F1: Introduktion til forløbet og de centrale problemstillinger

Præsentationer af emnet: "F1: Introduktion til forløbet og de centrale problemstillinger"— Præsentationens transcript:

1 Forløb C: Politiske institutioner, kulturer og identiteter i forandring
F1: Introduktion til forløbet og de centrale problemstillinger v. Niels Nørgård Kristensen

2 Dagens program Hvorfor beskæftige sig med politisk sociologi?
Centrale problemstillinger i forløbet Politiske institutioner Politiske kulturer Politiske identiteter Hvad er politisk sociologi? Forløbets målsætninger, opbygning, og elementer Forslag til projektemner og krav til P3-rapporten Praktisk

3 Forløbets formål Formålet med kursusforløbet er at give de studerende forståelse for centrale udviklingstendenser i forholdet mellem borgerne og de politiske institutioner i det senmoderne og globaliserede samfund. Det er således forløbets formål at styrke de studerende evne til systematisk at analysere politiske og sociale strukturer og processer, herunder at introducere til centrale begreber og analysestrategier fra den politiske sociologi. Forløbet vil især lægge vægt på en teoretisk og empirisk analyse af: Politiske institutioner: Hvordan kan vi forstå institutioner som fx partierne, kommunerne, folkeskolen, EU etc. Politisk kultur: Hvordan begrebsliggøres og analyseres den politiske kultur, dvs. ”det, vi er fælles om” og det, som udgør grundlaget og konteksten for de politiske processer? Hvordan kan vi forstå samspillet mellem de politiske institutioner og borgerne? Hvad betyder den politiske kultur for den politiske stabilitet og legitimiteten af de politisk-demokratiske beslutninger? Og hvordan forandres den politiske kultur i en globaliseret kontekst? Politiske identiteter og medborgerskab: Hvordan opfatter borgerne deres egen rolle i forhold til de politiske institutioner? Hvad er de centrale elementer i dannelsen af politisk identitet, og hvorfor handler borgerne som de gør?

4

5 Politisk sociologi Relationen mellem stat og civilsamfund
Ser på viften af politiske aktører, som dels skaber, og som dels skabes af, de samfundsmæssige strukturer Interesserer sig for, hvordan samfundsmæssige magtrelationer skabes, manifesteres, institutionaliseres og ændres

6 Staten som realitet – staten som problem (Faulks)?
Mest magtfulde politiske institution: Love, vedtægter, regulativer Autoritet og politisk styring Administration Politisk kommunikation Leverandør af service Fordeling og omfordeling af ressourcer Legitim magtanvendelse

7 Civil samfund Angivelse af en bestemt sfære af samfundet:
Mangfoldighed af politiske aktører og institutioner (politiske partier, bevægelser, foreninger, kirken, virksomheder, medier, etc.) Autonomi fra staten Civile borgerrettigheder og -pligter: Politisk support Politisk kommunikation Finansiering af staten Værnepligt; uddannelsespligt, etc.

8 Politisk sociologi – ”founding farthers”
Hegel – staten som repræsentant for den højeste form for det etiske liv. Medierer mellem civilsamfunds-konflikter -stat og civilsamfund må sameksistere Marx – staten som forsvarer af klasseinteresser. Tvangsmagt – fastholder ulighed -staten må elimineres

9 statsteorier Liberalisme (–staten som nødvendigt onde)
Marxisme (staten som klasseorgan) Elitisme (Schumpeter: markedet som forbillede) Pluralisme (legitim konkurrence mellem interesser) - Alle 3 teorier har ”problemer” med staten (-behavioralisme – mikro fokus)

10 statsteorier Normative teorier: Liberalisme Marxisme Elitisme
Deskriptive teorier: Pluralisme

11 David Eastons model for det politiske system
(politiske institutioner) Gate-keepers: Partier Interesseorg. Medier Output: Fx love/beslutninger Outcome: Implementering af lovene/effekter Omgivelser: Social struktur Økonomi Teknologi International politik Kultur/værdier mv. Input

12 Behavioralisme (D. Easton) –
- ”den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund” Kritik: - mikro fokus (individ) - hårde data funktionalsitisk appraoch (system-teori) Én-dimensionel forståelse af magt

