Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Anerkendelse og Belonging skaber ny mening – kampe med at overskride selvforståelser som “perker”, klient og bandemedlem Conflictual Processes of Belonging,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Anerkendelse og Belonging skaber ny mening – kampe med at overskride selvforståelser som “perker”, klient og bandemedlem Conflictual Processes of Belonging,"— Præsentationens transcript:

1 Anerkendelse og Belonging skaber ny mening – kampe med at overskride selvforståelser som “perker”, klient og bandemedlem Conflictual Processes of Belonging, Meaning-Making and Recognition: Young ethnic minority men moving beyond criminal street communities in Copenhagen, Denmark Belonging, mening og anerkendelse – kampe for at overskride selvforståelsen som “perker”, klient og bandemedlem

2 At udforske de vigtigste moments for overskridelse af involvering i kriminelle (bande)miljøer
”Det er en af de undervisningstimer, der har betydet mest for mig her på højskolen. [Ali] nævner det med at komme på højskole og lære at leve. [..] Af en eller anden årsag havde jeg også lyst til at rejse mig op og forlade lokalet, fordi jeg følte, at selvom [Ali] sad og fortalte om sig selv, så gik det ind og ramte mig så hårdt personligt. [Ali] fik sat ord på mine følelser, som jeg ikke selv har kunnet sætte ord på.” (Bilal)

3 Fokus, metode og fund Fokus: Ali’s og Bilal’s overskridende læring som deltagerbaner og telos (bevægelsesretninger), med særligt fokus på, hvad der har betydning for dannelsen af nye identiteter. Mo(ve)ment-metode: sammen stiller vi skarpt på betydningsfulde situationer, hvor stærke følelser er på spil. Fund: Lange processer og kampe med at overskride identiteter som bandemedlem og følelsen af “klient” og “perker” => belonging og anerkendelse som fundamentet for at blive mere af noget andet The paper explores Ali’s and Bilal’s expansive learning, life trajectories and telos, analyzing changes in social self-understanding, including struggles and moments of importance for moving beyond the identities as criminal, client and “perker”. Wengers (2004) and Nissens (2002, 2012) understand meaning-making as processes of both participation/reification and subjectification/objectivation and the paper highligts, not just participation but also the power of objectivation and reification processes for producing change in social self-understanding – discussing how these theories manage to grasp issues of recognition and belonging.

4 Indhold Mo(ve)ment metode, analyseramme, og centrale begreber
Analyse af telos og (ændring i) social selvforståelse Betydningsfulde situationer for Ali og Bilal a) Nye følelser af belonging b) Anerkendelse og objektivering 4. Konklusion

5 Social Praksis forskning
Medforsker-samarbejde omkring bandeseminarer og udvikling af NGO-alternativer til bandeintervention Moments-movement interviews Video-dokumentarer af Bilal’s og Ali’s processer Deltagerobservation til højskole-kurser, bandeseminarer og lokalkulturelle aktiviteter, – hvor vi deltager fra multiple positioner som (med)forskere, oplægsholdere, og i fællesskaber af ildsjæle, der gerne vil gøre en forskel Opfølgende feedback møder og diskussion af analyser og forskning Co-researcher collaboration around alternatives to gang exit in the established system Mo(ve)ments interviews Documentaries produced by co-students from the People’s College and others Participant observations at courses, seminars and conferences about ‘gang criminality’ and local cultural activities – multiple positions as (co-) researcher, presenter, activist etc. Follow up and feedback meetings discussing papers and/or analysis

6

7 Overskridende læring Problemer, modsætninger, dilemmaer og dobbeltheder overskrides med tiden, når Ali og Bilal bliver mere del af nye fællesskaber / vi’er Således udforskes det, hvordan deres marginaliserede positioner til tider reproduceres og i nogle situationer også overskrides (Mørck 2010) how can contradictions be transcended as part of collective agency (Engeström, 1987) – exploring reproductions of marginalization and processes of partly transcending and moving beyond marginal positions. (Mørck 2010)

8 Overskridende læring As meaningful, in line with one's life interests
vs. “defensive learning”: “cut off from the joint control over the living conditions, thrown back on [one]self, controlled by immediate threats and needs” (Holzkamp, 2013a, p. 124)

9 Social selvforståelse og deltagerbaner
“bevægelse i en retning, mulighederne for at trænge dybere ned, blive mere af noget, foretage sig ting anderledes på måder der gradvist ændrer ved, hvordan man er objektivt, hvorledes man forstås af andre, og hvorledes man forstår sig selv som et socialt placeret subjekt.” (Lave, 1999: 50) At komme til forståelse med sig selv, vi og andre – At blive mere af noget og blive mindre af noget andet (Mørck, 2006) From gang member to carpenter From “perker” and match group 5 to educated social worker Becoming recognized presenters

10 Telos: at konstruere identiteter i praksis
At blive til en respekteret, praktiserende deltager blandt andre [i et fællesskab] ; blive så besjælet af praksis, at mestrene bliver en del af [feltets] dagligliv for andre deltagere, og at andre for deres vedkommende bliver en del af deres praksis. Det kunne også være en rimelig definition af, hvad det betyder at konstruere ”identiteter i praksis”. (Lave 1999: 46)

11 Ali: Fra klient til at blive del af ‘de andre’
”Den følelse af klient er ikke at kunne begå sig i forskellige kredse. Og ikke føle sig anerkendt.” ”fra at gå fra at være en der var tidligere kriminel og fortalte den historie, så føler jeg at nu er jeg ham der arbejder med de tidligere kriminelle. Og det er deres historie som jeg får noget ud af.” ”fra at jeg var udenfor og alt det andet var samfundet og det etablerede og de kloge og praktikkerne og forskerne osv.. at nu er jeg pludselig en del af de andre. Af dem som jeg måske har været i modstand til tidligere i mit liv.”

12 Ali: Følelsen af at være ”perker”
Det var den jeg havde været. Og det var også det ord som havde fået mig til at reagere så voldsomt overfor den cyklist. Men det var den identitet.. altså jeg var en perker dengang. Og det var ligesom… med al den negative som man kan sætte på det.. det var det liv jeg kom fra. det er en ung fyr som er kriminel og som ikke rigtig ved hvad han vil.. og egentlig er sur på samfundet, men også er en fiasko på mange måder. på en måde en taber også ift. andre unge. ikke er i gang med at tage en uddannelse eller man ikke har noget arbejde eller man ikke bidrager positivt. Man hænger ud med de andre rødder.

13 Ifængsel: Mangel på mening og at kæmpe for sig selv

14 Bilal: Følelsen af mangel på mening
”Jeg tror jeg var sådan en meget ligeglad person. Når du har siddet inde i isolation i så lang tid, så har du ikke noget til overs for hverken systemet eller sådan noget. Selvfølgelig var hende socialrådgiveren rigtig sød, men jeg følte mig svigtet af systemet, så det var ikke den store gejst, jeg havde.”

15 Ali: jeg kæmpede for mig selv
lige præcis den afsoning, der indgik jeg ikke i al muligt andet spil som man nu gør i et fængsel. Jeg hang ikke ud med de andre og.. ja det lyder lidt mærkeligt, men jeg lavede ikke kriminalitet mens jeg var i fængsel, som man normalt gør. Jeg røg noget hash og sådan noget.. det kan jeg godt huske, men jeg arbejdede rigtig meget. Jeg arbejdede fra morgen til aften. Det var min måde at takle det på. Jeg gik og arbejdede rigtig hårdt oppe i denne her skov kan jeg huske. En hel vinter. Og da jeg blev løsladt der var jeg stadig sådan: jeg skal noget andet. Og jeg tog ikke kontakt til mine venner. Jeg valgte at tage kontakt til kriminalforsorgen i stedet for. Og inden mit tilsyn egentlig skulle begynde der sagde jeg til dem: jeg er blevet løsladt og jeg har rigtig meget vrede og frustration i mig og jeg ved ikke hvad jeg vil. Men jeg ved at hvis jeg ikke gør noget ved det nu, så ryger jeg nok i fængsel igen.

