Afslutning og opsamling

Præsentationer af emnet: "Afslutning og opsamling"— Præsentationens transcript:

1 Afslutning og opsamling
Afslutning og opsamling Digital Retorik, forår 2008

2 PROGRAM digital retorik og retorisk analyse retorisk genreanalyse
take-aways opgaven

3 RETORISK ANALYSE+FORSTÅELSE
Ikke som en retoriker, men fra et retorisk perspektiv (”hensigtsbestemt tale”): se på ytringen (fremtræden - hvordan) vurder situationen (Hvad er på spil? Hvilken form for overtalelse eller ”forførelse” er der tale om (intentionalitet)? Hvem taler?) Hvordan imødegår ”ytringen” (talen, websitet, tekst på webside) situationen? Hvordan finder overtalelsen sted? (herunder f.eks. hvordan etableres troværdighed? Identifikation? Hvordan argumenteres der?). Er der modstrid mellem ønske om fremtræden (image) og faktisk fremtræden? ... man behøver ikke at se på alle elementer! Klassisk retorisk: Hvordan finder overtalelse sted i ytringen i henhold til situation og publikum? ( - proces og ”resultat” vs ønske) Persuasion perspektiv: Hvordan kan man overtale folk frivilligt? Ved at ændre værdier og holdninger, ultimativt handlingsmønstre. Effektmåling.

4 PENSUM: Onsberg/Jørgensen: argumentanalyse
Onsberg/Jørgensen skema: Appelform Hjemmelsregel (slutningsform) Type Intellektuel Ydre relationer (”forbindelse mlm fænomener i verden omkring os”) Tegn (fx sygdomssymptom) Årsag (hj=a fører til b) Klassifikation (hj=klasseregler) Generalisering (hj=en lig alle) Sammenligning (paralel, analogi) Emotionel Modtagers tillid Modtagers indre bevæggrunde 6. Autoritet (ekspert, kvantitet) 7. Motivation (tilbøjelighed hos modtager, f.x samvittighed, normer) generel logos-appel: rationel bevisførelse, saglig stillingtagen, neutral sprogbrug (ethos: appel gennem personlighedstræk, ”karakter”, image (tillid, troværdighed, integritet) Udbyggelse af generel argumentationsmodel fra deres bog, her fremlagt i undervisning

5 Pensum: Budtz/Yakaboylu: ”analyse” af storytelling
Fortællemodellen (forløb) Aktantmodellen (konflikt, karakterer, mål) Eksempel: Motorolas brug af ”eventyrmodellen” (= aktantmodellen) NB! Elementer man kan se på, hvis man analyserer tværmedial storytelling: Klastrup/Tosca 2005

6 PENSUM: Kragh analyseeksempel
Analyse af håndtering af omdømmeproblem gennem selvfremstilling (brev fra SAS-chef) hvad er afsenders image på forhånd (folks kendskab til retor)? hvad er situationen? valg af genre i forhold til situation hvordan etableres kompetencedyder: klarhed, sikkerhed, og konsekvens, rent sprogligt?

7 PENSUM: Hoff-Clausens analysemodel

8 PENSUM: Kjeldens analysemodel
Analyse af brug af billeder: Beskriv kontekst (tekstlig, kulturel, situation) Billedets retoriske kvaliteter (formale, evidentia, udsagn/argumentation) Appelformer og strategier Persuasive betydning Se også McCloud og Barthes for begrebsapparat vedrørende relation mellem tekst og billed, denotation og konnotation. Phillips&McQuarie for analyse af forskellige typer af billedmetaforer

9 PENSUM: Pollachs analysemodel
Analyse af corporate selv-præsentation og etablering af image vs oplevelse af virksomhed på sitet: linguistisk inspireret tekstanalyse: tekstuel (strukturering), ideationelle (indhold) og intertekstuelle (relationelle) funktioner ytring: ”Om os”-tekster hvor mange kliks for at komme der til? (struktur/navigation) hvad siges der om os? (indhold, ideer formidlet) handlen, ”inddragelse” af publikum (relation) problemer og forbedringsforslag

10 online troværdighed ( i et corporate perspektiv)
hvad man ønsker at være interviews,visions- papirer, ”om os”. ethos-appeller (noget man har) og noget man skaber image hvad man i virkeligheden er intern kultur- analyse, fakta tilgængelige på nettet samlet afsendertroværdighed (source credibility) identitet oplevet online ethos kragh snakker om image som selvfremstilling, vi må tro på at den er ægte, ikke strategisk, før den blir troværdighed, tillidsskabende kargh også godt eksempel på en konkret tekstanalyse, der ser på karakter, kompetence, tilstedeværelse... pollach andet eksempel på tekstanalyse, hvor der særligt ses på ”imageskabelsen” i forbindelse ”Om os” sektionen hvordan man opfattes (etablering af ethos i praksis): karakter, kompetence, tilstedeværelse ”tekstanalyse”, surveys (Klastrup, frit efter Lund/Petersen 1999, Lund 2002, Warnick 2007).

