Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Intro Musikken fornyer sig konstant. Den udvikler sig ikke nødvendigvis (i den forstand at den bliver bedre), men den manifesterer sig hele tiden påny.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Intro Musikken fornyer sig konstant. Den udvikler sig ikke nødvendigvis (i den forstand at den bliver bedre), men den manifesterer sig hele tiden påny."— Præsentationens transcript:

1 Intro Musikken fornyer sig konstant. Den udvikler sig ikke nødvendigvis (i den forstand at den bliver bedre), men den manifesterer sig hele tiden påny og afspejler - når den er bedst - på forunderlig vis den tid og den kultur den blev til i. ”Kunstens former optegner menneskehedens historie mere retfærdigt end noget dokument.” (Th.W. Adorno) Ved at se på musikken gennem dens respektive parametre (melodik, harmonik, klang, rytme og form) forsøger jeg via punktnedslag i musikhistorien at påvise hvorledes komponister på kreativ vis hele tiden forsøger at nytænke disse parametre. Ydermere mener jeg at det med denne optik er muligt at danne sig en formodning om hvad der vil komme af ny musik i årene som kommer.

2 De fem klassiske parametre
Melodik Harmonik Klang Rytmik/frasering Form

3 Melodik Gregoriansk kirkesang (enstemmighed)
Renæssance (flerstemmighed) Barok (monodi, fuga - polyfon tematik) Wienerklassik og romantik (sonatesatsform, homofon melodik) Impressionisme (melodikken udebliver af og til og i stedet sættes fokus på harmonik og klang) Ekspressionisme (melodik, harmonik og klang smelter ofte sammen) Modernisme og postmodernisme (melodikken forsvinder ofte helt) Folke/populærmusik (melodikken bevares)

4 Harmonik 1/5 Den antikke græske musikteori overtages af middelalderens teoretikere, og her opereres med kun tre konsonerende intervaller: oktav, kvint og kvart (hvor svingningstalsforholdene er henholdsvis 2/1, 3/2 og 4/3) Tertser, sekster, sekunder og septimer er på dette tidspunkt dissonerende intervaller og kun langsomt indoptages disse som konsonerende. (En stor terts svingningstalsforhold i Pythagoræisk stemt skala er 81/64) Langsomt men sikkert udvides og kompliceres harmonikken gennem de forskellige musikhistoriske epoker

5 Harmonik 2/5 Den ligesvævende temperatur opfindes i 1724 af Johann Georg Neidthardt og hans opfindelse: deler oktaven i tolv lige store halvtoner gør alle kvinter lige store gør kvinterne en lille smule for små gør stortertserne temmelig meget for store gør de intervalmæssige relationer fuldstændig ens i alle tonearter Den ligesvævende temperatur giver mulighed for at transponere uden problemer, skifte toneart i ét og samme stykke, og som vha. ovennævnte sammenlagt fremmer fornemmelsen for harmonisk affinitet på tværs af tonearter

6 Harmonik 3/5 1724 - den ligesvævende temperatur baner vejen for hidtil uhørt kreativitet inden for det harmoniske parameter Ca. 1820 - i romantikken bliver melodikken pga. ovenstående til en funktion af harmonikken. Andre parametre såsom rytme/frasering, kontrapunktik samt form udvikles imidlertid ikke 1909 dissonansens emancipation harmonikkens affinitet i gængs forstand ophører hos 2. wienerskole

7 Harmonik 4/5 1923 dodekafoni, Arnold Schönberg forsøger at gennemorganisere bl.a. det harmoniske parameter 1937 vision, John Cage forudser at konsonans/dissonans-dikotomien vil vige til fordel for tone/støj-forholdet: ”I BELIEVE THAT THE USE OF NOISE TO MAKE MUSIC WILL CONTINUE AND INCREASE UNTIL WE REACH A MUSIC PRODUCED THROUGH THE AID OF ELECTRICAL INSTRUMENTS”

8 Harmonik 5/5 1961 mikrotonalitet, György Ligeti lader harmonik og klangfarve smelte sammen i noget han betegner ’polyfon densitet’ Jazz, udvidet harmonik, fritonal jazz Folke/populærmusik (den ligesvævende temperatur - og dermed traditionel harmonik - bevares)

9 Klang Klang, klangfarve og sound har receptionshistorisk set fået lidt forskellig betydning - kommer af lat. sonus som betyder lyd, klang eller sound Klang (instrumentation, lydkildens afstand (statisk)) Klangfarve (fokus på instrumentation og spillemåder - når klangen changerer - klangfarvemelodi, polyfon densitet (bevægeligt)) Sound (et bands samlede og forhåbentlig unikke lydbillede)

10 Rytmik/frasering Sprogmimetisk musik (man taler fx om fraser, sætninger, spørgsmål, besvarelser etc.) - klassisk musik, trad. sange Udvidelse af den sprogmimetiske gestik (bl.a. vha. grooves og beats) - jazz, rock, pop, electronica Splintring af den sprogmimetiske gestik, sparagmos (old gr. sønderlemning, lemlæstelse) sparagma (gr. brudstykke) - EAM, ELM

11 Form Narrativ form, fx en sonatesatsform (HT - ST - Epilog - GF - Reprise - Coda) (IDEAL: dialogen, eller det videnskabelige diskuterende udsagn) Pseudo-narrativ form, fx en rock form (intro - a - a - b - a - b - c - b - b - outro) (IDEAL: monologen, (omkvædet bekræfter verset)) Tilstandsform, fx inden for mikrotonalitet, minimalisme, soundscape composition, ambient, techno, samplebaseret musik (IDEAL: det religiøse eller bevidsthedsudvidende trip) Splintret form, fx inden for serialisme, aleatorik (TEORI: sprogkritik- og sprogkrise-traditionen)

12 Hvorvidt og hvorledes parametrene nytænkes
Wienerklassik, romantik og senromantik ( ) de fem klassiske parametre holdes i hævd (med undtagelse af det harmoniske parameter som op gennem romantikken udfordres i tiltagende grad) Modernisme og postmodernisme (1908-?) alle de fem klassiske parametre udfordres - og ofte på én gang Folke/populærmusik (1930-?) et enkelt af de klassiske parametre udfordres en gang imellem, dog under strenge konventioner ELM (1995-?) - et enkelt eller to af de klassiske parametre udfordres ad gangen, uden strenge konventioner og er hermed midtsøgende mellem avantgardeteori og populærindustri

13 Den kinesiske æske brydes op
Klassik melodik, spænding vs. afspænding harmonik, konsonans vs. dissonans lille form, per aspera ad astra (HT/ST,GF, tonal udligning) storform, de fire satser i en symfoni Rock/pop melodik, vers/omkvæd, ingen GF harmonik, konsonans vs. dissonans (dog enklere) harmonik, tone vs. støj form, bestemmes somregel af melodik og harmonik Eksperimenterende musik efter 1950 ingen på forhånd fastlagt hierarkisk struktur af nogen art - hvert nyt værk underkastes særegne autonome regler

14 Kon-/dissonans-dikotomien som bærende princip brydes
Konsonans/dissonans-dikotomi op gennem hele musikhistorien findes tidsbundne regler for hvorledes man korrekt ’opløser’ en given dissonans til en konsonans Tone/støj-forhold med støjens indtog op gennem det 20. århundrede udviskes de entydige regler og nu sammenblandes i stedet kon-/dissonans-dikotomien og tone/støj-forholdet hvilket giver et væld af nye muligheder

15 Konsekvens af brydningen 1/3
Den fritonale musik er blevet autonom. Ingen regler gælder andet end dem komponisten selv sætter fra værk til værk. EAM-miljøet er i dag musikalsk set et fuldstændigt åbent land, hvor de eneste ’koder’ inden for miljøet handler om godt håndværk og en vis kompleksitet på flere parametre ad gangen. Den progressive tonale musik gør i disse år brug af både kon-/dissonans-dikotomien og af tone/støj-forholdet og opnår herved en ret bæredygtig effekt

16 Konsekvens af brydningen 2/3
Musikken udspiller sig som bekendt i tid og i klassikken giver dette forhold anledning til en udpræget sprogmimetisk og horisontalt tænkt musik hvor tese, antitese og syntese og andre rationelle principper hersker Ved som komponist at arbejde med tone/støj-forholdet er det muligt at gøre op med den entydige horisontalitet En blanding af dissonansens emancipation, dynamikforhold og tilpas dossering af støj/glitch har gjort det muligt at lave en mere statisk musik der (lidt svulstigt sagt) bevæger sig vertikalt ned gennem mellemgulvet i stedet for horisontalt tværs gennem hjernen

17 Konsekvens af brydningen 3/3
NB: hermed er der sket en ændring af magtforholdene mellem de respektive parametre. Ligesom melodikken i romantikken blev underlagt (blev til en funktion af) harmonikken, kan man inden for megen elektronisk musik i dag sige at harmonikken (og evt. melodikken) er blevet en funktion af klangen/sound’en. Den elektroniske generering af lyd har sat fokus på klangen overalt i musikmiljøet og i hidtil uhørt grad. Fra orkesterindspilningen over rock til electronica arbejdes i disse år intensivt med at skabe klange med den helt rigtige og unikke farvning.

