Magt og legitimitet 28. September 2005. 1. Perspektiver på legitimitetsspørgsmålet Legitimitetsspørgsmålet: Hvornår kan magtudøvelse siges at være legitim?

Præsentationer af emnet: "Magt og legitimitet 28. September 2005. 1. Perspektiver på legitimitetsspørgsmålet Legitimitetsspørgsmålet: Hvornår kan magtudøvelse siges at være legitim?"— Præsentationens transcript:

1 Magt og legitimitet 28. September 2005

2 1. Perspektiver på legitimitetsspørgsmålet Legitimitetsspørgsmålet: Hvornår kan magtudøvelse siges at være legitim? Hvorfor og hvordan? Juridisk perspektiv: legalitet eller legal gyldighed Moralfilosofisk og politisk filosofisk perspektiv: generelle principper som kan begrundes rationelt og moralsk og således gøres universelt gyldige Samfundsvidenskabeligt perspektiv (Weber): de sociale og politiske aktørers legitimitetsopfattelse

3 2. Samfundsvidenskabens opgave (Beethams anliggende) Reformulering af det samfundsvidenskabelige perspektiv med fokus på samspillet mellem de forskellige perspektiver, især det politisk og moralfilosofiske og det samfundsvidenskabelige: a. inddragelse af perspektivernes styrker i vished om deres svagheder b. opgør med samfundsvidenskabernes berøringsangst over for normative spørgsmål

4 3a. Kritik af weberiansk samfundsvidenskab Fokus: sociale og politiske aktørers legitimitetsopfattelse Problem: a. mangler kritisk standard (systembevarende) b. legitimitetsbegrebet tømt for indhold

5 3b. Kritik af weberiansk samfundsvidenskab Legitimitetsbegrebet: a. forholdet mellem legitimitet og opfattelse misrepræsenteret for begrundelserne bag opfattelserne mangler b. tager ikke højde for sider af legitimitetsbegrebet, som ikke har noget med opfattelser at gøre, f.eks. legalitet og enighed Autoritetsformer (traditionel, rationel-legal, karismatisk) indeholder kun ét legitimitetsaspekt

6 4a. Kontekstuel legitimitet (Beethams alternativ) Multidimensionelt legitimitetsbegreb: hvad der skal tages med i betragtning for at kunne legitimere magtudøvelse ifølge Beetham Inddrage forskellige måder at ræsonnere forholdet mellem magt og legitimitet på Udgangspunkt i konkrete magtrelationer, regler og værdier

7 4b. Kontekstuel legitimitet (Beethams alternativ) 1.Legalitet eller regelkonformitet (negation: illegitimitet [hvorfor ikke illegalitet?]) 2.Begrundelse af regler af både over- og underordnede (negation: legitimitetsunderskud) - autoritetsgrundlag - magthavernes egenskaber - magtstrukturen i almen interesse 3.Enighed om magtrelationen udtrykt i handling (negation: delegitimering)

8 5. Bagvedliggende legitimitetsstruktur Påstand om bagvedliggende logik fælles for moralske argumenter om legitimitet uanset tid og sted: mennesket som en rationel, moralsk aktør der sikrer at sociale og politiske relationer og institutioner opfylder dets behov i moralsk forstand Formål: a. systematisk sammenligning b. immanent kritik og evaluering

9 6. Samfundsvidenskabelig legitimitetsanalyse Legitimitetsbegrebets bidrag til at forklare adfærd og konsekvenserne heraf a. identificere forskellige grunde for handlinger og deres virkninger, heriblandt legitimitet b. fokus på underordnede (f.eks. grad af målopfyldelse) c. fokus på overordnede (magthavere), især i kraft af begrænsninger for deres handlinger (f.eks. regler og grundlæggende principper)

10 Spørgsmål Hvilket magtbegreb anvender Beetham? Hvordan karakterisere dette magtbegreb? - i sig selv - i forhold til: a. Arendt b. Habermas og Giddens c. Foucault Hvad ville Beetham sige om Dahls kriterier for en demokratisk politisk proces? Er de legitime?