Krise i 1930’erne. Den internationale baggrund Flere elementer, jf. senere i den internationale del: Udviklingen i råvarepriserne efter 1920 Krisen i amerikansk.

Præsentationer af emnet: "Krise i 1930’erne. Den internationale baggrund Flere elementer, jf. senere i den internationale del: Udviklingen i råvarepriserne efter 1920 Krisen i amerikansk."— Præsentationens transcript:

1 Krise i 1930’erne. Den internationale baggrund Flere elementer, jf. senere i den internationale del: Udviklingen i råvarepriserne efter 1920 Krisen i amerikansk økonomi – ikke bare krakket i 1929 men flere typer af forklaringer USA’ s internationale långivning stopper fra 1928

2 Det mislykkede forsøg på at genindføre den internationale guldstandard, jf. både overvurderede valutaer som kr. og £ og undervurderede som franc Da systemet bryder sammen, konkurrerende devalueringer Og andre former for protektionisme, told og importkvoter I det hele taget ringe grad af internationalt samarbejde

3 Konjunkturforløbet i 1920’erne Bemærk i følgende graf hvordan prisstigningerne fra krigen forlænges frem til udgangen af 1920 jf. Lektion 6 om dansk pengepolitiks ansvar, men også et internationalt boom Typisk at priserne stiger under en krig og i de nærmest følgende år for derefter at kollapse som det her ses 1920-1921. (se S.Aa. Hansen s.20 fig. 1.1 om 1818) Udover pengepolitikken også øget udbud, når produktionsfaktorer igen omlægges til civile formål og handel genåbnes.

4 Bemærk også prisfaldet under pariføringen 1925-26 (Trods dette fald en realappreciering, jf. lektion 6) Begge perioder med prisfald medfører højere ledighed. Bemærk deflations virkninger på produktion, forbrug og på den finansielle sektor Krisen i 1925-26 var selvskabt. Udover prisfaldet rammes specielt byggeri også af den stramme pengepolitik i sig selv

5

6 Dansk økonomis udsatte position i 1929 Se P.J. Pedersen s.546, tabel 17.2 for DK’s relative vækst 1929-1938. Lavere end i andre rige lande, pga… En relativt stor landbrugssektor og meget stor landbrugseksport, landbrugets bytteforhold forværres Geografisk koncentration, især eksporten. Handelspolitisk afhængighed især af UK En meget åben økonomi

7 En overvurderet valuta, inviterer til spekulation i at kursen ikke kan holdes En endnu relativt lille offentlig sektor, dvs. lille automatik Kommunernes andel af de offentlige udgifter større end i dag, dvs. begrænset mulighed for at hjælpe de hårdest ramte under en eventuel krise

8 1930’ernes kriseforløb i Danmark Den følgende figur viser udviklingen i BFI pr. medlem i arbejdsstyrken. Bemærk lidt forsinket gennemslag, 1931, i international sammenhæng. Bunden nås i 1932 Prøv at ræsonere over hvordan verdenskrisen transmitteres til Danmark

9

10 De hårdest ramte grupper under krisen Se Johansen s.46 tabel 3.6 Landbruget (1932 lidt misvisende) kraftigt fald i sektorbytteforholdet allerede fra 1920’erne forklaret ved… De langsigtede tendenser, fødevarers indkomstelasticitet Og produktivitetsstigninger i sektoren Markedsform for landbrugsvarer og andre råvarer dengang. Hvordan reagerer producenter på faldende pris under Fuldkommen Konkurrence?

11 De arbejdsløse i industri og bygge-og anlægsvirkomhed, især ikke-faglærte Bemærk hvordan arbejdsløshed blev målt i den første graf her og s.48 tabel 3.7. Pct. af de forsikrede ledige, jf. mere i 8.lektion.

12 Specifik krisepolitik overfor de ramte grupper Overfor landmænd: Meget af den generelle politik, jf. nedenfor, men derudover produktionskvotering, skattelettelser og billige lån særligt til landbrugsformål (efter 1935) Overfor arbejdsløse: Tiltag for at hjælpe ledige der ikke, eller ikke længere, var dagpengeberettigede

13 Den generelle økonomiske politik, her pengepolitikken og valutakurspolitikken I 1931 vælger man, jf. også Klovlands artikel, at følge UK bort fra guldstandarden. Bemærk motiver. Nu altså en realdepreciering af kronen, der gav flere fordele: Bedre indtjening for landbruget end hvis kursen overfor £ var blevet fastholdt da £ forlod guld Bedre konkurrenceevne for industrien

14 Deflationen bremses Fremfor alt større frihed til at føre pengepolitik, da man nu ikke længere var bundet til at forsvare fast kurs En ydeligere devaluering, nu overfor £, i 1933 som en gave til landbruget Men lavrentepolitikken går i stå 1935 trods statens intervention

15 Problemet var betalingsbalancen…(og de forringede lånemuligheder internationalt) se om 1934 s.60, tabel 3.11 Selvom man i 1932 havde grebet til en meget skrap protektionistisk foranstaltning, Valutacentralen… Der rationerede udenlandsk valuta og dermed begrænsede importen Og dermed også hjalp den danske importkonkurrerende industri

16 Kilderne til de vedlagte grafer er: Sv. Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark. Kbh. 1984 Hans Chr. Johansen: Dansk historisk statistik 1814- 1980. Kbh. 1985 Statistiske Undersøgelser nr.1. Landbrugets priser 1900- 1957. Kbh. 1958