Registreringsgrundlaget

Name: Registreringsgrundlaget
Uploaded: 2017-12-18T13:57:38+00:00
Duration: PTM30S7
Channel: Kirsten Jensen
Description: Registreringsgrundlaget

Registreringsgrundlaget
Kursusoversigt Registreringsdokumenterne litt.: MS. s , BMA kap , VMA afsn. 6., Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hvad indeholder matrikelregistret? en database matr.nr., areal, notering mv. et digitalt kortværk opmålingsdata måloplysninger fikspunkter beregningsdata Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsdokumenterne Matriklens ajourføring ændringskort skematisk redegørelse måleblad/fikspunktskitser andet (udstykningskort/oversigtskort) Juridisk dokumentation (ikke registreringsdokumenter) diverse partserklæringer diverse attester (lsp./dommer/ myndigheder) arealanvendelsen grøn erklæring hvid erklæring div. myndighedsgodkendelser dækkes af andre kurser Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Analoge dokumenter - generelle krav (VMA afsn. 22.) kort måleblade skematisk redegørelse sagsomslag godkendt materiale og form - ikke for digitale dokumenter streg og skrift - holdbar og reproducerbar nordretning og målforhold tekstfelt på kort med oplysning om matr.nr./ejerlav datering anledning underskrift (af dokumenter, som kun beskikkede lsp. må ud-færdige) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Digitale dokumenter - VMA afsn. 22.3 måleblad koordinatliste koordinatberegning til nye fikspunkter ændringskort indlægningskort skematisk redegørelse Formateret som MIA-data Når LIMA træder i kraft skal hele den matrikulære sag indsen-des i digital form – analoge dokumenter scannes Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Måleblad (BMA § 36, VMA afsn ) indeholder opmålingsdata til skel m.v. omfatter skel, der registreres (skel, der bortfalder streges) andre punkter (skel, fikspunkter og faste terrængenstande), hvortil målingen er knyttet skelafmærkning skal foreligge som en konstruktion målingen kræves ikke dokumenteret mål kan være transformerede (genanvendte) egentlige måledata (i et koordinatsystem) skelpunktskoordinater skal foreligge som koordinatliste og koordinatfil NB! Ingen krav om målforhold Almindeligvis anføres også matrikulære arealstørrelser Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelafmærkning anføres således på målebladet nye: som J, B eller T eksisterende: gl. J, gl. B, eller gl. T eller J, B eller T på ændringskortet ingen angivelse, men punktet vises med dulle, hvis det er indlagt direkte NB! mellempunkter vises ikke Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Måleblad - eksempel Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsdokumenterne Det digitale matrikelkort er tilgængeligt som: analoge kopier digitale udtræk via nettet (distributionsserveren) omfattende det ønskede område [CD-ROM (på abonnement)] I praksis hentes det digitale matrikelkort over nettet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Kort (BMA § 39, VMA afsn. 24.) Den matrikulære sags kort vedr. de matrikulære forandringer skal udarbejdes på digital form - som et indlægnings- og ændringskort - og på analog form som et ændringskort et udstykningskort indlægningskortet er en slette/rettefil, der giver grundlag for at foretage de rettelser, der skal ske med det digitale matrikelkort ændringskortet er et oversigtskort, der præsenterer de matrikulære ændringer for eksterne parter og for KMS Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskort Ændringskortet håndterer det grafiske udtryk for de matrikulære ændringer m.v. udarbejdes på grundlag af et udsnit af det eksisterende matri-kelkort skal omfatte det område, som forandringerne vedrører ændringer vises med rød streg/tekst, herunder nye fikspunkter - 365 4.00 m. br. pr. fl.vej. nye veje angives med gul farve på vejarealet arealer identificeres entydigt ved delnummer 2 1 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskort Veje anføres således på ændringskortet vejgrænser vises stiplet hvor grænsen ikke er skel private veje med angivelse af art (”pr. fl.vej”), bredde (4.00 m) og evt. navn offentlige veje, der optages/udskilles med art (f.eks. ”kom-munevej”), evt. nummer og bredde offentlige veje, der ikke optages/udskilles anføres som ”off. vej endnu ikke registreret i matriklen” el.lign og uden vej-farve Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskort - eksempel - udstykning for at mindske ejendomsavancebeskatning (rammer ejendomme > 1400 m2 medmindre store konse-kvenser for restejendommens værdi) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskortet - korthåndtering Tidligere nye/ændrede skel blev indlagt i kortet i f.t. kortets skelbillede målingen blev forvansket Nu Indmålte nye, forandrede og eksisterende skel indlægges på grundlag af målingen kortbilledet tilpasses …. der arbejdes dynamisk Kortforbedring kortopretning på grundlag af (re)transformation af et større område (ofte i samarbejde med KMS) korttilpasning - udokumenteret grafisk tilretning af skelbil-ledet (det, der typisk bruges i praksis) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikelkortets fikspunktkoordinater Der er foretaget nyberegning af fikspunktkoordinaterne, det betyder, at Valdemars koordinatangivelser er ændret uden at matrikelkortets koordinater er ændret - uanset at fiks-punkterne er brugt ved konverteringen Indlægges en måling ind i matrikelkortet (i forhold til fikspunk-ter) kan der derfor opstå - små - afvigelser i f.t. kredsede punk-ter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskortet Indlægning af skel (BMA § 39, stk ) hvis målingen foreligger i systemkoordinater indlægges skelpunkterne) direkte, såfremt der ikke er spændinger mellem den aktuelle måling og matrikelkortets koordinater *) eller, hvis det er tilfældet efter en (Helmert)transformation **) (hvis transformationen kan ske uden væsentlige målestoksændringer) *) punkter med god kvalitet: dullede punkter eller MV-punkter **) målingen transformeres over i kortet (og forvanskes altså lidt) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Håndtering af systemkoordinatforskelle RTK-målingen har stor nøjagtighed. Den omfatter nye skel og indmålte, ikke tidligere fastlagte skel samt transformerede mål Målingen (målebladet) bruges ved kortediteringen (i CAD), som sker på forskellig måde indlægning af RTK-koordinater (af nye og transformerede skel) og efterfølgende korttilpasning transformation af RTK-koordinater over i matrikelkortet (i forhold til dullede punkter) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Håndtering af systemkoordinatforskelle Differencer mellem RTK-målingen og kortkoordinater få cm (0-10): kortets koordinater fastholdes, nye punkter indlægges ved RTK-koordinater flere cm. (10-): - enten: RTK-målingen fastholdes (også eksisterende, indmålte eller transformerede skelpunkter), samt enten korttilpasning i randzonen eller kortforbedring (retransformation af et kortudsnit), - eller: RTK-målingen transformeres over i matrikelkortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskortet hvis målingen foreligger i lokale koordinater indlægges skelpunkterne enten som en stiv konstruktion i f.t. skelpunkter med god beliggenhed eller som ”støttet indlægning” på grundlag af et sekundært, kvalificeret kortmateriale. Benyttes hegn, skal de stå i skellet! eller relativt i f.t. matrikelkortets skelbillede (”madpapirmetoden”) Indlægning af skel (BMA § 39, stk ) Målinger i lokale systemer bør ikke indlægges i forhold digitali-serede fikspunkter (som har begrænset nøjagtighed) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelpunkter - med eller uden dulle? Kredset vises afmærkede, indmålte skelpunkter og genanvendte mål til skelpunkter der indlægges på grundlag af systemkoordinater - også selv om der transformeres MV-punkter og kredsede skelpunkter, hvis der transformeres Uden kreds alle andre, der indlægges relativt eller som en stiv konstruk-tion i forhold til andre skelpunkter eller støttemateriale også selv om skellene angives i systemkoordinater eller indlægningen sker forhold til fikspunkter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering - kortforbedring Indlægning nødvendiggør normalt en justering af skelbilledet i randzonen (indlagte punkter skal forbindes til skelpunkter i matrikelkortet) Det sker primært i form af korttilpasning, hvor skellene flyt-tes, drejes, forlænges eller forkortes udokumenteret - attri-butter anfægtes eller suppleres ikke. Hvis der er tilstrækkeligt datagrundlag til rådighed (mål til transformationspunkter) kan kortforbedringen ske som en digital kortopretning, der gennemføres af lsp. eller KMS. Kortopretning gennemføres som en affin retransformation (med restfejlsfordeling) af matrikelkortets data indenfor en fastlagt (ændrings)polygon Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering - kortforbedring Korttilpasning i randzonen både skel fastlagt ved mål og udokumenterede rettel-ser af skel 2 1 NB! korttilpasning forud-sætter, at skellene er uforandrede Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Kortunøjagtigheder Fremstår som afvigelser mellem matrikelkortets skelbillede og indmålte, indlagte