Akutafdelinger og sygehusberedskab Specialeansvarlig overlæge

Præsentationer af emnet: "Akutafdelinger og sygehusberedskab Specialeansvarlig overlæge"— Præsentationens transcript:

1 Akutafdelinger og sygehusberedskab Specialeansvarlig overlæge
Jørn Therkildsen Guldhammer Akutafdelingen i Køge

2 Ulykker sker, både store og små

3 2000 2001 SEEST den 3. november 2004 9 døde 100 tilskadekomne
10 svært kvæstede 2 døde SEEST den 3. november 2004 Eksplosion af styrke 2,2 på Richter skalaen 1 dræbt 2 alvorligt kvæstede

4 Præstø Fjord – 2011 Sorø 1988

5 Hvordan håndterer vi det ?

6 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet Sundhedsstyrelsen 2011

7 Sygehusberedskabet er en del af sundhedsberedskabet: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste, inkl. kommunale og regionale aktører (herunder de almen praktiserende læger) Lægemiddelberedskabet. Vi skal således se os som en del af et større system

8 Beredskabet kan defineres som: Evnen til at omstille og udvide behandlings- og plejekapaciteten i forhold til de normale ressourcer.

9 Hvad kan udløse et beredskab?

10 Mange fysisk tilskadekomne Modtagelse af patienter med specielle behov og i specielle faciliteter, kemisk-,biologisk-,radiologisk-, nuclearforurenede/ skadede og personer udsat for eksplosion (CBRNE) Usædvanlige vejrforhold Brand på sygehuset Eksplosionsfare på sygehuset, inklusiv bombetrusler

11 Iværksættelse af beredskabsplanen betyder:
En række akutte omlægninger af hverdagens rutiner (men så lidt som muligt) Organisation Funktioner Lokaliteter Procedurer Kommunikationslinjer Tilkald af personale

12 Sektoransvarsprincippet Lighedsprincippet Nærhedsprincippet
Sektoransvarsprincippet de der til dagligt har ansvaret, bevarer i beredskabssituationen ansvaret Lighedsprincippet den daglige organisation, og ansvarsforhold benyttet så vidt mulig i krisesituationen Nærhedsprincippet opgaven løses på det niveau der er tættest på borgeren. Beredskabsplanen skal tage udgangspunkt i det daglige

13 Beredskabsplanen skal være: Fleksibel Handlingsorienteret Automatikfase

14 Beredskabsplanens moduler på Køge sygehus
11. Medicinsk ulykke 12. Kontaminerede patienter 13. Smitsomme sygdomme 14. Psykiatrisk krisehjælp 15. Radioaktivt kontaminerede 16. Biologisk/kemisk terror 18. ? 21. Nødrømning af skadestue 22. Ophør med gggambulatorievirksomhed 23. Nødskadestue 24. Central oplysning 25. Central obeservationsområde 26. OP. – og intensiv afsnit 27. Nødopvågning 28. Nødmorgue 29. Nødudskrivning 30. Børnepasning 0. Aktiveringsvarsel 1. Trin 1 – 3-5 tilskadekomne 2. Trin 2 – 6-10 tilskadekomne 3. Trin 3 – mere end gggtilskadekomne 4. Visitator 5. Beredskabstelefon 6. Beredskabsstab 7. Udrykningshold 8. Lægehold 9. Svigt i teknik, brand m.m. 10. Alarmering af AMK

15 Hvem skal så håndtere beredskabet?
Er det akutafdelingen?

16 Hvad kan akutafdelingen tilbyde?
Tværfaglig viden og samarbejde Rutiner I modtagelse,triagering og stabilisering svært syge patienter, herunder traumer. Erfaring med afvikling af skadestue Flowmaster Akutafdelingen er den lokalitet på sygehuset, hvor der i dagligdagen opnås størst mulige tværfaglig viden og samarbejde, dette faciliterer funktioner i forhold til større eller vanskelige hændelser. I akutafdelingen er der skabt en stor erfaring med modtagelse, triagering og behandling af svært sygepatienter som har behov for kompliceret og kompleks medicinsk hjælp, denne erfaring kan udnyttes i en situation med behov for aktivering af beredskabsplaner. Traumebehandling og skadestuefunktioner er integrerede og naturlige dele af funktionerne i akutafdelingen og vil dermed også i den ekstreme belastningssituation være naturlig, jfr. Sundhedstyrelsens vejledning om at fastholde sektoransvarsprincippet(1). Dette sammenholdt med at vi i akutafdelingen har stor erfaring som flowmaster gør det helt naturligt at påtager os rollen som værende ledende i forhold en beredskabs situation. Træning og øvelser er allerede nu et naturlig og gennemført element på nogle akutafdelinger(3). Derved opnås der en stor sikkerhed og automatik i selve den hyperakutte situation. Beredskabsaktiveringen og ledelsen foregår meget forskelligt på de enkelte hospitaler, men det forventes, at akutafdelingerne fremover vil få en stadig mere central rolle i beredskabsplanlægningen og i aktivering og ledelse af beredskabet. Således har det siden 1976, i USA været helt naturligt indenfor specialet Emergency Medicine at akutafelinerne har været ansvarlig for beredskabsfunktioner(13).

17 Hvad kan akutafdelingen tilbyde?
Træning af relevant personale, herunder specielle færdigheder (beredskabsleder, rensestation etc.) Kommunikation Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver en selv et indblik i, hvorledes man selv er. At se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig hvad der end måtte opstå i nuet, derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.

18 ?

19 Sektoransvarsprincippet de der til dagligt har ansvaret, bevarer i beredskabssituationen ansvaret Lighedsprincippet den daglige organisation, og ansvarsforhold benyttet så vidt mulig i krisesituationen Nærhedsprincippet opgaven løses på det niveau der er tættest på borgeren. Beredskabsplanen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab.