Århushistorier Ole Togeby Nordisk Institut

Præsentationer af emnet: "Århushistorier Ole Togeby Nordisk Institut"— Præsentationens transcript:

1 Århushistorier Ole Togeby http://www.oletogeby.dk/ Nordisk Institut
Aarhus Universitet I. Hvad er en århushistorie for en genre? II. Hvad er et plot og en pointe? III. Forudsættelser og underforståelser IV. Ordbetydninger og ordspil V. Sociale funktioner

2 Genrer og tekstarter I.

3 Hvilken genre er denne tekst?

4 I. Tekstarter og genrer Tekstarter (genrer) er typer af handlinger
der i typer af situationer udføres ved hjælp af typer af sproglige former.

5 Samfundet som et fully inter-locking puslespil af handlinger

6 Samfundet som en kinesisk æske af situationer

7 Genrens lov* Tekstarter er som klodser der skal puttes i en puttekasse. Tekstens former skal passe til dens funktioner i samfundet, eller: Man må ikke blande tekstarterne * Derrida, Jacques 1986: "La loi du genre" , oversat til dansk i Johansen, J.D. og M.L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

8 Virkelige historier Jeg har skrevet i en litterær form, men til grund for det jeg skriver, ligger virkelige historier som jeg har oplevet, eller som jeg har fået fortalt af dem der var med. Når jeg skriver hvad personerne tænker eller føler, er det baseret på det de har fortalt mig at de tænkte eller følte i den situation der bliver skildret. Jeg er blevet spurgt af læsere: Hvordan kan du vide hvad der foregår inde i hovederne på de forskellige familiemedlemmer? Jeg er selvsagt ingen alvidende forfatter, så når jeg beskriver indre dialog eller tankegang, er det fordi de har fortalt mig om hvad de tænkte. Åsne Seierstad har i bogen Boghandleren i Kabul i forordet Åsne Seierstad har i bogen Boghandleren i Kabul i et forord gjort rede for hvilken genre hun skriver i, og hvor hun har oplysningerne fra: Seierstad, ┼sne 2002: Boghandleren i Kabul. Et familiedrama, pÕ Dansk ved Peter Nielsen, K°benhavn: Gyldendal (xx-1) Jeg har skrevet i en litterær form, men til grund for det jeg skriver, ligger virkelige historier som jeg har oplevet, eller som jeg har fået fortalt af dem der var med. Når jeg skriver hvad personerne tænker eller føler, er det baseret på det de har fortalt mig at de tænkte eller følte i den situation der bliver skildret. Jeg er blevet spurgt af læsere: Hvordan kan du vide hvad der foregår inde i hovederne på de forskellige familiemedlemmer? Jeg er selvsagt ingen alvidende forfatter, så når jeg beskriver indre dialog eller tankegang, er det fordi de har fortalt mig om hvad de tænkte. Jeg nåede aldrig at lære dari, den persiske dialekt som familien Khan bruger, men jeg var heldig, for flere af familiemedlemmerne talte engelsk. Usædvanligt? Ja. Men min beretning fra Kabul er da også en beretning om en meget usædvanlig afghansk familie. En boghandlerfamilie er usædvanlig i et land hvor tre fjerdedele af befolkningen ikke kan læse og skrive. Sultan havde lært et fantasifuldt og ordrigt engelsk af en diplomat han underviste i dari. Søsteren Leila talte et udmærket engelsk efter at have gået i pakistansk skole mens de var flygtninge og taget engelsktimer om aftenen i barndommen. Også sønnen Mansur taler flydende engelsk efter flere års skolegang i Pakistan. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

9 Boghandleren i Kabul Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

10 Boghandleren i Kabul Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

11 Boghandleren i Kabul Denne anden kone, Suraia Rais, anlagde i 2008 sag an mod Åsne Seirstad og hendes forlag for krænkelse af privatlivets fred fordi det ikke var sandt at “Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske.” Retten afviste flere andre anklagepunkter, men gav Suraia Rais medhold i følgende: Åsne Seierstad blev dømt til at betale NOK i erstatning. Man må ikke blande tekstarter! Som nevnt må imidlertid Seierstad anses for ikke å ha oppfylt forutset-ningen om å ha handlet i god tro for å gjengi/gi riktige og nøyaktige opplys-ninger om Rais sine tanker og følelser .... ... forfattere og andre historieskrivere som pretenderer å publisere sanne fremstillinger ut fra et allvitende for-tellerperspektiv, må sørge for at opplysninger om lett identifiserbare personers innerste tanker om personlige og følsomme temaer, har solid forankring. Retten finner videre vilkårene for oppreisning etter skadeerstat-ningsloven § 3_6, oppfylt. Dom afsagt i Oslo tingrett. Saksnr.: TVI-OTIR/04 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

12 Tekst 1

13 Tekst 2

14 Tekst 3

15 Typer af ytringer Filosoffer beskriver talehandlinger af forskellige illokutionære typer I kritisk diskursanalyse laver man ideologikritik på tekster der hører til forskellige tekstarter I retorik beskriver man hvordan man producerer effektive diskurstekster I litteraturvidenskab beskriver man epokernes (fag- og) skønlitterære værker

16 Tekster med dominerende sider

17 Talehandlinger

18 Diskurstekster

19 Fag- og skønlitterære værker

20

21 Århushistorier: talehandlinger, diskurstekster eller værker?

22 Århushistorier er værker bestemt ved kvalitet.
Århushistorier er typisk en kortere beretning, eller blot vits, som regel formet som en gåde, om århusianske tosserier – altså en blanding af tossehistorie, vits og gåde. En beretninger er en tekst der skal have en begyndelse, en midte der fremstiller episoder med konkrete (fiktive eller virkelige) personer, og en slutning. En vits skal have en morsom pointe som forklarer en uventet, men logisk mulig og nødvendig sammenhæng som modtagerne ikke kunne gennemskue. En gåde er at fortælleren stiller et spørgsmål som tilhørerne ikke kan svare på, og derefter kommer med løsningen på gåden, som skal fremstå med en eller anden form for overbevisende selvfølgelighed.

23 Hvad en århushistorie skal indeholde:
en århusianer: p Situationen: s Handlingen: h målet: m virkningen: v tosseriet: t Huller (IIIb) To forretningsmænd var på vej til møde. Da de er nær Århus, får de øje på en mand som først graver huller og derefter dækker dem til. Yderst mærkværdigt ... så de spørger manden: – Hvad laver du? – Jo, vi planter da træer, men min makker er desværre syg i dag

24 Dansk Stil? Tekster med karakteristiske, traditionsrige, velprøvede, meningsfulde kombinationer af fremstillingsformer: Litterær artikel.: Analyse, fortolkning, perspektivering, dokumentation Kronik: Redegørelse, diskussion, argumentation Essay: Afsøgning, undersøgelse, refleksion .

25 Dansk Stil? Tekster med karakteristiske, traditionsrige, velprøvede, meningsfulde kombinationer af fremstillingsformer: Litterær artikel.: Analyse, fortolkning, perspektivering, dokumentation Kronik: Redegørelse, diskussion, argumentation Essay: Afsøgning, undersøgelse, refleksion . Hvilken ytringstype hører de danske stile til, talehandlinger, diskurstekster eller værker?