11 GENRER forbinder mikro- og makroniveau (den individuelle ytring med generelle kulturelle og sociale konventioner og praksisser) ”de passende retoriske svar, der sikrer social succes i almindelighed” (Kjeldsen s. 88) ”typificerede handlinger...der over tid gentager samme type respons på samme type påtrængende problemer” (Kjeldsen s. 70)

12 RETORISK GENREANALYSE
Genrebeskrivelse (fælles- og lighedstræk, hvordan imødegås situation?) (NB! Også ud fra een ”ytring”: hvordan man gør/kan gøre) Genredeltagelse (tilhører ytring genren? Hybrid?) Genreanvendelse (bedømmelse af ytrings brug af genretræk) Idenfikation af en genre (Kjeldsen s.66) Situationelle krav Indholdsmæssige og stilistiske karakteristika Særegen konfiguration af disse elementer (det samspil mlm situation, publikum og form, der er særligt for denne genre)

13 EKSEMPEL

14 MINDETALENS TYPISKE TRÆK:
”fra personen de kender til personen de kendte” (nutid-fortid) Den sidste tid Lovprisning (formindskelse /forstørrelse af karaktertræk) Metaforer om genfødsel – leve videre i erindring Respektfuld, afdæmpet stil (Kjeldsen, Klastrup)

15 MINDETALENS TYPISKE TRÆK:
”fra personen de kender til personen de kendte” (nutid-fortid) Den sidste tid Lovprisning (formindskelse /forstørrelse af karaktertræk) - også i billeder Metaforer om genfødsel – leve videre i erindring Respektfuld, afdæmpet Intentionalitet: + social networking/ communiality ”vi søger forældre i samme situation”

16 ”fra personen vi næsten kendte til personen vi aldrig vil kende” (nutid-fortid)
Lovprisning – ud fra eksisterende materiale Metaforer om genfødsel – leve videre i erindring Sympati med familien genrehybrid? (pseudo?)eulogi + ”remix-musik-video” ala youtube

17 GENRE SOM ”OBJEKTIV” MÅLESTOK
”en sjangre er en familie af veker som ligner mye på hverandre. Sjangeren styrer vore forventninger og hvordan vi forholder os til et nytt verk” (Fagerjord 2006, p.16) Engholm (2004): genre er forventningsskabende, stil er forventningsindfriende eller brydende:

18 STILISTISK GENREANALYSE
Fra Ida Engholm: ”Webgenrer og stilarter: om at analysere og kategorise websites” i Digitale Verdener, Gyldendal, 2004

19 Corporate fællestræk: navigationsstruktur (Logo i top, global menu, lokal menu, kontaktinformation fysisk virksomhed) Bankwebsite: pålidelighed, seriøsitet, ”dine penge er sikre hos os”, konservativ, låneinformation (rente) Gammel bank: konservativ stil (blå farve), forsøg på at ramme nye kunde, information til ”rige” kunder Ny bank: ”stilbrud” (pink farver), dynamisk design (ung), samme informationer, direkte kontakt med medarbejder (fordom: netbank ingen kontakt med medarbejdere) – subgenre?! corporate website -> bankwebsite -> gammel bank vs ”ny” bank (Engholm 2004)

20 BEDEMANDSEKSEMPLET: Kan man identificere fællestræk for bedemandsforretninger for nettet (cf situation, stil/form, sammenspil – quick and dirty survey)? I hvor høj grad er de udvalgte sites forventningsindfriende eller forventningsbrydende? – etablerer de ligefrem en ny variation af genren? (med fokus på f.eks. brug af retoriske virkemidler)

21 BØRNEHOSPITAL-EKSEMPLET
Er der tale om en situation/ytring, der kunne være genretypisk? (ie kan man forestille sig mange tilsvarende situationer?) Hvad kræver en sådan situation? (børn på hospital, mangel på adgang til info) og hvordan kan man indfri det behov i den måde sitet fremtræder og kommunikerer på? Er sitet forventningsindfriende i forhold til hvordan en sådan subgenre kunne/burde se ud? Hvis ikke, hvordan kunne det gøres bedre?

