SDI IMPLEMENTERING I DANMARK

Præsentationer af emnet: "SDI IMPLEMENTERING I DANMARK"— Præsentationens transcript:

1 SDI IMPLEMENTERING I DANMARK
Jes Ryttersgaard

2 Hvem er jeg? KMS og Aalborg
KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE _____________________________ Hvad vil jeg i dag? Jeg opfatter det lidt som en rejse. Jeg starter med nogle generelle betragtninger om udvikling af NSDI. Så vil jeg repetere et par drivere og vise et par understøttende udsagn Herefter vil jeg se på om vi har en infrastruktur, og bl.a. fokusere på nogen af de nyeste komponenter. Så et par ord om styrker og svagheder ved den danske model Lidt om Digital forvaltning Herefter om at være på vej mod dansk SDI I slipper ikke for INSPIRE Og endelig afrunding og opsamling.

3 NOGET OM INFRASTRUKTUR
Første generisk definition på infrastruktur - den fra Longmann Overvejelser om at INFRASTRUKTUR begrebet er forskellig afhængig af nationale forskelle. Infrastrukturbegrebet udvikler sig i takt med organisatoriske og teknologiske udviklinger Anden generiske definition – den fra INSPIRE

4 GENEREL DEFINITION FOR REFERENCEDATA
Infrastruktur er de basis strukturer og faciliteter der er nødvendige for at et land eller en organisation kan fungere effektivt. Infrastrukturer har følgende karakteristika: Brugerne er bevidste om at “nogen” vedligeholder infrastrukturen, men de betragter ikke vedligeholderen som ejer. Brugerne forventer den altid er til stede, også selvom den ikke er gratis eller der er andre betingelser for brug. Leverance eller forsyning er standardiseret i så høj grad som muligt. Som et resultat af standardiseret leverance tager brugerne det som givet at infrastrukturen er let anvendelig. Infrastrukturer er kostbare at udvikle og vedligeholde og tilbagebetalingstiden er normal lang. Jeg synes at det er svært at få hold på infrastrukturbegrebet. En generel beskrivelse finder vi i Longmann. Denne beskrivelse kan godt bruges på SDI. På den anden side er definitionen også åben. Den siger ikke noget om løsninger. Hvis vi analysere de forskellige bud på definitioner som findes vil vi se, at de er forskellige og at der ofte optræder meget specielle formuleringer. Disse formuleringer afspejler udviklingen i det enkelte land. I det enkelte land sker udviklingen i en vekselvirkning mellem teknologisk og organisatorisk udvikling. Det vil jeg illustrere med tre overheads.

5 FÆLLES DATA INFORMATIONS FÆLLESSKABER SYSTEMER Fællesskab EGNE EGNE
Teknologisk udvikling Information Fællesskab Data DATA FÆLLESSKABER FÆLLES INFORMATIONS SYSTEMER Organisatorisk udvikling EGNE DATA SAMLINGER EGNE INFORMATIONS SYSTEMER Denne overhead illustrerer sammenhængen mellem org. og teknologiudvikling. Det vide felter en blindgyde som mange prøver. De to følgende overheads er eksempler på de mulighederde teknologiske udviklinger giver. Vi skal så senere se på hvad der mangler. Jes Ryttersgaard /1999

6 Sammenhæng mellem udviklingsniveau og kompetencekrav
Viden management Interaktion Information management Integration Data management Harmoni- sering Her ser vi hvordan udviklingen medfører at den enkelte organisation ikke kan overleve som monolit. Konver- tering Data konvertering Organisation Samfund Borger Jes Ryttersgaard / 1999

7 (Antal forespørgsler pr.måned)
2002: Opslag pr. år i web-matriklen Kortforsyningen (Antal forespørgsler pr.måned)

8 bearbejdning, værdiforøgelse
L I NEÆR L E V ERANCE KÆDE systematisk data-indsamling Bearbejdning og værdiforøgelse bruger TRANSAKTIONS BASERET systematisk data-indsamling bearbejdning, værdiforøgelse distribution bruger Denne overhead illustrerer hvordan udviklingen indebærer at den enkelte organisation bliver en brik/komponent i et større samspil. Jeg vil nu afrunde denne generelle del med en præsentation af en generisk infrastruktur model. Den er baseret på definitionerne i INSPIRE.

9 GENERISK INFRASTRUKTUREL RAMME
INTEROPERABILITET MELLEM GEODATA- SÆT OG -TJENESTER NETTJENESTER M B METADATA FOR GEODATASÆT OG -TJENESTER betingelser kvalitet ansvarlige begrænsninger VIDEREGIVELSE AF DATA SAMORDNING OG SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER Reolen illustrere rammerne for INSPIRE infrastrukturen. Direktivet beskriver hvad der skal være på den enkelte hylde. Til gengæld venter vi fortsat på manualerne. Vi kan med andre ord se hvad INSPIRES infrastrukturmodel omfatter, og det er meget mere end data: Fra oven mod højre: Nettjenester, Metadata for data og tjenester Interoperabilitet mellem geodatasæt og tjenester, Videregivelse af data Samordning og supplerende foranstaltninger, Datatemaer. Manualerne er ved at blive skrevet af en række skrivegrupper på vegne af kommissionen. Vi kender reelt ikke konsekvenserne af dette arbejde. Der er også andre drivere………………. DATATEMA - 1 DATATEMA - 2 DATATEMA - 3 SPATIAL DATA - GEODATA - STEDBESTEMTE DATA - DATA OM STEDET

10 Udsagn relateret til INSPIRE:
Andre drivere: Digital forvaltning INSPIRE Udsagn relateret til INSPIRE: Mogens Peter Carl Miljøministeren Jeg vil vende tilbage til Digital Forvaltning og INSPIRE. Til gengælde vil jeg vise jer et par udsagn som viser hvordan nogen opfatter den igangværende udvikling.

11 …en grundlæggende forudsætning for dette holdningsskifte, [er]
..den tid er nu tilsyneladende ved at være ovre, hvor miljøpolitikken skulle kæmpe for at erobre en plads på en politisk dagsorden domineret af job, vækst og regelsanering. Det anerkendes ….., især i forhold til klimaændringer, at en stærk, ambitiøs miljøpolitik er af central betydning. …en grundlæggende forudsætning for dette holdningsskifte, [er] at vi har formået systematisk at indsamle videnskabelig information og klart påvise, at der er behov for at gribe til handling, og hvad konsekvenserne af manglende handling ville være General direktør Mogens Peter Carl, DG environment, 20. marts 2007 MPC indledte sin tale på INSPIRE konferencen med at henlede opmærksomheden på det paradigmeskift der er sket i klima debatten Hans pointe er at den der har dokumentationen i orden vinder, selv i en politisk kontekst. Det næste udsagn er mere omdemokrati aspektet og ønsket om at skabe gennemsigtighed.

12 MINISTEREN: Gør INSPIRE en forskel?
Den enkelte borger vil få adgang til en lang række miljøoplysninger, som er knyttet til stedet. Den let tilgængelige visualisering vil give borgeren bedre indblik i påtænkte beslutninger og deres konsekvenser, og bedre mulighed for selv at tage ansvar og bidrage til beslutningerne. Der er et helt enormt momentum: Fortæl mig, hvor kan jeg engagere mig? Kloge ord som vi vil læne os op af. .

13 HAR VI EN DANSK SDI FOR GEODATA Ja/nej: baseret på konsensus
Dansk udvikling: Digitale matrikelkort Digitale tekniske kort Digitale topografiske kort Statens digitale højdemodel FOT / Fælles Geografisk Administrationsgrundlag Har vi en dansk infrastruktur for stedbestemt information?? Hvis vi er formalistiske er svaret nej. Men vi har flere komponenter end de fleste. Jeg svarer alligevel nej fordi vi ikke har regler og vi er afhængige af frivillighed. Til gengæld er det formentlig frivilligheden og koncensus kulturen der er den store driver. (eller den korte vej fra ide over udvikling til implementering) På det geografiske område var vi tidlig ude med digitale matrikel”kort” digitale tekniske kort digitale topografiske ”kort” Siden årtusindskiftet er der sket nogle banebrydende udviklinger med FOT - Digitalforvaltning - standardisering og senest INSPIRE

14 FOT fremdriftsplan KERNEOMRÅDER PROJEKTER Referencenet
Samarbejdsaftale forberedes Drøftelser om samarbejde FOT fremdriftsplan Primo august 2007 Ultimo august 2007 KERNEOMRÅDER Referencenet Topografiske datasamlinger (kvalitetskontrol, afledning og datamanagement) Matriklen (kvalitetskontrol og datamanagement) Søkort (kvalitetskontrol, bearbejdning og datamanagement) PROJEKTER FOT (Fælles objekttyper) / Fælles Geografisk Administrationsgrundlag Højdemodel MiniMAKS Samspil med det nye tinglysningssystem Modernisering af de matrikulære arkiver Beredskabsportal Den Grønlandske kystlinie INSPIRE FOT for fælles objekttyper FOT skaber et Fælles Geografisk Administrationsgrundlag FOT Danmark bliver en realitet 8.oktober efterfulgt af et repræsentantskabsmøde 14 november. Interessen er stor Der indgår begreber som FOT danmark, FOT 2007 og kommunale samarbejder. Næste trin er LSA – ajourføring ved kilden. _______________________________________________

15 FOT BBR Registreres i BBR/ projekteret Bygning i FOT Ny version i BBR/
FOT-specifikation: ”Sagsbehandling” Bygning - ajourføring ved kilden Entydig sammenhæng mellem kort og register Reference mellem geografisk objekt og administrativt objekt Standardisering og harmonisering på tværs FOT BBR LSA eller ajourføring ved kilden Næste trin i udviklingen er digital forvaltning Registreres i BBR/ projekteret Bygning i FOT Ny version i BBR/ Fotogr. Bygning i FOT (ny version) Foreløbig Bygning Endelig Bygning

16 Digital forvaltning – relationer til geodata
Task forcen (med deres digital forvaltningsstrategier) STS - den nye strategi og domænebestyrelserne Servicefællesskabet for geodata Standardisering Konflikt mellem sektorstandardisering og domænestrukturen Da digital forvaltnings initiativet er så markant og da min tese er at Infrastruktur for digital forvaltning og geodata er identiske vil jeg kort fradrage nogle af de udviklingstendenser vi kan se. Der er udarbejdet en række digitaliseringsstrategier. Den seneste kom i foråret. Den hedder.

17 Udviklingen af digital forvaltning i DK
Projekt ”Digital Forvaltning” blev etableret i 2002 som et samarbejde mellem stat, kommuner og amter. Projektet bliver nu ledet af ”Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde”. Projekt Digital Forvaltning skal skabe en forankring på tværs i den offentlige sektor og medvirke til at afklare rammebetingelser for digital forvaltning. ”Den Digitale Taskforce” er sekretariat for arbejdet og placeret i Finansministeriet. Taskforcen igangsætter projekter baseret på styregruppens beslutninger. Denne overhead er kun med for at sætte scenen. Ifølge FN er vi nummer to i verden og nummer et i Danmark Jeg vil gå et skridt dybere i et senere afsnit. _________________________________________________ En vigtig del af infrastrukturer er standarder: MVTU er ansvarlig for de standardiseringsaktiviteter der vedrører digitalforvaltning. Næste overhead viser hvordan man vil styre implementering af standarderne.

18 Strategi for dansk digital forvaltning
Den indeholder lidt om geodata

19 Digitalisering i den offentlige sektor
Som I kan se nævnes servicefællesskabet for geodata FOT og INSPIRE Man introducerer begrebet domænebetsyrelser og kanalstrategi. Man har gennemført en forretningsarkitektur proces for at afgrænse ”kanalerne” .

20 Eksempel: datastandardisering
multisektor data – bilag 3 data Metadata og tjenester Bilag 3 data Sektorspecifikke data Bilag 3 data bilag 1 data Referencedata bilag 2 data OIO Datastandardiseringskomitéen OIOXML Sekretariatet Sektorstandardiseringsudvalg Kernekomponent- arbejdsgruppen Referencedataudvalget MVTU’s sektorstandardisering er baseret på den ide vi har beskrevet med INSPIRE-modellen eller om man vil infrastrukturmodellen. Sektorerne udarbejder standarder som bliver konfirmeret af OIO-datastandardiseringskommiteen. Referencedataudvalget skal håndtere de geo-data der er geografiske referencedata. Referencedataudvalget er et udvalg under Servicefælleskabet for Geodata. Udvalget er etableret efter anbefaling af Basisdatagruppen. Jeg springer over INSPIRE For at se på hvordan det nu er gået. Så kan vi efterfølgende rette øjnene fremefter. e-GOV Taskforce Spatial data Service community IT-policy center Standardisatio It-architecture INTEROPERABILITET

21 Geodata er rygraden i digitalforvaltning
Som CPR-nummeret er stedet en unik indgang til digital forvaltning INSPIRE fastlægger stedets betydning og funktion ved søgning, sammenstilling og visning af data digital forvaltning I kan her se nogle udsagn om hvorfor vi skal have en størrelse som INSPIRE. Vi skal kunne sammenstille data på tværs af grænser INSPIRE modellen er generisk. Den vil blive normgivende. INSPIRE har fokus på stedets betydning Og det giver mig anledning til at fundere over om ikke stedet som nøgle ikke er lige så unik som cpr-nummeret har vist sig at være. På næste overhead har jeg forsøgt at illustrere at vi kan skabe en win-win situation ved at kombinere INSPIRE implementering og udbygningen af digital forvaltning. Heri ligger også at implementeringen af INSPIRE er en fælles opgave. Ikke en MIM byrde. Håndtering af Referenceobjekter? Har vi styr på den måde vi anvender stedet som reference?

22 I forhold til identifikation af referencedata stilles der krav til
at referencedata skal kunne stedfæste brugerens informationer og at referencedata skal gøre det muligt at sammenstille forskelligartede informationer - at referencedata skal etablere sammenhænge der understøtter en formidlingsproces. Hertil kommer at der skal skabes sikkerhed for at et udvalgt referencedatasæt har en vis homogenitet og stabilitet over tid.

23

24 STANDARDISERING ONTOLOGI: en beskrivelse af verden og en model og definition af begreber og relationer (funktioner der kan transformere objekter i domænet). SEMANTIK: sammenhæng mellem ”ord, ordgrupper og sætninger” ISO / CEN MVTU’s aktiviteter

25 For os at se er der konflikt til sektorstandardiseringsbegrebet

26 Stedet som indgang til digital forvaltning
Metadata Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data domæne domæne domæne Multisektordata Referencedata

27 Styrke og svagheder ved den danske model
Konsensus Langvarig beslutning Hurtig implementering Styrker og svagheder ved den danske model. Dette er gentagelser. Konsensus Lang beslutning men hurtig implementering hvis aktørerne gider at være med. Jeg vil nu bruge resten af tiden på det fremadrettede: digital forvaltning og INSPIRE

28 INFRASTRUKTUR FOR STEDBESTEMT INFORMATION I EUROPA
Jeg skal fortælle historien om INSPIRE. Det er meget aktuelt da Direktivet netop er offentliggjort i dag. Min præsentation kan opdeles i: En introduktion til hvorfor vi får et direktiv. En perspektivering i forhold til udviklingen i Danamrk Afgrænsninger og definitioner Køreplan KMS involvering Infrastrukturkomponenterne Lidt afrunding Enkelte spørgsmål undervejs kan være godt til at holde jer vågne. OG DANMARK

29 MILJØET ER ”DRIVER” PÅ EUROPÆISK PLAN
målet med INSPIRE er: at gøre relevante, standardiserede kvalitetssikrede geodata tilgængelige med det formål at formulere, implementere, overvåge og evaluere fællesskabets politiker på miljø området Jeg viser normalt dette billede fordi det illustrerer på bedste vis hvorfor det blev miljøsektoren i EU derfik skabt grundlaget for et direktiv for infrastrukturen for Geodata i Europa. Miljøproblemer respektere ikke grænser, hverken lokale, nationale eller globale. Men det er ikke kun katastrofer der er drivende Formålet med INSPIRE er: Selvom det er miljøsektoren der er udgangspunktet, vil jeg lægge vægt på at illustrere, at de problemstillinger der håndteres i INSPIRE er generelle for alle de sammenhænge hvor der anvendes geodata, ikke mindst for de data som er referencer for andres registreringer. INSPIRE bliver et fælles fundament for begrebet infrastruktur for stedfæstet information Hvis vi et øjeblik overvejer begrebet digital forvaltning som vi ser det I Danmark, er der klare paraleIler til INSPIRE. Digital forvaltning respekterer grænser. Hverken mellem offentlige myndigheder eller mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Miljøet respekterer ikke grænser-Digital forvaltning er grænseoverskridende. DIGITAL FORVALTNING ER DEN NATIONALE ”DRIVER”

30 DATA UDEN GRÆNSER for miljøområdet
INSPIRE sikrer viden om Hvad der findes hvor? Hvordan vi kan få adgang til data? Hvilke regler der gælder? INSPIRE sikrer adgang til: Sømløse harmoniserede data via Standardiserede transportnetværk Med INSPIRE får vi: En retslig ramme for geodata Vi får data uden grænser At vi ved: Hvad der findes hvor? Hvordan vi kan få adgang til data? Hvilke regler der gælder? At vi har adgang til: Sømløse harmoniserede data via Standardiserede transportnetværk Med INSPIRE får vi: En retslig ramme for geodata Det betyder at vi om få år vil finde infrastrukturbestemmelser i vores lovgivning. Det kan ske ved ændring I gældende bekendtgørelser og vejledninger eller det kan ske ve særskilt lovgivning. Hvornår sker det så?

31 Bilag 1 og 2 data Referencedata B i l ag 3 M j øda t a
Statistiske enheder Bygninger Jord Areal anvendelse Sundhed og sikkerhed Offentlig forsyningsvirksomhed Miljø overvågnings faciliteter Produktions og industrielle anlæg Landbrugs og akvakulturanlæg Befolkningsfordeling – demografi Forvaltede og regulerede områder Områder med naturlige riscici Atmosfæriske forhold Meteorologisk - geografiske forhold Oceanografiske – geografiske forhold Havområder Bio-geografiske områder Levesteder og biotoper Artsfordeling Energiressourcer Mineralressourcer Bilag 1 og 2 data Referencedata Koordinat systemer Geografiske kvadratnetsystemer Stednavne Administrative enheder Transport netværk Hydrografi Beskyttede områder Adresser Matrikulære parceller Højder Arealdække Ortofoto Geologi B i l ag 3 M j øda t a Lad være med at læse listen. Dan jer et indtryk af bredden. Nogle vil spørge: Er det virkelig miljødata? De er med fordi de anvendes i forbindelse med administration af EU’s miljølovgivning. En ting er sikkert: mange af disse data er centrale i dansk administration på tværs af adminsitrative sektorer og dermed i centrale digital forvaltning. Nu er rammen fyldt ud. Hvornår er det så vi skal leve med resultaterne af INSPIRE?

32 Implementering i Danmark 15. maj 2009
Overordnet tidsplan: I kraft maj 2007 Implementering i Danmark 15. maj 2009 Første tekniske løsning 15. maj 2010 Første rapportering maj 2010 Denne overhead taler for sig selv. Vi får to år til at implementere direktivet i dansk lovgivning og de første tekniske løsninger skal være på plads et år efter.

33 IMPLEMENTERING 2007-2019 Fase Aktivitet Tidsramme 1
Formel implementering 2009 2 Gennemførelsesbestemmelser 2012 3 Implementering af infrastrukturkomponenterne og de første data 2011 4 Implementering af de resterende data 2019 Vi har opdelt arbejdet i fire overordnede faser: På næste overhead udfolder jeg to af faserne.

34 AFGRÆNSNINGER (art 4) Stk.1-b: kun data på elektronisk form
Stk.2: bygger på infrastrukturer etableret og drevet af medlemslandene Stk.1-c: data ”ejet” af eller på vegne af offentlige myndigheder INSPIRE Stk. 4: indebærer ikke indsamling af nye datasæt Vi har arbejdet med Geodata i årevis. Skal vi nu starte forfra? Svaret er NEJ. INSPIRE bygger på de infrastrukturkomponenter der allerede findes i det enkelte land gælder for data på elektronisk form (de er digitale) gælder for data ejet af en offentlig myndighed ….. (men ….) gælder for basisversionen af geodatasæt data er elementer i de temaer der fremgår af Bilag I, II og III indebærer ikke indsamling af nye datasæt. INSPIRE er et rammedirektiv. Vi venter på detailbeskrivelserne. Jef har valgt at illustrere det med en reol. Stk.1-d: data er ele-menter i de temaer der fremgår af direktivet Stk. 6: om data ”ejet” af myndigheder på laveste forvaltningsniveau

35 METADATA FOR GEODATASÆT OG TJENESTER
NETTJENESTER EU GEOPORTAL NATIONAL PORTAL TJENESTER NETTJENESTER Søge efter data Vise data Hente data Transformere data Oprette nye tjenester E-handels funktionalitet METADATA FOR GEODATASÆT OG TJENESTER Vilkår for tilgang til og brug af data Kvalitet af data Ansvarlig myndighed Forpligtigelse til at sikre fuldstændighed og kvalitet Der skal etableres et distributionsnetværk på europæisk plan hvor kommissionen har ansvaret for den europæiske komponent. Kommissionen skal etablere en fælles eller om man vil pan-europæisk set-up Der giver adgang til specificerede datasamlinger i det enkelte land. Det enkelte land kan basere sig på denne løsning eller den kan indskyde sin egen portal mellem de nationale datasamlinger og den europæiske portal. Hvis vi vender tilbage til tankerne om digital forvaltning er det her et af stederne hvor vi kan skabe synergi, Især hvis vi husker at inddrage MVTU og skabe kompabilitet med OIO-arkitekturstandardiseringen og folketings beslutning 103 om brug af åbne standarder.

36 INTEROPERABILITET MELLEM GEODATASÆT OG –TJENESTER
Regler der sikrer at data kan bruges sammen. Særlige regler for de referencedata, der entydigt stedfæster data for overvågning og forbedring af miljøforholdene incl. luft, vand, jord … Først skal I se på den lille tegning til venstre. Den beskriver bedre end ord hvad interoperabilitet drejer sig om: at få ting til at passe sammen. På datasiden opererer man med to typer data: dem der giver grundreferencen til de andre data (data der entydigt stedfæster andre data de andre data Der er forskellige harmoniseringskrav: For at sikre sammenhæng med digital forvaltning skal vi i Danmark huske: Kompabilitet med OIO-datastandardisering og Koordination med Referencedatudvalget, B103 om åbne standarder. Til gengæld skal MVTU ikke glemme den europæiske og den internationale dimension. Nu kan vi finde data og se data, men hvad med reglerne for anvendelse? Her er to scenaarier. Reglerne for os som borgere 2. Spillereglerne for den offentlige sektor.

37 ADGANG TIL DATA VIA TJENESTERNE
Søge- og visningstjenester stilles gratis til rådighed for offentligheden. Mulighed for betaling for visning. Offentlighedens adgang til geodatasæt og –tjenester kan begrænses … Data kan gives en form, som hindrer at de senere udnyttes kommercielt. Hvis der opkræves gebyrer skal der være en e-handelstjeneste VIDEREGIVELSE AF DATA Offentlige myndigheder, skal kunne stille geodatasæt og – tjenester til rådighed for hinanden uden praktiske hindringer, på anvendelsestidspunktet. Mulighed for at opkræve betaling. Data til brug for rapportering til EU er gebyrfri Harmoniserede vilkår for fællesskabets institutioner og organer i overenst. med principperne i stk 1-3 (pkt. 1-3) Først borgerne: Der findes i direktivet bestemmelser om adgang til tjenester. Disse bestemmelser slår fast at søgning og visning som udgangspunkt er gratis for offentligheden Men under visse omstændigheder er det muligt at opkræve betaling for visning. For at hindre misbrug af visningstjenster er det lovligt at ”pille” ved data på en måde at det hindrer kommerciel udnyttelse. På tilsvarende vis er det muligt at begrænse offentlighedens adgang til data.

38 AFRUNDING

39 PARALLELLE UDVIKLINGER ?
Infrastruktur for geodata er en del af infrastrukturen for digital forvaltning INSPIRE DIGITAL FORVALTNING der kan skabes synergi FOT For mig er det tydeligt at der er to udviklinger som næsten forløber parallelt Man kan nu overveje om infrastruktur for geodata også er en komponent i infrastrukturen for digital forvaltning. Hvad er det så INSPIRE giver os. Data uden grænser. Men som jeg vil komme tilbage til så fårvi mere ende data.

40 DIGITAL FORVALTNING – INSPIRE - FOT
Er INSPIRE og Digital forvaltning samme sag? Nej, men de har samme karakteristika – INSPIRE er en ”enabler” Er FOT og Digital forvaltning samme sag? Nej, men FOT leverer det fælles geografiske administrationsgrundlag til Digital forvaltning og skaber mulighed for tidstro data Er FOT og INSPIRE samme sag? Nej, men der er metode- og datafællesskab Digital forvaltning – INSPIRE – FOT bygger på de samme principper og den samme infrastruktur og de skal realiseres på samme tid.

41 En række infrastrukturprojekter skal realiseres inden 2012
Bruger fokus – også den ikke professionelle Teknologiudvikling Applikationsudvikling Fremadrettet udvikling

42 EPILOG Kompetenceudvikling Management aspektet skal i fokus
Tænk mainstream Tænk langsigtet

43 Ti digitale frontløbere
Skat Odense Kommune Region Nordjylland Kort- og Matrikelstyrelsen Domstolsstyrelsen Gentofte Kommune Frederiksberg Kommune SU-styrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Forsvarsministeriet 4. Kort- og Matrikelstyrelsen Motivering af case: Fokuserer procesmæssigt på at integrere forretningsudvikling og digitale projekter, der rækker ud over styrelsens egen organisation. FOT-projektet (digital kortsamarbejde) er et eksempel herpå. Fokuserer langsigtet og strategisk på at skabe integration på tværs af myndigheder (stat, regioner og kommuner), der muliggør smidig og effektiv kommunikation mellem myndigheder og borgere/virksomheder Har en selvstændig strategi og egne digitale services, som er veludviklede it-services og som har forretningsmæssig betydning for virksomhederne Indstilling: Har søgt at udvikle digitale services gennem nedbrydelse af de traditionelle siloer Har en klar fokus i direktionen på potentialer i digitale services – og i særdeleshed forretningsmuligheder Er kontroversiel i forhold til uafklaret strid om konkurrenceforvridning (se Cowis og Naturgas Midt Nords indlæg, offentliggjort på Task Forcens hjemmeside). Public Digital Governance 2007 – TOP 10 med Best Practice Computerworld 24. august 2007

44 INFRASTRUKTUR KOMPONENTERNE
Infrastruktur elementer Digital forvaltn. INSPIRE FOT Bemærkning Metadata Harmonisering/ Interoperabilitet IT arkitektur / services Aftalegrundlag Rapportering

45 INSPIRE Directive INSPIRE Directive
Governance Structures Governance Structures •The Commission (Article 22) – Shall be assisted by a Committee -> Comitology Procedure – Coordinating INSPIRE at Community level assisted by relevant organisations and, in particular, by the European Environment Agency •The Member States – Are members of the Committee (Article 22) – Contact points to the Commission supported by a coordination structure, taking account of the distribution of powers and responsibilities within the Member State. (Article 19) •Other Parties – European standardisation bodies (Article 20) – Representatives of Member States at national, regional and locallevel as well as other natural or legal persons, including users, producers, added value service providers or any coordinating body (Article 7) •The European Parliament and Council KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE

46 INSPIRE INSPIRE Directive Components Directive Components I. Metadata
II. Interoperability of spatial data sets and services III.Network services (discovery, view, download, transform, invoke) IV.Data and Service sharing (policy) V. Coordination and measures for Monitoring & Reporting INSPIRE is a Framework Directive Detailed technical provisions in Implementing Rules (IR) KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE

47 •Regulatory procedure
Council Decision 1999/468/EC of 28 June 1999 Council Decision 1999/468/EC of 28 June 1999 amended by Decision 2006/512/EC amended by Decision 2006/512/EC Article 5 and 5a Article 5 and 5a •Regulatory procedure – The Commission shall be assisted by a regulatory committee composed of the representatives of the Member States and chaired by the representative of the Commission •Regulatory procedure with scrutiny (5a) – The Commission shall be assisted by a Regulatory Procedure with Scrutiny Committee composed of the representatives of the Member States and chaired by the representative of the Commission •The INSPIRE Committee has this dual role KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE

48 KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE

49 KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE

50 KMS og Aalborg KMS: Informatikchef nu Chefkonsulent med det internationale som særlig ansvarsområde Infrastruktur: Ledningsregistrering FIG comm.3: spatial information management INSPIRE