oprindelige (uforandrede) skel. Kan afsløres som generelle, systematiske afvigelser konkrete uoverensstemmelser NB ! Se afvigende ajourfø-ringsvejledningen s. 2-1, hvortil bemærkes, at det kan være vanskeligt at afgøre, om skellet er ori-ginalt. Kan det ikke afgøres håndteres forandringen som en matrikulær for-andring. Rettes ved teknisk ændring som korttilpasning uden undersøgelse af skellet i marken i forb. med indlægningen ejendomsberigtigelse hvis skellet er forandret i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Teknisk ændring indebærer ændring af de registrerede ejendomsoplysninger, uden at ejendomsforholdene er ændret (jf. VMA afsn ) kan omfatte afhjælpning af mangler eller unøjagtigheder i matriklens registrering (som f.eks. er en følge af tidligere tiders teknologiske begrænsninger, typisk måle- og kort-unøjagtigheder) men ikke afhjælpning af egentlige fejl (f.eks. målefejl- eller afsætningsfejl), der må afhjælpes gennem en egentlig matrikulær sag - dvs. med ejeraccept Forandringer i kortbilledet som følge af kortforbedring er en teknisk ændring (afhjælpning af kortunøjagtigheder) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering - principper Når der arbejdes digitalt med matrikelkortet, bør nedenstående principper haves for øje: Påskrifter (fonte), m.v. bør have en størrelse der gør, at kortet fremtræder indbydende, når det printes a l l > 20 x a - rette skel bør fremstå som rette (synlige knæk sløres efter 1/20-delsprincippet) Kortforbedringen bør ikke forringe kortets visuelle informationsværdi skel skal på kortet indbyr-des ligge som i marken - opstår der lokale forvanskninger, så drop forbedringen. Der må i stedet indlægges relativt - i lige skel bør der ikke indføres usynlige skelpunkter, som ikke repræsenterer skelpunkter i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering - principper Bedre koordinater tilsidesætter også kredsede punkter særligt hvis de er indlagt på grundlag af digitaliserede måleblade Ved indlægning er der ikke krav om afhjælpning af observerede uoverensstemmelser på anden ejendom (forandrede ejendomsgrænser) sådanne grænser kan vises på målebladet som brugsgrænse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering - korttilpasning Vær også opmærksom på detaljen, når kortelementer ændres OBS ! y,x diff. korttilpasning markvej 3.77 m Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Indlægningskort – slette/rettefil Indeholder digitale informationer til brug for matrikelkortets ajourføring, der i MIA foreligger som fuldstændigt indlægningskort indeholder slettepolygondata (definere omfangspolygon) der omfatter alle de data, som skal være i matrikelkortet (ud over data til matrikulære forandringer også også attributter) ændringspolygonen fastlægges i MIA skal omfatte alle nye og forandrede kortelementer men også elementer, der videreføres Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering kortilpasning af uforandret skel - teknisk ændring - til eks. skelpunkt i A (1/20-princip gælder) - eller i/parallelt med hegnet A Jordvold i marken 2 1 matrikulære arealforandringer skelændring i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering Når der arbejdes dynamisk med matrikelkortet kan skel ændres, selv om de ikke er fastlagt i marken, men et hegn kan kun bruges til (indlægning) eller korttilpasning, hvis dets beliggenhed er verificeret korttilpasning bør generelt bekræftes af støttematerialet kan ske i overensstemmelse med støttematerialet, hvis det afslører systematiske fejl i matrikelkortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering Jordvold i marken Det er afgørende at klarlægge, hvad der er forandret 2 1 matrikulære arealforandring skelændring i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Korthåndtering Det er væsentligt at skelne mellem kortforbedringer og matriku-lære ændringer. Kortforbedringer repræsenterer tekniske ændringer af matrikel-kortets skelbillede, som foretages i CAD. Det forandrede kort-billede (og de indmålte nye og forandrede skelpunkter) føres over i MIA som grundlag for den matrikulære sag. I MIA anføres blot (i skematisk redegørelse), at der er sket kort-forbedring. Der skal ikke redegøres for disse forandringer eller konsekvenserne for de berørte matr.nre´s arealstørrelser. Teknisk rettede skel fremstår sorte på ændringskortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikelkortets skelpunktskoordinater bør ikke bruges til skelfastlæggelse, hvis der foreligger (brugbare) mål i givet fald kun efter nøje vurdering kan - som det analoge kort - bruges vejledende, særligt hvor skellet er diffust i disse situationer har enighed mellem parterne stor betydning kan ikke bruges til beregning af ”o”-arealer, men gerne til beregning af ”k”-arealer kan fortrænges af måling (koordinater) af bedre kvalitet gælder også duller, der således ikke er ”hellige” og kan - naturligvis - ikke bruges, hvis skellet er ændret i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Udstykningskort (BMA § 40 og VMA afsn ) skal forevises, første gang skøder tinglyses på en ny ejendom skal omfatte nye ejendomme viser forholdene efter registrering med angivelse af matr.nr. og areal vedhæftet kopi af måleblad påtegnet af lsp. på papir eller plast håndtegnet, udtegnet eller trykt NB! Udfærdiges normalt efter approbationen, men ved ”samlet udstykning” skal udstykningkortet indgå i sagen til KMS Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skematisk redegørelse (BMA § 42, VMA afsn. 25.) omfatter en redegørelse for de matrikulære (areal)forandringer Præsentation af de (ejendomme) matr.nre, der forandres (udgangsareal og noteringer) Forandringer inddragelse ejendomsberigtigelse sammenlægning udskillelse af off. ej arealoverførsel optagelse, sletning eller ændring vedr. pr. vej udstykning oprydning faktiske ændringer Statusopgørelse (for ejendommen med flere matr.nre) kortforbedringer vises ikke (de matrikulære ændringer sker på kortbilledet efter kortforbedring) VIGTIGT! Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skematisk redegørelse Øvrige oplysninger ejendomsnummer oplysning om ejer og køber adresser grundlaget for arealberegningen anvendelse af arealer, der forandres noteringer (f.eks.ophævelse af landbrugspligt) forurenede jorder Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skematisk redegørelse - eksempel præsentation forandringerne Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skematisk redegørelse - eksempel status Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Oversigtskort (BMA § 41 og VMA afsn og bkg. om ansøgninger i h.t. landbrugsloven) Udarbejdes på kopi af topografisk kort (husk reproduktionstil-ladelse) i sager om jordomlægning mellem landbrugsejendomme og i andre sager, hvor overblik er påkrævet redegør for situationen før og efter (ha) ejendommene anføres med farve (omlagte arealer skrave-res med farven for modtagende ejendom) bygninger vises forbindelsesveje og projekterede veje vises Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Sagsomslag (VMA afsn og 22.4.) Den matrikulære sags dokumenter fremsendes i et sagschateque (dobbeltformat), som formelt er udformet som en ansøgning om registrering af de matrikulære forandringer består af en standarddel med basisoplysninger herunder om udstykningskort ønskes attesteret og oplysninger om bilagsantal og om dokumenter fremsendes i rulle og en blankdel, hvor der kan gives supplerende oplysninger forklaringer m.v. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsmeddelelse Findes på nettet: Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskort Matr.nr. 4 a og 20 a udgør i forening en landbrugsejendom. Der er mellem ejeren af ovennævnte ejendom og ejeren af matr.nr. 20 m (tømrer-virksomhed) indgået aftale om afhændelse af et areal (A og B) til udvidelse af virk-somheden. Det er endvidere aftalt, at der på matr.nr. 4 a langs skellet mod matr.nr. 1 f udlægges en ny 6.oo m. br. adgangsvej til virksomheden, idet den hidtidige adgangsvej mellem matr.nr, 20 l og 20 o er for smal. Koteletskaftet (C) er afhændet til forening med matr.nr. 20 l. Ved markarbejdet konstateres det skellet mod matr.nr. 1 f er forandret som vist på skitsen (D). Hvorledes kommer ovenstående forandringer til udtryk på ændringskortet (jf. BMA § 39 og VMA afsn ) ? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Ændringskort kommunevej 20 l 20 o 1 f D C 6.00 m br. vej 20 m B A 20 a 4 a Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skematisk redegørelse Matr.nr. 4di 4587 m2 (k) ud-stykkes. Over resteejendommen udlæg-ges en 4 m br. vej (315 m2). Skellet mod 5t og 4cz har be-stået i hævdstid. Der fragår 5t 287 m2 (k) og 4cz 317 m2 (k) Arealet af den udstykkede parcel og restejendommen udgør hhv m2 (o) og 2280 m2 (k) 5t 4cz 4 m br. pr. fl.vej. Arealet af 5t udgør m2 (k) og 4cz m2 (k) Udarbejd skematisk redegørelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Registreringsgrundlaget"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Registreringsgrundlaget

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Registreringsgrundlaget"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback