Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tegntyper 08-04-2017 Tegntyper Ole Togeby Ole Togeby: tegntyper.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tegntyper 08-04-2017 Tegntyper Ole Togeby Ole Togeby: tegntyper."— Præsentationens transcript:

1 Tegntyper Tegntyper Ole Togeby Ole Togeby: tegntyper

2 Siger et billede mere end 1000 ord?
Tegntyper Siger et billede mere end 1000 ord? Skønt rapporter fra flere kommissioner havde dokumenteret tortur af irakere i amerikanske fængsler, skete der intet – indtil dette og andre amatørfotografier fra fængslet gik verden rundt og fik forholdene ændret. Ja, billederne betød et omslag i holdningen til krigen i den amerikanske offentlighed. Hvordan kan det gå til? Irakisk fange i Abu Ghraibfængslet Han havde fået ledninger sat på fingrene og havde fået at vide at hvis han sænkede armene eller gik ned fra kassen, ville han få stød gennem ledningerne. Ole Togeby: tegntyper

3 Definition på et tegn Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et maleri er et kommunikativt tegn En sproglig tekst er et kommunikativt tegn

4 Definition på et tegn Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Selv om man bruger ordet når man siger at mørke skyer er tegn på regn, er mørke skyer ikke noget kommuni-kativt tegn. Men det er det som Peirce kalder et indeksikalsk tegn.

5 Tegntyper Peirce’s tegn Læg mærke til at dette ikke er samme tegnbegreb som nogen måske kender som Peirce’s definition: Et tegn (en repræsentamen) defineres som noget der for nogen står for noget i en vis henseende eller egenskab. Ole Togeby: tegntyper

6 Peirce’s tegn Peirce’s indek-ser er ikke kom-munikative tegn
Tegntyper Peirce’s tegn Peirce’s indek-ser er ikke kom-munikative tegn Det er også Peirce der skelner mellem tre typer af tegn: ’ikoner’, ’indekser’ og ’symboler’. Ikoniske tegn med en lighedsrelation til deres objekt, Billeder Ikoner kaldes her billedtegn Symbolske tegn med en konventionel relation: Sproglig tekst og matematik Symboler kaldes her sproglige tegn, artikulerede tegn. Indeksikalske tegn defineres hos Peirce ved årsagsrelation mellem tegnet og meningen. spor, symptomer, varsler Indekser er ikke tegn efter min definitionen Ole Togeby: tegntyper

7 Tegntyper Begrebet tegn Selv om sprogbrugen tillader at man siger det, falder mørke skyer der er tegn på regn altså ikke ind under denne definition på ‘tegn’, for skyerne skal ikke angive regn. Og en røgsøjle fra en skorsten er et indeks, men ikke tegn på hvilken vej vinden blæser - af samme grund. Derimod er en vejrhane et tegn på hvilken vej vinden blæser, for den er udformet til at angive vindretningen, så den skal angive det, selv om den ikke altid gør det. Ole Togeby: tegntyper

8 Om at tale om tegn I Østen stiger solen op
Tegntyper Om at tale om tegn I Østen stiger solen op Jorden der drejer rundt om sin egen akse. Billedet forestiller Tordenskjold “Tordenskjold han var polisk” betyder at ‘Peter Wessel var underfundig’ Maleren angiver med billedet hvordan Tordenskjold skal opfattes Digteren angiver med verselinjen at Tordenskjold skal opfattes som underfundig. I Østen stiger solen op, siger vi; imidlertid ved vi godt at det ikke er solen der stiger op, men jorden der drejer rundt om sin egen akse. Den sproglige sætning forudsætter altså et verdensbillede som vi ved er forkert, og alligevel kan vi ikke omtale det vi ser, på anden måde end sådan som vi oplever det: solen stiger op. Måske er det ligeså forkert når vi siger at billedet forestiller Tordenskjold, eller at “Tordenskjold han var polisk” betyder at ‘Peter Wessel var underfundig’: det er måske snarere sådan at maleren med billedet angiver hvordan Tordenskjold skal opfattes, og at digteren med verselinjen angiver at Tordenskjold skal opfattes som underfundig. Måden vi taler om tingene på, røber i hvilket perspektiv vi oplever dem, og hvilken plads de udfylder i vores verdensbillede. Men måske vil en nærmere undersøgelse vise at tegnene slet ikke er sådan som vi taler om den. Det er det dette kapitel handler om. Ole Togeby: tegntyper

9 Billedtegnet gengiver genstanden og forestiller motivet
Tegntyper Billedtegnet gengiver genstanden og forestiller motivet Sætningen Dette er et billede af en hvid hest kan betyde to ting: ’Dette er et hvid-heste-billede’, ’det forestiller en hvid hest’ Om motivet eller emnet ’Dette billede gengiver den hvide hest kongen red på’. Om genstanden Billedet af Christian X der rider over grænsen til Sønderjylland på en hvid hest, er et ‘hvid heste-billede’; nu siges det at den hest kongen red på, som hed Malgré Tout, slet ikke var hvid, men at den var kalket hvid til lejligheden (prins Knud fik nemlig kalk på bukserne af at røre ved den), således at det måske egentlig er ‘et billede af en brun hest’; altså ‘et hvid hest-billede af en brun hest’. Sandheden om hesten på billedet, Malgré Tout, som betyder ‘trods alt’, er at den var hvid, den var nemlig albino, men at den også var kalket for at den ikke skulle se for lyserød ud (Thyssen 2007). Billedet er altså når alt kommer til alt, faktisk et hvid heste-billede af en trods alt hvid hest. Ole Togeby: tegntyper

10 Hvor stort er et tegn? Et tegn fungerer, betegner, betyder; et tegn er, i modsætning til et ikke-tegn, bærer af en betydning. (...) Saadanne størrelser som perioder, sætninger og ord synes at opfylde den stillede betingelse: de er bærere af en betydning, altså tegn, ... Naar den [analysen, OT] gennemføres viser det sig at der i et dansk ord som for-sam-l-ing-er-ne-s kan skelnes 7 hver for sig betydningsbærende størrelser og altså 7 tegn. Louis Hjelmslev (1943) 1966: Omkring Sprogteoriens grundlæggelse, København: Akademisk Forlag, side 40

11 Hvor stort er et tegn? Et tegn fungerer, betegner, betyder; et tegn er, i modsætning til et ikke-tegn, bærer af en betydning. (...) Saadanne størrelser som perioder, sætninger og ord synes at opfylde den stillede betingelse: de er bærere af en betydning, altså tegn, ... Naar den [analysen, OT] gennemføres viser det sig at der i et dansk ord som for-sam-l-ing-er- ne-s kan skelnes 7 hver for sig betydningsbærende størrelser og altså 7 tegn. Louis Hjelmslev (1943) 1966: Omkring Sprogteoriens grundlæggelse, København: Akademisk Forlag, side 40 Her vil ordet tegn kun blive brugt om en ytret sætning (eller sætningsemne) der kan bruges som kommunikativ handling. Dvs. ledsætninger, ord, morfemer, og bogstaver er ikke tegn men tegnelementer og tegnelement-elementer

12 Hvor stort er et tegn Her vil ordet tegn kun blive brugt om en ytret sætning (eller sætningsemne) der kan bruges som kommunikativ handling. Dvs. ledsætninger, ord, morfemer, og bogstaver er ikke tegn men tegnelementer og tegnelement-elementer

13 Eksempler på tegn et maleri af Tordenskiold, et skilt ved vejen
en vejrhane, = 52 et ur der viser 13:52 den mundtlige replik: [Klokken er kvart i to, et håndtryk visen Jeg vil sjunge om en helt.

14 Kriterier på tegnskab Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale
Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale der er om noget andet end sig selv og angiver det samme for flere

15 Kriterier på tegnskab Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale
Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale Uden form, intet tegn der er om noget andet end sig selv og angiver det samme for flere

16 Kriterier på tegnskab Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale Uden form, intet tegn der er om noget andet end sig selv Et tegn er afgrænset med en ramme til ikke-tegn i baggrunden og angiver det samme for flere Med tegn deler vi tanker med hinanden

17 Kriterier på tegnskab Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale Uden form, intet tegn der er om noget andet end sig selv Et tegn er ikke en illusion og angiver det samme for flere Med tegn deler vi tanker med hinanden

18 Kriterier på tegnskab Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale Uden form, intet tegn der er om noget andet end sig selv Et tegn er ikke en illusion og angiver det samme for flere Med tegn deler vi tanker med hinanden

19 Fully interlocking Tegn er at flere tillægger en materiel form en social funktion, fx at et kryds på en seddel tæller som en stemme på den pågældende person. Personen får derved tillagt den funktion at sidde i Folketinget, som ved afstemning kan tillægge regeringen den udøvende magt, hvormed den kan tillægge embedsmænd magt til at udstede dåbsattester der tillægger den døbte ret til som 18-årig at sætte kryds på en stemmeseddel osv.

20 Kriterier på tegnskab Et kommunikativt tegn er at nogen giver et materiale en bemærkelsesværdig form så at det kan angive det samme for flere om noget andet end sig selv. Et bemærkelsesværdigt formgivet materiale Uden form, intet tegn der er om noget andet end sig selv Tegnet afgrænses af en ramme Et tegn er ikke en illusion og angiver det samme for flere Med tegn deler vi tanker med hinanden

21 Tegn og ikke-tegn

22 Mentale tegnprocesser
Foruden den materielle form er der således ved kommunikative tegn tre mentale processer som tilsammen udgør de nødvendige trin i tegnbrugerens opfattelse: A. Sansning af de bemærkelsesværdige former er sansespicifik, fylogenetisk og ubevidst perception og gestaltning. B. Genkendelse (tydning) af de forskelle i det sansede som gør en forskel, er tværsanselig, ontogentisk, fænomenologisk konceptualisering og kategorisering af ting og situationer. C. Tolkning er forståelse og eventuelt accept af tegnets interaktionelle og informationelle relevans i situationen

23 Opfattelse indebærer sansning, genkendelse og forståelse

24 Sansning indebærer gestaltning af en figur på en grund

25 Genkendelse indebærer at man ser figuren som noget

26 Forståelse indebærer forståelse af emnets realitet og relevans
At forstå et skilt som dette, indebærer 1) at man kan se det, at man kan 2) genkende det som et forbudsskilt der gælder rygning, 3) at man forstår at dette ikke er en virkelig færdselstavle, og at det er relevant for mig her og nu. Paradokser har hverken realitetsværdi eller relevans for tegntolkeren.

27 Handling og repræsentation
Tolkning eller forståelse af et tegn er dels social handling i kommuninikationssituationen dels mental repræsentation af den fremstillede situation Tegnet etablerer en forbindelse mellem disse to fænomener: tegn er handlinger med repræsentationer

28 Mening som mentale repræsentationer
Forbindelsen mellem handling og repræsentation består i repræsentationens sandhed (realitetsværdi) og relevans i kommunikationssituationens virkelighed

29 Meningstyper som handlingstyper
Man udfører en perlokutionær handling i og med man udfører en illokutionær handling som man udfører i og med man udfører en retisk handling som man udfører i og med man udfører en fatisk handling

30 Tegnsituationen en materiel form en tegngiver tegntolkere
Tegntyper Tegnsituationen en materiel form en tegngiver tegntolkere opfattelser hos tegn- brugerne (indholdet, meningen, signifié): sansning, genkendelse tolkning genstanden, Opfattelserne skal være de samme en materiel form (tegnudtrykket, en signifikator, repræsentamen, signifiant, eller i almindelig sprogbrug: tegnet), dvs. noget manifest og offentligt der af nogen er udformet mærkværdigt, og af flere får tillagt omhed, nemlig: a. noget lyd (i tid), fx en klokke der ringer; b. en ting i rum, fx et maleri, et fotografi, en matematisk formel på et papir, et skilt på vejen, en vejrhane, termometerstanden på et termometer, viserstillingen på et ur; eller c. en handling over tid, fx det at ytre en mundtlig replik i en samtale, eller det at skrive et brev; ii) en tegngiver, den ene af de to mennesker for hvem signalet angiver det samme, den som har produceret og udformet formen, og iii) tegntolkere som opfatter (sanser, tyder og tolker) formen, iv) opfattelser hos tegnbrugerne (indholdet, meningen, signifié, . interpretanten), nemlig de akter hvormed tegnbrugerne tyder og tolker tegnene og erkender, genkender, og begriber de fælles (samme) tanker, akter som kan inddeles i: a. sansning og b. genkendelse (tydning) c. forståelse (tolkning, inferens) v) genstanden, det i verden der afbildes, betegnes eller henvises til (referencen, originalen, den der sidder model for maleren, objektet som fotograferes, landskabet som males, begivenheden der berettes om, fænomenet der beskrives), fx Peter Wessel, de børn der somme tider leger på vejen, eller tidspunktet kl. 13:35 en given dag. Man kan godt have en ydre form (med tillagt omhed) og en tilsvarende tydning og tolkning uden nogen genstand, fx billedet af en kentaur, og myten om Ragnarok (i Snorres Edda). Ole Togeby: tegntyper