16 Belonging

17 Bilal: ‘belonging’ i og på tværs af to modsætningsfulde fællesskaber
”Jeg har stadig et ben i klubben. Mit sociale netværk er hvad jeg har frygtet mest at miste. Jeg har en fod i hver lejr. Jeg er usikker på om det er den vej jeg vil gå. Jeg vil gerne have dem på [høj]skolen at lære mig at kende som person og ikke bedømme mig ud fra min historie.”

18 belonging: at åbne sig og langsomt opbygge tillid
”Jeg havde det bare på fornemmelsen [..] og jeg spurgte ham, og han svarede mig ærligt, og det gjorde, at jeg kunne få lov til at sænke mine parader og tænke, ’okay, jeg er ikke den eneste – jeg er her, men der er også en anden, som vil kunne forstå min situation bedre end alle andre kunne.” ”jeg starter stille og roligt med at åbne op for Søren, og ser hvor meget han kan tåle at høre om mit liv.” (Bilal) “I just had a feeling - and I asked him, and he answered me honestly and it meant that I could let my guard down and think; ‘okay, I am not the only one here, there is also another person who understands my situation better than anyone else”.

19 der er opbygges en modsætning: for meget at miste overfor en ny følelse af meningsløshed
”Jeg får stukket et våben i hånden og skal stå vagt i 1 time. Jeg havde ikke set dem længe. Jeg følte ikke at deres problemer var mit problem længere. [..] På højskolen ser jeg hvilket liv en normal person kan have og får en relation til Søren. Den time var hårdere end 1 års isolation. Du ved ikke om det er en civil politibetjent, der går forbi. Jeg smider pistolen i en barnevogn, går og samler det op efter 5 min, går frem og tilbage og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kommer tilbage og er rystet. Ved ikke om jeg kan dele det med Søren. Jeg tager kontakt til drengene og siger at det kan jeg ikke længere - det er slut.” (Bilal) Dette er noget Bilal fortæller om I sit første oplæg på bandeseminaret. “At People’s College I saw what a life a normal person might have and I had the relationship to Jesper. That hour was worse than a year of isolation. You do not know if it is a civil policeman passing. I throw the weapon in a child’s stroller, then 5 minutes later I go back and pick it up. I walk back and forth, not knowing what to do. When I return to the school I am shaken. I don’t know if I can share this with Jesper. I contact the boys and tell them that I can’t do this anymore – it’s over”.

20 Ali og Belonging – hvad skal vi gøre?
Altså jeg ville jo elske at sidde og drikke en kop kaffe med hende, men jeg er jo nødt til også at give slip på en eller anden måde. Jeg skal nok komme til at snakke med hende igen på et eller andet tidspunkt, men jeg har sluppet hende på den måde at jeg kan selv. Jeg har brugt hende lidt som et sikkerhedsnet – hvis nu det hele gik galt så kunne jeg komme og sige til hende: nu er der sket det og det, hvad skal vi gøre?

21 Ali og Belonging: ”kom vi skal videre”
Ja det var et af de hårdeste slag jeg har fået i mit liv. Men det der hjalp mig var selvfølgelig at min kæreste var der for mig og at hele mit netværk var der for mig. Og jeg ikke behøvede at forklare mig. Og så også at jeg ikke havde gjort noget galt – jeg havde ren samvittighed. Det var rigtig befriende. Så jeg måtte godt være såret et stykke tid, men folk var klar til at løfte mig op og sige: kom vi skal videre. Så jeg fik ikke lov til at dvæle ved: der er sket det og det med mig og mit projekt osv. Den mulighed var der slet ikke. Og det var rigtig rart.

