UCN-PURE – Web 2.0 og Studerende

Præsentationer af emnet: "UCN-PURE – Web 2.0 og Studerende"— Præsentationens transcript:

1 UCN-PURE – Web 2.0 og Studerende
Thomas Ryberg Lektor, MA, PhD Institut for kommunikation, AAU E-learning Lab – center for brugerdreven, innovation, læring og design

2 Agenda A critique of PURE reasoning – mening med kant
Lidt om ungdom – ’Myten om de Digitale Indfødte’ Nogle web-trends – sociale medier og web 2.0 Personlige læringsmiljøer Hvordan kan PURE blive forskerens og studerendes ven og ressource

3 Disclaimer Jeg er ikke nødvendigvis en repræsentativ forsker
Fra Humaniora – men opflasket med tidsskrift traditionen Teknologi-vant og interesseret Forsker i kreativ brug af sociale medier Vil gerne have ejerskab over systemer Indberetter selv til PURE og er faktisk PURE-lover

4 A critique of pure reasoning

5 PURE som vidensbaser for offentligheden
”Forskningsdatabasen er offentlig tilgængelig og leverer viden til gavn for lokale virksomheder og forskningsaktiviteter” ”Basen formidler AAUs forskning til samfundet og den enkelte borger i almindelighed”

6 PURE som kontrol og overvågning af den enkelte medarbejder
Ekstrem kontrol og overblik over den enkeltes produktion Instrumentialisering og kvantificering Tællemaskine – der nu bliver brugt til ansættelse, fordeling af midler (evt. helt ned på videngruppe) 6 point for at blive lektor – kr for level 2 artikel (lokale regler) – bonus for særligt produktive forskere

7 Frygten og usikkerheden
Thomas mangler 2.5 point for at opfylde årets minimum-kvote Effektivitet skal øges med 145% for at være professor MSO-egnet 78% af de ansatte producerer mere end Thomas Thomas’ indtægt (baseret på BFI) til AAU er snoldede Thomas’ Publish-to-Perish-ratio er 0.25 (under 0.10 er perish)

8 Men det er da ikke PUREs skyld
Nej, men PURE er en vigtig spiller i det urolige forskningspolitiske hav Ikke neutralt, men den materielle basis og infrastruktur for BFI og hele tællesystemet Johannes Andersen fra AAU erklærede boykot af systemet Overblik over den enkeltes eller enheders produktion muliggør bonus-ordninger etc. (idiotien varierer dog fra uni til uni og inst til inst.) Virker til at der er brugt mere krudt på tælle-apparat, administration og ledelsesoversigt end på at systemet skal være en ressource for forskerne

9 PURE 1.0 sat meget på spidsen 
Regler for PURE: Du skal som forsker bruge tid på det, og indtaste korrekt (i fald du ikke gør var det tidligere? svært at ændre) Det er vigtigt at du giver systemet en masse oplysninger – men det er mindre vigtigt, at du selv kan benytte disse på de måder, du gerne vil Ydermere så kan vi bruge data imod dig ud fra ikke nærmere fastlagte principper som ikke er gennemskuelige Kun det som systemet og ledelsen synes er relevant vedr. din forskeridentitet er noget der bør fremgå af siden – du er et nummer og antal af publikationer Vi tager dine data ind og så præsenterer vi dig efterfølgende for dem Dette vil jeg sige er prototypen på et administrativt system 1.0 Lad os se lidt på nogle af de web-trends der gør dig gældende

10 Myten om de digitale indfødte

11 Problematik og spørgsmål
Problematisering af myten om de digitale indfødte: De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring Skal vi (udd.systemer og undervisere) tilpasse os de digitale indfødte eller skal vi uddanne netgenerationen ved at udnytte styrkerne og kende svaghederne? Nogle tanker om nye medier – og det er blot til inspiration – ved godt at virkeligheden kan være en anden Eksemplerne skal også sættes ind i fag-didaktisk ramme og måske slet ikke relevante i nogle fag Lidt eksempler på, hvad vi leger med på humanistisk informatik

12 Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky
Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle Fungerer bedst i netværk, Kræver hurtig feedback samt belønning, Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

13 De digitale immigranter
Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ De printer deres mails Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) Ringer for at høre om folk har modtaget deres

14 Problemet med uddannelse
“- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2) Skolen keder de unge Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’ Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker… F.eks. Er Prenskys bud pædagogisk set tankpasser-pædagogik og smartere måder at lære det samme på – dvs. indlæring af det kulturelt givne…men mere flashy – som spil