18 De klassiske parametre præciseres
Klang, klangfarve, sound, klangtekstur (=flukturerende, porøs klang), litur, tinktur Tonehøjde, frekvens Lydstyrke, amplitude Lydforløb, envelope Harmonik, densitet, harmonisk tekstur, resistens Rytmik/frasering, dynamik, groove, feeling, sparagmos, fraktur, sutur Form, løs eller stram formtekstur, lagdelt - eller krystallinsk struktur, aleatorik Spatialisering (fx 8-kanaler eller surround sound)

19 Harmonik - Densitet densitet, tæthed (af lat. densitas tæthed, af densus tæt) med fritonalitet, mikrotonalitet samt en række andre retninger i det 20. århundredes musik er det blevet sværere og sværere at becifre de forskellige harmonier idet tonerne ligger ’skævt’ og ofte ’tættere’ på hinanden end tidligere hørt. I stedet taler man da om at stykket har stor densitet. Hvis de enkelte stemmer ydermere er selvstændige tales om ’polyfon densitet’.

20 Harmonik og Klang - Resistens
resistens, (lat., af resistentia, afledn. af resistere ’gøre modstand, stå imod’, af re- og sistere ’stille (sig)’) i en klang der både består af tone og støj, taler man om mere eller mindre resistens i materialet set i forhold til klangen ’ved siden af’ eller ’samtidig med’ bruges med andre ord som erstatning for dissonans-termen, uden der dog af den grund findes et egentligt antonym svarende til konsonans-termen

21 Klang, Harmonik og Form - Tekstur
tekstur, (af lat. textura ’sammenvævning’, afledn. af textus, perf.part. af texere ’væve’) vævsbeskaffenhed; vævning; lat. textura det at væve el. spinde; sammenhæng - især om porøs flukturerende eller ujævn støjende klang, men også om harmonisk tekstur der grænser op til parametret densitet samt formtekstur der grænser op til parametret struktur

22 Klang - Litur litur, det at liturere (lat. litura udsletning) liturere, udstryge, udviske, udkradse skrift når man i kompositionsprocessen kradser i en lyd for enten a) at skabe mere resistens eller støj i materialet eller b) decideret laver huller i lyden for at skabe ro eller give plads til anden lyd der som i en palimpsest ligger underneden

23 Klang - Tinktur tinktur, (af lat. tinctura ’farvning’, afledn. af tinctus, perf. part. af tingere ’væde’) - i kompositionsprocessens slutfase hænder det ofte at man vælger at tinkturere (fx vha. EQ, effekter, plugins) hele værket så det alt i alt fremstår mere homogent eller unikt

24 Klang og Rytmik/frasering - Palindromlyde
palindrom, (af gr. palindromos, af palin ’igen’ og dromos ’løb, bane’), ord eller sætninger, der læst forfra og bagfra giver samme mening, fx navnet Anna eller sætninger En af dem der tit red med fane om elektronisk bearbejdede lyde der lyder ens uanset om de spilles forfra eller bagfra.

25 Rytmik/frasering - Fraktur
fraktur (af lat. fractura ’brud, brydning’, af frangere ’bryde, brække itu’) - dekonstruktiv kompositionsteknik hvor ethvert forsøg fra lytterens side på at finde et forudsigeligt fraseret lydforløb vil mislykkes idet musikken hele tiden angribes af små fejllyde (glitch) eller ’meteornedslag’

26 Rytmik/frasering - Sutur
sutur, (af lat. sutura ’syning, søm’) kirurgisk betegnelse for dels sammensyning (suturering) af operationssår eller andre sår, og dels den anvendte tråd - inden for dele af den elektroniske musik, går en del af kompositionsarbejdet ud på at klippe lyde af forskelligt ophav sammen

27 Form - Palimpsest palimpsest, (af gr. palimpsestos, af palin ’igen’ og psestos ’skrabet’) håndskrift, hvorpå der er skrevet to eller flere gange, efter at den foregående skrift er slettet i stedet for remix litteraturteoretisk bruges palimpsest på samme vis som udtryk for et værk, der bygger på en ældre ”hypotekst”, dvs. den oprindelige tekst, fx Ulysses af James Joyce, der bygger på Odysseen, eller Henrik Pontoppidans Ørneflugt, som bygger på H.C. Andersens Den grimme Ælling

28 Outro Wherever we are, what we hear is mostly noise. When we ignore it, it disturbs us. When we listen to it, we find it fascinating. John Cage, 1937


Download ppt "Intro Musikken fornyer sig konstant. Den udvikler sig ikke nødvendigvis (i den forstand at den bliver bedre), men den manifesterer sig hele tiden påny."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google