Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Socialt arbejde som praksisregime

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Socialt arbejde som praksisregime"— Præsentationens transcript:

1 Socialt arbejde som praksisregime
Analysestrategi Socialt arbejde som liberal styringspraksis Casearbejde

2 Philp: Socialt arbejde som diskursiv formation
Finde frem til betingelserne for kollektive erfaringer as os selv som gale og normale, syge og raske, arbejdende væsener, del af et fællesskab etc. Bestemte måder at konstituere videns-subjekter og objekter på Bestemte regler for at tænke og tale

3 Vidensarkæologi Hvordan ”fundamentet” for vor tænkning er blevet etableret gennem et samspil af diskursive, politiske, sociale og andre forhold. Analyse af udvikling af regler/betingelser for: Objektformation: Hvad kan man tænke og tale om? Subjektformation: Hvem kan tænke og tale – med gyldighed? Begrebsformation: Hvordan kan man begribe objektet? Teoretiske valg: Udgrænsning af måder at tænke og tale på, gennem regler for objekt-, subjekt- og berebsformation?

4 Viden Magt Subjekt

5 Hvad er et praksisregime?
Et videns- og magt system Tematisering af magt Tematisering af subjektet Fortsat: Hvordan er betingelserne for vore kollektive erfaringer dannet?

6 Viden: Bestemte måder at ”se”/percipere på Bestemte måder at italesætte/begrebsliggøre det ”sete” på. Magt: Påvirkning af andres handlinger gennem bestemte former for magtrelationer og måder at etablere dem på. Subjekt: - Bestemte måder at forholde sig til sig selv og arbejde med sig selv på; dvs. bestemte måder at konstituere sig selv som et subjekt på.

7 Magt Relation mellem aktører.
Påvirkning af andres handlinger i bestemte retninger. Også positiv og produktiv: Vi kan blive i stand til at gøre ting, som vi ellers ikke ville kunne gøre. Analyseres i praksis: Vha. hvilke praksisser, hjælpemidler og organisationsformer etableres bestemte typer relationer?

8 S O S O/S S S

9 3 analyse dimensioner Hvilke typer relationer etableres der mellem subjekterne? Gennem hvilke praksisformer, med hvilke hjælpemidler, organisations- og institutionsformer? Fx pastoral, disciplinær Hvordan de der vil udøve magt må underkaste sig bestemte betingelser og forholde sig til sig selv på bestemte måder? Hvordan, gennem hvilke praksisformer, hjælpemidler osv. søger man at få folk til at indtage bestemte subjektpositioner og forholde sig til sig selv på bestemte måder?

10 Begge parter påvirkes og formes af at indgå i relationen
Begge parter påvirkes og formes af at indgå i relationen. Psykologen eller gadeplansarbejderen. Mange forskellige ”ting” kan indgå i relationen og dens evt. reproduktion – fokus er på ”hvordan”, dvs. hvad er det der virker? Ikke nødvendigvis ansigt-til-ansigt-relationer. Bestemte organisations- og institutionsformer producerer og reproducerer bestemte former for magtforhold, idet de påvirker vore handlinger og den måde vi forholder os til os selv på.

11 Viden: At se og at tale Viden er ikke blot at i-tale-sætte virkeligheden og sætte begreber på den – med større eller mindre gyldighed. Begreberne forholder sig til det der er ”synligt” inden for praksisregimet. Et praksisregime bestemmer både hvordan man kan i-tale-sætte, og hvordan man kan ”se”/percipere. ”Blikket” som metafor.

12 Perception er det konkrete arbejde man gør med at ordne, kategorisere og klassificere virkeligheden.
Der findes nogle helt bestemte måder og regler for ”dataproduktion”. Feltarbejde, tests, spørgeskemaer, interviews …

13 Fremstilling af vidensobjekter
Fængslet som eksempel: Nogle mennesker spærres inde. De observeres og beskrives Det sete bearbejdes og begrebsliggøres På baggrund af den producere viden, kan der stilles diagnoser.

14 Forbryderens egenskaber er noget der fremstilles gennem observation af fangernes hverdag i fængslet.
En lang række kvaliteter ”udvindes” og ”beslaglægges” som udtryk for forbrydernes egenskaber. Når kvaliteterne er udvundet kan de samles under betegnelsen ”forbryder”, fx i kriminologien. Denne betegnelse kan nu bruges til at bedømme mennesker. Betegnelsen forbryder, eller stofmisbruger osv. er ikke blot noget der hæftes på folk, men også noget der udvindes af dem.

15 Epistemologisk magt På baggrund af bestemte magtforhold udvindes der viden af og om folk. Viden der kan bruges til at effektivisere magtudøvelsen; deraf dannelsen af de menneskebehandlende proffesioner. Viden er indgår i den samfundsmæssige sandhedsproduktion; deraf menneskevidenskaberne.