26 Susan Mose: Ligheder og forskelle
Litterær artikel Kronik Essay Fremstillingsformer Analyse Fortolkning Perspektivering Dokumentation Redegørelse Diskussion Argumentation Afsøgning Undersøgelse Refleksion ”Stof” En eller flere tekster Problemstilling eller emne Emne eller begreb Formulering Skriv en litterær artikel om <tekst(er)> Skriv en kronik om <problemstilling> Skriv et essay om a) <emne> el. b) <hvor du …> Fokus/bevægelse Tekstfokus Emnet behandles mod afsluttethed Emnet behandles mod åbning Ideel afsender ”den danskfagligt velfunderede og alment orienterede eksaminand” Intenderet modtager ”den litterært og almenkulturelt interesserede læser” Linjetal ved citater (+), ”muligt”: ønskeligt - Under- og mellemrubrikker (+) brug evt. ((+)) brug helst ikke Noteapparat

27 Teksttype Den litterære artikel Kronikken Essayet Frem-stillings-former At analysere, fortolke og perspektivere At redegøre for og diskutere At undersøge og reflektere Fra et brev til dansklærerne fra fagkonsulenten 2006 Den danske stil har også et misforhold mellem form og funktion. Den ser ud som et essay der gennem undersøgelse og refleksion skal fremkalde refleksion og livstydning hos læserne. Den skal i virkeligheden – på sin vis lige som litterære tekster – kun være genstand for bedømmelse. Besvarelsen, som fik 12, er skrevet af Thøger Seidenfaden, og blev bragt som en kronik i Politiken 21. juni 2008

28 Plot og pointe II.

29 Hvorfor er denne historie morsom?

30 Ødipus Historien fortælles hos Sofokles som en regulær kriminalhistorie. I første scene takker en præst kong Ødipus for at have befriet Theben for sfinxens grusomheder ved at løse dens gåde, og præsten beder ham som udråbt konge løse byens næste problem, pest og misvækst. Ødipus, hvis navn betyder ‘ham med den opsvulmede fod’, spørger oraklet i Delfi hvad der kan redde byen, og det svarer at mordet på den foregående konge, Laios, først må hævnes. Laios blev – fremgår det af samtalerne mellem personerne – slået i hjel langt uden for byen hvor tre veje mødes, og Ødipus er så som hans efterfølger blevet gift med hans enke Iokaste. Ødipus sætter som en detektiv eftersøgningen i gang indtil der kommer et bud fra Korinth og fortæller ham at hans far kongen i Korinth er død, og man har udråbt ham til hans efterfølger. Men Ødipus vil ikke vende tilbage til Korinth fordi han er blevet spået at han ville dræbe sin far og ægte sin mor. Sendebudet beroliger ham med at han i virkeligheden ikke er søn af kongen i Korinth, men er et hittebarn som buddet selv har fundet. Senere viser det sig at Ødipus da han første gang kom til Theben dræbte en mand der hvor tre veje mødes. Og en tilkaldt gammel hyrde fra Theben fortæller at han for længe siden af dronning Iokaste var blevet pålagt at sætte hendes nyfødte dreng ud i vildmarken med fødderne bundet sammen med en rem gennem akillessenerne, fordi drengens far Kong Laios var blevet spået at han ville blive dræbt af sin søn. Af medlidenhed havde hyrden dog givet ham til en anden hyrde, en fra Korinth som bragte hittebarnet til kongeslottet der. Alle indser at spådommen er gået i opfyldelse, Iokaste slår sig selv ihjel, og Ødipus stikker sine øjne ud og går ud i landflygtighed. Gåden er opklaret. Det var detektiven der var morderen, og mordet er hævnet. Der bør i en tragedie ske et omslag, peripeti, fra lykke til ulykke eller omvendt – som da Ødipus går fra at være konge til at være en blind landsforvist.

31 Et plot (i Ødipus) består (ifølge Aristoteles) af:
Omslag, peripeti, for helten fra lykke til ulykke eller omvendt. Omerkendelse, anagnorisis, hos helten Vildfarelse, hamartia, som helten har levet i. Publikum kan ved identifikation lide med personerne. Tilskuerne kan også selv opleve anagnorisis, omerkendelse, revision af alt hva de tidligere har troet Hamartia er et ord der i det ny testamente oversættes til ‘synd’. Det har Aristoteles ganske givet ikke ment med det, snarere vildfarelse. Historien fortælles hos Sofokles som en regulær kriminalhistorie. I første scene takker en præst kong Ødipus for at have befriet Theben for sfinxens grusomheder ved at løse dens gåde, og præsten beder ham som udråbt konge løse byens næste problem, pest og misvækst. Ødipus, hvis navn betyder ‘ham med den opsvulmede fod’, spørger oraklet i Delfi hvad der kan redde byen, og det svarer at mordet på den foregående konge, Laios, først må hævnes. Laios blev – fremgår det af samtalerne mellem personerne – slået i hjel langt uden for byen hvor tre veje mødes, og Ødipus er så som hans efterfølger blevet gift med hans enke Iokaste. Ødipus sætter som en detektiv eftersøgningen i gang indtil der kommer et bud fra Korinth og fortæller ham at hans far kongen i Korinth er død, og man har udråbt ham til hans efterfølger. Men Ødipus vil ikke vende tilbage til Korinth fordi han er blevet spået at han ville dræbe sin far og ægte sin mor. Sendebudet beroliger ham med at han i virkeligheden ikke er søn af kongen i Korinth, men er et hittebarn som buddet selv har fundet. Senere viser det sig at Ødipus da han første gang kom til Theben dræbte en mand der hvor tre veje mødes. Og en tilkaldt gammel hyrde fra Theben fortæller at han for længe siden af dronning Iokaste var blevet pålagt at sætte hendes nyfødte dreng ud i vildmarken med fødderne bundet sammen med en rem gennem akillessenerne, fordi drengens far Kong Laios var blevet spået at han ville blive dræbt af sin søn. Af medlidenhed havde hyrden dog givet ham til en anden hyrde, en fra Korinth som bragte hittebarnet til kongeslottet der. Alle indser at spådommen er gået i opfyldelse, Iokaste slår sig selv ihjel, og Ødipus stikker sine øjne ud og går ud i landflygtighed. Gåden er opklaret. Det var detektiven der var morderen, og mordet er hævnet. Der bør i en tragedie ske et omslag, peripeti, fra lykke til ulykke eller omvendt – som da Ødipus går fra at være konge til at være en blind landsforvist. Det sker bedst samtidig med at personerne i stykket pludselig får omerkendelse, anagnorisis – som Ødipus da han pludselig ved sendebuddets oplysninger må revidere sin opfattelse af hvem han selv er. Det er nødvendigt på grund af den vildfarelse (hamartia) som de har levet i – som Ødipus der uforskyldt har taget fejl af hvem han var søn af og derfor har handlet netop så spådommen kunne gå i opfyldelse. Publikum kan så lide med personerne, hvad enten de ved hvad personerne ikke ved, eller ej. Det karakteristiske ved Sofokles’ plot er dog at tilskuerne ikke får sandheden at vide, før personerne i stykket erkender den. Tilskuerne kan således også opleve anagnorisis, omerkendelse, revision af alt hva de tidligere har troet, hvis de ikke kender historien på forhånd – og de færreste kender vel alle detaljerne i vildfarelsen. Hvad man præcist skal forstå ved begrebet hamartia, har været diskuteret meget, især fordi det er det ord der i det ny testamente oversættes til ‘synd’. Det har Aristoteles ganske givet ikke ment med det. Jeg har fundet det bedst at kalde det vildfarelse på dansk for at betone at det ikke er noget der er besluttet med hensigt, men at det på den anden side godt kan være den vildfarnes eget ansvar.