22 Alis bevægelsesretning – at blive klogere, ældre mere professionel, og mindre vred
Hvis det var sket da jeg var yngre.. så havde jeg raseret hele det her sted af vrede, fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle takle det. Nu er jeg jo så meget klogere og så meget ældre – nu vidste jeg jo godt at jeg .. der er en konflikt, jeg skal hurtigst muligt få fat i min fagforening og jeg skal hurtigst muligt prøve at sikre mig ift. hvad der ville være mest fornuftigt.

23 Anerkendelse og objektivering

24 Anerkendelse: ”Objektivering af den anden som subjekt” (Nissen 2012: 169) som unik, legitim, produktiv, bidragende del af det danske samfund

25 Ali om hans første oplæg på bandeseminaret
Nervøs, jeg svedte og jeg var bange og alt muligt. Men da jeg var færdig og folk begyndte at klappe, der havde jeg vundet. Der havde jeg sejret. Og jeg blev rigtig høj. Det kan jeg tydeligt huske. Og så bliver jeg jo nødt til at få den følelse igen og igen.

26 Anerkendelse som interpellation I fællesskaber
“Interpellation is when the subject recognizes herself as recognized in this unique but universal identity, and with this responsibility given as meaningfulness defined in the ideology” (Nissen, 2012, p. 193)

27 Bloggen Perker.dk og Anerkendelse fra mentor
Ja og [mentor fra kriminalforsorgen] sagde faktisk noget i retning af: den respekt vi har haft for dig.. den proces du er gået igennem i programmet den er kun blevet stærkere af at vi har læst den blog. Jeg tror også den gav dem et indblik i at den var god nok – det her var ikke bare en der kom og sagde: nu skal jeg ændre mig. Men der foregik også noget oven i hovedet.

28 Tingsliggørelse: indkaldelser til afhøringer for INTERPOL og domsudskrifter
Men det gik bare ind og ramte mig så meget at jeg måtte sige til hende: stop lige. Jeg skal lige have lidt luft. Fordi jeg havde ikke set det igennem og det var meget, meget stærkt. Når man læser om sig selv beskrevet på den måde. At man egentlig har været så voldsom kriminel og dømt for så grimme ting og så mange gange. Det var puha..

29 Objektiveringens magt og den ændrede mening
Men når jeg holder oplæg og foredrag, så er det en fortælling om en som hedder Ali som har været tidligere kriminel. Så er det ikke mig som sidder her foran dig. Men også at se de papirer, så bliver man ligesom bevidst om – jo det er dig. Og det var dig der var på den måde og det var dig der var så langt ude og det var faktisk også dig som der har klaret det rigtig godt. (Ali) indkaldelser til afhøringer for INTERPOL og domsudskrifter, hvor mange domme jeg har. Ligesom for at give dem et indblik af hvor slemt det stod til. Og første gang jeg selv læste blev jeg helt overrasket og tænkte, hold da op, det har været mig det der der står der. Og jeg skulle netop forholde mig til det her for halvanden måned siden hvor jeg skulle lave noget.. en kortfilm-agtigt til undervisningsministeriet. Hun bad mig tage nogle billeder med – jeg kunne ikke finde nogle billeder, men så fandt jeg de papirer og tog den med den mappe, og så tænkte jeg den kan jeg da bare åbne og så kan vi kigge i den sammen. Men det gik bare ind og ramte mig så meget at jeg måtte sige til hende: stop lige. Jeg skal lige have lidt luft. Fordi jeg havde ikke set det igennem og det var meget meget stærkt. Når man læser om sig selv beskrevet på den måde. At man egentlig har været så voldsom kriminel og dømt for så grimme ting og så mange gange. Det var puha..

30 Ali: Skam og objektivering
at ligesom dengang jeg blev sat i matchgruppe 5 eller ligesom dengang jeg blev dømt og der blev skrevet alle de ting: at den pågældende er sådan og sådan, så tror jeg det er noget jeg tog til mig og tog ind – jamen det er sådan jeg er. [..] Ja men en skam men også en eller anden følelse af at hvorfor kunne jeg ikke dengang sige imod – sige det passer ikke. Jeg er ikke sådan. I: Hvorfor lod jeg blive mig selv på den måde, er det det? Tror du det er en god følelse for dig det der med at åbne det og mærke skammen eller…? Respondent: Jeg tror i hvert fald det er sundt at forholde sig til sin fortid på den måde og det er også sundt for mig at se hvor ligeglad jeg har været med mit eget liv og til hvor meget ansvar jeg tager for mit eget liv nu. Det er sundt. Og det giver mig også.. selvfølgelig kan jeg ikke sammenligne mit eget liv med de unge jeg arbejder med, men det giver mig en indsigt i at jeg ved hvor de er. Og nogle gange hvorfor de reagerer og agerer som de gør.

31 Det betyder virkelig meget, det Diplom, at jeg har klaret noget
Og det handler egentlig om at selvom det er længe siden jeg blev færdig som socialrådgiver, stadig den dag i dag fejrer jeg det inden i mig selv. Jeg er virkelig virkelig stolt over det og deri ligger det at være professionel. [..] jeg er rigtig stolt af at jeg er færdig som socialrådgiver og jeg har et diplom og et bevis, men jeg ved også godt der kommer mere i fremtiden. [..] nu skal jeg lige bruge et par år på at bare være professionel. Men jeg skal have en overbygning på et tidspunkt. Men det her med at.. jeg ved ikke om det er mig der ligger for meget i det men det betyder virkelig meget sådan et diplom. At jeg har klaret noget. Der er ikke… jeg har klaret mange ting i mit liv. Noget af det første jeg klarede var f.eks. Nye Veje – der fik jeg et diplom. Så klarede jeg højskolen, der fik jeg også et bevis på jeg havde gjort det færdigt. Så fik jeg et eksamensdiplom fra HF og så fra socialrådgiver.

32 konklusion Overskridelse af involvering i kriminelle (bande) miljøer forudsætter menings-skabelses-processer omkring anerkendelse, deltagelse, objektivering og tingsliggørelse. Anerkendelse er en dialektisk proces, og belonging produceres gennem interpellation og anerkendelse i nye fællesskaber. Dannelsen af nye vi’er er tæt forbundet med Bilal og Alis nye sociale selvforståelse, - hvor de bliver mere af noget nyt. Wengers (2004) and Nissens (2002, 2012) understand meaning-making as processes of both participation/reification and subjectification/objectivation and the paper highligts, not just participation but also the power of objectivation and reification processes for producing change in social self-understanding – discussing how these theories manage to grasp issues of recognition and belonging.

33 konklusion Ændret deltagelse og belonging i fællesskaber er en forudsætning for ændring, men alene er ændret deltagelse ikke magtfuld nok til at producere varige ændringer i social selvforståelse. Varige ændringer i selvforståelsen forudsætter objektiverings processer i form af fx uddannelses-diplomer, artikler, dokumentarer, der kan fastfryse og bevise de overskridende ændringer Bilal og Ali har gennemgået. Og dermed overtrumfe den marginaliserende tingsliggørelse i domsafgørelser mv.

34 litteratur Holzkamp, K. (2013). The Fiction of Learning as Administratively Plannable. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp ). Basingstoke : Palgrave Macmillan. Lave, J. (1997). Learning, apprenticeship, social practice. Journal of Nordic Educational Research, 17(3), 140–151. Mørck, L. L. (2010). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1), Teachers College Press/Records. Nissen, M. (2012). The subjectivity of participation – Articulating Social Work Practice with Youth in Copenhagen. Great Britain: Palgrave Macmillan.


Download ppt "Anerkendelse og Belonging skaber ny mening – kampe med at overskride selvforståelser som “perker”, klient og bandemedlem Conflictual Processes of Belonging,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google