4 Effektivisering i uddannelserne? Flere elever i klasserne – færre deletimer Reducer antallet af undervisningstimer for eleverne Forøg lærernes pligtige antal undervisningstimer MEN er der nogle af disse håndtag, som reelt effektiviserer – eller sænker de bare kvaliteten?

5 Bruge til at lære Lære at bruge Infrastruktur (maskiner, netværk,programmer) lærerudd annelse organi- sation Dias 10 Tid

6

7 Integration af it i skolen Teknik Pædagogik Organisation

8 Integration af it i skolen Teknik Pædagogik Organisation

9 Integration af it i skolen Teknik Pædagogik Organisation

10 Integration af it i skolen Teknik Pædagogik Organisation Økonomi

11 Integration af it i skolen Teknik Pædagogik Organisation Økonomi Ledelse!!!

12 ”Morgendagens skole? ”Den af mursten” ”Den virtuelle skole”

13 Morgendagens skole er snart dagens skole ”Mursten” ”virtuel skole” LMS/LCMS/VLE organisation pædagogik

14 IT i folkeskolen - ITIF 2002-3. Planlægningsfase – ministerielt udvalg- regeringsprogram 2004 – 2007 (8). Programgennemførsel 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. Infrastruktur – udstyr, netværk : ca. 700 mio.kr. Indhold : ca 75 mio. kr. Lærerkvalificering : ca. 8 mio. kr. Videndeling – best practise : ca 40 mio. kr.

15 IT i folkeskolen - ITIF 2004 – 2007 (8) 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. Infrastruktur – udstyr, netværk Indhold Lærerkvalificering Videndeling – best practise Overlapning

16 ITIF – det langsigtede mål Computere til 3. Klasse Øget faglighed/kvalitet Hurtigt forbedret kompetencer i læsning, matematik = færre dårlige læsere forlader skolen Differentiering = stimulering/støtte til både stærke og svage elever Inklusion = færre elever til specialundervisning

17 ITIF – det langsigtede mål - indhold IT-baserede undervisningsmaterialer Universer på EMU Den nationale materialeplatform E- museum Videndelingsystemer

18 IT-baserede undervisningsmaterialer Den nationale materialeplatform Universer – EMU E –Museum Videndelingsystemer Skolens virtuelle lag

19 New digital educational publications

20

21 A rich source of educational publications can be found on the Internet at the EMU – the Danish education portal

22

23 ITIF – det langsigtede mål- udstyr - resultater 87 – 98,5% udnyttelse af pulje Ca 150.000 nye (up to date) computere Elev/pc ratio 3-5. Klasse : 2:1 Primært laptops i racks Kraftig vækst i trådløse netværk Stigende anskaffelse af interaktive whiteboards Kommunal medfinansiering over 50 % (60-70%) Detailoversigt over udstyrssituation på skoleniveau (www.cis.emu.dk)

24 4.1. Tilskud til videndelingsystemer 15.000 kr pr skole Kommunen søger Ansøgning 2004 eller 2006 Tilskud anvendes til at købe licens eller videreudvikle systemer System fuldt installeret ult. 2005,/ ult. 2007 Minimumskrav til, hvad et system skal kunne Ved ansøgning 2004 skal minimumskrav til system være opfyldt inden udgangen af 2005 – ingen krav om omfang af brug ( 2006- udg. 2007) Indberetning 2006 for 1. runde Uændrede kriterier ved ansøgningsrunde 2006

25 Hvordan er det så gået? – survey efterår 2006 Tilskud til 1206 skoler i 1. Ansøgningrunde Næsten 100% dækning 2008 Survey august 2006 – 1058 skoler svarede Størsteparten bruger kun den organisatoriske del og primært til lærersamarbejde Selv i skoler. som har haft LMS systemer i en lang årrække, er der mange med meget svag udnyttelse af mulighederne omkring lærer/elev samarbejdet og skole/hjem samarbejdet

26 Hvor ofte anvendes LMS’et? I forhold til ibrugtagningsåret Hvor ofte anvendes LMS’et?- i forhold til ibrugtagningsåret Kilde: survey efterår 2006

27 } Lærerne } Eleverne Generelt Anvendelse af systemerne I hvilken grad benyttes systemerne til…

28 Ibrugtaget af både lærere og elever Anvendelse og formål Kilde: survey efterår 2006

29 Hvorfor tager det så lang tid? Hvor er det, at kæden knækker? Ledelsen ? Lærerkulturen? Det valgte system? Hvor er det godt/skidt ? - på det organisatoriske plan Hvor er det gået godt/skidt? - på det pædagogiske plan Hvorfor er LMS fuldt integreret på næsten alle gymnasier – og helt uundværlige som organisatorisk og pædagogiske værktøj – når det går så langsomt i folkeskolen? ?????????????????????????