32 Tilhørernes hamartia Læseprocessen i tekster uden omslag
Læseprocessen i tekster med omslag

33 Tossehistorier Tossehistorier er beretninger med anagnorisis, generkendelse, men kun for tilhørerne Ingen peripeti, omslag, for helten opdager ikke problemet

34 En vits er en kamp om one-up-man-ship
En vits er ikke altid en gåde: Flyve til Argentina – Det var en tosse der ringede til lufthavnen og spurgte: – Hvor lang tid tager det at flyve til Argentina? – Et øjeblik! – Mange tak, sagde tossen og lagde røret.

35 Lokkedue, blindgyde og limpind
En gåde er ikke en beretning, men en leg mellem fortæller og tilhørere; fortælleren stiller et spørgsmål der er formet således at det lokker tilhørerne til at tænke i en bestemt retning præget af deres egen sunde fornuft og fordomme. Dette er imidlertid en blindgyde. 4 ben – Hvad er det der har fire ben, men som ikke kan gå? – ? Men sagen er altid ækvivok; den kan opfattes på to forskellige måder, og løsningen ligger i den i en anden mentale dimension, hvor den så også er ikke blot mulig, men også nødvendig og ikke til at slippe væk fra – som en limpind – En seng.

36 Lokkeduer En limpind som med et citat fra ODS er: ... pinde, besmurte med (fugle)lim, som anbringes rundt omkring i buske, saaledes at smaafugle (hidlokkede af lokkefugle i bur) kan sætte sig derpaa og blive hængende fast. Så for vittighedernes vedkommende er der ikke tvivl om at vildfarelsen ikke er en synd, men det at hoppe på en limpind der er sat op af fortælleren. Fortælleren har kalkuleret med disse sandsynligheder og fordomme som lokkeduer der lokker tilhørerne ind i vildfarelsen, og har tænkt på nødvendigheden i pointen som en limpind de hopper på,

37 Lokkeduer og limpinde Logisk forklaring
En århusianer var en dejlig sommerdag sammen med en ven en tur på landet og kommer forbi en flok køer der går og græsser. Så siger århusianeren: "Jamen, så er der da ikke noget at sige til at mælken undertiden er sur, når bondemanden lader sine køer stå lige i solen". De to første afsnit er lokkeduer fordi de skildrer et genkendeligt problem i en fornuftig verden. Limpinden er at det jo er rigtigt at mælk der står i solen, bliver sur. Tosseriet er altså at århusianeren ikke ved at ikke al mælk er mælk.

38 Gåden i vitsen Køer på græs
Men de århushistorier der ikke udtrykkeligt er formet som gåder, men som korte beretninger, opfattes alligevel sådan, fordi historier med pointer er en slags gåder. Logisk forklaring En århusianer var sammen med en ven en tur på landet og kommer forbi en flok køer der går og græsser. Så siger århusianeren:"Jamen, så er der da ikke noget at sige til at mælken undertiden er sur, når bondemanden lader sine køer stå lige i solen". I denne historie stilles der efter sætning 3 følgende gåde: Hvad er århusianerens forklaring på at mælken bliver sur? Det kræver en ombytning af rækkefølgen hvis den skal udformes som en regulær gådevits, og den skifter da til en vis grad karakter. Køer på græs – Hvorfor ser man aldrig om sommeren køer gå og græsse på markerne omkring Århus? – Bønderne holder køerne inde for at mælken ikke skal blive sur når de står lige i solen.

39 Forudsættelser og underforståelser
III.

40 Hvorfor er disse morsomme?
ii.a. Ishockeyholdet Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? – De druknede under sommertræningen v.b. På motorvejen En århusianer kører på motorvejen E 45 med sin kone; pludselig lyder det i radioen: – “På E- 45 er der nord for Skanderborg en spøgelsesbilist der kører i det forkerte spor.” Så siger århusianeren til sin kone: – “Det gør de da alle sammen ...”

41 Forudsættelse pådutning eller møveri.
Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål: Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone?, hvor Deres kone forudsætter at ‘modtageren er gift’, holdt op med forudsætter at ‘modtageren har gjort det’, og Hvornår forudsætter at ‘modtageren er holdt op’; det eneste sagte i denne sætning er således ‘Modtageren bedes oplyse tidpunktet’. I dette tilfælde kan man godt forestille sig at det faktisk ikke ér givet for modtageren, det som afsenderen signalerer at han skal tage for givet, nemlig at han er holdt op, at han har tævet konen og at han har en kone. I så faldt kan det kaldes pådutning eller møveri.

42 Forudsættelse Tjeneren er jyde, men velsoigneret
På vej ind i en restaurant i København siger den ene gæst til den anden: Tjeneren er jyde, men velsoigneret Det forudsætter således ‘at der er modsætning mellem at være jyde og at være velsoigneret’. Konjunktioner og adverbier kan også forudsætte informationer; fx forudsætter men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter: I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også den er en pådutning af antagelser som modtagerne måske ikke kan acceptere.

43 Forudsættelse Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28-årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23-tiden fredag aften, men hun har intet sprog. Politiken I side 6. Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring: Her er det forudsat at der er modsætning mellem ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og ‘det ikke at have noget sprog’. Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl. (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia. Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til.)

44 Forudsættelser og underforståelser
konventionelle, knyttet til sætningens leksikalske ord: semantik Hvis kontroversielle: pådutning

45 Underforståelse En bilist står og roder i motoren på sin bil med løftet kølerhjælm. En forbipasserende kommer derhen og der udspiller sig følgende samtale: A: - Jeg er løbet tør for benzin B: - Der er en tank henne om hjørnet. Hvorfor siger B det han gør? Fordi det er relevant for A; hun kan nemlig slutte sig til ’at hun (antagelig) kan købe benzin henne om hjørnet’. Og således komme videre. B har altså kommunikeret mere and han har sagt. Denne mer-mening kan kaldes underforståelse (conversational implicature)

46 Underforståelse Sandheden af underforståelser kan - i modsætningen til sandheden af det forudsatte - normalt annulleres af afsenderen ved benægtelse efter at de er kommunikeret. B kan sagtens sige: B: - Der er en tank henne om hjørnet. Men jeg er bange for at den ikke har åbent. Underforståelser udløses ikke af leksikalske ord, men af at enhver afsender garanterer at alle oplysninger i ytringen er relevante for det aktuelle formål. Afsenderen lover ikke blot at sige sandheden og kun sandheden, men også: hele sandheden. Så når man ikke siger noget der ville være relevant for modtagerne, underforstår man at det ikke er sandt, eller at man ikke ved at det er sandt. Når B siger: Der er en tank henne om hjørnet, har han også signaleret at han ikke ved om den har åbent.

47 Underforståelser Ved nægtelser, fx
Rektor var ikke fuld i dag, 31. august 2009 underforstår afsenderen at det ikke benægtede udsagn er det normale, og at den benægtede information er relevant fordi det er en undtagelse: ’han var fuld de andre dage’, Man kan altså med underforståelser kommunikere noget usandt uden at sige noget usandt.

48 Underfortsåelse Tjeneren er jyde, men velsoigneret
forudsat at der er modsætning mellem ‘at være jyde’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået at ‘derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, Den der havde sagt: Tjeneren er velsoigneret, men jyde havde været en endnu større københavnerchauvinist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’. I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige. I eksemplet for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet.

49 Underforståelse A: - Hvor skal du hen? B: - Til institutmøde?
Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. To universitetslærere møder hinanden på gangen: A: - Hvor skal du hen? B: - Til institutmøde? A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. Her løber ræsonnenemtet således: Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere {Du er ikke forskningsaktiv} Ergo: Du skal ikke med til mødet Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre. Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske.

50 Underforståelse Den første tand kommer i munden.
Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand. Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det: Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have

51 Underforståelser Hvad fore-stiller dette? En reklame for Estée Lauder
creme i Alt for Damerne Nr. 16, 2004

52 Underforståelser Billedet er:
En fremstilling af noget der er omtalt i teksten, Billede må være relevant fordi det har metonymisk relation til noget omtalt i teksten. Underforstået argument: Hvis du bruger Day Weare Plus, bliver du lige så smuk!

53 Tolkningen er i betragterens øjne
Tolkningen af et tegn er selvfølgelig afhængig af tegnets form, men tolkningen er alene i beskuerens øjne. Det man ser, når man ser at et billede forestiller noget, eller at en tekst betyder noget, er altid en illusion, for tegnet er jo ikke andet end streger på papir eller malestrøg på et lærred. Eksempel: Man kan ikke se andet end en spiral, men hvis man følger med fingeren , forstår man at det er koncentriske cirkler. Spiralen er altså en illusion som kun er i beskuerens øje

54 Underforståelse Hvordan bliver det relevant at sideordne de to sætninger: Du klarer dig bedst alene Og slankekure virker hver gang Ræsonnement: Det er ikke sandt at ’slankekure virker hver gang’. Afsenderen har sideordnet sætningerne og har dermed markeret at de er syntaktisk og semantisk parallelle. ERGO: det er ikke sandt at ’jeg klarer dig bedst alene’

55 Gæt selv!

56 Tolkningen er i betragterens øjne
Hvad er forskellen på en tissemand og en nullermand? Hvis man tisser på en nullermand, bliver den mindre. … Hvad er forskellen på en tissemand og en nullermand (og det er ikke den samme gåde som før)? Nullermanden kommer af sig selv. …

57 Sandhed og relevans Jeg har to flasker spiritus.
Da jeg forleden kom hjem fra en tur til Island, havde jeg 4 flasker akvavit med. Da tolderen i lufthavden spurgte hvad jeg havde i min rygsæk, svarede jeg: Jeg har to flasker spiritus. Og det var jo ikke usandt, for når man har fire flasker, så har man også en – det er logik. Tolderen ville se min taske, fandt de fire flasker, ankjlagede mig for at lyve og gav min en stor bøde. For man skal ikke blot sige sandheden og kun sandheden, men også hele sandheden dvs. alt hvad der er relevant i situationen for modtageren.

58 Underforståelse En underforståelse er det budskab som modtagerne ved ræsonnement må og skal uddrage af informationerne i det sagte på baggrund af det løfte om relevans for modtagerne i situationen som afsenderen har givet ved at ytre sætningen.

59 Forudsættelser og underforståelser
konventionelle, knyttet til sætningens leksikalske ord: semantik Hvis kontroversielle: pådutning Underforståelser retoriske, knyttet til ytringen af sætningen: pragmatik Hvis kontroversielle: at føre bag lyset

60 Iskockeyholdet ii.a. Ishockeyholdet
Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? – De druknede under sommertræningen Pointen er alternativ rationalitet  Her er det forudsat at de også trænede om sommeren (S)  Her er det underforstået at de trænede på den samme sø som om vinteren (H):  Og at de ikke kunne gå på vandet (V)  I alt 9 smileyer:  Er det spektakulært?

61 IV. Semantik Ole Togeby 08-04-2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut Tekstkomposition 2010 61

62 Hvad er det morsomme ved I.b.?
i.a. Stiger med på indkøb – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. Polysemien ved ordet høj i.a. Stiger med på indkøb 8 ((( ((( (( 39/19 – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. i.b. Tegn på indbrud 4 ((( ( 19/39 Hvordan kan man se, at det er en århusianer, der har begået indbrud? – Skraldespanden er tømt, og hunden er gravid. Det morsomme ved !.a. er polysemien ved ordet høj

63 Polysemi De fleste ord kan betyde flere forskellige ting.
Ordet høj kan fx både betyde ’som rager op’ og med mange svingninger per sekund’ Monosemieringen kan illustreres således: Ordet konge monosemierer det polyseme ord høj til at betyde ‘som rager op’ og ikke ‘med mange svingninger’, og i den anden sætning monosemierer ordet C ordet høj til at betyde ‘med mange svingninger’ og ikke ‘som rager op’. Alle kender Zeugmaen: Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?

64 Entydiggørelse Ordet konge og ordet C er imidlertid også flertydige, men kan hver især entydiggøres af deres omgivelser, således at konge sammen med stor kommer til at betyde ‘regent’, men sammen med høj kommer til at betyde ‘fysisk genstand’, og således at C sammen med høj betyder ‘tone’ og sammen med stor betyder ‘bogstav’ Endelig kan stor sammen med C betyde ‘versal’ og sammen med konge betyde ‘betydningsfuld:

65 Polysemi I den leksikalske semantik kaldes leksemernes konceptuelle underbestemthed homonymi og polysemi. Homonymi er betegnelsen for at to forskellige genstande eller foregange tilfældigvis har samme manifeste udtryk, eller mere præcist: for at to forskellige morfemer har samme morf som udtryk, fx kaldes både ‘et dyr af ulvefamilien’ og ‘en hundredekroneseddel’ for en hund.

66 Hvad er det morsomme ved I.b.?
i.a. Stiger med på indkøb – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. Polysemien ved ordet høj:  Handlingen er yderst spektakulær:  Handlingen er forudsat: , Virkningen er forudsat:  Motivet er underforstået:  I alt 8:  i.a. Stiger med på indkøb 8 ((( ((( (( 39/19 – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. i.b. Tegn på indbrud 4 ((( ( 19/39 Hvordan kan man se, at det er en århusianer, der har begået indbrud? – Skraldespanden er tømt, og hunden er gravid. Det morsomme ved !.a. er polysemien ved ordet høj

67 Zeugmaprøven Betyder ordet kaffe det samme i de to forekomster i denne sætning? Det at sideordning af to sidste kontekster til kaffe giver en zeugma, mens de to første ikke gør, er en test der viser at ordet har polysemi mellem: 1. 'kaffeplante’, 2. ‘drik lavet af kaffebønner’, men at betydning 2. ikke opdeles i to betydninger efter hvilken form for beholder kaffen hældes op i (hvad man ellers godt kunne have et ord for, fx isterning og istap, bæk og å).

68 I. Tegn og mening II. Prototyper III. Leksikalsk semantik IV
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Semantisk metode Zeugma viser sammenhængen mellem leksikalske kategorier og syntaktiske kombinationsmuligheder. Kun syntaktisk og semantisk ækvivalente morfemer kan side ordnes, med ordene og, eller, men osv.

69 Zeugmatest Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald?
I begyndelsen og kådhed skabte Gud himlen og jorden; Dan faldt i kamp og rustning, han holdt tale på fransk og rulleskøjter.

70 Flertydighed Sætningen Oven på kistenen sidder en hund
har umiddelbart meningen: ‘et dyr af ulvefamilien’ ‘er placeret med bagdelen hvilende’ ‘i kontakt med overfladen af’ ‘kassen med låg og på størrelse med et møbel’,

71 Zeugmatest på på Man kan med zeugmatesten afgøre at ordet på har forskellige betydninger i Hun løser opgaven på fredag hun løser opgaven på 10 minutter, en pige på 3½ kg en pige på 51 cm. Man kan godt sideordne de to sidste kontekster: Det er en pige på 3½ kg og 53 cm, men ikke de første: *Hun løser opgaven på 10 minutter og fredag.

72 I. Tegn og mening II. Prototyper III. Leksikalsk semantik IV
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Polysemi: ordet på

73 I. Tegn og mening II. Prototyper III. Leksikalsk semantik IV
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Polysemi: ordet på

74 I. Tegn og mening II. Prototyper III. Leksikalsk semantik IV
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Polysemi: ordet sidde

75 Ordbogsindgange: hund
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Ordbogsindgange: hund

76 Polysemi men kunne efter ordbogen lige så godt have meningen:
‘en hundredekroneseddel’ ‘er fastklemt’ ‘i lokalitet’ ‘galeanstalten’, og den skulle da have været tegnet:

77 Homonymi og polysemi

78 Semantik Synonyme børn overbegreb til underbegrebet drenge
Dette er et verbum = Dette er et udsagnsord: ordene verbum og udsagnsord er: Synonyme Alle børn elsker æbler-> - Alle drenge elsker æbler og Nogle drenge elsker æbler -> Nogle børn elsker æbler: ordene børn og drenge er: børn overbegreb til underbegrebet drenge Dette er en tiger / Dette er en kat / Dette er en leopard; tiger, kat, leopard artsmodsætninger Ulla er stor/Ulla er lille og Ulla er hverken stor eller lille; stor og lille gradsmodsætninger Modsætningstyper Definitioner af semantiske termer for ordbetydninger beskrives således: Hvis den eneste forskel på ytringerne X og Y og Z er den at ordet x i X er udskiftet med ordet y i Y og z i Z, kan man definere følgende: a) Leksemerne x og y er synonyme b) Leksemet x er overbegreb (supernym, hyper(o)nym) til underbegrebet (hyponymet) y, c) Leksemerne x og y er artsmodsætninger (sidebegreber, heteronyme, kohyponyme, inkonyme) d) Leksemerne x og y er gradsmodsætninger (antonymer) e) Leksemerne x og y er antonymer (komplementære modsætninger, binære artsmodsætninger, kontradiktoriske modsætninger, komplenyme) f) Leksemerne x og y er forholdsmodsætninger g) Leksemerne x, y og z er hierarkimodsætninger h) Leksemet x er meronym til leksemet holonymet y ,

79 åben og lukket antonymer
- Døren er åben -> - Døren er ikke lukket og - Døren er ikke åben -> - Døren er lukket; åben og lukket antonymer Hun ejer huset = Huset tilhører hende; eje og tilhøre er forholdsmodsætninger Den er 7 mm <- Den er 7 cm <- Den er 7 m. mm, cm, m, km er hierarkimodsætninger. lillefingeren på højre hånd, bilens motor; x fungerer som z i y; y’ens x, y’en har en x, x’en på y’en, fx x er en del af y; y består af x, z og æ; motor er meronym til holonymet bil;

80 Det leksiko-grammmatiske verdensbillede

81 Polysemi avis1: sb: N: fg: Hun stillede koppen på avisen
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Polysemi avis1: sb: N: fg: Hun stillede koppen på avisen avis2: sb: N: og: Avisen er voldsomt kritisk over for Schlüter avis3: sb: N: sm: Det står i avisen at de har vundet avis4: sb: N: lo: Jeg var oppe på avisen med annoncen skole1: sb: N: fg: De maler skolen i denne uge skole2: sb: N: og: Skolens opgave er undervise og opdrage eleverne skole3: sb: N: td: I skolen var han en lille stille dreng skole4: sb: N: lo: Han cyklede hen til skolen og tilbage

82 Ordbogsindgange: genstande
I.Tegn og mening II.Prototyper III.Leksikalsk semantik IV.Semantisk metode V.Tematisk tekstanalyse Ordbogsindgange: genstande

83 V. Sociale funktioner Ole Togeby 08-04-2017
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekstkomposition 2010 83

84 Tosseriet i en århushistorie
En århushistorie skal indeholde: en århusianer: p Situationen: s Handlingen: h målet: m virkningen: v tosseriet: t Huller (IIIb) To forretningsmænd var på vej til møde. Da de er nær Århus, får de øje på en mand som først graver huller og derefter dækker dem til. Yderst mærkværdigt ... så de spørger manden: – Hvad laver du? – Jo, vi planter da træer, men min makker er desværre syg i dag

85 Hvad er tosseriet i Århusianere er uværdige
iv.b. Når man nærmer sig Århus Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! Århusianere er uværdige I Når man nærmer sig Århus er det uventede som sætter spørgsmålet i nyt lys, at århusianere ikke blot er dumme, men også grimme og uværdige. Også i På motorvejen består Århusianerens tosseri alene i at han som århusianer er mere senil end andre. Den pointe at århusianere er uværdige, ER en slags pointe, men det er den ringeste man kan tænke sig som anagnorisis for tilhørerne. På motorvejen har dog også andre kvaliteter og er ikke så ringe endda.

86 Hvad er tosseriet i Blottelse af et tabuemne
ix.b. Århusianske tagrender Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? – Fordi at de er så højrøvede ... Blottelse af et tabuemne Det morsomme ved Århusianske tagrender er ikke at århusianere er højrøvede (for det vidste vi ikke at de var), men at man på grund af ordet højrøvet, som jo ikke betegner noget latrinært, kan få lov til at tale om lort, som ellers er tabu. Ikke alle mennesker synes at dette er morsomt, men især barnlige sjæle (i alle aldre) ler alligevel af det. Det at pointen retfærdiggør at fortælleren blotter et tabuemne (sex, lort, pis, etniske grupper eller fysiske handicaps), er morsommere end hån af århusianere.

87 Hvad er tosseriet i Ordspil viii.a. På restaurant i undertrøje
En århusianer der er kommet ind på en fin restaurant i undertrøje bliver stoppet af tjeneren. _ De må ikke være herinde uden at have jakkesæt på! – Det forstår jeg ikke, siger manden. Der står jo "No smoking" på skiltet der. Ordspil I På restaurant i undertrøje opfatter århusianeren en anden betydning af det tvetydige ord smoking end tjeneren i historien, og end tilhørerne uden for historien. Sådanne ordspilsvitser bygger på at langt de fleste ord i sproget er flertydige, men næsten altid i sammenhængen for tilhørerne entydiggøres af konteksten, fx et højt hus, et højt skrig, en høj tone, en høj risiko. Sådanne ordspil opfatter jeg som morsommere end blottelser af tabuemner og end hån af århusianere.

88 Hvad er tosseriet i Alternativ rationalitet (molbohistorie)
vi.b. Århusiansk malkning Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned.Århusiansk malkning Alternativ rationalitet (molbohistorie) Her er der ikke tale om et ordspil. Denne historie minder om en molbohistorie, og det der her er karakteristisk for århusianerne (det som netop også er karakteristisk for molboerne), er at de ikke er så kloge. De er gode nok, slet ikke onde, men de kender ikke til alt i denne verden, og de er især ikke så gode til at vælge midler til at nå et mål. I Århusiansk malkning når de deres mål, men de gør det på en unødig besværlig måde, som kan kaldes med alternativ rationalitet. Det er som regel det der også er pointen i en tossehistorie. Gåden ligger i at finde hvilken rationalitet århusianerne trods alt har. Sådanne historier med alternativ rationalitet er prototypen på århushistorier.

89 Hvad er tosseriet i Alternative værdier. iv.a. Rundkørsler
Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? – Max tre omgange ! Alternative værdier. I denne historie består århusianernes tosseri ikke i at de er ukloge. Her er der mere på spil end rationalitet, for her har århusianerne ganske simpelt andre værdier end os andre. De bruger ikke rundkørsler som et besværligt men nødvendig foranstaltning til at komme frem i trafikken, de bruger rundkørsler som en karrusel og kilde til fornøjelse; de røber derved stor barnlighed, men måske er det en barnlighed som vi andre har tabt, og som vi måske har mere brug for end vi tror. Alt gælder ikke om at komme hurtigere frem mod et mål, somme tider skal man også nyde det nu vi netop er i. Vittigheder hvor pointen er at århusianere har et alternativt værdihierarki, et værdisystem som vi andre måske skulle tilegne os, er dem der for så vidt angår pointens type, er de bedste.

90 Typer af pointer Århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ;
Alle vittigheder skal have en pointe, et pludseligt omslag fra det prototypiske og forventelige til det uventede og alternative. Pointer kan være af forskellig type: Århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: , alternativ rationalitet: ; alternative værdier: .

91 Smileyer

92 Hvad er funktionen af århushistorier?
århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: ; alternativ rationalitet: ; alternative værdier: .

93 Alternative værdier 100 zloty til middagsmad
Da russerne havde indtaget byen Khelm (under Anden Verdenskrig), kom en russisk soldat cyklende på en af byens gader. Ved et af husene så han en gammel jøde som stod med sit bedesjal om skuldrene og bad til Gud. Soldaten stod af cyklen og spurgte den gamle: — Hvad laver du? — Jeg beder til Gud. — Og hvad beder du om? — Jeg beder Gud sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for. — Du er dum sagde soldaten. Der findes ingen Gud. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du vide at du har fået pengene ikke af Gud, men af en russisk soldat. Så gav han ham de 50 zloty, satte sig på cyklen og kørte videre. Jøden stak pengene i lommen og fortsatte sine bønner: —Herre min Gud! Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han stjæler halvdelen. Og hvad skal så al den sjov med sprog gøre godt for? De forskellige typer af pointer synes også at have hver deres sociale funktion. Århushistorier (fortalt af århusianere, for århusianere om århusianere) om alternative værdier er som jødevittigheder (fortalt af jøder, for jøder om jøder); de har den funktion at vende op og ned på (revolutionere) værdierne og (re)habilitere både fortælleren og tilhørerne fra en minoritetsgruppe og give dem selvrespekt. Ved at sætte sine dyreste værdi på spil kan jøden gennem vitsen vinde dem dobbelt igen.

94 Alternative værdier Rehabilitering og værdirevolution
iv.a. Rundkørsler Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? – Max tre omgange ! Rehabilitering og værdirevolution

95 Alternativ rationalitet
vi.b. Århusiansk malkning Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. vi.a. Pærer Ved du hvor mange mennesker der skal til at skrue en pære i i Århus? – 101. En til at holde pæren og 100 til at dreje huset rundt. Hamartiasyndebukke Historier om alternativ rationalitet har, som også molbohistorierne havde, en syndebukfunktion. Når alle andre kan henlægge egenskaberne uvidenhed og dumhed til Århus eller Mols eller Khelm, kan de selv føle sig renset for den slags, på samme måde som nærorientalske stammefolk ved en kollektiv ulykke lagde alles synder på en buk som blev drevet ud i ørkenen. Syndebuk er dog måske for stærkt et ord, for århusianere har jo blot begået hamartia, de er faret vild, men gjort det af et godt hjerte. Ja det var et kriterielt træk ved molbohistorier at molboernes ulykke kom af ædel dumhed, og ikke af ond snuhed. I mange lande har man således historier om tosser fra en bestemt lokalitet, med netop denne hamartiabukfunktion.

96 Ordspilsgåder Sfinxstyrke x.b. En-kronen
Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_ kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! v.a. Hastighedsbegrænsing Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? – Der er jo 120 km til Ålborg, og man må kun køre 110. Sfinxstyrke Ordspilsgåder der er centreret om sproglig form anskuet uafhængigt af indholdet, som fx Stigerne med på indkøb, Højrøvet, No smoking, og alle-børnene-historier som skal rime, er ganske uideologiske; man kan lade dem handle om enhver, og kun tilfældigheder i sproget (rim og homonymier) og rollebesætningen i fortællesituationen afgør hvem der bliver offer. På den anden side har ordspilsvitser den vigtige funktion at afsløre at fordi ord giver mening, er det ikke sikkert at de har mening. Ordspilsgåder er især brugt i situationen hvor fortælleren demonstrerer sin sfinxstyrke ved at kunne stille gåder som tilhørerne ikke kan løse, og der kan let opstå en kappestrid om hvem der kan flest. Og det er tilhørernes dom der gør udslaget, ikke vitsens kvalitet. Den der spiller op (højt op) ved at fortælle ordspilsgåder, risikere at falde dybt – som sfinxen – hvis tilhørerne vender tommelfingeren nedad fordi vitserne er for gamle eller for vandede, og tilhørerne derfor – som Ødipus – kender svaret. Alle børnene – Alle børnene var gode til fodbold – undtagen Michael – han var spasser. Det rimer ikke, men det passer.

97 Tabuvittigheder Ventilfunktion viii.b. Sennep
Hvorfor har århusianerne altid sennep og remoulade med på toilettet? – Fordi de ikke kan lide pølser uden sennep og remoulade... x.b. Århusianske tagrender 3 ((( 15/37 Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? – Fordi at de er så højrøvede ... Ventilfunktion Mange vittigheder har en ventilfunktion; for både fortæller og tilhørere slipper vitsen overtrykket ud i de ophedede situationer hvor der er blevet lagt låg på af fundamentalisternes tabuer og den politiske korrekthed. Det gælder når det drejer sig om sex, pis og lort, etniske grupper og fysiske handicaps. Se denne gåde (som dog også indeholder et ordspil): Hvad er ligheden?. – Hvad er ligheden mellem en pik og en perker? – De er begge bedst når de er rejst

98 Håne-vittighederne Karnøfle de aparte-vittigheder
iv.b. Når man nærmer sig Århus 1 ( 6/56 Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! vii.a. Skrivemaskinen. En århusianer kom for retten for tyveri. Dommeren siger: – Du har stjålet en skrivemaskine. – Nå, for Søren, var det en skrivemaskine. Jeg troede det var et kasseapparat. Karnøfle de aparte-vittigheder I Når man nærmer sig Århus er der næsten ingen pointe fordi århusianerne slet ikke har noget ansvar for nogen handling. Hvis der i historien ikke forekommer nogen menneskelig handling (h) udført af en århusianer (p), med et mål (m), giver det også en sur smiley ;. Århushistorier fortalt af københavnere til københavnere om århusianere (og perkervittigheder fortalt af hvide til hvide om fejlfarverne) er ‘karnøfle de aparte-vittigheder’; de har kun den funktion at håne en mindretalsgruppe, som måske ikke en gang er til stede. Det er tekster som næsten ikke fortjener at blive kaldt vitser; for de behøver ikke at have anden kvalitet end en pointe om at århusianere eller perkerne er ringere mennesker end andre og skal hånes. Den type vittigheder hører ikke til i det pæne selskab, og derfor bruges de ofte af majoritetsgruppens underhunde mod vilkårlige minoritetsofre – som en slags modstand mod overhundenes pænhed og politiske korrekthed. Men det gør dem ikke bedre. Hvad er forskellen? – Hvad er forskellen på en ældre tyrkisk kvinde og en elefant? – Cirka to kilo og en sort kjole.