22 (DIGITALE) GENRER/WEBSITETYPER
Baseret på type af indhold: politisk * videnskabelig (*) personlig social underholdende informativ lejligheds”talen” * (juridisk)* brandende/imageskabende-vedligeholdende Situation? Intentionalitet? Afsender?

23 områder vi har berørt retorisk teori retorisk analyse retorisk praksis
opgaveindhold opgaveform retorisk teori retorisk analyse retorisk praksis 23

24 DIGITAL RETORISK KOMPETENCE
(digital) retorisk kompetence handler om at kunne planlægge hvordan en tekst skal fremtræde og hvordan den skal præsentere sit emne udfra en forståelse af den givne situation, herunder hvilken modalitet, hvilke virkemidler (appelformer, stil, æstetik), hvilken distributionsform er mest passende (means of persuasion)?! hvad er muligheder og begrænsninger at tage højde for når mediekanalen er de digitale medier? at kunne analysere andres digitale ”tekster” og se hvordan de forholder sig til situation, publikum, emne, hvilke virkemidler bruger de og hvordan osv.

25 MÅLEPARAMETRE EKSAMEN
Ved gennemførsel af kurset, vil den studerende kunne: 1) Demonstrere en forståelse for teorier om strategisk kommunikation og retoriske virkemidler i en digital kontekst ved at anvende dem til analyse af en kommunikativ problemstilling eller case. 2) Demonstrere evner indenfor anvendelse af akademisk retorik ved at overholde genrens konventioner i den afleverede eksamensopgave. 3) Planlægge og udføre en selvstændig undersøgelse med udgangspunkt i en retorisk/kommunikativ problemstilling

26 OM HVAD DIGITAL RETORIK ER
Richard Lanham (remediering, nyt medie) Elisabeth Losh (situation, hybrider) Ian Bogost (procedural rhetorics) Elisabeth Hoff-Clausen (et nyt ethos-begreb) Barbara Warnick (udfordringer for forfatter-begrebet) *reception, source, message, time, space

27 JERES TAKE-AWAY digital retorik:
hvad ser I som udfordringer og muligheder?

28 DIGITAL RETORIK interaktivitet med tekst/omkring tekst
”værk” (tekst) og forfatterbegreb i opløsning: //artefakt// navigation af tekst, struktur, indholdspræsentation (hypertekst) - nye måder at identificere og skabe forankring af ytring (site), etablering af afsender(e)s ethos, tale om teksten en del af teksten ”intertekstualitet” (internt og eksternt) tekstens permanens (nettet og bruger ”husker” tidligere versioner) proceduralitet (formidling gnm system, regler, valg: simulation) genrehybrider/konvergens (tekst+video+interaktiv navigation fx) (computeren som medie – internettet som medie/transmissionskanal)

29 NB! OPGAVEN....:

30 OPGAVE HUSK-AT: vedhæfte ITU-forside:
opgavetitel, kursus og semester, navn, cpr-nr, underviser artikel = ingen bilag (fund opsummeres i tekst!) censor har bredt kendskab til retorik, men kender ikke nødvendigvis alle tekster i pensum altid definere de vigtigste begreber, så læser ved, hvad du/I forstår ved dem!

31 OPGAVE PRAKSIS: man kan godt referere til en forelæsning (reference: ”forelæsning i Digital Retorik”, dato og hvis aktuelt, URL for slides) præsentation af teoretikere: fulde navn og fagområde første gang. F.eks. ”forsker i online retorik, Elisabeth Hoff-Clausen”. Herefter Hoff-Clausen

32 Fra Jonas Heide Smiths forelæsning på kurset

33 VEJLEDNINGSTIDER Lisbeths kontor: 3D18
Louise Miller: Stine Bech: –11.45 Ida Toft: Søren & Katri: – 12.15 Anne-Mette: – 12.45 Pernille, Mie, Lu: Lene Nielsen: – 13.15 Svetlana: – 13.30

34 RETORIK, PR OG STRATEGISK KOMM
kommunikationspolitik, overordnet imageønske, ”overbevisningsønske”, mål VISION generelle procedurer/tiltag for at nå målet (f.eks. etablere/redesigne/udvide website //kampagnesite ressourcer, drift, ”målgruppe”, ”persuasive strategies” TAKTISK NIVEAU (PLANLÆGNING AF KOMMUNIKATION) situation, brug af appelformer, materiale, stil, billedsprog osv, OPERATIONELT NIVEAU (RETORIK I PRAKSIS) Model inspireret af Helle Petersen: Strategisk Kommunikation, 2003