31 Betydningen af ordet samme
a) konceptuel betydning: ‘x af den type (art, slags) som y hører til’, ‘tilsvarende’, ‘ens’, ‘som ikke er forskellig fra’ fx Vi har alle den samme tro som præsten, a1) kategoriel betydning: ‘som har fælles kategori med’, ‘som ikke tæller som andet end’, ‘som er ækvivalent med’, ‘som har fælles ækvivalensklasse (kategori) med’, nemlig om genstande: det samme bogstav, den samme bil, og a2) kvalitativ betydning: ‘som har fælles kvaliteter med’, ‘som ligner på en dimension’, ‘som har lighed med’, ‘som er ens med’, ‘med fælles egenskaber’, nemlig når samme bruges som adjektiv til ord der betegner egenskaber: den samme størrelse, den samme farve, brødrene har samme næse. b) perceptuel betydning: ‘som har fælles identitet med’, ‘netop det eksemplar som’, ‘(numerisk) identisk med’, ‘som ikke er nogen anden end’ fx Vi er alle i samme båd, c) temporal betydning: ‘uforandret’ fx Man kan ikke gå ud i den samme flod to gange I tegndefinitionens angiver det samme for flere har ordet samme konceptuel betydning, kategoriel ved tekster og kvalitativ ved billeder

32 Kriterier for klassifikation af tegn
Der er mange kriterier for inddeling af tegn i typer: materiale, artikulation, konventionalisering, udsagnskraft, kompositionalitet, deiksis, dobbelt artikulation tælle-som-regler

33 Materiale Nogle tegn er genstande i rum, fx malerier
og andre tegn er forløb i tid, fx mundtlige replikker

34 Materiale Nogle tegn er genstande i rum, fx malerier
og andre tegn er forløb i tid, fx mundtlige replikker

35 Artikulation Nogle tegn er kontinuerte; andre tegn er artikulerede, dvs. leddelte. Særlige tegntyper er matematik og pantomime Et artikuleret tegn udgøres af en endimensional kæde opdelt i diskrete, genkendelige elementer der er valgt fra en kode af tegnelementer. Artikulerede tegn er artikuleret både horisontalt i kæden og vertikalt i koden.

36 Analogi og konvention kontinuert og artikuleret
Nogle tegn angiver ved analogi Andre tegn angiver ved konvention

37 Analogi og konvention kontinuert og artikuleret
Nogle tegn angiver ved analogi Andre tegn angiver ved konvention

38 Analogi og konvention kontinuert og artikuleret
Inddelingen efter analogi og konvention er den samme som efter kontinuitet og artikulation Nogle tegn angiver ved analogi Andre tegn angiver ved konvention

39 Analogi og konvention kontinuert og artikuleret
Inddelingen efter analogi og konvention er den samme som efter kontinuitet og artikulation Nogle tegn angiver ved analogi Andre tegn angiver ved konvention

40 Komplekse tegn Genstande i rum og forløb i tid udelukker ikke hinanden; der findes tegn der både er genstande i rum og forløb i tid, nemlig fx skrift og måleinstrumenter

41 Blandede tegn Modsætningen mellem angivelse ved analogi og konvention er skalær, med mange blandingsformer, fx piktogrammer og diagrammer

42 Ni typer af tegn

43 Ni typer af tegn

44 Dobbelt artikulation Matematik og verbaltekst er artikuleret i tegnelementer der er hentet fra et inventar af mulige elementer: Men kun i verbaltekst er tegnelementerne artikuleret i tegnelement-elementer

