Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.

Præsentationer af emnet: "Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning."— Præsentationens transcript:

1 Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning

2 Kvikbiologi §kvik tærer på reserverne, indtil den har 2-3 blade l "udsultning" l opdeling af udløberne §udtørring af udløberne kan dræbe dem l oven på jorden l tørt vejr 7-10 dage senere: Delvis udtørrede - men nogle gror videre. Frisk opharvede/blotlagte kvikrødder

3 Knoptilvækst på kvikudløbere efter vækst i forskellige afgrøder §kvik er følsom for konkurrence l opformeres mindre i konkurrence- stærke afgrøder Kvikbiologi

4 Udbyttetab i forskellige afgrøder efter konkurrence fra kvik

5 Kvikbiologi §når svækkede eller korte udløbere begraves dybt (pløjning), har de sværere ved at spire frem

6 Lavt næringsstofniveau Kvikken opformeres Bekæmpelse i stub Ingen efterafgrøder Lavere næringsstofniveau Dårlig afgrøde- konkurrenceevne Kvikkens onde spiral

7 Jyndevad Forsøgsstation §Grovsandet jord – JB 1 §Meget nedbør – 950 mm §Udvaskning af næringsstoffer, især kvælstof – op til 100 kg N pr. ha pr. år i økologisk sædskifteforsøg

8 Økologisk sædskifteforsøg §To 4-årige sædskifterVårbyg m. udlægKløvergræs VårhvedeVinterhvede LupinByg/ært §Med eller uden gødning §Med eller uden fangafgrøder l med fangafgrøder: ingen stubbearbejdning l uden fangafgrøder: stubbearbejdning §I kløvergræs: hyppig afslåning (3-8 gange)

9 Lupin med kvik Korn med kvik

10 Minisommerbrak Skrælpløjning Harvning med forskellige redskaber 1 gang om ugen Roterende Faste tænder Vibrerende tænder Minisommerbrak

11 §Dyb pløjning §Nedpløjning før såbedstilberedning Før vårsæd: Vinterraps Rødkløver Vester-woldisk rajgræs Vintervikke Før vintersæd: Gul sennep Persiskkløver Vester-woldisk rajgræs

12 Kviks udvikling i sædskifterne

13 Forsøg på Jyndevad – behandlinger gennemført i 2002 / effekter opgjort i 2003 Kan mekanisk kvikbekæmpelse forenes med ønsket om at holde jorden plantedækket om efteråret for at fastholde næringsstoffer??

14 Forsøg på Jyndevad – behandlinger gennemført i 2002 / effekter opgjort i 2003 Sønderdeling af udløbere efter høst af vårbyg 1. Ingen deling 2. Skrælpløjning (1 gang) 3. Fræsning (1 gang) 4. Stubharvning (2 gange) 5. Kvik-up harvning (1 gang) Efterafgrødedyrkning a. Ingen b. Ræddike / w.w. rajgræs c. Kløver/vikke Pløjetidspunkt I. Forår II. Efterår

15 Kvikmængden opgjort lige før høst af vårbyg i 2003

16 Sammenhængen mellem kvikmængden (tørstof) og kerneudbyttet af vårbyg

17 Andre strategier til kvikbekæmpelse Mindre effektive §Udtørring efter høst §Hyppige afslåninger i kløvergræs ("grønbrak") §radrensning i afgrøder Mere effektive §Udsultning efter høst §Fjernelse af udløbere, evt. fulgt af efterafgrøde §Udtørring eller fjernelse før såning forår

18 Kvik er et problemukrudt! §Opformeres let §Nedsætter udbyttet §Svært at bekæmpe §Minisommerbrak §Bekæmpelse efter høst l Evt. + efterafgrøde

19