16 Disciplin som generel model for Epistemologisk magt. (se kopi)
”What Foucault likes to call an ”epistemological thaw” (déblocage epistémologique) and which was, in this case, the sudden and rapid cascading forth of the “human sciences” made possible by the newly instituted procedures for disciplining bodies. This enabling could not have benne more direct: the chief instrument of non-discursive “discipline” the manner in which it secures the subjection of the population, is also an information-gathering procedure constitutive of new branches of knowledge.” (Goldstein xxxx: 182)

17 Disciplin som generel model for epistemologisk magt (se kopi).
Synliggørelse: Eksamination: Hierarkisk observation, normaliserende bedømmelse. Italesættelse: Forskellige ”faglige diskurser”; normen. Magtforhold: Fordeling af kroppe i tid og rum, hver krop sin plads, opdeling og systematisering af handlinger, mikro-straffesystem, panoptikon. Selvforhold: Internalisering af normer og blikket.

18 Analysestrategi Praksisregimets formationsregler sker gennem analyse af de praksisser der udgør det (”spredningssystemet”) Derefter kan der laves en genealogisk analyse af, hvordan disse formationregler er dannet.

19 Analytik med udgangspunkt i etiske praksisser
Subjektet er ikke en substans eller en enhed, men en form, som er forskellig i forskellige sammenhænge. Mennesker bliver ikke kun til subjekter ved at blive underkastet diskurser og magtforhold; de former også sig selv som subjekter. Der er forskellige kulturelt og socialt tilgængelige modeller, som man i større eller mindre grad kan påtvinges. Hvordan har mennesker i forskellige samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge formet sig selv som subjekter? De moralske koder har ikke ændret sig meget, men det har måderne hvorpå folk har formet sig selv som subjekter.

20 Analytik med udgangspunkt i etiske praksisser
Subjektet er ikke en substans eller en enhed, men en form, som er forskellig i forskellige sammenhænge. Mennesker bliver ikke kun til subjekter ved at blive underkastet diskurser og magtforhold; de former også sig selv som subjekter. Der er forskellige kulturelt og socialt tilgængelige former. Hvordan har mennesker i forskellige samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge formet sig selv som subjekter? De moralske koder har ikke ændret sig meget, men det har måderne hvorpå folk har formet sig selv som subjekter.

21 Fire analysedimensioner
Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans Det der gøres til genstand for refleksion og handling. Bestemte personer; noget i en selv eller andre; ens egen eller andres andres adfærd, væremåde, livsførelse mv. Hvordan ”ser” og begrebsliggør man substansen? Subjektformation: Underkastelsesform Hvem forstår sig på og kan handle i forhold til substansen? Hvilke betingelser skal man opfylde, hvilke positioner må man indtage, hvilke sandheder, normer og værdier må man acceptere for at blive accepteret som subjekt?

22 Arbejdet og dets redskaber (midler)
Hvilke praksisformer, hjælpemidler og organisationsformer tages i anvendelse for at bearbejde eller påvirke genstanden for opmærksomhed? Hvilken form for relation etableres dermed mellem subjekt og objekt? Målet eller telos Hvilke idealer og mål stræber man efter ved at bearbejde og påvirke andre eller en selv? Blive udødelig, være en tro ægtefælle, være en god medborger...

23 Hvordan problematiserer sådanne praksisser vor tilværelse og skaber bestemte erfaringer af os selv som syge, gale, stofmisbrugere, arbejdsløse ....

24 Eksempel: Forandring af straffe praksis.
Straffens genstand: Fra den kriminelle handling til dens omstændigheder og årsager. Fra forbryderens krop til hans sjæl. Arbejdet med at straffe: Fra viden om handlingen, tildele ansvar, udmåle straf til overvågning og behandling af den kriminelle og de farer han udgør. Underkastelsesformen: Fra den kriminelle som undersåt og den straffende som suveræn til den kriminelle som socialt og psykologisk væsen og den straffende som behandler. Telos: Den ny straffepraksis indgår i et mønster af andre praksisser, som søger at skabe moralske og rationelle subjekter. Fra ydre til indre social kontrol

25 Kontinuitet, brud og mutationer
Der er tale om et nyt praksisregime, når betingelserne for formation af subjekter, objekter, mål og midler grundlæggende har ændret karakter, jf. forandringerne af straffepraksis. Men de samme betingelser kan forme mange forskellige subjekter, objekter, mål og midler, jf. socialt arbejde.

26 Socialt arbejde som praksisregime
Socialt arbejde som praksisregime: En række forskellige elementer samles efterhånden og kommer til at udgøre betingelserne for bestemte former for tænkning og handling i forhold til problemet ”social integration”. Indgår i konstitueringen af vor erfaring af os selv som del af fællesskaber som ”befolkningen”, ”samfundet” og ”nationen”. Funktion: At mediere mellem marginaliserede og integrerede dele af samfundet.

27 ”Samfundet” og ”det sociale” opdages ikke først af sociologer plaget af modernitetserfaringen, men af praktisk tænkende mennesker, som blev konfronteret med problemer de ønskede at forstå og gøre noget ved, fx strukturel arbejdsløshed. Filantropiske selskaber, forsørgelsesforeninger, socialmedicinere, fabriksejere, præster ... Booth, Rowntree, Engels (Se fx Karin Lützen).

28 Liberal tænkning Fælles for mange problematiseringer af fattigdom er forestillingen om samfundet som et fællesskab af frit associerende individer. Et samfund med sine egne naturlige processer, som er væsensforskellige fra staten. For megen styring kan ødelægge de naturlige processer. Men fx strukturel fattigdom viser, at styring er nødvendig. Samfundet er en realitet som skal sikres, men også noget der løbende må produceres og reproduceres gennem styring.

29 Hvordan sikrer og fremmer man gode samfundsmæssige processer, der opstår i samspillet mellem frie borgere og forhindrer skadelige processer, uden samtidig at ødelægge samfundet? Og som væsentlig del af dette: Hvordan sikrer og fremmer man borgernes muligheder, ønsker og forudsætninger for at indgå i et sådant samfundsmæssigt fælleskab? Også den fri borger er en realitet der skal sikres og noget der skal produceres og reproduceres gennem styring. En frugtbar styringsproblematik, som giver anledning til udvikling af et ”sikkerhedsapparat”, herunder socialt arbejde og socialforsikring.

30 Formationsregler (Philp)
Social integration: Socialt arbejde medierer mellem marginaliserede dele af samfundet. Skaber sociale subjekter: Subjekt i egenskab af at være del af et socialt fællesskab. Medborgerskabs-teknologi: Skaber ”kompetente medlemmer af samfundet”, dvs. personer der kan og vil begå sig i et fællesskab af autonome subjekter. Udover personlige forudsætninger også status og livsbetingelser (psykologi/etik, ret, socialt).

31 Socialt arbejde indtager en position i forhold til klienterne og omgivelsrene, som gør det muligt at ”se” og ”tale for” klienternes potentialer som sociale subjekter Gennem denne pastorale magt indgår socialt arbejde i de praksisser som adskiller de, der er socialiser- og subjektiverbare som medborgere, fra de der ikke er det (og må placeres under formynderi)

32 Philp om subjektiverings eller interpellations-arbejdet
Socialt arbejde integrerer de objektive karakteristika, som konstituerer folk som marginaliserede og dermed som genstand for socialt arbejde i deres subjektivitet. For at blive medborger skal du identificere, bearbejde og integrere det der forhindrer dig i at blive en sådan. Du skal underkaste dig sandheden om din egen situation, dvs. lære at se dig selv i lyset af den objektive beskrivelse af din situation

33 Socialt arbejde uden den sociale diskurs?
Fra omkring 1980: Kritik af social staten: Socialisering af sociale problemer ødelægger alternative måder at forholde sig til dem på, fx fordi traditionelle fælleskaber forsvinder. Bl.a. derfor skal kvaliteter fra frivilligt socialt arbejde fremmes. Socialisering af sociale problemer og professionaliseringen virker ensliggørende og fremmedgørende. Bl.a. derfor skal klienterne gives indflydelse og valgmuligheder. Socialiseringen af sociale problemer og særligt prioritering af materielle og sociale livsbetingelser virker passiviserende og afhængighedsskabende. Socialpolitikkens og det sociale arbejdes form og indhold, bliver et lige så stort problem som de sociale problemer.

34 Forskydninger fra sociale til økonomiske og kulturelle forståelser af sociale problemer.
En økonomisk reartikulering af integrationsproblemet: Arbejdsløshed. Styringsmæssig substans: ”Arbejdsmarkedsparathed” Produkt af bestemte diskurser om det aktive samfund og human resources. Kan testes gennem aktiveringsforløb og samtaler, hvor man observerer, registrerer og bedømmer ’personlige’ og ’faglige’ kompetencer, som udtryk for hvor langt man er fra arbejdsmarkedet. Underkastelsesform Den arbejdsløse forventes at indtage en position, hvor han/hun bearbejder sit arbejdsmarkedsproblem ved at investere i sig selv og dermed øger sin ”markedsværdi”.

35 Arbejdsmidler: Telos:
Arbejdsmarkedsparathed kan øges gennem træning, midler til personlig udvikling og disciplinering. Handlingsplanen kan fungere som en kontrakt klienten indgår med sig selv og myndigheden. Telos: At man kontinuerligt forholder sig aktivt og udviklingsorienteret til sig selv om sin tilværelse. Ikke kun i arbejdsmarkedsmæssig henseende, men generelt. Dermed kan aktivering ses som en del af en generel udvikling fra et disciplinært til et kontrol samfund.

36 En kulturel integrationsdiskurs
Forståelse af problemer, ønsker og behov med udgangspunkt i folks hverdagsliv og ”kulturelle” baggrund, fx som hjemløs eller stofmisbruger. Gadeplansarbejde: Feltarbejde giver kendskab til hverdagslivet som stofmisbruger eller hjemløse. Feltarbejdet gør kommunikation med afvigere og udstødte mulig. Viden om de udstødte må ofte oversættes, hvis man vil tages alvorligt omgivende institutioner (insider/outsider problematik).


Download ppt "Socialt arbejde som praksisregime"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google