30 E-learning Nordic 2006 - Undersøgelsen Danmark, Norge, Sverige, Finland 1- 12 uddannelsestrin 224 nordiske skoler 5. klasse, 8. klasse, 11. ( 2. G) – ikke erhvervsskoler Over 8000 deltagere i undersøgelsen Spurgt ledere, lærere, elever og forældre 12 dybdeinterviews i særligt udvalgte skoler Ikke effektmåling på formaliseret output ( som Impact 2) – men Hvordan effekten af it i undervisningen opleves af lærere, ledere, elever og forældre. Undersøgelsen gennemført i efteråret 2005 Publiceres april 2006 på engelsk og de 4 nordiske sprog Gennemført af Rambøll

31 E-learning Nordic 2006 - highlights Lærerne vurderer, at it understøtter det faglige indhold For 5. Og 8. klasse bliver eleverne bedre til læsning, skrivning og regning Støtter både stærke og svage elever, men mest de stærke Eleverne siger, at de bruger it meget mere uden for skolen end i skolen – og forskellig slags Eleverne synes selv de gennemgående er gode til it, men lærerne synes at for mange er for dårlige til kildekritik – mediekompetence er blevet et bredt felt og ikke alt er lige relevant for skolen, men mange lærerne står af, når eleverne bruger en række nye mediekompetencer som del af skolearbejdet. Lærerne bruger stadig it i et begrænset omfang i undervisningen – i snit brugte de it i 1-5 timer i ugen inden de besvarede spørgeskemaet 2 ud af 3 lærere vurderer selv, at de er for dårlige til it – uanset at de fleste har gennemført efteruddannelse om it i undervisningen

32 E-learning Nordic 2006 - highlights De lærere, der føler sig mest it-kompetente er også dem, der bruger it mest i undervisningen. Det er også dem, der vurderer at it øger kvaliteten af undervisningen mest. Det er også dem, der mest varierer deres undervisningsformer Det har ingen effekt på skolens brug af it ( lærere og elever), at skolen har deltaget i større it projekter. It-projekter dør efter projektafslutning og ildsjæle påvirker ikke skolens generelle brug Skrevne it-strategier er uden betydning for skolens brug af it Det helt afgørende er ledelsens holdning Elever og forældre ønsker, at it bliver brugt meget mere i skolen

33 E- parat skole Skolen har som organisation integreret IT både organisatorisk og pædagogisk Alle lærere bruger IT- både til pædagogiske og organisatoriske formål Elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer - hjemmefra og fra f.eks. biblioteket via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere, andre elever osv.

34 Source: ”The Economist’s list on e-readiness, 2006 Denmark the world’s leading in ”e-readiness” Internet as a tool for economical and human developement – e-readiness

35 Skolen Organisation og koncept mindst 500 år gammel Fundamentalt forandringstræg Ikke konkurrencetruet Stærk intern selvforståelse Under voldsomt eksternt pres Økonomistruktur – småhåndværk – sårbar overfor rationalisering

36 Kilde: technology-supported learning, 1992 lærerløn indeks færdigvarer Uddannelse: Løn ca. 80% Fremstillings virksomhed: Løn 40% - eller lavere

37 Daily media uses – pupils – school nightmare

38 E- parat skole Skolen har som organisation integreret IT både organisatorisk og pædagogisk Alle lærere bruger IT- både til pædagogiske og organisatoriske formål Elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer - hjemmefra og fra f.eks. biblioteket via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere, andre elever osv.

39 LMS – nøglen til den e-parate skole Det tager 3 år fra ibrugtagning til fuld anvendelse Med en dygtig og konsekvent ledelse Både på skolen og på kommunalt plan Lærerne skal kvalificeres til at bruge systemet Eleverne kan allerede MEN respekterer det kun – hvis lærerne ( ALLE) bruge det

40 En KAN periode -Og en SKAL periode GOD ARBEJDSLYST TAK !


Download ppt "Videndelingsystemer – byrde eller lettelse? På vej mod den e-parate skole Lilla Voss."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google