Tilknytning og Udvikling

Præsentationer af emnet: "Tilknytning og Udvikling"— Præsentationens transcript:

1 Tilknytning og Udvikling
Tilknytningsteori og forståelse for livslange udviklingspsykologiske processer

2 Tilknytning og Udvikling
Dagens program: John Bowlby og Mary Ainsworth - tilknytningsteori Foregår udvikling i stadier? Jean Piaget Individuel refleksion over spørgsmål Grupperefleksion over spørgsmål Fælles fremlæggelse og diskussion i hotcomm chat

3 Tilknytningsteori Tilknytningsteori er teorier om barnets følelsesmæssige tilknytning til sine omsorgsperson(er) Nyere undersøgelser har vist det tidlige samspils betydning for barnets udvikling Den følelsesmæssige tilknytning til nære omsorgspersoner danner grundlag for udvikling af en sund personlighed, herunder selvtillid

4 Hovedteoretikere Mary Ainsworth (1913-1999)
John Bowlby ( ) Hovedværk: Attachment and Loss (1969) Centrale begreber: Tilknytningsadfærd Sikker base Indre arbejdsmodeller Mary Ainsworth ( ) Hovedværk: Pattern of attachment: A psychological study of the Strange situation (1978) Centrale begreber: Tilknytningsmønster Hvis du vil læse mere:

5 Tilknytningsteoriens oprindelse
Deprivationsundersøgelser Tilknytningsteori udsprang af empiriske undersøgelser i efterkrigsårene af børns reaktion på adskillelse fra moderen, fx ved hospitalsindlæggelse Faser i barnets adskillelsesreaktioner (Bowlby, 1973): 1. Protestfasen 2. Fortvivlelse 3. Midlertid frakobling (detachment), som ved vedvarende sepration kan udvikle sig til permanent frakobling

6 Tilknytningsadfærd Defineres af Bowlby som ”… alle de forskellige former for adfærd, som personen fra tid til anden indlader sig på, for at opnå og/eller opretholde den ønskede nærhed” (Kryger, 2004, s.35) Tilknytningsadfærden udvikles fra 6 måneders til ca. 3 års alderen og viser sig bl.a. ved selektiv reaktion på voksne og angst for fremmede Selv om tilknytningsadfærd er mest iøjnefaldende i den tidlige barndom, varer den ved hele voksenlivet igennem, især i kritiske situationer

7 Tilknytningsadfærdens biologiske grundlag
Alle børn er biologisk disponeret til at etablere tilknytning til en eller flere omsorgspersoner Tilknytning har en klar overlevelsesværdi, idet det lille sårbare barn søger beskyttelse hos omsorgspersonen, når det udsættes for farer Tilknytning er instinktivt, primært behov, ikke et sekundært behov som følge af fødeindtagelse Børn udvikler stærke bånd til forældre, eller anden tilknytningsfigur, selv under de mest ugunstige forhold

8 Sikker base En sikker base (secure base) refererer til et trygt udgangspunkt, ”… hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkommen, når det kommer, få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet, hvis det er ked af det, beroliget, hvis det er bange” (Bowlby, 1988, cit. Psyko & Logos, 24/2003, s.479) Teorien om den sikre base handler om, at barnet må opleve tryghed før det selv kan udforske sin verden Et barn, der oplever en sikker base vil veksle mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd

9 Indre arbejdsmodeller
Barnet danner gradvis indre arbejdsmodeller af sig selv og tilknytningsfiguren på baggrund af tidlige tilknytningserfaringer Barnet opbygger en tryg forvisning om, at tilknytningspersonen er tilgængelig, eller en utryg vished om, at hun eller han ikke er tilgængelig Arbejdsmodellerne er påvirkelige af nye erfaringer, men bliver mere og mere stabile, jo ældre barnet bliver Gode indre arbejdsmodeller gør barnet mere robust overfor kritiske situationer og negative oplevelser

10 Indre arbejdsmodeller har betydning for hvordan barnet
opfatter og tolker det der sker forudser fremtiden skaber planer for egne handlinger

11 Tilknytningsmønstre Undersøgelser med ’Strange Situation test’, hvor barnet udsættes for en række afbrydelser i kontakt og genforeninger, viste følgende tilknytningsmønstre (Ainsworth, 1978): B. Sikker tilknytning (65%) A. Ængstelig, afvisende tilknytning (20%) C. Ængstelig, ambivalent tilknytning (10%) Siden tilføjedes et fjerde mønster: D. Ængstelig, desorganiseret tilknytning – atypisk tilknytning (5%)

12 Hvad afgør barnets tilknytningsmønster?
Tilknytningspersonens sensitivitet (Ainsworth): * sensitivitet – insensitivitet * accept – afvisning * samarbejde – indblanding * tilgængelig – ignorerende Barnets temperament Den psyko-sociale kontekst Medicinsk/neurologiske tilstande

13 Tilknytningsmønstrenes stabilitet
Tilknytningsmønstre har vist sig at være relativt stabile gennem livet Tidlige tilknytningsmønstre genfindes i den voksnes relationer, fx parforhold Tidlige tilknytningsmønstre synes at gentages i personens forhold til egne børn (transgenerationel effekt)

14 Tilknytningsmønster og personlighedsudvikling
Sikkert tilknyttede børn har større selvtillid, de er mere tillidsfulde og nysgerrige. Undersøgelser tyder på, at de udvikler højere grad af resiliens, dvs. modstandsdygtighed overfor psykiske belastninger Ængsteligt, afvisende tilknyttede børn udvikler lavere selvværd, bliver mere fjendtlige og opmærksomhedskrævende Ængsteligt, ambivalent tilknyttede børn beskrives som anspændte, impulsive og let frustrerbare Ængsteligt, desorganiseret tilknyttede – atypisk tilknyttede børn har risiko for fejludvikling, fx i form af adfærdsforstyrrelser eller selvdestruktiv adfærd

15 Spørgsmål og refleksion
Reflekter teorien i forhold til livslang læring og udvikling! Hvordan påvirker tilknytningsmønstrene et menneske igennem hele livet? Hvordan påvirker de menneskets udvikling? Inddrag gerne eksemplar fra eget liv Og hvordan påvirker de indre arbejdsmodeller et menneske igennem hele livet? Hvordan påvirker de menneskets udvikling?

16 Foregår menneskets udvikling i stadier?
Den klassiske udviklingspsykologi er kendetegnet ved en tese om, at udviklingen forløber i kvalitative spring: At rækkefølgen af stadierne/faserne er forudbestemt, universel og ufravigelig. Modsat ses den moderne udviklingspsykologi, hvor menneskelig udvikling ses som en stabil og kontinuerlig proces.

17 Foregår menneskets udvikling i stadier?

18 Jean Piaget ( ), Schweizisk videnskabsmand indenfor psykologi, biologi og filosofi. Født i Neuchâtel og studerede i Neuchâtel, Zürich og Paris. Har været professor i forskellige samfundsfag ved universiteterne Neuchâtel, Genève, Lausanne og Sorbonne. Grundlagde det internationale center for genetisk epistemologi ved universitetet i Genève. Dette center ledede han fra Han døde i 1980. Mente, at menneskets intelligens og kognition udvikledes i spring mod stadig højere former. Denne teori er en stadieteori.

19 Piagets stadie-teori Senso-motorisk. 0-2 år Præ-operationelt. 2-6 år
Konkret-operationelt 6-12 år. Formelt-rationelt år

20 Piagets stadie-teori På det senso-motoriske stadie fra 0-2 år udvikler barnet gradvist sine sanser og motoriske færdigheder fra reflekser til efterhånden meget komplekse færdigheder. Spædbarnets skemaer begrænser sig primært til handlingsskemaer - f.eks. at gribe ud efter noget, man gerne vil have. På det præ-operationelle stadie i 2-6 års alderen benytter børnene symbolsk tænkning, herunder sprog, men de opfatter udelukkende verden intuitivt og er ikke i stand til at tænke logisk. Et særligt og kontroversielt kendetegn ved denne fase er, at børnene overvejende tænker egocentrisk, dvs. at de ikke er i stand til at se omverden fra andres perspektiv end deres eget.

21 Piagets stadie-teori På det konkret-operationelle stadie fra 6-12 år lærer børnene efterhånden at tænke logisk, således at de kan anvende principper for at forstå og klassificere deres obervationer i verden. De er dog stadig overvejende begrænset til at tænke logisk på det konkrete plan, hvilket betyder, at de ikke er i stand til at tænke abstrakt og gøre sig hypoteser om tingenes generelle sammenhæng. Denne evne udvikles først fra det 12 år gennem det såkaldte formelt-operationelle stadie. Det er dog ikke alle, som gennem puberteten fuldt ud udvikler evnen til at tænke abstrakt og formulere abstrakte hypoteser.

22 Skemaer- indre strukturer
Hver fase er underopdelt i forskellige stadier. Til de forskellige udviklingstrin svarer forskellige indre strukturer. Disse strukturer kalder Piaget for skema.

23 Assimilation og Akkomodation
Piaget opererer med begrebet skemaer som udtryk for den mentale forståelse, vi har af verden, og som vi anvender, når vi skal tænke og handle. Disse skemaer ændrer sig gradvist gennem livet, dels gennem assimilation og akkomodation. Assimilation = føjes der gradvist nye erfaringer til, uden at det udfordrer de gamle skemaer. Akkomodation = må man forandre sin allerede opnåede viden, så den kan forandres og tilpasses den nye erkendelse.  livslang udvikling

24 Kritik af Piaget Han beskriver kun menneskets udvikling, han forklarer den ikke! At mennesket udvikler sig på flere forskellige områder og disse områder (domæner) følges ikke ad. Piaget taler om alle slags udvikling. De forsøg han lavede til at underbygge sin teori var ikke gode nok til at vise det de skulle.

25 Piagets stadie-teori Kan vi bruge Piagets teori til noget alligevel?
Er det enten eller i forhold til stadieteori eller kontinuerlig udvikling? Eller både og? Kan du/I se sammenhænge og modsætninger mellem Piaget og Bowlby/Ainsworth? Hvilke? Forklar…