15 Alders-quizzen Og selvom vi i dag skriver år 2010 i vores kalender, og det altså er 14 år siden internettet blev tilgængelig for alle, så har de ”ældre” altså aldersgruppen fra år stadig svært ved at sætte sig ind i vi unges hjerner. Når vi så ser på nutidens unge, som har fået det ind med modermælken kan man da også tydeligt se hvordan de i stigende grad bruger nettet og bliver afhængig af det.  Jeg tror det i en stor grad afhænger af hvem man er. Jeg er af den generation som nærmest er opvokset i medieverdenen. Forstået på den måde at en kæmpe del af den kommunikation jeg er udsat for i hverdagen går igennem Internettet. Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi, både ude og inde. Idag har mange børn stor tendens til at bruge mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det dem sommetider problemer

16 Meeeeen  Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem kan vi lære meget af!) Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse? Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget –kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer, og hvordan man finder viden! Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

17 Og hvad med alle de nye medier Twitterface, youbook, delicioustube osv
Digital literacy – sikre os at unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer Men udnytte at de har nogle særlige erfaringer og kendskab til medier og teknologier - særlige registre at trække på (film, genre, ’naturlig’ brug af tekn.) Børn/unge gode til at lave film, men ikke kritisk reflektere over valgene – begrebssætning og didaktisering af ’tacit’ kompetencer Har lærerne disse kompetencer – måske de klassiske kritisk-refleksive – men mediekomptencerne? Og hvad med alle de nye medier Twitterface, youbook, delicioustube osv

18 Web 2.0 og sociale medier

19 Trends: Personalisering og individualisering og samtidig socialt
Det individualiserede kollektiv Fra konsument til co-producent – øget kontrol og ejerskab til den enkelte bruger Crowdsourcing

20 Web 2.0, Social software, sociale medier
Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004) Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

21 Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier
Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee) Skift i fokus og brugerens rolle Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet) Fra konsument til producent – bruger genereret indhold Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

22 Nogle nøgle og buzz-ord
Technologisk dimension: Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering Konceptuel dimension: Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.) Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering) Folksonomier Bottom-up – architecture of participation Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets) Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’ Populære services Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

23 Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring
Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008)

24 Personaliserede ressource centre
Web-desktop Individualisering, privatisering Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

25 Brugergenereret relevans – user ratings & reviews
På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere Youtube, Digg, delicious, Flickr Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne: Tag-clouds Populære videoer Skaber orden i kaos (clusters) Skaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende) Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

26 Individet i centrum – af netværket
Individet er i centrum: Profiler med varierende grader af oplysninger Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc. Vennelister Strømme af indhold og aktiviteter Statusopdateringer - Tweets News-feeds (awareness) – strømme Åben og privat kommunikation Dele Billeder, sende applikationer, spil Forbindelser og relationer synliggøres Grupper, venner, netværk, indhold

27 Delicious.com eller Diigo
Online repræsentation af bookmarks Del, forbind og udforsk andres bogmærker Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags) Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv Generere strømme af potentielt relevant materiale

28 Lifestreaming – microblogging - Twitter.com
Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates) Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection) Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

29 Lokation, tid og aktivitet
Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps Eller kobles til f.eks. egen lokation: Sms ved stoppesteder SNS – hvem af dine venner er i nærheden Information i relation til lokation Museer Geo-caching Info-standere med bluetooth etc.

30 Overlay realities Mobilitet, lokation og kameraer
Kan vise indhold i ‘nærheden’ (tweets, billeder, forklaringer fra Wikipedia) som overlay Væggene kan tale – trails of interest Gamle twitter-konversationer i konference-salen – tidligere besøgende Kobling af indhold og lokation - skema, litteratur, forelæsninger ved lokalet (lidt kedeligt)

31 Case: eLL eLLs website – samling og synliggørelse af strømme (via bl.a. PURE) Eksempel på hvordan PURE kan gøre livet lettere for folk

32 Betydning for læring og læringssystemer
Eksempel: Mahara på 1.semester Humanistisk Informatik Betydning for læring og læringssystemer

33 Løsere tanker om læringslandskaber
Fra pakker og forløb til strømme Strømme består af alt (ressourcer, personer) Fra grupper til sfærer, skyer, knudepunkter eller fortolkningsfællesskaber Unikke individuelle sociale netværk Udfordring: Skabe transparens ml forskellige netværk og strømme En type af læring: koblen sig til forskellige strømme og knudepunkter Organisationers og individers ‘værdi’, sociale/kulturelle kapital bliver evnen til at kunne tilslutte sig og bidrage til strømmene koble sig på dem – blive knudepunkter, der nipper og udvælger fra strømmene  Kreere værdifulde slipstrømme (delicious) Undervisning – læring – sætte folk I stand til at koble til de rigtige strømme – bidrage til strømmene

34 Det personaliserede kollektiv – person-plus (++++)
Styrke af bånd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

