Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.

Præsentationer af emnet: "Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner."— Præsentationens transcript:

1

2

3 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner i Vandramme- direktivet betyde for landbrugets råderum? Landskonsulent Leif Knudsen

4 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Disposition Status på næringsstofhusholdningen Målsætninger i Vandrammedirektivet Konsekvenser af målsætninger i Vandrammedirektivet Fosfor - regulering

5 Udvikling siden midt i 80’erne N i handelsgødningReduceret med 48 pct. N i husdyrgødningReduceret med 11 pct. Udbringningstids- punkt for husdyrgø. 86 pct. udbringes nu forår og sommer Udbringningsteknik for husdyrgødning 21 pct. nedfældes. Resten udbringes med slæbeslang. Grønne marker77 pct. af arealet er ”Grønne marker” Kvælstofoverskud, mark Reduceret med 44 pct. FosforoverskudReduceret med 58 pct.

6

7 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Udvikling i gødningsforbrug 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 85878991939597990103 1000 ton kvælstof Husdyrgødning Handelsgødning

8 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Kvælstof og fosfor i handelsgødning 2002 0 20 40 60 80 100 120 Danmark Sverige Finland Tyskland Holland Belgien-Lux. Storbritanien Irland Frankrig Østrig Italien Spanien Portugal Grækenland EU Rel. udvikling 1989 til 2002 Kvælstof Fosfor

9 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Udvikling i miljø siden midt i 80’erne Ingen udviklingFosfortab fra landbrug Reduktion med 58 pct.Fosforoverskud Reduktion på 44 pct.Kvælstofoverskud, mark Reduktion på 32 pct. på lerjord og 47 pct. på sandjord Kvælstofudvaskning fra rodzonen Fald fra 9 til 6 mg N/literKvælstoftkoncentration i vandløb Faldende tendensNitrat i øvre grundvand Ingen udviklingNitrat i drikkevand Ingen udviklingIltsvindshyppighed DMU 2002 og 2003

10 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vandrammedirektivet: For hvert vandområde sættes en mål- sætning, og al aktivitet i oplandet ind- rettes efter, at denne målsætning kan nås Målsætningen er bindende

11 Klassificering af ikke- modificerede vandområder Høj økologisk tilstand Svarer til tilstanden i vandom- råder helt uden påvirkning af menneskelig aktivitet God økologisk tilstand Den tilstand, der normalt skal tilstræbes. Svagt påvirket af menneskelig aktivitet ModeratIkke defineret RingeIkke defineret DårligIkke defineret

12 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Tidsplan for vandrammedirektiv 2003Implem. af lovgivning i EU-stater 2004Analyse af vandområders karakteristika (Basisanalyse) 2006Operationalisering af overvågnings- plan. 2009Færdiggørelse af indsatsprogrammer. 2012Indsatsprogrammerne operationelle 2015Opfyldelse af miljømål

13 Forslag til målsætninger for vandløb <0,03<1,0 Referencetilstand (Forslag Odense PRB) 1,3 6,2 Total-N mg N/liter 1,0-2,50,03-0,06 God økologisk tilstand (Forslag Odense PRB) 0,05 Naturtilstand (gns. af 9 vandløb) 0,12 Typisk tilstand i dag (gns. af 101 vandløb) Total-P mg P/liter

14 Forslag til klassificering af søer – Odense PRB Fra slutningen af bronzealderen til år 1750 var P-koncentrationen 0,175 mg P/liter i Dallund Sø Nuvæ- rende tilstand Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Lavvandede alkaliske søer 50 pct. over 0,1 0-0,0250,025-0,05 Dybe alkaliske søer 0-0,0130,013-0,025

15 80’erne Nu Efter VMP II Målsætning??Natur

16 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 050100150200250 Kg kvælstof pr. ha Vinterhvede Målsætning Ton/ha Målsætning??