45 Homonymi og polysemi Dobbelt artikulation indebærer at tegnelementerne (ord og morfemer) kan være både synonyme, polyseme og homonyme. synonymi er at to tegnelementer (ord, morfemer) betyder det samme, fx ordene udsagnsord og verbum, bange og angst, bede og anmode. Homonymi er det forhold at to forskellige morfemer angives ved de samme tegnelement-elementer, fx homofoner der er enslydende: vejr-hver-vær, homografer der er ensskrevne: al, syren, korset og homonymer der er begge dele: søm, bed, ler, hede. Polysemi er det forhold at samme morfem kan have forskellig betydning i forskellige kontekster, fx højt tårn, højt skrig, det høje C, høje omkostninger, høje idealer, højglans og i 1897, i København, i tre uger, i vrede, i koppen. Kun tegn med dobbelt artikulation har homonymi og polysemi I matematik findes ingen homonymi eller polysemi

46 Dobbelt artikulerede tegn = verbalsproglige tegn

47 Dobbelt artikulerede tegn = verbalsproglige tegn
Kinesiske skrifttegn er lige som matematik enkelt-artikuleret .

48 Deiksis Deiktiske størrelser er tegn der henviser til og skelner mellem kommunikationssituationens JEG-HER-NU og den fremstillede situations IKKE-OS – IKKE-HER – IKKE-NU, Udsagn med deiktiske størrelser kan henvise til sig selv

49 Deiksis Verbalsprog har fuld deiksis; man kan hanvise både til nærdeiksis og fjerndeiksis. Piktogrammer (færdselstavler) har kun nærdeiksis og angiver hvad der gælder HER og NU (modtagerens); de kan ikke angiver IKKE-OS--IKKE-HER-IKKE-NU

50 Regulerende og konstituerende regler
Konventioner er fælles normer og regler for flere personer i et fællesskab, men der er to forskellige former for regler: regulerende regler og konstituerende regler. Regulerende regler er konventioner for hvordan man i fællesskabet bør udføre handlinger som eksisterer uafhængigt af reglen. Regler om bordskik er typisk regulerende regler. Handlingen at putte maden ind i munden er en målrationel handling der eksisterer før reglen, og konventionen om at man har kniven i højre hånd og gaflen i venstre når man gøre det, er blot en regulering af den. Der findes også en anden type regel som ikke regulerer allerede eksisterende handlinger, men som i interaktionen mellem mennesker skaber nye typer af handling som ikke eksisterer uafhængigt af reglen. Reglerne for spil som skak eller fodbold er typiske eksempler på dette. Reglen der siger at et mål i fodbold består i at bolden bevæges over mållinjen mellem målstængerne, skaber den sociale begivenhed som kaldes ‘et mål’, og det eksisterer ikke uden for spillet. Sådanne regler der skaber det de er regler om, kaldes konstituerende regler, og har altid følgende form: X tæller som Y i situationen S

51 X tæller som Y i S X tæller som Y i situationen S
X er det vi her kalder et tegn, dvs. en materiel form; Y er meningen, den kendsgerning som skabes ved udstedelsen af tegnet i situationen; og S er en situation af en bestemt type som involverer reglen. Eksempler kan være: det at røre bolden med hånden (X) tæller som frispark (Y) i folbold (S), eller: det at true modstanderens konge uden at den kan flyttes til en plads hvor den ikke trues (X), tæller som skakmat (Y) i skak (S).

52 Tælle-som-regler X tæller som Y i situationen S
Et billede som det af Tordenskjold er et analogt tegn der angiver at Y skal opfattes i lighed med X, men er dog også udformet under hensyn til visse regulerende regler om hvordan man får billeder til at ligne, kon-ventioner som kan ses i kunsthistorien; idealet om hvordan billeder skal ligne, skifter igennem tiden. Der ingen konstituerende regler i maleriet af Tordeskjold, Der er selv i det mest realistiske billede visse konventionelle træk, og ethvert symbolsk tegn har altid analoge sider, fx bogstavernes snit og størrelse i skrift. Modsætningen analogi-konvention er en gradsmodsætning, og rene yderpunkter findes ikke. Her er der altså tale om både-og- og mere-eller-mindre-angivelse. Et konventionelt tegn forudsætter konstituerende regler; man forstår kun meningen med skiltet hvis man ved og accepterer at bogstaverne (X) tæller som de tilsvarende fonemer (Y), og at rækken af fonemer (X) tæller som morfemerne (Y), og at kombinationen af disse morfemer (X) tæller som en advarsel og en begrundelse med betydningen ‘kør forsigtigt’ ‘der kan lege børn på vejen’ (Y) Resultatet af brug af konstituerende regler: symbolske tegn. De påklisterede tapestrimper på træpladen der er sat op ved vejen, tæller som en advarsel om at der kan lege børn på det pågældende sted, og at bilisten skal køre forsigtigt. Verbalsprog involverer konstituerende regler hvor X tæller som Y i S. Her er der tale om enten-eller-angivelse