99 Typer af pointer Hån af århusianere Blottelse af tabuer Ordspil
Alternativ rationalitet Alternative værdier Karnøfle de aparte Ventilfunktion Sfinxstyrke Hamartiasyndebukke Rehabilitering og revolution

100 Litteratur: Aristoteles (ca. 330 fvt.) 2004: Poetikken, oversat og udgivet af Niels Henningsen, København: DET lille FORLAG Simon Uffe Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, København: Roskilde Universitetsforlag. Aleksandrowicz, Bronislaw (udg.) 1973: Jødisk humor fra Polen og Rusland, København. Derrida, Jacques 1986: "La loi du genre" , oversat til dansk i Johansen, J.D. og M.L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Freud, Sigmund (1906) 1979: Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten, Frankfurt am Main. Bjerregaard, Povl 2006: Børn og Vitser, Århus: Klim. Koestler, Arthur 1964: The Act of Creation, London. Mayerowitz, Jan 1971: Der echte jüdische Witz, Berlin. Sofokles (ca. 440 fvt.) : Kong Ødipus, oversat af Thor Lange, København: Kleins Forlag Ole Togeby 2009: “Kan århushistorier få sure smileyer?” i Simon Borchmann m.fl. (red) Århushistorier. Fra bjerget til byen - 4. Århus: Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Togeby, Ole 1984: "Vittigheder", Mål & Mæle 10-1, 1984, side 8-20. Togeby, Ole 1986: “Jødisk Vid" i Helen Krag og Margit Warburg (red): Der var engang _ amol iz geven. Jødisk kultur og historie i det gamle Østeuropa, København: Gyldendeal, side Togeby, Ole 1986: "Virkeligheden i flugten" i Mål & Mæle 11,2 side 5-12. Togeby, Ole1996: "Politisk korrekthed i USA" i Mål & Mæle, 19.2, side 5-10. Zijderveld, A. 1976: Humor und Gesellschaft. Eine Soziologie des Humors und des Lachens, Graz.

101

102 RESTER

103

104 Spektakulære scener Et eksempel på en historie med en spektakulær virkning, som giver en smiley: Børnesenge – Hvorfor er børnesengene så høje i Århus? – Så kan de bedre høre når børnene falder ud. Nu er der andre semantiske træk der kan have forskellig kvalitet i en århushistorie end pointen. Helt uafhængigt af pointens type, kan et eller flere momenter i historien være meget spektakulære. Fx er århusianerne handlinger i Stigerne med på indkøb meget spektakulære, og det man ser for sit indre øje, at århusianerne går rundt i indkøbscentret med lange stiger på skulderen, er i sig selv komisk. Derimod er handlingerne i Ishockey og Når man nærmer sig Århus ikke på samme måde klart komiske i det man forestiller sig, hvis man visualiserer historien. Det er en skønssag om det i høj grad fremkalder komiske billeder for det indre øje, men dette skøn er vel trods alt mere intersubjektivt end vurderingen af om hele historien er god eller dårlig, og det tæller kun som en mindre del af den samlede vurdering. Jeg foreslår at de historier som er klart spektakulære og komiske får en ekstra smiley: (.

105 Diskvalificerende træk
En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! Den situation en århushistorie handler om, bør være normal, så at århusianerens unormale tosseri sættes i relief. Problemet er i En-kronen at vitsen er forældet; man har ikke brug for nogen enkrone til at ringe hjem, for alle har nu om dage mobiltelefoner, og telefonkiosker til enkroner findes stort set ikke. Det betyder at denne historie diskvalificeres af at situationen ikke er normal, og den får derfor en sur smiley ;.

106 Diskvalificerende træk
Hvis virkningen eller resultatet af handlingerne (v), ikke er realistisk og nødvendig, giver det en sur smiley ;. Eksempel på en ikke realistisk eller nødvendig virkning: Pærer – Ved du hvor mange mennesker der skal til at skrue en pære i i Århus? – En til at holde pæren og 100 til at dreje huset rundt. Pæren bliver slet ikke skruet i fordi pæreholderen nødvendigvis må stå på gulvet i huset og altså dreje med rundt.

107 Diskvalificerende træk
Sennep – Hvorfor har århusianerne altid sennep og remoulade med på toilettet? – Fordi de ikke kan lide pølser uden sennep og remoulade... Retorisk set består en århushistorie af flere sekvenser: eventuelt en beretning, en gåde, tilhørernes given op, løsningen, og tilhørernes eventuelle dom over historiens kvalitet. Det er således en retorisk kvalitet at gåden skal være for svær at løse for tilhørerne; hvis den ikke er det, giver det en sur smiley ;, som fx Sennep, hvor man har gættet svaret.

108 Diskvalificerende træk
Når man nærmer sig Århus – Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! Pointen skal omvendt, når den kommer, være ikke blot mulig, men også selvfølgelig og tvingende for tilhørerne; hvis den ikke er det, giver det en sur smiley ;, fx Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne i Når man nærmer sig Århus. Der er intet i det oplyste der implicerer eller involverer at århusianske piger skulle være grimmere end and andre piger. Pointen er uventet, men ikke tvingende, som den fx er i Århusianske tagrender pga. ordet højrøvet.

109 Diskvalificerende træk
Udover fra til fem glade smileyer for pointen, kan historierne også få glade eller sure smileyer i tillæg: Spektakulære elementer giver en glad smiley  En unormal situation (s) giver en sur smiley  En historie uden handlinger (h) udført af århusianere giver en sur smiley  En historie med urealistiske virkninger (v) giver en sur smiley Gåder hvor gåden ikke er uløselig, giver en sur smiley ; Historier hvori løsningen i pointen ikke er selvfølgelig og tvingende, giver en sur smiley ; en oplysning som leveres som en forudsættelse, giver en glad smiley ; en oplysning som leveres som en underforståelse, giver to glade smileyer .

110 bonuspoints På tværs af de semantiske og retoriske parametre findes der et informationelt parameter, som handler om hvordan tilhørerne får deres oplysninger. Nye informationer der blot meddeles, giver ikke point; men hvis fortælleren ikke udtrykkeligt giver de nye informationer der skal gives i genren, men frigiver dem indirekte opstår der ekstra morskab. Nullermænd Hvad er forskellen på en nullermand og en tissemand? – ? – Hvis man tisser på en nullermand, bliver den mindre!