13 Magtforståelser Magten: er for de mange er for de få Politisk lighed:
Er ikke mulig Er mulig

14 Magtforståelser Magten: er for de mange er for de få Politisk lighed:
Er ikke mulig Pluralistisk Elitistisk Er mulig (Radikalt) Demokrati Marxistisk

15 Magtdimensioner – og kritikken af behavioralismen og pluralismen
Magtens 1. ansigt (Dahl) Magtens 2. ansigt (Bachrach & Baratz) Magtens 3. ansigt (Lukes) Magtens 4. ansigt (Foucault)

16 Hvad er politisk sociologi?
Svaret fra politologien: studiet af det politiske systems inputside politiske holdninger politisk deltagelse politisk tilslutning/legitimitet studiet af det politiske systems omgivelser og påvirkninger Svaret fra sociologien studiet af det område af samfundet, der har med politiske beslutninger at gøre studiet af ’det politiske’ med sociologiske redskaber og teorier?

17 Hvorfor beskæftige sig med det?
Viden om samfundets indretning, mekanismer mv. For at forstå / kunne håndtere spørgsmål om fx Politiske holdningers grundlag og udvikling Krav til det politiske system – ”behovsudviklingen” Effekter af politikkens implementering - hvorfor fungerer det (ikke)? Relationen mellem borgere og myndigheder, fx i kommunikationen

18 Centrale problemstillinger i forløbet
Politisk sociologi – i bredeste forstand! Snævert: Et forandringsperspektiv det senmoderne samfund og dets konsekvenser Fokus – på nogle bestemte områder/aspekter politiske institutioner politiske kulturer politiske identiteter

19 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Det senmoderne samfund: øget (funktionel) differentiering øget kompleksitet individualisering postmaterielle værdier – posttraditionelle normer ændret teknologi og produktionsformer ændrede internationale strukturer og globalisering voksende betydning af information, viden og refleksivitet ændringer i familiestrukturen

20 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Moderne samfund / Industrisamfund Senmoderne samfund Teknologi Mekanisk Mikroteknologi, Bioteknologi Økonomiske strukturer National kapitalisme Global kapitalisme Organisation Hierarki, taylorisering Netværk Social struktur Klasser Funktionel differentiering, individualisering Centrale ressourcer Kapital, materielle ressourcer Viden, symbolske ressourcer

21 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Moderne samfund / Industrisamfund Senmoderne samfund Rationalitetsform Naturbeherskelse, vækst Bæredygtighed Individet Frisætning - men fortsat stærke fællesskaber Hyper-individualisering Refleksivitet Moderat Radikal Post-traditionel orden Værdier Materialisme Post-materialisme

22 3. Centrale problemstillinger i forløbet
MAKRO MIKRO ”System” / Formaliseret Politiske institutioner ”Livsverden” Ikke-formaliseret Symbolsk Politisk kultur Politisk identitet

23 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Politiske institutioner: Forskellige typer af regler, organisationer mv. med betydning for de politiske beslutninger – eller skabt af de politiske beslutninger Fx Staten, Folketinget, Partierne, Kommunerne … Bureaukratiet: Formelt hierarki Udfordringer i det senmoderne samfund Globalisering, europæisering (økonomisk, viden, kulturelt) Decentralisering Netværksorganisering Privatisering

24 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Politisk kultur: ”Holdninger til det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i systemet” (Almond & Verba) Dimensioner: kognitive følelsesmæssige vurderende orienteringer

25 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Medborgerskab: ”… et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet” Rettigheder / handlemuligheder (Institutionelle side – mægtiggørelse) Deltagelse Efficacy (subjektive side – myndiggørelse) Faktisk deltagelse Kultur (demokratisk identitet) Politisk kultur: mønstre af værdier, normer, holdninger, viden og handlemønstre

26 Medborgerskab relationerne til det offentlige liv ”civic virtues”:
- deltagelse - solidaritet - tolerance - offervillighed - almenvælde - fællesskaber - bruger/borger

27 Medborgerskabsundersøgelsen (Andersen et al. 1993)
Vertikalt medborgerskab Horisontalt medborgerskab

28 Medborgerskab - empirisk
Medborgerskabsunder-søgelsen (1993) Demokrati fra neden (2000) Magtudredningen (2004) Tilskuerdemokrati Hverdagsmagerne (fra government til governance) Et ganske levende demokrati (”magten har jeg selv”)

29 R. Putnam Social kapital ”bowling alone”

30 Studier af politisk identitet og deltagelse
Hvem deltager? Hvad deltages der i? Hvordan deltages? Hvorfor deltages?

31 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Udviklingen i politisk tillid: ”Politikerne træffer de rigtigt beslutninger”, % tillid minus % mistillid

32 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Udviklingen i politisk selvtillid / empowerment ”Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtigt kan forstå, hvad der foregår”, % uenig minus minus % enig

33 3. Centrale problemstillinger i forløbet
Politiske identiteter Politiske holdninger, vælgeradfærd, identifikation med parti, politisk refleksivitet og opfattelsen af rollen som borger Fra klasseidentitet, tilskreven identitet / normer Til multiple identiteter, kompleksitet, nye værdier refleksivitet og valg

34 3. Centrale problemstillinger - opsummering
Spændingen mellem Udviklingen i det senmoderne samfund (Funktionel differentiering, kompleksitet, individualisering) Politiske institutioner (globalisering, decentralisering, netværk) Politiske kulturer (demokratisering, empowerment) Politiske identiteter (nye konflikter, individualisering, refleksivitet)

35 4. Forløbets målsætning og elementer
I har en grundlæggende empirisk viden om bl.a. Økonomiens indretning Velfærdsstaten Det politiske systems indretning Politiske holdninger og politiske partier I har en grundlæggende teoretisk viden om bl.a. Politologiske teorier om det politiske system, magt, demokrati, beslutninger mv. Den historiske udvikling i Danmark Sociologiske teorier om samfundets indretning, grupper, klasser, individer, konflikter og hverdagsliv mv. Metode, herunder projektmetode

36 4. Forløbets målsætning og elementer
Teoretiske redskaber Forståelse af det senmoderne samfunds dynamiker og processer Viden Viden om generelle udviklingstendenser i det senmoderne samfund. Viden om udviklingen i politiske holdninger, politisk deltagelse, identitetsdannelse, politiske institutioner og politisk kultur Forståelse af relationen mellem samfundsudviklingen og det politiske (institutioner, kulturer og identiteter) Færdigheder/Kompetencer Læse, analysere og kritisk vurdere videnskabelige tekster Problemstilling, operationalisering og metode Koble teori og empiri i analyse - analytiske færdigheder Inddrage videnskabsteoretiske refleksioner i projektarbejdet

37 4. Forløbets formål og elementer
6 introducerende forelæsninger Intro-forelæsning 2 om teoretiske begreber: politik og identitet i det sen-moderne samfund 3 om empiriske udviklinger og forskning inden for politiske identiteter, politiske kulturer og politiske institutioner: medborgerskab, velfærdsstat og medier Et metodemodul Forelæsninger med hhv. kvalitativt og kvantitativt sigte Litteratursøgningsmodul

38 5. Forslag til projektemner …
Krav til P3-rapporten: 80 normalsider ”Det gamle” Udforme og begrunde en problemformulering Problemfelt, litteratursøgning (hvad er skrevet osv.) Operationalisering (nu endnu mere skærpede krav) ”Det nye” Metodisk refleksion – udvælgelse af teori og empiri Skærpede krav til analysen Procesdelen skal indeholde fremadrettede refleksioner

39 5. Forslag til projektemner … (2)
Partiernes forandring og eventuelle krise? Nye sociale bevægelser Globale sociale bevægelser Terror som krise i det senmoderne samfund? Nye deltagelsesformer og forandringer i medborgerskab Nye politiske skillelinjer og vælgeradfærd. Politiske enkeltsager Politiske protester

40 5. Forslag til projektemner … (3)
Individualisering af velfærdsstaten? Kvalitetsreform? Fra welfare til workfare Nye former for ulighed? Populisme og højreekstremisme. Medier og politik. Globalisering. Kønsidentitet i forandring EU og national identitet Grønlands hjemmestyrekommision