17 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Kvælstofoverskud 0 100 200 300 400 500 600 19001925195019752000 1000 tons N

18 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Red. af udvaskning, ton Reduceret husdyrhold, DE ialt Nedsættelse af N-norm Red. af ammoniak fordampn., ton Nedfældning af gylle Biogasbehandling af gylle Forsuring af gylle, pct. Udtagning, skov, SFL Efterafgrøder Skærpelse af udnyttelsesprocent Bedre foderudnyttelse 83.000 -400.000 +20 pct. 33.000 + 40 pct. 100 pct. +500.000 +250.000 +10 pct. 50 pct. Reduktion i udvaskning: Beregningseksempel fra VMP III

19 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 050100150200250300 Kg kvælstof Udbytte,hkg/ha 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 Pct. protein in kerne Optimum 204 kg N Norm nu 177 kg N Fremtid 138 kg N Protein Langsigtet effekt

20 NuværendeFremtidige N-reduktion Planteavlsbrug19 kg N/ha-39 kg N/ha Svinebrug54 kg N/ha-53 kg N/ha Kvælstofbalance ved reduktion af normer på yderligere 20 pct. og 10 pct. øget udnyttelse af husdyrgødning Vinterhvede, JB 7-9

21 Fosfor er et nødvendigt næringsstof for afgrøden

22 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Fosforoverskud -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 1900192519501975 2000 1000 tons P

23 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Fosformætningsgrad i 1997 Jordtype [JBnr.] 012345678 Fosformætningsgrad [%] 0 10 20 30 40 50 0-25 25-50 Rubæk et al., 2000

24 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Fosforudledning til havområder fra 1900- 2000 0 4000 6000 8000 10000 12000 19001910 192019301940 195019601970198019902000 år tons P dyrket areal antagelse 2 Historisk udvikling i fosfortabet: industri spildevand +spredt bebyggelse

25 Oversigt over fosfortab Tabskildeton P pr. år Vanderosion, partikulært P2-20 Overfladisk afstrømning, opløst P5-15 Vinderosion5-15 Brinkerosion275-645 Tab via dræn på risiko-mineraljord15-90 Tab via dræn på lavrisikojord20-90 Tab via dræn på lavbundsjord30-225 Atmosfærisk bidrag<5 Øvre grundvand, drænet, dyrket<20 grundvand, ikke drænet<60 Dyrkningsbidrag440-1185

26 Foreslået strategi for fosfor- regulering i fosforgr. rapport: ”Den ideelle strategi på fosforområdet opnås derfor ved anvendelse af gene- relle virkemidler til begrænsning af fosforophobningen og forbedret fordeling af fosfor på hele landbrugs- arealet kombineret med en særlig indsats mod fosfortabet fra specifikke risikoarealer.”

27 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl HusdyrartNuværende normer, kg P/ha Mulig udskillelse, kg P pr. ha Slagtesvin3022 Søer5330 Smågrise3734 Køer, 1,7 DE/ha3026 Køer 2,3 DE/ha4134 Slagtekyllinger41(23) Høns (bure)5140 Mink62? Udskillelse af fosfor i husdyrgødning ved harmonigrænsen Bortførsel af P: 16-30 kg P/ha

28 Konklusion Landbruget har nået store miljøforbedringer de sidste 10-15 år Definitionen af ”god økologisk tilstand” i Vandrammedirektivet kan blive helt afgørende En mindre procentisk afvigelse fra ”referencetil- stand”, vil umiddelbart betyde en kraftig reduktion i landbrugsproduktionen Udtagning af landbrugsjord og en kraftig reduk- tion i gødningsforbruget er de foreslåede løsninger Alternativet kan være teknologiske løsninger i form af gylleseparering, gylleforsuring o.l.

29 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konklusion - fortsat Fosfortabet fra dansk landbrug er generelt lavt Evt. restriktioner skal sikre: At tabet fra risikoarealer til følsomme recipienter reduceres hurtigt At fosfortabet fra landbrugsarealet generelt ikke ud i fremtiden bliver større Størstedelen af fosforproblematikken kan løses gennem fodringen

30