111 Bonuspoints Ishockey – Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold?
– De druknede under sommertræningen Et eksempel på forudsættelse har vi i Ishockey, hvor det med ordet sommertræningen ikke meddeles, men forudsættes at ‘ishockeyholdet trænede om sommeren’; det giver én glad smiley ;

112 Hastighedsbegrænsning
Hastighedsbegrænsing – Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? – Der er jo 120 km til Ålborg, og man må kun køre 110. Situationen er at der er indført hastighedsbegrænsning på (dele af) motorvejen mellem Århus og Ålborg på 110 km/timen; denne information er kendt. Det er nyt for tilhørerne, men videregivet ved forudsættelse (() at det har gjort at århusianerne er holdt op at køre til Ålborg. Gåden er: hvorfor det? Hvad er målet eller motivet (m), for handlingen (h)? Løsningen er et ordspil  der består i at sætningen man må kun køre 110, både kan betyde ‘110 km i timen’ og ‘en strækning på 110 km’. Og tilhørerne skal nu, fordi det er underforstået , gætte at århusianerne tager ordene i den anden betydning, mens fortælleren og tilhørerne selv tager det i den første betydning. Og smileyer giver  (6).

113 Molbohistorie Fjenden kommer
Det var krig. Fjendens hær nærmede sig Mols. Og alt af værdi måtte skaffes i sikkerhed. Men hvor skulle man gemme kirkens kostbare klokke? – Jo vi sejler ud og sænker den i havet, foreslog den klogeste. Men da de var kommet ud på vandet, kom én i tanker om, at de da var nød til at kunne finde klokken igen, når krigen var forbi. – Det er ingen problem, vi skærer bare et mærke i båden, der hvor vi kaster klokken ud, så kan vi finde klokken ved hjælp af mærket, når krigen er forbi. – Det syntes alle var en lys idé. ii) Molbohistorierne har (havde) en syndebukfunktion. Når vi andre kan henlægge egenskaberne uvidenhed og dumhed til Mols, kan vi selv føle os renset for den slags, på samme måde som nærorientalske stammefolk ved en kollektiv ulykke lagde alles synder på en buk som blev drevet ud i ørkenen. Syndebuk er dog måske for stærkt et ord, for molboerne er nok uvidende og dumme, men de gør alt med et godt hjerte. Ja det er et kriterielt træk ved molbohistorier at molboernes ulykke kommer af ædel dumhed, og ikke af ond snuhed. Næsten alle molbohistorier har en pointe af den type hvor molboerne har en alternativ rationalitet. I mange lande har man således historier om tosser fra en bestemt lokalitet, med netop denne milde syndebukfunktion ( ( ( (.

114 Ordleg Alle børnene – Alle børnene var gode til fodbold
– undtagen Michael – han var spasser. Det rimer ikke, men det passer. iii) Ordspilsgåder, som fx alle-børnene-historier som skal rime, er ganske uideologiske; man kan rette dem mod enhver, og kun fortællesituationen afgør pilens retning. På den anden side har ordspilsvitser den vigtige funktion at afsløre at fordi ord giver mening, er det ikke sikkert at de har mening ( ( (. Ordspilsgåder er især brugt i situationen hvor fortælleren demonstrerer sit one-up-man-ship ved at kunne stille gåder som tilhørerne ikke kan løse, og der kan let opstå en kappestrid om hvem der kan flest. Og det er tilhørernes dom der gør udslaget, ikke vitsens kvalitet. Den der spiller op (højt op) ved at fortælle ordspilsvitser, risikere at falde dybt hvis tilhørerne vender tommelfingeren nedad fordi vitserne er for gamle eller for vandede.

115 Ordspil Hvad er ligheden?.
– Hvad er ligheden mellem en pik og en perker? – De er begge bedst når de er rejst iv) Mange vittigheder har en ventilfunktion; for både fortæller og tilhørere slipper vitsen overtrykket ud i de ophedede situationer hvor der er blevet lagt låg på af fundamentalisternes tabuer og den politiske korrekthed. Det gælder når det drejer sig om sex, pis og lort, etniske grupper og fysiske handicaps ( (.

116 Hån Hvad er forskellen? – Hvad er forskellen på en ældre tyrkisk kvinde og en elefant? – Cirka to kilo og en sort kjole. v) Perkervittigheder (fortalt af hvide til hvide om fejlfarverne) er ‘karnøfle_de_aparte_vittigheder’; de har kun den funktion at håne en mindretalsgruppe, som måske ikke en gang er til stede. Det er tekster som næsten ikke fortjener at blive kaldt vitser; for der behøver ikke at have anden kvalitet end en pointe om at perkerne er ringere mennesker end os andre og skal hånes. Den type vittigheder hører ikke til i det pæne selskab, og derfor bruges de ofte af underhundene blandt majoritetsgruppen mod vilkårlige ofre – som en slags modstand mod overhundenes pænhed og politiske korrekthed. Men det gør dem ikke bedre.

117 Natten i Århus Natten i Århus
— Ved du hvorfor luften er så ren om natten i Århus? — Århusianere sover altid med lukkede vinduer. Hvilken funktion har århushistorier da generelt: i) værdirevolution, ii) syndebuk, iii) one-up-man-ship, iv) ventil eller v) karnøfle-de-aparte? Det kommer an på kvaliteten og typen. Under afsnittet om århushistoriernes kvalitet skelnede jeg mellem om århusianernes tosseri består i: i) alternative værdier, ii) alternativ rationalitet, iii) alternativ ordbetydning, iv) tabu-emner, og v) uværdige århusianere. Tosseritypen passer til funktionen, så århushistoriernes sociale funktion kan beskrives gennem deres type og deres kvalitet – idet kvaliteten skabt ved ekstra retoriske midler kan gøre en karnøfle-vits til en one-up-man-vits, osv.

118 Historier fra århus Mars
For nogle år siden (maj 2000) kom en ung Københavnsk journalist til Århus, hvor han ikke havde været før. På Banegårdspladsen blev han mødt af en mand der stod og uddelte løbesedler hvorpå der stod “Støt stilladsarbejderne på Mars”. Han spurgte om det ikke var lidt langt væk at sende sin solidaritet. Hvorpå manden svarede; — Nej, for det er jo lige nede i Spanien. I de eksempler jeg har set, er der ikke mange alternativ-værdi-vitser blandt århushistorierne (fx Rundkørsler), og det skyldes nok at der ikke er blevet udformet en stereotypi om hvordan århusianere er, sådan som der er en fast og velbegrundet forestilling om at jøder ikke må spise svinekød, har en gud der har et personligt forhold til dem, og har sans for ordkløveri. Århusianere kan være alt hvad der er uværdigt, og adskiller sig derfor i og for sig ikke fra andre. Historier der handler om virkelige århusianere, opfattes nemlig ikke som århushistorier.

119

120

121

122 Sider af tekster Denne opdeling i grundtyper er dog ikke en taksonomi af klasser af sproglige handlinger (som trædiagrammet ellers kan antyde). Der er snarere tale om grupper af sproglige handlinger hvor en af de tre momenter i definitionen er dominerende: handlingstypen, situationstypen eller typen af fremstillingsform. I talehandlinger lægges der mest vægt handlingens illokutionære kraft, i diskurser på funktionen i situationen og den sociale organisation, og i værker på kvaliteten af fremstillingen. Der er altså ikke tale om en eksklusiv kategorisering af ytringer, men om en karakterisering af hvilket retorisk krav der dominerer i den typiske situation for den konkrete ytring: illokution, funktion eller kvalitet. Alle ytringer har træk på alle tre dimensioner:

123