53 Tælle-som-regler X tæller som Y i situationen S

54 Visualitet

55 Udsagnskraft En sproghandling består af en handlings-indikator (H) og et udsagn […], som består af et emne (E) og et omsagn (O): H[(E) O] Jeg lover at jeg kommer i morgen H [ (E ) O ]

56 Udsagnskraft Emnet kan have forskellige former :

57 Sprogligt tegn Konventionel handlins- gangivelse (H) med et konventionelt udsagn om et deiktisk bestemt emne (E):

58 Billedtegn Man kan ikke på billedet se at det er Tordenskjold, kun at det måske ligner ham. Hvis man med tekst får at vide at det er Tordenskjold, angiver billedet hvordan man skal opfatte ham.

59 Diagrammer I diagrammer er udsagnet analogt, semantisk righoldigt og til at fatte i et blik om noget der er bestemt ved konventionelle og artikulerede elementer. Diagrammer både syntaks og semantik, men de kan ikke fungere som selvstændige sproghandlinger, for de har ingen pragmatik.

60 Piktogrammer Piktogrammer er selvstændige sproghandlinger (hhv. påbud, forbud og forbud). Piktogrammer har kun nærdeiksis og kan ikke adskille kommunikationssituationen fra den fremstillede situation og ikke henvise til IKKE-OS – IKKE-HER – IKKE-NU

61 Tegntypernes udsagnskraft

62 Tegntyper

63 Diagrammer

64 Mere-eller-mindre-mening og enten-eller-sandhed

65 Piktogrammers grader af konventionalitet

66 Piktogramsyntaks

67 Piktograminventar

68

69

70 Kombinationen af billede og tekst
Hvad forestiller dette billede?

71 Hvad forestiller dette billede?

72

73 Kombination af billede og tekst
I dette eksempel saboterer tekst og billede hinanden, og antagelig vinder billedet, således at tegntolkerne ´husker billedets budskab, men ikke tekstens.

74 Litteraturliste Tegntyper 08-04-2017 Ole Togeby: tegntyper
Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge Mass.: MIT Press. Gombrich, E.H (1977) 2002: Art & Illusion. A study in the psychology of pictoral representation, London: Phaidon Press Ltd. Goodman Nelson 1976: Languages of Art, Indianapolis: Hackett Publishing Company Habermas, Jürgen 1971: “Forberedende bemærkninger til en teori om den kommunikative kompetens”, oversat af Peter Widell og Niels Hornborg Jensen, i Henriksen, Carol (red) 2001: Can you reach the salt?, København: Roskilde Universitetsforlag Peirce, Ch.S. (1994): Semiotik og pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, udg. af Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt, København: Samlerens Bogklub Togeby, Ole, 1975: RO, Mål & Mæle 2. årg. nr. 3, Kbh.: Sigvaldis forlag Togeby, Ole 2001: "Den sproglige beskrivelse af fiktion og tekstart" i Heltoft, Lars og Carol Henriksen (red) 2001: Den analytiske Gejst. Festskrift til Uwe Geist på 60_årsdagen 23. september 2001, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, side 233_246. Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad. Togeby, Ole 2005: “Ole tegner og fortæller. Om den semiotiske forskel på billeder og tekst” i Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1, Århus: Statsbiblioteket, side Togeby, Ole 2005: “Dette er (ikke) en pibe - billedtekster og tekstbilleder” i Widell, Peter og Mette Kunøe 2005: 10. møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet oktober 2004, Århus: Aarhus Universitet, side Watzlawick, Paul, Janet Helmick Beavin and Don D. Jackson 1968: Pragmatics of Human Communication. A Study of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes, London: Faber and Faber. Wille, Niels Erik 2007: Fra tegn til tekst. En indføring i teorier om sproglig kommunikation København: Samfundslitteratur Ole Togeby: tegntyper


Download ppt "Tegntyper 08-04-2017 Tegntyper Ole Togeby Ole Togeby: tegntyper."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google