Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?

Præsentationer af emnet: "Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?"— Præsentationens transcript:

1 Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Økologikonsulent Thomas Vang Jørgensen Afdeling for økologi Landbrugets Rådgivningscenter

2 Pløjefri dyrkning skal opleves
Pløjesål Billederne er med for at vise havd der fik mig til at tænke over fordelene ved pløjefri dyrkning Tyskland 1990, integreret ikke-økologisk plov erstattet med fræsergrubber, ikke vendende jordbehandling, princip tief lockern flach wenden Effekten er meget svær at måle og beskrive med tal, men meget nem at se, uden pløjesål kan planternes rødder frit gennemvokse jorden. Pløjesål betyder mindre i konventionelt jordbrug, fordi planterne får alt serveret. I økologisk jordbrug skal planterne selv gøre meget af arbejdet, derfor skal vi som landmænd sikre dem optimale arbejdsbetingelser (eller vækstbetingelser) Det har jeg siden arbejde videre med hjemme på min egen lille bedrift. Min erfaring er at vi får det bedste system hvis vi reducerer pløjningen, og kun gør det når der er absolut behov for det. De erfaringer kombineret med resultater fra ind og udland, vil jeg bruge de næste ca 15 minutter til at dele med jer.

3 Dutzi-systemet Tandfræser med DUTZI-vingeskærsgrubber monteret foran. Se principskitsen grubbertanden arbejder i cm dybde og fræseren arbejder i sådybde.

4 Pløjefri dyrkning er interessant fordi
Det forbedrer planternes rodvækst Det kræver mindre brændstof Det kræver mindre tid Det kan reducere tab af næringsstoffer Udbyttet ligger på eller lidt under pløjning (Udbyttet er mere stabilt ?? Endnu ikke bevist) Jævnfør billedet jeg lige har vist. Når pløjesålen er væk kan planterne bedre udnytte jordens vand- og næringsstofressourcer. Forventet effekt i DK kunne den ikke eftervises pga rigelig nedbør i DE ikke pga opformering af ukrudt Vi ved alle at pløjning kræver meget brændstof og meget tid Større humusindhold gør jorden mere stabil i overfladen, det hindrer udvaskning ved erosion + næringsstoffer frigives langsommere end ved pløjning. Bedre ressourceudnyttelse skulle i teorien stabillisere udbyttet, jævnfør den bedre rodvækst

5 Økologer kan ikke undvære ploven
Pløjefri dyrkning øger ukrudtstrykket God pløjning rydder marken for voksende ukrudt God pløjning begraver ukrudtsfrø Pløjning frigør kvælstof, hurtigere og i større mængder Pløjefri dyrkning kan øge ukrudstrykket (fra tysk undersøgelse konventionel planteavl, omlagt til økologi uden husdyrgødning) + 20% i perioden 95 –2000, men dårlig ukrudtsbekæmpelse Men under danske forhold (Rugballegaard med husdyrgødning) er ukrudtstrykket ikke forøget Brugt med omhu er ploven, kombineret med stubharven, det mest effektive redskab økologer har til at rydde op i ukrudt, og begrave sæsonenens nye ukrudtsfrø. Ifølge tyske undersøgelser sker frigørelsen af kvælstof hurtigere Hvis vi kun pløjer når det er nødvendigt får vi effekt af at begrave ukrudtsfrø, men hvis der pløjes hvert år får undersøgelser fra

6 Pløjning frigør kvælstof
Beg. Apr Hurtigere frigørelse Mere kvælstof i pløjelaget Ilter jorden Øger mikrobiel omsætning Günther Kahnt Minimalbodebearbeitung side 101

7 Pløjning øger risikoen for udvaskning
Beg. Apr Mere kvælstof i bunden af rodzonen Organisk stof fjernes fra overfladen = Mere erosion = større partikeludvaskning

8 Mere ukrudt +20% dækning af ukrudt ved pløjefri dyrkning (Tyske undersøgelser) Rugballegaard Behandling 1997 Plt/m2 1998 1999 Pct dækning 2000 kg ts/ha Pløjning 20 cm 388 494 62 695 Pløjning 12 cm 415 770 69 Ikke målt Dutzi 428 1686 (roer) 81 964 LSD.05 54 329 3,6 193 Tyske undersøgelser sen strigling gav dårlig bekæmpelse af frøukrudt) Egne erfaringer andre arter trives ex mælkebøtte Fra kommende FØJO-rapport

9 Udbytte Udbyttet falder når der ikke pløjes, primært i vårsæd. Tyske undersøgelser (uden husdyrgødning), Faldet skyldes mere frøukrudt Ingen udbyttereduktion Danske undersøgelser (med husdyrgødning) Konklusion det er muligt at opnå udbytter på niveau med pløjning især i vintersæd, i vårsæd vil det være relvant at tilføre husdyrgødning for at kompensere for plovens kvælstoffrigørende effekt.

10 Udbytte vinterhvede (tyske undersøgelser)
Planteavl uden husdyrgødning omlægning startede samtidigt som forsøget. Udbytterne er ikke signifikant forskellige ca 40 hkg P = Plov SP = skrælplov m. dybdeløsner SG = Dutzi

11 Udbytte vårbyg (tyske undersøgelser)
Planteavl uden husdyrgødning omlægning startede samtidigt som forsøget. Udbytterne SG = ca 25 hkg er signifikant forskellig fra P = ca 40 hkg P = Plov SP = skrælplov m. dybdeløsner SG = Dutzi

12 Udbytte korn (DK undersøgelser Rugballegaard)
Vinterhvede Udbytterne er ikke signifikant forskellige 1999 Korn Hkg/ha 2000 Gennemsnit Pløjning 20 cm 45,7 58,1 50,5 Pløjning 12 cm 44,4 55,3 49,9 Dutzi 43,1 61,4 52,3 Fra kommende FØJO-rapport

13 Få succes med reduceret jordbehandling
Væk med pløjesålen Pløj efter behov Brug ploven til at begrave ukrudt og frø, og frigøre næringsstoffer Få ukrudtsfrø til at spire med harven Alsidigt sædskifte Hæmmer ensidig opformering af ukrudt Afgrøder der konkurrerer dårligt mod ukrudt = De nye determinerede typer af lupin, ært kortstråede kornsorter, hør Tilføj afvekslende sædskifte og spiring af ukrudtsfrø Afgrøder som kræver meget kvælstof i de tidlige vækstfaser. Vårbyg. Vårraps, Vinterraps

14 Få succes med reduceret jordbehandling Trin 1
Væk med pløjesålen - giv kulturplanterne gode vækstbetingelser Start med løsning i cm’s dybde 1-2 år. A’la DUTZI (eller plov med furebundsløsner) Pløj ”on-land” eller med furebundsløsner Tag spaden med i marken, kig på planternes rødder,vurder om der opstår en ny sål. Løsn efter behov Løsning giver kulturplanterne en fordel. Min egen erfaring er at afgrøden konkurrerer langt bedre med rodukrudt som eksempelvis kvik Pløj on-land eller med furebundsløsner så der ikke opstår en ny sål.

15 Få succes med reduceret jordbehandling Trin 2
Pløj efter behov Forud for afgrøder der konkurrerer dårligt mod ukrudt. Forud for vintersæd, hvis der skal nedmuldes store mængder halm, staldgødning eller dybstrøelse Når græsmarken skal lægges om Forud for afgrøder, som optager meget kvælstof, i de tidlige vækstfaser Om foråret hvis der er problemer med tidsler Udnyt at ploven er god til at pløje ukrudt, frø og organisk materiale ned, samt at der frigives næringsstoffer (kvælstof) hurtigt. Afgrøder der konkurrerer dårligt mod ukrudt = De nye determinerede typer af lupin, ært kortstråede kornsorter, hør Afgrøder som kræver meget kvælstof i de tidlige vækstfaser. Vårbyg.Fra DJF Vårraps, Vinterraps data ? Findes der nogle. Pløj om foråret mod tidsler råd fra en erfaren økolog der dyrker svær lerjord med tidselproblemer. Tidslerne forsinkes afgrøden kan bedre konkurrere.

16 Få succes med reduceret jordbehandling Trin 3
Få ukrudtsfrø til at spire efter høst Overfladiske stubharvninger max 5 cm dybde. Undgå at begrave frø med harven Særligt vigtigt ved korsblomstret ukrudt og spildraps. Gentag harvning når de første spirer bryder jordoverfladen, så nye frø provokeres til at spire Harv så hurtigt som muligt efter høst (spiring kræver varme og vand) Ved at veksle mellem pløjning og harvning undgår man at blande frø op i hele pløjelaget, og kan udnytte at frø der begraves mister spireevnen (obs korsblomstrede), så man kan pløje relativt ren jord op igen efter 2-3 år. Desuden vil det tvinge kvik op i de øvre jordlag, hvor man nemmere kan få fat i det med en harve. Vækst i etableret ukrudt afbrydes.

17 Få succes med reduceret jordbehandling Trin 4
Alsidigt sædskifte hæmmer opformering Vekslen mellem vår- og vintersæd Vekslen mellem høstmetode/tidspunkt Vekslen mellem græs og andre afgrøder