Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt worddokument er der en liste.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt worddokument er der en liste."— Præsentationens transcript:

1 Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt worddokument er der en liste over disse kurver med henvisning til sider i bogen.

2 Allokativ efficiens Hvornår er et marked efficient (optimalt)?
Det er det, når markedet er Pareto optimalt. En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere. Dette er opfyldt når producent (2) og forbruger overskud (1) er maksimeret Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

3 Udbuds-efterspørgselskurver
Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurven ud som de gør? Høj pris – stort udbud – lav efterspørgsel Lav pris – lille udbud – stor efterspørgsel Hvorfor buer udbudskurven opad? Det bliver dyrere og dyrere at producere end ekstra enhed. Hvor buer efterspørgselskurven opad? Fordi man er villig til at give mere for varen, hvis den er knap…

4 Alternative Short-run Equilibrium Positions for a Firm in Perfect Competition
SRATC £ per unit £ per unit MC MC SRATC E E p1 p2 SARVC q1 Output q2 Output [i] [ii] MC SRATC £ per unit E p3 q3 Output [iii]

5 Virksomhed under perfekt konkurrence
Hovedkurven er her: ii Ideen er at de marginale omkostninger falder i starten (kapitalapparatet skal udnyttes), men derefter stiger de marginale omkostninger Ved fuldkommen konkurrence fastlægges produktionen for den enkelte virksomhed, hvor MC = SRATC. Hvis produktionen øges yderlige, stiger de gennemsnitlige omkostninger, og prisen kan ikke dække omkostningerne

6 q Short-run and Long-run Equilibrium of a Firm in Perfect Competition
SRATC0 MC0 £ per unit p0 MC c0 SRATC LRAC p q0 q

7 Virksomhedens ligevægt på lang sigt
Ideen i denne kurve er at på lang sigt kan man indføre ny teknologi eller effektivisere Det fører til at såvel MC som ATC falder, og virksomheden kan derfor produceres mere til en lavere pris Og her skelnes med en kort sigts og lang sigts ligevægt

8 Long-run Industry Supply Curves, p. 151
Price E2 E1 p0 LRS E0 E2 Price p0 E0 LRS p0 = p2 q1 q2 q1 q2 D1 S0 (ii) (i) Quantity Quantity D0 E1 E0 p0 Price E2 p0 LRS (iii) q1 q2 Quantity

9 Langsigtede udbudskurver for en industri
Det er væsentligt at skelne mellem det korte og det lange sigt for et erhverv På lang sigt kan udbudskurven for et erhverv antage forskellige former Det afhænger af – hvad vi ikke kan se af kurverne – hvordan prisen på industriens inputs (løn og rå- og hjælpestoffer) udvikler sig på længere sigt Med en vandret kurve – horisontal – taler vi om en industri med konstante omkostninger. LRS kurvens form bestemmer, hvor ligevægten bliver på længere sigt – efter at der har været en ændring i efterspørgslen

10 Monopol - Deadweight loss - figur 8.6 (lektion 6)
Fuldkommen konkurrence: 1+5+6 = forbrugeroverskud 2+7 = producentoverskud Monopol: Forbrugeroverskud: 1 = tabes da mængden ikke produceres 6 = tabes idet prisen øges til Pm Producentoverskud: 2 = tabes da mængden ikke produceres 6 = vindes, tages fra forbrugeren Tab = 1+2 = deadweight loss = den allokative inefficiens

11 Monopol (fortsat) Hvorfor produktion hvor MC = MR ved monopol?
Det er optimalt for monopolisten at producere i dette punkt, fordi før det punkt stiger omsætningen mere end de marginale omkostninger stiger. Under fuldkommen konkurrence produceres der mere – her vil produktion øges indtil det punkt, hvor de marginale omkostninger svarer til prisen. Konkurrencen presser altså virksomhederne til at have en større produktion og lavere priser, hvilket giver en lavere omsætning end under monopol

12 Monopol (fortsat) Hvorfor ingen udbudskurve ved monopol?
Fordi der kun er en udbyder – udbudskurven bliver omkostningskurve Hvorfor allokativ inefficiens ved monopol? Fordi samfundet mister areal 1 og 2 (der produceres mindre og til en højere pris end under fuldkommen konkurrence)

13 A Price-discriminating Monopolist, p. 168
MR pm 1 pd S = MC 2 3 qm qd qc Quantity

14 En prisdiskriminerende monopolist
Der har været eksamensopgaver i det her Pointen er simpel: at monopolisten kan have to sæt af priser. Den ene pris vil være den samme som i normal situationen Den anden pris vil være lavere Det vil føre til en produktion, der er qd – qm større end i den rene monopolsituation Dødvægtstabet reduceres fra til kun 3

15 [i] Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistic Competition,
MC £ per unit ATC Es ps D MR qs Output [I]. Short-run equilibrium

16 Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistic Competition
I har haft problemer med at skelne mellem monopolistisk og monopol (Gen)læs mine noter til lektion 7 Det er ikke det samme – monopolistisk skal læses om monopol-agtigt Ved at differentiere et produkt – gøre det lidt anderledes end konkurrenterne – kan der etableres midlertidige monopolprofitter: prisen er højere end MC = ATC – trækker konkurrenter til Sætter selv en pris og ser så hvad der sker med efterspørgslen

17 [ii] Langsigtsligevægt for en virksomhed under monopolistisk k.
MC £ per unit ATC EL pL pc D MR qL qc Output [ii]. Long-run equilibrium

18 Monopolistisk konkurrence for en virksomhed
Den øgede konkurrence gør på lang sigt efterspørgselskurven mere stejl Den tidligere ’monopol’virksomhed skal nu dele efterspørgslen med andre, og efterspørgslen efter dens produkter Den rene profit er konkurreret væk Det fører til at den producerer mindre end før Og den her ’excess capacity’ – overskudskapacitet svarende til Qc - QL

19 Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
få, men konkurrerende firmaer den typiske markedsform i virkeligheden at man tager højde for den måde, som ens nærmeste konkurrenter agerer på (vel egentlig også det man som lægmand forstår ved ’konkurrence’) -> påvirkes af hinandens beslutninger -> det man kalder ’strategisk’ (kalkuleret) adfærd

20 Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
der er mindst to typer af oligopolistiske industrier: få virksomheder mange virksomheder, men et par få, der dominerer (oligopolistisk adfærd) priserne er administrerede (hvad vil det sige?) produkter er differentierede den typiske markedsform i virkeligheden Illustreres ved spilteori

21 Spilteori og oligopoler
Man kan opstille forskellige spil Men grundvalget er – samarbejde eller konkurrere – samarbejde kan være en stiltiende aftale En stiltiende aftale om at producere halvdelen værd, give størst samlet profit til virksomheder Ved konkurrence vil begge søge at erobre en større del af markedet => Overproduktion => begge får mindre i profit

22 Figur: 9.2: Samarbejde eller konkurrere – og Nash-Ligevægten
Nash ligevægten (hvorfor?)

23 A Single Union Facing Many Employers
D Wage rate E1 x w1 E0 w0 q1 q0 q2 Quantity of labour

24 Fagforeningen som monopol
I modellen antages det at fagforeningen har monopol på at udbyde arbejdskraft, medens der er mange efterspørgere => Lønnen kan sættes højere end ligevægtslønnen => Relativt højere løn, hvilket fører til et større udbud af arbejdskraft villige til at arbejde for den løn – kombineret med en lavere efterspørgsel = arbejdsløshed (frivillig – de kunne bare sænke lønnen)

25 4.3.1 Effektivitetstabet Grøn = statens skatteprovenue
Rød = reduktionen i forbrugerover-skud Grå = Reduktion i producentover-skud Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 Mængde

26 Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil: 1. Føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen 2. Reduceret forbruger og producentoverskud 3. Når udbuddet indskrænkes forsvinder tabet i producentoverskud, men der vil stadig være det samme forbrugertab 4. Oligopolistisk konkurrence?

27 45 graders modellen Når delta Y > delta A => Multipl. > 1

28 45 graders modellen Efterspørgslen kan reguleres ved at:
Forskyde efterspørgselskurven Sker når man reducerer/øger efterspørgslen med et givet beløb Ved at vippe efterspørgselskurven Sker når man ændrer på skattesatser Y = ax + b : a = en sats ; b +/- b1 = parallelforskydning

29 [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap
Recessions- og inflationært gab, fig. 19.1 SRAS SRAS E0 E0 Price Level Price Level Output Gap AD Output Gap AD Y0 Y* Real GDP Y* Y1 Real GDP [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap Hvor stor er ledigheden i Y* (Ymax/Ypot)?

30 Inflationært gab Fokuser på det
Når produktionen er større end Y max (potential Y, ligevægtsproduktion, max. Beskæftigelse osv.) En efterspørgselsfremmende politik vil føre til en højere produktion – midlertidigt – men endnu højere prisstigninger

31 Effekten på investeringerne (figur 21.4)
MD MS0 MS1 ID E0 i0 A i0 Den korte retne Den korte rente B E1 i1 i1 I M0 M1 I0 I1 Quantity of Money Investment expenditure (i). Pengeefterspørgsel og - udbud (ii). Investeringsfunktionen

32 Investeringsfunktionen
Pengeefterspørgslen antages at være renteelastisk => lavere rente => øget efterspørgsel efter penge => øget udbud af penge Den lavere rente fører til en øgede investeringer (ifølge økonomisk teori = denne model)

33 IS-kurven IS = forskellige kombinationsmuligheder af nationalindkomst og rente der repræsenterer ligevægt på varemarkedet. Når den planlagte efterspørgsel = BNP, så eksisterer der ligevægt. I den simple lukkede økonomi uden offentlig sektor gælder, at I = S I en åben økonomi med offentlig sektor gælder, at (S+T+IM) = (I+G+X) Jo højere rente, jo lavere investering, jo lavere samlet efterspørgsel IS kurvens hældning er afhængig af bl.a. investeringernes renteelasticitet samt multiplikatorens størrelse Beliggenheden af IS kurven afgøres af den eksogene del af den samlede efterspørgsel

34 LM-kurven

35 LM L = pengeefterspørgslen – M = pengeudbudet. Dvs. LM kurven er ligevægten på pengemarkedet (L = M) ved forskelle niveauer af rente og produktion Jo højere indkomst, jo større pengeefterspørgsel for at gennemføre flere transaktioner Hældningen på LM-kurven er bestemt af pengeefterspørgslens renteelasticitet Beliggenheden afgøres af pengeudbuddet. Ændres pengeudbuddet forskydes LM-kurven

36 IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden gælder, at der er samtidig ligevægt på begge markeder. Hvordan illustrerer man en konstant pengemængde = pengeudbud v.hj.a. ISLM?

37 Om ISLM Ved at skubbe på IS kurven – flytter man på efterspørgslen i økonomien – en øget efterspørgsel flytter IS til højre => øget produktion Ved at ændre på renten påvirkes ligevægten på pengemarkedet. En lavere rente fører til øget efterspørgsel og udbud efter penge = flytning af LM til højre Effekten på priserne af en øget efterspørgsel sker ved at koble AD/AS til…

38 Skift i valutakurs som følge af skift i udbud og efterspørgsel
Kronen Styrkes S1 S0 E3 e0 = 0,13 euro/kr Prisen på kroner målt euro – e1 E2 E1 e’0 E0 e0 Kronen svækkes D1 D0 Mængden af kroner – øges ved sælge kroner. Mindskes ved at købe kroner med euro.

39 Skift i valutakurs Kursen mellem dollar og kroner kan påvirkes ved at ændre på udbuddet og efterspørgslen af kroner ift. dollar Gør man især indirekte ved ændre på den korte rente Forestil jer et marked, hvor man bytter kroner for dollar – hvis der pludselig er flere danskere, der vil have dollar pga. en højere US rente => prisen på dollar ift. kroner stiger = depreciering = dollaren bliver dyrere = kronen bliver billigere målt i dollar

40 Monetary Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
1 2 i Interest Rate IS Y Real GDP

41 Rentesænkning med faste kurser
En lempelig pengepolitik fører til en lavere rente og flytter LM til højre => At kapital flyttes ud af landet (capital outflow) => nedadgående pres på den faste valutakurs => At rente straks hæves igen Plus: danske penge veksles til udenlandske => pengemængden mindskes => LM skydes til venstre igen (p. 525) Nationalbanken kan hverken kontrollere renten eller pengemængden

42 Fiscal Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
Interest Rate BB IS1 IS2 IS0 Y Y1 Y2 GDP (i). IS/LM SRAS1 LRAS SRAS0 P1 Price Level P0 AD1 AD0 GDP Y Y1 Y2 (ii). AS/AD

43 Pengepolitik i IS/LM modellen med flydende valutakurs og perfekt kapitalmobilitet
En lempelig pengepolitik vil føre til et kortvarigt boom, idet LM flytter sig til højre. Kapital søger ud af landet hvorved valutaen svækkes. Konkurrenceevnen forstærkes hvorved eksporten stiger. Den samlede efterspørgsel stiger og flytter ISo til IS1. Pengeefterspørgslen stiger hvorved LM kurven flytter til venstre. Den langsigtede effekt er prisstigninger

44 Monetary Policy with Floating Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
Interest Rate i BB (i). IS/LM IS1 IS0 Y GDP LRAS SRAS1 SRAS0 P1 P0 Price Level (ii). AS/AD AD1 AD0 GDP Y Y1

45 Rentesænkning ved flydende valutakurs
Pengepolitikken er et centralt instrument i lande med flydende valutakurser For det første kan man sænke og fastholde en lav rente => LM kurven skydes til højre For det andet – og det fremgår ikke af denne figur – så medfører det en depreciering => øget eksport => IS kurven skydes også til højre

46 J-kurven

47 J-kurven Ideen med J-kurven er simpel og den er eftervist empirisk mange gange Den øjeblikkelige effekt af en devaluering er en forværring af handelsbalancen, da import bliver dyrere Efterhånden og især efter 1-2 år stiger eksporten (det afhænger af hvor priselastisk eksporten er) => gradvis forbedring af handelsbalancen

48 A Phillips Curve 20 15 Annual rate of change of money wages [%] 10 5
-5 2 4 6 8 10 12 14 16 Unemployment [%]

49 Phillipskurven Så nydelig ser kun modelkurven ud
Jo større overudbud af arbejdskraft = arbejdsløshed (reservearme), jo lavere lønstigninger og dermed også prisstigninger Jo lavere ledighed, jo større forhandlingsstyrke pga. høj efterspørgsel efter arbejdskraft = lønstigninger Hvor er NAIRUen?

50 Effekten af told og importbegrænsninger (p. 621)
Ved Pd efter Spørges Q2 D S = for- brugertab Price Nationale Virksomhe- der vinder pd 1 q3 4 q2 T 2 pw 4 = told 3 q0 q1 Mængde

51 Effekten af told Pw er verdensmarkedsprisen, der er givet udefra
Den kan man manipulere med inden for landetsgrænser ved at lægge en told på – hermed hæves prisen til Pd Hvor få nationale producenter kan producere rentabelt til verdensmarkedsprisen, der kan flere gøre det til den ’beskyttede’ – kunstigt forhøjede – pris = større national produktion, men mindre udbud = forbrugertab = Importbegrænsning = kvoter eller frivillige handelsaftaler


Download ppt "Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt worddokument er der en liste."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google