35 Hvordan passer dette med vores læringssystemer?
LMS’erne er ofte upersonlige, hierarkisk strukturerede og ‘walled gardens’ – mere Non-Personal Learning Environments end PLE’er Person, identitet og ressourcer over tid ikke repræsenteret – organiseret omkring semestre og ikke-forbundne projektgrupper – ikke noget personligt miljø, der over tid ‘limer’ de studerendes interesser og interaktioner sammen Ingen overlap med andre aspekter af livet – social book-marking, abonnement på blogs, nyheder, jobs udenfor universitetet, ingen synlige forbindelser til andre fakulteter, uddannelser – eller andre studerende No PLE Wider World

36 Fra LMS til PLEs Adskille management og læring
Fokus på læringsaktiviteter Individuelle og kollaborative værktøjer Fra klumpede mastodonter til lette, interoperable systemer og services (LMS har dog stadig berettigelse og flere er blevet mere åbne) Dashboard systemer, hvor den lærende samler det relevante (Dalsgaard, 2006):

37 Networked Individualism – deltagerbaner, grænsekrydsning
Bibsonomy Bloglines Flickr MySpace YouTube Furl Dodgeball Librarything PLE – Personal learning Environments - Systemer der limer services sammen

38 Personlige Læringsmiljøer
Design og brug af systemer, der understøtter forskellige typer af samarbejde og forskellige typer af forbundethed Individuel konstruktion af identitet over tid (portfolio - cv) Tilkobling til, deling og produktion af strømme – på tværs af og mellem forskellige niveauer (gruppe, netværk, kollektiv) Gensidigt samarbejde og forhandling Design af flows, hvor der trækkes på og veksles ml. forskellige samarbejdsformer og typer af forbundethed – hvor vi kritisk designer og analyserer hvorledes ressourcer og forbindelser inkorporeres i læringsflowet

39 Eksempel fra humanistisk informatik

40 Et eksempel Mahara på 1.semester Humanistisk Informatik
Understøtte traditionelt projekt- og gruppearbejde Skabe transparens ml. grupper, ml. studerende og ml. studerende og undervisere Vil noget emergere ud af dette kollektiv: Deling og synliggørelse af den enkeltes ressoucer: Bookmarks, præsentationer, produktioner, faglige forbindelser

41 I Mahara kan man…. Danne sociale relationer (venne-lister, wall-beskeder, privat messaging) Skrive blogs Lave en profil-side som andre kan se (med selvvalgt indhold) Uploade og dele filer (billeder, dokumenter) Lave grupperum (fora, fælles filer) Kreere views (portfolio) Views er selvtilrettelagte præsentationer af indhold (en profil er én type af view, det samme er en login-skærm) Views kan deles med hvem man vil – eller være private

42 Opbygning af portfolio og huminf identitet
I kurset Medieteknologi, Kommunikation og Samfund (MiKS) Afløsning af eksamen gennem aktiv deltagelse - 5 små refleksionsopgaver i Mahara-blog – samlet som ’portfolio-bid’ Nogle indlæg kan indgå i videnskabsteori-portfolio I relation til Videnskabsteoretiske forelæsninger Blog-indlæg, der forklarer/diskuterer forskellige forståelser af viden Blog-indlæg, dokumenter, billeder og andre ressourcer samles over tid og kan præsenteres i forskellige portfolier (’views’) – (re)præsentationer af indhold Opbygning af faglig identitet og portfolio Har givet meget løbende refleksion og spændende indblik i studerendes forståelser!!!!

43 Skabelse af transparens og social awareness
I profiler kan Mahara-indhold samt eksternt indhold hentes ind (RSS) Ekstern blog Spændende blog Social bookmarks Publikationer fra VBN Videoer Dokumenter etc Grupper har også ’profiler’ Ønske om at skabe transparens og vidensudveksling (ambient awareness) – 200 mennesker finder og deler huminf relevante ressourcer Skabe større transparens ml hvad grupper arbejder med

44 Nogle problemstillinger…
Fastholdelse af aktivitet i Mahara over de næste semestre? Inddragelse af flere undervisere (lyst, engagement) Meningsfuld feed-back og interaktion med 150 studerende – alternative modeller? Peer-review, vejledere – hvad gør man? Intern motivation vs. ekstern motivation – bliver det et refleksivt læringsrum og ’eget’ sted eller ’opgave og eksamen’? ideen med portfolier? Forsvinder ’lyst’ hvis ikke det er påkrævet, og hvis ikke der er feedback fra undervisere – tyder ekademia erfaringer på Skabelse af transparens og – ikke helt gode mekanismer for at overskue hvad der sker Lille udveksling og ambient awareness? Skal dette måske understøttes/forceres mere? Social glue, profiler og CV – i ’konkurrence’ med facebook og linkedin Hvad synes de studerende? MiKS kursus portfolier vil blive brugt til forskning (m. samtykke) også spørgsmål om deres oplevelse af studieteknologier – 10 Jan.

45 Pædagogisk brug af medierne

46 Pædagogisk brug af medierne
Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk Boganbefalinger, bookmarks, videoer Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

47 Håndtering af strømme Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) Både enormt individuelt og kollektivt Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

48 Kritiske spørgsmål Hvordan kan vi støtte og kvalificere ‘patchwork-processer’ Er der farer ved at ‘individualisere’ læringen ved at fokusere på ‘uforpligtende’ individuel kapitalisering af egne netværk og ‘self-paced learning’? Hvordan skal vi designe lærings-flow og skabe rytme eller puls mellem individualiseret “samarbejde” og forpligtet samarbejde Skabe miljøer der understøtter forskellige typer af samarbejde og forbundethed, samt giver mulighed for kreative patchwork-processer

49 Men forsvinder læreren så ikke?
Nej! læreren forbliver central – men som strukturerende ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til facilitator af aktviteter Faglig garant og bedømmer Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling? Dog med-struktureret af rammer, som enkelte lærere ikke er herre over (pensum, krav udefra)! Pædagogisk omtænkning og ændring af eksisterende praksis kræver ro, rum, tid og økonomi til faglig udvikling Dannelse af rum til kollegial sparring, fælles inspiration og udveksling – folk ’indefra’ – der eksperimenterer og udfordrer grænserne Ledelsesmæssig støtte til netværk af lead users

50 PURE: is just a friend you haven’t met
Udfordringer for biblioteker og udviklere PURE: is just a friend you haven’t met

51 Centrale punkter for sociale teknologier
Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’ Brugeren som medproducent Privatisering & kollektivisering Open access, copy-left, copyright brud Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) Både enormt individuelt og kollektivt Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

52 Udfordringer og muligheder PURE
Det fundamentale problem: PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er skabt til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det ) Kan der skabes systemer, der giver: Letter livet! (f.eks. Publikationer på projekter) Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for import/export Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed for at ’forbinde’ sig til andre – hvilke universiteter samarbejder AAU med – cluster/netværksanalyse Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver (nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet )

53 PURE 2.0 Jeg kan danne forbindelser til andre, som jeg har samarbejde med eller gerne vil følge Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de oplysninger der er i den – desuden kan den importere/eksportere til LinkedIn eller andet Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress) Jeg kan ‘favorite’ andres artikler, så jeg kan samle min egen oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende publikationer Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger inden for mit fagområde? Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil finde interessant Man udnytter “kollektivet” og kan lege med repræsentationer og mening ifht de forskellige data

54 Strategi? Central, lager og silo eller agil service for samling af disparate ressourcer Integration – disintegration Der er mange konkurrenter: Google, Academia.edu, Slideshare, Linkedin, FB, Wordpress, Bibsonomy Hvad kan man give som de ikke kan!? Lager og portal eller dem der samler strømme, personer og indhold på tværs af forskellige systemer For studerende: Det kræver undervisning og integration med fagene – sker ikke af sig selv… Vejen til dette er bl.a. også gennem underviserne Centraliseret læringssystem vs. løse, selvvalgte buketter af teknologier

55 Referencer Dalsgaard, C. (2006). Social software: E-learning beyond learning management systems. European Journal of Open, Distance and E-Learning. Retrieved from   Dalsgaard, C. (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media. MedieKultur, 46. Retrieved from   Dalsgaard, C., & Flate Paulsen, M. (2009). Transparency in Cooperative Online Education. The International Review of Research in Open and Distance Learning, 10(3),   Dirckinck-Holmfeld, L., Jones, C., & Lindström, B. (Eds.). (2009). Analysing networked learning practices in higher education and continuing professional development. Technology Enhanced Learning Series. Rotterdam;Boston: Sense. Dron, J., & Anderson, T. (2007). Collectives, Networks and Groups in Social Software for E-Learning. In G. Richards (Ed.), World Conference on E-Learning in Corporate, Government, Healthcare, and Higher Education 2007 (pp ). Quebec City, Canada: AACE.   Ryberg, T. (2007). Patchworking as a Metaphor for Learning – Understanding youth, learning and technology (PhD-thesis). Department of Communication and Psychology Aalborg University. Retrieved from Ryberg, T., & Dirckinck-Holmfeld, L. (2010). Analysing young people’s skills and experiences in using technology for learning. In Rethinking Learning for a Digital Age. Routledge.   Ryberg, T., Dirckinck-Holmfeld, L., & Jones, C. (2010). Catering to the Needs of the "Digital Natives" or Educating the "Net Generation"? In M. J.W Lee & C. McLoughlin (Eds.), Web 2.0-Based E-Learning: Applying Social Informatics for Tertiary Teaching (pp ). Hershey, PA: IGI Global. Retrieved from   Ryberg, T. (2010). Digitale indfødte: Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen. Ungdomsforskning, 8(3&4),