Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015

Præsentationer af emnet: "Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015"— Præsentationens transcript:

1 Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015
Differentieringsmuligheder på forskellige uddannelsesniveauer, med indlæg fra Fælles Mål Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015 Hanne Leth Andersen, RUC

2 Fælles mål og progression
Sproglæring og strategier Motivation Talent og den enkelte elev: valg- og niveaudifferentiering CLIL Differentieringsforslag

3 Hvordan lærer man sprog?
Hvem Hvornår Hvilket mål Hvilket sprog Hvilket målsprog Hvilken motivation Elevens antagelser Lærerens antagelser Hvordan lærer man sprog?

4 Learnability Elevers sproglige udvikling drives af at de vil udtrykke betydning og de har lettere ved at lære grammatik med semantisk indhold Karen Lund Faktorer påvirker ”learnability” L1 Kontekst Hyppighed i input Motivation Selvtillid Strategier

5 Spil Måske se en film, eller kigge på noget tysk på computeren Mere skriveøvelser (sjove helst) og lytteøvelser Synge nogle sange Lave lytteøvelser eller rollespil Hvis vi havde samtaleøvelser der ikke lagde så meget vægt på grammatik, tror jeg at jeg ville være gladere for faget Musik/teater og mere kultur og historie Jeg vil gerne lave et skuespil Andersen og Blach 2010

6 Sproglæringsstile og strategier: differentieret talent for sprog
Musikalitet, rytme Hukommelse Interaktion Leg og skuespil Stile og strategier Input og sprogbad Sproglig bevidsthed Regler, struktur og systemer

7 Personlighedstræk og læring
Ekstraversion/introversion Emotionalitet/stabilitet Samvittighedsfuldhed/grundighed Nysgerrighed Gåpåmod Ekstroverte udtrykker sig mere flydende i formelle/pressede situationer end introverte som til gengæld får bedre resultater når det gælder skriftlighed og ordforråd. Mennesker der er karakteriseret ved nysgerrighed og gåpåmod viser sig at have gode vilkår for at opnå kommunikativ sprogkompetence (Dörnyei 2006: 45)

8 NB: Kommunikations-strategier
Sproglæringsstrategier 1) hukommelsesstrategier 2) kognitive strategier 3) metakognitive strategier i forhold til læring 4) affektive strategier 5) sociale strategier NB: Kommunikations-strategier

9 Kognitive strategier: receptive
Lytning og læsning Gætte intelligent: transparente/engelske/latinske ord, kontekst, situation, emne eller generel viden. Fange hovedbudskab, nøglebegreber, bruge viden om emnet, skaffe sig viden på forhånd, skimme (hovedindhold), scanne (tekstens struktur, overskrifter) Analysere kontrastivt, anvende andre sprog til forståelse (modsætninger, paralleller), anvende grammatisk viden

10 Fælles mål: mundtlig kommunikation

11 Kognitive strategier: produktive
Skrive og tale Strukturere: tage noter, lave resumé, strege under, udvælge dele, organisere i vidensstrukturer, mindmaps eller træer Træne: Gentage lyde og ord, genkende og anvende faste vendinger/chunks, kombinere kendte elementer på nye måder, føre fiktive dialoger og samtaler

12 Mundtlig kommunikation
5.

13

14 Ordforråd

15 Metakognitive strategier: Bevidsthed om læringsstrategier
Søge muligheder for at opleve og praktisere sproget, finde dialogpartner, læsegruppe eller sociale medier Sætte realistiske mål (tale 5 minutter hver dag, skrive gloser i hæfte efter lektion), indsamle og organisere materialer Lave læringslogbog -> konstatere fremskridt eller udfordringer

16 Affektive strategier: et trygt læringsrum
Turde begå fejl + fortsætte med at øve uden at mærke fremskridt Tale om usikkerhed/hvordan det føles at kaste sig ud i et nyt sprog Mindske usikkerhed og generthed - eksperimentere med personligt udtryk, stemme, ansigt og mimik Anvende musik, film, billeder, afslapningsteknikker, let meditation vejrtrækning og kropsholdning

17 10 MOTIVATIONSBUD (SPROG) Dörnyei & Csizer 1998, Jane Vinter 2014
Vær selv et godt eksempel Etablér et godt forhold til eleverne Støt elevernes sproglige selvtillid Gør sprogtimerne interessante Støt elevautonomi Differentier undervisningen Støt elevernes resultatorientering Inddrag målsprogets kultur i undervisningen Skab en behagelig og afslappet atmosfære i undervisningen Tilpas opgaverne til niveau, situation og mål

18 Elevprofil via spørgeskema
Bemærk: Det er ikke en test. Det er en undersøgelse, der skal hjælpe dig til at udforske og opdage din egen holdning til din læring. Det vil hjælpe mig til at forstå, hvad du gerne vil lære, og hvordan du foretrækker at lære. Læs udtalelserne nedenfor grundigt og sæt en cirkel omkring 1 hvis du er enig, 2 hvis du er uenig eller 3 hvis du er i tvivl. Tænk ikke for meget over dit svar, din spontane reaktion er altid bedst. Kumaravadivelu 2003:

19 Fra Kumaravadivelu 2003: 153-154 Helt enig Delvist enig
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Mål Jeg vil gerne forbedre mine forståelsesevner Jeg vil gerne forbedre mine taleevner Jeg vil gerne være god til at læse godt og hurtigt Jeg vil gerne være god til at skrive godt Jeg vil gerne træne min udtale Strategier Jeg bruger min viden om mit modersmål til at lære fremmedsprog Jeg sammenligner grammatiske regler fra de sprog, jeg kender Jeg associerer nye informationer med billeder Jeg overvåger og vurderer min progression i sprogundervisningen Når jeg læser, bruger jeg en ordbog til at forstå nye ord Jeg leder efter kommunikationspartnere til at forbedre mig Når jeg læser, prøver jeg at gætte betydningen af et nyt ord Læringsstile Jeg kan godt lide at arbejde med en kammerat i timen Jeg deltager aktivt i klassediskussioner Jeg kan godt lide at arbejde med temaer og emner, jeg selv vælger Jeg lærer bedst, når min lærer forklarer grammatikregler Jeg synes, jeg klarer mig bedre, når jeg arbejder alene Jeg tøver med at deltage, fordi jeg er bange for at lave fejl Jeg synes, det er spild af tid at arbejde i grupper Jeg deltager aktivt i gruppearbejdet Fra Kumaravadivelu 2003:

20 Metoder til at lære eleven at kende
Diskussion i grupper med læreren eller fælles i klassen Individuel samtale (lærer-elev) Spørgeskemaer (jf. figur 6.2) Læringsdagbogsoptegnelser Notater i portefølje Sedler hvorpå eleverne opsummerer timens indhold Oversigter over færdigheder Hjemmeopgaver Elevernes egne holdninger Oversigter over interesser Indledningsscreening Refleksionsskema Tomlinson 1999

21 Grundbevidsthed om (opgave)genrer Grundlag for intelligent differentiering
Hvad er målet med opgaven? Hvad er læringspotentialet? Hvorfor er den skriftlig/mundtlig? Hvorfor er den digital? Hvordan kan mediet anvendes mere konstruktivt/kreativt? Hvordan kan den bearbejdes videre? Hvilke andre typer opgaver indgår i forløb/progression Delopgaver – delkompetencer

22 Differentiering i evaluering og feedback
Retning eller feedback Skriftligt eller mundtligt Individuelt eller gruppevis Produkt eller proces Retteprogrammer Automatisk retning Multiple choice

23 CLIL kan motivere særlige grupper
Vi ramte bl.a. en gruppe drenge, som er stærke i fysik, men har været svage i tysk (SAF) Konkurrencemomentet (fx flyer til Den Gamle By) har tydeligt talt til drengene (EÅ) Skærpe drengenes aktivitet med pædagogisk/didaktisk begrundelse for anvendelsen af IT (ORD)

24 CLIL i de videregående uddannelser Faglig udbygning og vedligeholdelse af sprogkompetencer RUC’s sprogprofiler: Sprog+

25 Studerendes udgangspunkt
Sprogerfaring fra gymnasiet niveau A og B Bopæl, skole eller ophold i tysksprogede lande, tysk skole, kæreste etc. Motiverede studerende: ønsker at bruge sproget fagligt Pædagogisk opgave: Fra ’dagligdags tysk’ og tysk i folkeskole og gymnasium til faglig-akademisk brug af sproget Trygt miljø - fjerne angst for sprogfejl

26 Refleksion om læring: udfordringer
”Det er svært at læse akademisk tysk” ”Skriftsproget og værkets komplekse struktur er en udfordring” ”Tidskrævende” ”Jeg har ingen læsestrategier” Der er mange udfordringer for de profilstuderende i 1. semester. De studerende nævner ofte at det er svært at læse tysksprogede fagtekster – det er en teksttype de ikke er fortrolige med, og det tager lang tid. For nogle var det svært at anvende læsestrategier. Den anden store udfordring for de sprogprofilstuderende er at formidle og nyttiggøre deres viden i gruppen. For en del studerende – og grupper - er det en stor mundfuld at klare dette, specielt i 1. semester hvor mange andre ting skal læres. Under evalueringen kom der forskellige bud på hvordan de studerende kan arbejde med formidlingsopgaven, f. eks. gennem resuméer, referater og citater.

27 Differentiering som talentudvikling
At udvikle et talent kræver at nogen ser det i dig og hjælper dig med det. Giver dig nogle retningslinjer for, hvordan du udvikler talentet bedst muligt. Den mulighed burde findes i uddannelsessystemet. Claus Buhl (2010): Talent - Spørgsmålet er ikke, om du har talent, men hvordan.

28 Hvordan motiverer vi sprogtalenterne?
Accept af det særlige talent Kvalificerende krav Interessante tilbud Innovation og originalitet Anvendelighed Det autentiske møde Oplevelsen af ejerskab i forbindelse med et projekt Udvælgelse? Talentfællesskab Sprog, sprog, sprog Gulerod Sproggruppen: Nina Andersen, Jakob Lavrsen, Susanne Nerup, Astrid von der Ohe Sprogdiplomer

29 Anbefalinger fra sproggruppen: - differentiering/fleksibilitet - respekt/legitimitet
Tydeliggørelse af sprogenes relevans Normalisering af arbejdet med talenter Indtænkning af talentarbejdet i daglig undervisning Større fleksibilitet mht. elevtid, studieplaner, fravær, etc. Øget fokus fra universiteterne og muligheder for samarbejde om sprogtalenterne Øget interesse fra og samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervslivet Talentnetvæk - partnerskoler Efter flere års politisk satsning på naturvidenskaberne. Fx sprogdage Partnervirksomheder

30 Tre niveauer Eleven på egen hånd - INDIVIDUELT
Når elever arbejder SAMMEN Talentundervisning uden for den daglige undervisning - EKSTERNT I de næste slides refererer jeg til først elevens på egen hånd.

31 Konkrete idéer til talenteleverne
Særlig udfordring lave ”appetizer” identificere grammatiske fænomener holde kortere perspektiverende oplæg for klassen aktualisere et emne for de øvrige elever udarbejde øvelser/udfordringer til de øvrige elever

32 Eksempler fra sproggruppen
Flot plakatagtig måde at præsentere: Tegnefilm med talebobler:   På kan man lege med præsentation Desuden kan man arbejde med podcast, se På tværs af hold eller partnerskoler skrive sammen på eller om et givent emne. Virtuel sprogbrug:

33 Talentundervisning uden for den daglige undervisning - EKSTERNT
Individuelt, gruppevis eller i særlige masterclasses Fokus på elevmotivation Interne aktiviteter med interne aktører Enkelt- eller tværsprogligt Sprogdiplomer Samarbejde Erhvervsliv Kulturinstitutioner Universiteter/andre institutioner Partnerskoler i Danmark Internationalt samarbejde Camps Konkurrencer Kræver ekstra ressourcer!

34 Talentelever på egen hånd på venskabsskolen i udlandet
De mest talentfulde elever rejser en uge til venskabsskolen uden lærer Privat indkvartering Skolegang med værtseleven

35 Samarbejde med erhvervslivet
”Virksomhederne kan udnytte sproglig ekspertise og samtidig styrke elevernes forståelse for erhvervslivets krav ” Nyhedsbrev, Erhverv Hjørring, September 2011

36 Idékatalog til talent og differentiering
Sprogcamp, citywalk, oversættelsesdag, tema EU, rap-konkurrence om EU, talent-kulturrejse, tekstning af video, voice-over, præsentationsvideo om gymnasiet, international studieretningsdag, studieretningsfest, sprogtalentdage, sprogolympiade, grammatikspil, Quizlet, animationsfilm, remedialisering, transformationsskrivning, samarbejdskrivning, retteprogrammer, økologisk landbrug…

37 Om talent Buhl, Claus Talent - Spørgsmålet er ikke, om du har talent, men hvordan. Ericsson, Anders K. (ed.) The road to excellence: The acquisition of expert performance in the arts and sciences, sports, and games. Mahweh, NJ: Erlbaum. Sir Ken Robinson The Element: How finding your passion changes everything. Csikszentmihalyi, Mihaly Creativity Swartz, James B and Josept E Seeing David in the Stone.

38 Om differentiering og læringsstrategier
Andersen, H.L ”Læringsstrategier”, i Gottschalck, R. og Terp M. Sprogenes Verden, Gyldendal . Andersen, H.L. & C. Blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet, Aarhus Universitetsforlag. Dörnyei, Z. og Scott, M "Communication strategies in a second language: definitions and taxonomies". Language Learning 47, (173–210). Dörnyei, Z Individual differences in second language acquisition. AILA Review, 19, Dörnyei, Z., & Scott, M. L Communication strategies in a second language: Definitions and taxonomies. Language Learning, 47,   Griffiths, Carol The Strategy Factor in Successful Language Learning. Bristol, Buffalo, Toronto: Multilingual Matters. Rasmussen, Astrid & Susana S. Fernández, ”Elevautonomi og differentiering”, Sprogundervisning i gymnasiet, Samfundslitteratur. Tomlinson, Carol Ann 2001 – 2. udgave. How to Differentiate Instruction in Mixed-Ability Classrooms. Alexandria, USA: ASCD.